Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 279
Offentligt
2182253_0001.png
9/ LSF 6
Gældende
9-
-
6
Udskriftsdato:
. april
Ministerium:
Skatteministeriet
Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr.
Fremsat den 17. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter og forskellige andre love
1
(Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre
klimagasser end CO
2
m.v.)
§1
I lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som bl.a.
ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 527 af
12. juni 2009, § 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 1516 af 27. december
2009, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1, litra e,
affattes således:
»e.) fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende
energi med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boli‐
ger eller i ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på årsbasis. For så vidt angår
ikke-erhvervsmæssig bebyggelse sidestilles 100 m
2
bebygget areal med en husstand.«
2.
I
§ 11, stk. 3,
indsættes som
5. og 6. pkt.:
»Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, som
er leveret til virksomheden, og som virksomheden forbruger som rumvarme eller varmt vand eller leverer
til andre. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling
eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den
energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.«
3.
I
§ 11, stk. 6,
indsættes som
4.-7. pkt.:
»En forholdsmæssig del af afgiften af kulde, der forbruges til både tilbagebetalingsberettigede formål
og ikke-tilbagebetalingsberettigede formål, kan tilbagebetales, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan
opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel kan opgøres som forholdet mellem på den ene side den
mængde køleenergi, som forbruges til tilbagebetalingsberettigede formål, og på den anden side energiind‐
holdet i den samlede mængde fremstillede kulde. Virksomheden kan i stedet vælge at opgøre den ikke-
tilbagebetalingsberettigede andel som forholdet mellem på den ene side den mængde køleenergi, som for‐
bruges til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål, og på den anden side energiindholdet i den samlede
mængde fremstillede kulde. Såfremt målingen af køleenergi til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål ik‐
1
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
ke foretages i umiddelbar nærhed af det anlæg, hvor kulden produceres, tillægges den målte ikke-tilbage‐
betalingsberettigede køleenergi 10 pct.«
4.
§ 11, stk. 17,
affattes således:
»Stk. 17.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektrici‐
tet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af
forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet el‐
ler lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede
virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller 2) havde kraft-varme-kapaci‐
tet efter stk. 18 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolie‐
produkter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1
øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anven‐
des både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1
kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholds‐
mæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 2.
og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for
tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den
samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
5.
I
§ 11
indsættes som
stk. 19
og
20:
»Stk. 19.
Virksomheder, der er momsregistrerede, kan vælge at foretage særlig opgørelse af tilbagebeta‐
ling af afgift. For elektricitet til fremstilling af varme for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebe‐
taling af afgift efter stk. 17, tilbagebetales den resterende afgift af denne elektricitet til forbrugeren af var‐
men. Tilbagebetalingen af den resterende afgift nedsættes med 25,7 pct. For perioden 2010-2012 nedsæt‐
tes tilbagebetalingen af den resterende afgift som anført i bilag 8. Det er en betingelse for tilbagebetaling,
at virksomheden anvender varmen til formål nævnt i stk. 3, 6. pkt. eller stk. 4. En forholdsmæssig del af
varmen kan henregnes til anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner
såvel anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., som andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling
kan opgøres. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 20.
Hvis en virksomhed vælger at opgøre tilbagebetaling for varme efter reglerne i stk. 19, skal
virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret, hvorved der for samme år ikke kan
ske opgørelse af tilbagebetaling for varmen efter denne lovs øvrige regler om tilbagebetaling. I givet fald
finder denne lovs øvrige regler, herunder regler om opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgifter, anven‐
delse, som om der ydes tilbagebetaling efter den eller de af denne lovs forskellige andre regler om tilba‐
gebetaling, som ville finde anvendelse, hvis det ikke var valgt at bruge muligheden for særlig opgørelse af
tilbagebetaling i stk. 19.«
6.
Efter § 11 e indsættes:
Ȥ 11 f.
Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elek‐
tricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden
samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer
anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog
stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre
pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0003.png
både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr.
pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs‐
sigt. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt.
(2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldi‐
oxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmele‐
verancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalender‐
året eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-
varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v.
Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjern‐
varmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dæk‐
kes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden
skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvalt‐
ningen.
Stk. 5.
Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsva‐
rende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilba‐
gebetaling af afgift efter stk. 1.«
7.
