Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 295
Offentligt
2192291_0001.png
Producentansvar for emballager
Dansk Affaldsforenings forslag til rammer for producentansvar for emballager i
Danmark
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Henvendelse af 14/5-20 fra Dansk Affaldsforening om indspil til klimaforhandlingerne
2192291_0002.png
Forord
Danmark skal senest i 2025 have indført udvidet producentansvar på emballager. I praksis betyder det, at producenterne vil få et markant øget ansvar for den
emballage, de markedsfører i Danmark, når de bliver til affald
–
i hvert fald finansielt, da de skal betale minimum 80 procent af omkostningerne.
Producentansvaret er en meget stor ændring af sektoren og de rammer, sektoren arbejder under og kræver derfor omfattende og grundig politisk behandling af
Folketinget. Derfor har Dansk Affaldsforening udarbejdet et oplæg til, hvordan producentansvaret kan implementeres på en god måde for borgere,
virksomheder, økonomi og ikke mindst miljøet.
Bedre emballager
–
mere og bedre genanvendelse
Målet er klart: Producentansvaret skal fremme design af produkter, der mindsker miljøpåvirkningen både under produktionen og i den efterfølgende brug.
Skal implementeringen af det udvidede producentansvar blive en succes, så kræver det først og fremmest et stærkt samarbejde i hele værdikæden. Fra design
af ny emballage til den selvsamme emballage bliver indsamlet, sorteret som affald og oparbejdet og endelig genanvendt og brugt i ny produktion. En cirkulær
økonomi kræver fokus hele vejen rundt.
Klar rollefordeling og stærkt samarbejde
Der skal være en klar rollefordeling, og de involverede parter skal bidrage, hvor de giver størst værdi. Derfor bør kommunerne og de kommunale
affaldsselskaber have det formelle ansvar for indsamlingen og den indledende (grov)sortering af emballagerne. Herefter kan kommunerne og de kommunale
affaldsselskaber tilbyde at påtage sig ansvaret for at afsætte emballageaffaldet til videre behandling og genanvendelse.
Kommunerne og de kommunale affaldsselskaber har opbygget en effektiv og veletableret affaldsinfrastruktur, der er udviklet i samspil med borgerne. En
infrastruktur, der tilbyder en oplagt løsning på den del af producentansvaret, der handler om den operationelle affaldshåndtering. Som demokratiske, offentlige
aktører kan de samtidig tilbyde transparens i opgaveløsningen på et område, der er både vanskeligt og vigtigt.
Kommunerne og de kommunale affaldsselskaber står klar til at påtage sig et stort ansvar for at gøre det udvidede producentansvar til en succes. Vi håber, at
vores forslag kan danne udgangspunkt for en konstruktiv, saglig og åben diskussion.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Henvendelse af 14/5-20 fra Dansk Affaldsforening om indspil til klimaforhandlingerne
2192291_0003.png
Hvorfor producentansvar på emballageaffald?
Der skal indføres udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald i
alle EU-lande senest 31. december 2024. Det udvidede producentansvar for
emballage og emballageaffald skal:
1
Fremme design af produkter, der mindsker miljøpåvirkningen og
produktionen af affald under produktionen og den efterfølgende brug af
emballagen.
65%
2
Sikre, at emballagerne designes og fremstilles med henblik på mest muligt
genbrug og genanvendelse, når de bliver til affald.
… Af det samlede
emballageaffald skal
genanvendes i 2025.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Henvendelse af 14/5-20 fra Dansk Affaldsforening om indspil til klimaforhandlingerne
2192291_0004.png
Tre anbefalinger
1
Sæt borgerne i fokus
Borgerne er afgørende for, at affaldet bliver
sorteret, så mest muligt kan genanvendes.
Jo bedre borgerne sorterer, jo mere kan der
genanvendes.
2
Brug den velfungerende
infrastruktur
Den eksisterende kommunale infrastruktur
for håndtering af emballager fra
husholdninger fungerer og er velkendt for
borgerne. Derfor bør den være
udgangspunktet for den videre udvikling, når
producentansvaret skal implementeres.
