Klima- energi og forsyningsminister Dan Jørgensen
Miljøminister Lea Wermelin
Klima- energi og forsyningsordførerne i alle de politiske partier
Ringe 18.05.2020
Til input i klimaplandebatten
Vedr.: Skift af varmekilde fra Olie- og Naturgas til Varmepumpe, i privat beboelse.
Vi ønsker at gøre Ministerne og klimaordførerne i de politiske partier i Folketinget opmærksom på,
flere uhensigtsmæssige forhold vedr. nuværende tilskudsordning, af strømpris til varmepumper,
priser på varmepumper og prisen for frakobling af naturgas.
Tilsammen en række forhold der gør det vanskeligt for mange pensionister med eget hus, at skifte
varmekilde og samtidig tage fornuftige klimahensyn.
1)
Vedr.: Nedslag i prisen på EL, for huse med EL-Varmepumpe, pr Kwh af det forbrug der er OVER
4000 Kwh, er en meget dårlig, skæv og IKKE klimavenlig ordning. En ordning der belønner dem
med det største forbrug, men til ugunst for dem der har et lavt EL-forbrug.
Forslag: At EL til Varmepumper bliver målt og afregnet særskilt. At prisen for EL til
varmepumper betales med en lavere takst, end husstandens øvrige el-forbrug.
OBS: Folk der virkelig har gjort en indsats for klimaet, ved at reducere deres EL-forbrug, bliver
ikke med den nuværende ordning belønnet, tværtimod.
Vores eget eksempel:
Vi bor i eget hus på landet 218 km2. Vi bruger ca. 1250 Kwh om året, i alt.
Det betyder, at hvis vi skifter fra Naturgas til en Varmepumpe, vil vi IKKE få en lavere EL-pris på
de første 2750 Kwh som varmepumpen bruger, fordi vores årlige husstandsforbrug ligger så lavt.
Det er pt. KUN forbruget OVER 4000 Kwh der afregnes efter en lavere Kwh takst.
Den nuværende grænse på 4000 Kwh om året, vender jo problemet på hovedet.
Hvad skal motivere os og andre til at spare på EL-forbruget, på ressourcerne, når alt det der bruges
over de 4000 Kwh bliver billigere, uanset hvad strømmen bruges til.
- Et fornuftigt opbygget prissystem skal kunne animere danskere til at spare på elforbruget, ligesom
vi har gjort. I øvrigt uden at vi undvære noget luksus, bare ved omtanke.
2)
Det er en voldsom stor investering på 80-100.000 kr for en varmepumpe, når et nyt Naturgasfyr kan
fås for 25-30.000 kr. Forestil jer en sådan stor investering, for folk der kun har en almindelig
folkepension, som indtægt.
Til orientering så er taksterne i 2020 for Folkepension til en enlige i alt: 13.541 kr. før skat pr mdr.
Til gifte/samboende er det: 9995 kr før skat pr. mdr.