Bilag 2-7
ophæves og i stedet indsættes:
»
»Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1
1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011
Energiafgift
øre/kWh
49,9
50,8
Tillægsafgift øre/kWh
6,0
Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2
1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011
Energiafgift
øre/kWh
61,3
62,4
Tillægsafgift øre/kWh
6,0
1. jan. - 31.
dec. 2012
51,7
6,1
1. jan. - 31.
dec. 2012
63,5
6,1
1. jan. - 31.
dec. 2013
52,6
6,2
1. jan. - 31.
dec. 2013
64,7
6,2
1. jan. - 31.
dec. 2014
53,6
6,3
1. jan. - 31.
dec. 2014
65,8
6,3
Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Nedsættelse af
tilbagebetaling
ved efterføl‐
kr./GJ
52,8
53,9
59,8
44,7
45,5
gende nyttig‐
gørelse af vand
og varme
3
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0004.png
Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven
1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. -
31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec.
2010
2011
2012
2013
Grænser for til‐
bagebetaling til kr./GJ fjern‐
momsregistrere‐ varme ab
45,9
46,7
47,5
48,4
de varmeprodu‐ værk
center
Grænser for til‐
bagebetaling til øre/kWh
momsregistrere‐ fjernvarme ab 16,5
16,8
17,1
17,4
de varmeprodu‐ værk
center
1. jan. - 1. jan. -
31. dec. 31. dec.
2014
2015
49,3
50,1
17,7
18,1
Bilag 6. Satser for elafgiftslovens § 11 c
1. jan. - 31. dec. 1. jan. - 31. dec. 1. jan. - 31. dec.
2010
2011
2012
Nedsættelse af til‐
øre/kWh
1,6
1,6
1,6
bagebetaling
Bilag 7. Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 5
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Nedsættelse af
tilbagebetaling
ved efterføl‐
kr./GJ
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
gende nyttig‐
gørelse af vand
og varme
Bilag 8. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 19
2010
Nedsættelse af til‐
pct.
7,8
bagebetaling
§2
2011
7,7
2012
7,7
«
I lov om afgift af naturgas og bygas (gasafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006,
som ændret ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr.
528 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved § 2
i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
4
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
1.
I
§ 8, stk. 2,
ændres »19,7« til: »23,3».
2.
§ 8, stk.4,
affattes således:
»Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet
til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af for‐
brug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virk‐
somhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet ef‐
ter stk. 5 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.
GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anven‐
des både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr.
pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden
2010 – 2014 er satserne, som er nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt.
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebe‐
talingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme var‐
me efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
3.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a.
Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektri‐
citet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistre‐
rede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilba‐
gebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der oversti‐
ger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme
anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de
50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 8,
stk. 3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt.
(2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldi‐
oxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmele‐
verancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalender‐
året eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraftvar‐
mekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over
for told- og skatteforvaltningen.
Stk.4. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarme‐
net eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal ud‐
gøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltnin‐
gen.«
4.
Overskriften til
bilag 4
affattes således:
»Satser for elpatronordningen i gasafgiftsloven.«
5
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
§3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30.
oktober 2006, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni
2008, § 2 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved § 3 lov nr. 1384 af
21. december 2009, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »19,7« til: »23,3«
2.
§ 7, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet
til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af for‐
brug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virk‐
somhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet ef‐
ter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.
GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anven‐
des både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr.
pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I perioden
2010 – 2014 er satserne som er nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt.
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebe‐
talingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme var‐
me efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
3.
Efter § 7 a indsættes:
Ȥ 7 b.
Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektri‐
citet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistre‐
rede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilba‐
gebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der oversti‐
ger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme
anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de
50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 7,
stk. 2. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt.
(2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldi‐
oxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmele‐
verancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalender‐
året eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-
varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres
over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvar‐
menet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal ud‐
6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
gøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres på over for told- og skatteforvaltnin‐
gen.«
4.
Overskriften til
bilag 4
affattes således:
»Satser for elpatronordningen i kulafgiftsloven.«
§4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (mineralolieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
297 af 3. april 2006, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17.
juni 2008, § 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 527 af 12. juni
2009, ved § 4 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1385 af 21. december 2009,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 3
affattes således:
Ȥ 3.
En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv
har fået autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssu‐
spensionsordningen i et afgiftsoplag, jf. § 5, stk. 1.
Stk. 2.
Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer, skal autoriseres som oplagshaver hos told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer, kan autoriseres
som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige varer
råder over lagerkapacitet på mindst 1.000 m
3
. Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog autoriseres som oplagshaver, når virksomheden har et årligt salg af de
nævnte varer på mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt.,
anførte kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til videresalg. Hvis flere virksomheder råder
over samme lagerkapacitet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske
anvendelse af lagerkapaciteten.
Stk. 4.
Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme, der er målt inden for samme lokali‐
tet, og som er direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1, eller en mellemhandler,
registret efter stk. 5, og hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5.
Mellemhandlere, der transporterer varme, og som er direkte leveret fra et registreret kraftvarme‐
værk, omfattet af bilag 1, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til
virksomheder, registreret efter stk. 4, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6.