3
Sikr bedre emballager
Bedre emballager medfører mere og bedre
genanvendelse. Derfor skal det samlede
system for producent ansvaret udformes på
en måde, der sikrer, at producenterne har
reelle incitamenter til at producere og
designe emballager, der begrænser
ressourceforbruget og øger genbrugen og
genanvendelsen.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Henvendelse af 14/5-20 fra Dansk Affaldsforening om indspil til klimaforhandlingerne
2192291_0005.png
Udfordringer
Manglende incitamenter til
miljøvenlige emballager
De materialer, der bruges til at lave
emballagerne er afgørende for muligheden
for og kvaliteten af genanvendelsen. Ved
hver genanvendelse sker der en
”downcycling” af emballagen, hvor kvaliteten
forringes en smule. Derfor ophører
muligheden for reel genanvendelse på et
tidspunkt. En målsætning på 65% reel
genanvendelse i 2025 kræver derfor, at der
arbejdes på at skabe incitamenter til at
udvikle miljøvenlige emballager.
Risiko for manglende
miljøgevinster og
gennemsigtighed
En del af målet med producentansvaret er
at sikre reelle miljøgevinster, når andelen af
genanvendt emballage stiger. En af de store
udfordringer bliver at sikre tilstrækkeligt
gennemsigtighed i ”affaldets rejse”. Affald
skal ofte gennem mange led
–
mellemhandlere og krydse landegrænser
–
før det når slutbehandling. Erfaringerne
viser, at jo længere væk fra kilden, jo
vanskeligere er det at sikre og dokumentere
genanvendelsen.
Manglende samarbejde i
værdikæden
Erfaringerne fra producentansvaret for
WEEE (elektrisk udstyr) og batterier viser
med al tydelighed, at der er et stort behov
for at sikre reelt samarbejde mellem
parterne i værdikæden, hvis opgaven ikke i
sidste ende skal ende som en kamp om at
begrænse egne omkostninger. Vi skal sikre
et velfungerende og forpligtende
samarbejde, der kæmper for at gøre
emballageaffaldet mere miljøvenligt,
samtidig med at sorteringen og
genanvendelsen gøres lettere.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Henvendelse af 14/5-20 fra Dansk Affaldsforening om indspil til klimaforhandlingerne
2192291_0006.png
SAMARBEJDSFORUM
Aktørerne deltager i forpligtende forum, der har til opgave at
anbefale om forbedringer af hele systemet. Det gælder eks.
afgifter, sorteringskriterier og afsætning.
Primær aktør:
Producenter
Primær aktør:
Kommuner og kommunale
affaldsselskaber
Primær aktør:
Kommunale affaldsselskaber eller
Private affaldsvirksomheder
DESIGN & PRODUKTION
Målsætning:
Mindske ressourceforbruget i design-
og forbrugsfasen, udvikle produkter med henblik
på genbrug og genanvendelse.
Hvordan:
Fx. differentierede afgifter, krav om brug
af genanvendeligt materiale i nye produkter,
udfasning, forbud, standardisering, oplysninger om
emballagerne miljøbelastning og mulighed for
genanvendelse, minimumsstandarder og
designkrav.
Begge dele bør justeres løbende
–
i takt med
udvikling af teknologi og forretningsmodeller.
Samarbejde med kommuner om kommunikation
og dialog med borgerne/forbrugerne korrekt
håndtering af emballagerne. Fx, bør
affaldspiktogrammerne trykkes på emballagerne.
INDSAMLING & SORTERING
Målsætning:
Understøtte genanvendelsesmål via
effektive, enkle indsamlingsordninger, der har
borgerne i fokus og tager hensyn til lokale forhold.
Hvordan:
Kommunerne indsamler og sorterer med
udgangspunkt i fælles sorteringskriterier og
piktogrammer samt tilpassede
indsamlingsstandarder. Systemet tilpasses og
udvikles i samarbejde med de relevante aktører.
Kommunerne har ansvaret for indsamlingen og den
indledende sortering, som de selv løser eller
udbyder. Transparens i økonomi og drift.
Lokale ønsker til særlige drivmidler til affaldsbiler
(ren luft), øget serviceniveau og lignende skal
kommunerne selv dække.
AFSÆTNING & GENANVENDELSE
Målsætning:
Afsætning til evt. yderligere sortering
og reel genanvendelse, hvor emballageaffaldet
indgår i ny produktion i højest mulig kvalitet.
