Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Ministeren
Dato
11. maj 2020
J nr.
2020 -2075
Tilladelse til reinvestering i 132 kV-station Masnedø samt elforsyning til ny
jernbane
Efter § 4, stk. 3 i lov om Energinet kan klima-, energi- og forsyningsministeren be-
stemme, at etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i beståen-
de net kræver godkendelse af klima-, energi- og forsyningsministeren. Det er be-
stemt, at projektet kræver godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 14. april 2020 modtaget en an-
søgning om reinvestering i 132 kV-station Masnedø og udbygning med henblik på
forsyning af ny jernbane med kørestrøm i henhold til § 4, stk. 3 i lov om Energinet.
Ansøgningen er vedlagt en business case for projektet. Projektet indgår i Energi-
nets RUS-plan 2018, jf. § 4, stk. 2 i lov om Energinet.
Projektbeskrivelse, tidsplan og økonomi
Der er behov for udskiftning af en større del af stationens anlæg, hvoraf en del
stammer fra 1958. Desuden har Banedanmark behov for to nye tilslutningspunkter
til forsyning af den kommende elektrificerede jernbane mellem Ringsted og Rødby.
De væsentligste elementer i projektet er udskiftning og udvidelse af stationens kob-
lingsanlæg. Da der er begrænset plads omkring stationen, erstattes det nuværende
friluftsanlæg med et nyt indendørs GIS-anlæg. Der etableres derfor også en ny
bygning til anlæggene. Det nye anlæg vil have 18 felter, heraf to til Banedanmark
og fire disponible felter til senere brug. Desuden udskiftes 132/10 kV-transformeren
fra 1964.
Da stationen skal være i drift under ombygningen indkøbes et mobilt GIS-anlæg
som en del af projektet, budgetteret til 17,1 mio. kr. Energinet bogfører dette anlæg
som et særskilt aktiv, som efterfølgende vil kunne bruges i andre reinvesterings-
projekter eller i beredskabsmæssig sammenhæng. Det overdrages til Energinet
Asset ved projektets afslutning, når projektet er gennemført.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
www.efkm.dk
Side 1/3