Notat om de konsekvenser, som begrænsninger i det tyske el-net har for
danske vindmøller og forsyningen
Dato
5. maj 2020
J nr.
2020-1908
Baggrund
Midlertidige begrænsninger i det danske el-net
og begrænsninger, såkaldte ”fla-
skehalse”, i det tyske el-net
kan betyde, at danske vindmøller lukkes ned og står
stille i blæsevejr. Dette skyldes, at produktionen af elektricitet i nogle perioder over-
stiger, hvor meget strøm der er brug for, herunder at Tyskland har behov for at
skrue ned for mængden af vedvarende energi i deres system.
Det tyske el-net er stadig ikke så veludbygget, at det kan aftage de store mængder
vindstrøm, som produceres, når det blæser kraftigt. Tyskland arbejder dog hårdt på
at udvide deres el-net, så det kan håndtere en større mængde elektricitet fra bl.a.
Danmark.
Der er allerede vedtaget EU-regler, som er med til at sikre udbygning af el-nettet
igennem Europa, så al strøm fra bl.a. vindmøller kan afsættes. EU-reglerne er sam-
tidig med til at sikre, at EU-lande som Tyskland forpligtes til at betale for den pro-
duktion, der skal lukkes ned, hvis de ikke kan aftage den vindstrøm, som Danmark
ellers ville have solgt til Tyskland. Konsekvensen heraf er, at Danmark
–
og de
danske vindmølleejere
–
ikke taber penge på, at vindmøllerne stoppes, når strøm-
men ikke kan sælges til Tyskland. Det er de tyske elforbrugere, der betaler herfor.
Vindmøller konkurrerer i dag på lige fod med f.eks. elkedler og kraftværker om at
sælge fleksibilitet til el-systemet, og Energinet (den danske TSO) har mulighed for
at nedregulere dansk el-produktion, bl.a. fra vind, eller øge forbruget som følge af
begrænsninger i det tyske og danske el-net. Den tyske lovgivning og de tyske mar-
kedsrammer betyder derimod, at den tyske TSO, Tennet, ikke nedregulerer tyske
vindmøller, hvis der er markedsmæssige muligheder for at nedregulere i eksempel-
vis Vestdanmark. Som en konsekvens heraf betaler Tennet andre aktører, f.eks.
danske vindmølleejere, for at nedregulere produktionen for at kunne håndtere en
sikker drift af deres el-net.
Fremadrettet fokus i forhold til bl.a. Tyskland
Fremadrettet er det vigtigt for regeringen at få sikret, at el-systemet udvikles på en
måde, så vindenergien kan udnyttes bedre end i dag. Tyskland har forpligtet sig til
at udbygge det tyske el-net, men der kan gå nogle år før, at det sker, da infrastruk-
turprojekter af den størrelse tager tid. Fra dansk side har man løbende været i dia-
log med Tyskland om at få forbedret elektricitetshandlen ved den dansk-tyske
grænse, hvilket i 2017 udmøntede sig i en fælles erklæring om, hvordan forsynings-
forbindelserne kunne forbedres. Desuden fastslog en afgørelse fra Kommissionens
konkurrencemyndigheder fra 2018, at den tyske TSO er forpligtet til at åbne yderli-
gere for handel med elektricitet på den dansk-tyske grænse. Siden er dialogen
Side 1/2