Hvordan:
Kommuner i fællesskab eller en
producentansvars organisation kan afsætte
affaldet til reel genanvendelse. Det bør ske ud fra
best practices ift. udbud, der giver sikkerhed for
reel genanvendelse i høj kvalitet.
De sorteringskrav, der stilles, har stor betydning
for, hvad der afsættes til genanvendelse. Det
gælder både, hvis emballageaffaldet er egnet til
direkte genanvendelse eller kræver finsortering.
EU skal give sikkerhed for den reelle
genanvendelse i markedet på tværs af
medlemslande.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Henvendelse af 14/5-20 fra Dansk Affaldsforening om indspil til klimaforhandlingerne
2192291_0007.png
Kommunerne og kommunale selskabers rolle
Indsamling og (grov)sortering
Kommunerne og de kommunale selskaber skal have det formelle ansvar for indsamlingen og den indledende (grov)sortering af emballagerne. Der skal opstilles
mål og krav til den efterfølgende (grov)sortering. Kommunerne vil således have ansvaret for indsamlingen af emballageaffaldet og frem til det punkt, hvor
sorteringen opfylder de fastlagte krav. Herved kan kommunen vælge selv at løse indsamlings- og sorteringsopgaven eller udbyde hele eller dele af den
samlede opgave.
Afsætning
Kommunerne og affaldsselskaberne vil efterfølgende have ansvaret for at afsætte (eller aflevere) emballageaffaldet til videre behandling, når det opfylder de
fastlagte sorteringskrav. Emballagerne vil enten blive afsat til videre (fin)sortering eller til direkte genanvendelse. Se forklaring nedenfor. Der skal etableres
systemer, der garanterer, at emballageaffaldet sendes til den rigtige affaldsbehandling og dermed opfylder kvalitetskrav samt krav om reel genanvendelse.
Design og produktion
Indsamling og sortering
Afsætning og genanvendelse
Emballage designes
og produceres
Emballage bliver til
affald
Affald indsamles
(Grov)sorteres…
Transporteres videre til
(fin)sortering
Finsortering eller direkte til
genanvendelse
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Henvendelse af 14/5-20 fra Dansk Affaldsforening om indspil til klimaforhandlingerne
2192291_0008.png
Hvad kan vi tilbyde?
Velfungerende infrastruktur
Det affaldsinfrastruktur, som kommunerne og de kommunale selskaber står
bag, tilbyder en oplagt løsning på den del af producentansvaret, der handler
om den operationelle affaldshåndteringen. Systemet er veletableret, effektivt
og velkendt for borgerne. Systemet kan desuden tilpasses og justeres efter
de ændringer, der følger med implementeringen af producentansvaret.
Gennemsigtighed i opgaveløsningen
Får kommunerne til opgave indsamle emballageaffaldet hos borgerne, vil det
samtidig sikre total gennemsigtighed i den del af opgaven. Kommunerne har
pligt til at oplyse om alle relevante forhold, der handler om borgernes affald.
Kendskab til lokale forhold
Kommunerne og de kommunale selskaber kender allerede de lokale forhold
–
boligsammensætningen, virkemidler der kan motivere borgerne, fysiske
forhold, lokalpolitiske ønsker og det forventede serviceniveau.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Henvendelse af 14/5-20 fra Dansk Affaldsforening om indspil til klimaforhandlingerne
2192291_0009.png
Rammerne for samarbejdet
Hvis det udvidede producentansvar skal lykkes, kræver det et stærkt samarbejde i hele værdikæden. For at lykkes med det, skal en række elementer være til
stede eller afklares.
Behov for
harmonisering?
Kommunerne og de
kommunale
affaldsselskaber er klar til
at tilpasse dig de krav og
ændringer, der er
nødvendige for at opnå
den høje genanvendelse.
Det handler bl.a. om,
hvordan materialerne
sorteres bedst, og hvor
tæt på borgerne det skal
ske.
Fælles
kommunikationsindsats
Borgerne skal mødes af
en fælles
kommunikationsindsat,
der sætter fokus på,
hvordan de produkter og
emballager borgerne
køber sorteres korrekt.
Det kræver yderligere
fokus på, hvordan
produktet og emballagen
sorteres og genanvendes
bedst muligt
–
direkte på
emballagen.
Indflydelse til
producenterne
Producentansvaret
betyder, at producenterne
vil skulle afholde en udgift,
som de ikke har gjort før.
Derfor skal rammerne for
samarbejdet tilgodese, at
producenterne får
indflydelse på den
samlede opgaveløsning.
Kommunal finansiering
Klar rollefordeling
Én kollektiv ordning
Kommunernes mulighed
for selv at finansiere dele
af indsamlingssystemet
skal sikres for at kunne
komme lokale ønsker i
møde. Det kan fx være
ønske om øget service
eller ønske at få den tunge
transport ud af byen.
Klare og veldefinerede
roller til de involverede
parter skal sikre, at
producentansvaret for
emballager ikke ender
som producentansvaret
for WEEE. Gevinsterne
ved producentansvaret
kan kun høstes, hvis
samarbejdet bliver reelt og
forpligtende.
Emballageproducenterne
organiserer sig ganske
naturligt for at styrke deres
opgaveløsning. Det viser
udenlandske erfaringer,
hvorfra det også er
tydeligt, at den bedste
løsning er, at
producenterne er
organiseret ét sted. Den
kollektive ordning skal
naturligvis mødes af krav,
der sikrer, at man reelt
løfter producentansvaret.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Henvendelse af 14/5-20 fra Dansk Affaldsforening om indspil til klimaforhandlingerne
2192291_0010.png
Yderligere perspektiver
Markedsproblemer
Indretningen af markedet for behandling af affald medfører en række potentielle
problemstillinger, der bør tages højde for. Det gælder fx, at:
1. Mange lande har fokus på at øge genanvendelsen af emballager (og andre
fraktioner). Der kan medføre kapacitetsproblemer, hvor man ikke kan komme af med
sit affald til den rette affaldsbehandling. Det opleves allerede i dag for tekstiler.
Sporbarhed
For at sikre, at emballageaffaldet behandles som ønsket, er det nødvendigt med en
styring og sporing af emballagen helt fra indsamles hos borgerne, til det ender i et nyt
produkt.
Erfaringerne viser, at det er en vanskelig opgave. Jo flere led i form af fx efter- og
finsorteringerne, mellemhandlere og lande såvel indenfor som udenfor EU, affaldet skal
passere, des vanskeligere er opgaven.
En række udenlandske erfaringer peger i retning af, at jo tættere vi har affaldet på os, des
nemmere er det at sikre korrekt behandling uden at opstille store komplicerede og dyre
dokumentations-, tilsyns- eller kontrolsystemer.
Dette taler for, at kommunerne har ansvaret for den indledende sortering af
emballagerne. Det taler ligeledes for, at vi styrker mulighederne for at bygge sorterings-
og behandlingsanlæg i Danmark og omegn. Kommunerne er garant for, at der er
gennemsigtighed i håndteringen, hvad angår resultater og økonomi.
Det vil i denne sammenhæng være en fordel, hvis der kan opbygges en model, hvis
succes ikke afhænger af, at myndighederne skal føre tilsyn og kontrol.
2. Den tilstrækkelige behandlingskapacitet til emballageaffaldet kræver, at der er nogle,
der vil investere i sortering- og/eller behandlingsanlæg. Skal man investere store
summer i et anlæg, vil man gerne have en sikkerhed for, at der efterfølgende kommer
affald til anlægget. Dette gælder også, hvis der skal udvikles nye og bedre sorterings-
og behandlingsteknologier.
3. Det kan ikke forventes, at der er behandlingskapacitet til rådighed, blot fordi der stilles
behandlingskrav. Det må forventes, at der skal etableres rammer, der sikrer
behandlingskapaciteten og udviklingen af teknologier. Kort sagt skal der skabes et
”markedstræk” efter emballageaffald. Fx gennem krav om, emballageproducenterne
skal bruge en vis mængder emballageaffald i deres nye produkter og/eller en vis
mængde skal genbruges. Tilsvarende vil krav om, at emballageaffaldet ikke må
downcycles skabe incitamenter til at etablere behandlingskapacitet og ændre i design
af emballagerne.
4. Prisen for, hvad det koster at komme af med affaldet, kan variere kraftigt over tid og
sted. Udfordringen er at fastholde den korrekte håndtering af emballagerne, selvom
omkostningerne stiger og/eller varierer kraftigt. Det kræver et robust system, som alle
stoler på.