Mellemhandlere, registreret efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, der trans‐
porteres til virksomheder, som ikke er registreret efter stk. 4. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11,
stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere
regler for sikkerhedsstillelsen.
Stk. 7.
Ved ansøgning om registrering efter stk. 4 eller 5, skal virksomheden over for told- og skattefor‐
valtningen dokumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i stk. 4 eller
5, eller sandsynliggøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 4 eller
5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de mængder af gas eller varme, som er målt
af de autoriserede virksomheder efter stk. 2, eller de registrerede virksomheder efter stk. 5.
Stk. 8.
Såfremt en virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 4 eller 5,
skal virksomheden underrette told- og skatteforvaltningen.
7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Stk. 9.
Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om registrering efter stk. 4 eller 5 er i restance
med skatter og afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 4 eller 5.
Stk. 10.
Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke ret‐
tidigt har indbetalt skatter eller afgifter m.v. eller har været i restance med skatter og afgifter, kan told- og
skatteforvaltningen inddrage registreringen efter stk. 4 eller 5. Virksomheder, der har fået inddraget regi‐
streringen efter stk. 4 eller 5, kan tidligst anmode om fornyet registrering efter stk. 4 eller 5 efter 12 må‐
neder. Told- og skatteforvaltningen skal give et registreret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1 til denne
lov, oplysning om inddragelse af registreringen efter stk. 4 eller 5.
Stk. 11.
En her i landet autoriseret oplagshaver er berettiget til under afgiftssuspensionsordningen at op‐
lægge og modtage varer fra andre EU-lande samt at afsende varer til andre EU-lande. En autoriseret op‐
lagshaver har tilsvarende adgang til at afsende varer efter loven til andre autoriserede oplagshavere her i
landet. For at få autorisation som oplagshaver her i landet skal oplagshaveren hos told- og skatteforvalt‐
ningen stille sikkerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer.
Stk. 12.
Virksomheder, der af miljømyndighederne er godkendt til at indsamle og forarbejde spildolie
med henblik på genbrug, skal autoriseres efter stk. 2.
Stk. 13.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for administration af autorisation af oplagsha‐
ver her i landet og sikkerhedsstillelse efter stk. 11.
2.
§ 9, stk. 1, nr. 3, 4
og
5,
affattes således:
»3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og der‐
over eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer,
4) varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner
m.v. samt de hertil knyttede personer, eller
5) varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile per‐
sonale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i landet.«
3.
I
§ 9, stk. 2,
ændres »19,7« til: »23,3«.
4.
§ 9, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet
til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af for‐
brug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virk‐
somhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet ef‐
ter stk. 5 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.
GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anven‐
des både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr.
pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden
2010 – 2014 er satserne som er nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt.
reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter mulighe‐
den for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter.«
5.
Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a.
Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektri‐
citet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistre‐
8
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
rede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilba‐
gebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der oversti‐
ger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme
anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de
50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 9,
stk. 3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt.
(2015-niveau) reguleres efter § 32 a.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldi‐
oxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmele‐
verancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalender‐
året eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-
varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres
over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjern‐
varmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dæk‐
kes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden
skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvalt‐
ningen.«
6.
Overskriften til
bilag 3
affattes således:
»Satser for elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven.««
§5
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO2-afgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af
17. august 2006, som bl.a. ændret ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 524 af 17. juni
2008, § 4 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009
og senest ved § 5 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Der svares endvidere en afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stem‐
pelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.«
2.
§ 2, stk. 1, nr. 12,
affattes således:
»12) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m
3
(Nm
3
), 38,4 øre
pr. Nm
3
. Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m
3
(Nm
3
), der an‐
vendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg 6,6 øre
pr. Nm
3
.«
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes som
nr. 17:
»17) Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt
på over 1.000 kW 1,2 kr./GJ.«
4.
I
§ 2, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Der skal dog svares afgift efter § 2, stk. 1, nr. 17 af den andel, der anvendes som motorbrændstof i
stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt over 1.000 kW.«
9
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
5.
I
§ 3
indsættes som
nr. 5:
»5) Virksomheder, som forbruger biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotor‐
anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen.«
6.
I
§ 5, stk. 1, nr. 3,
ændres »og« til: »,«.
7.
I
§ 5, stk. 1, nr. 4,
ændres »bygas. « til: »bygas og«
8.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes som
nr. 5:
»5) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 17, som den forbrugte mængde af biogas. Energiindholdet i bio‐
gassen skal verificeres, og virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for
energiindholdet overfor told- og skatteforvaltningen. Hvis energiindholdet ikke kan dokumenteres,
fastsættes det til 23,3 MJ/Nm3.«
9.
I
§ 5
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende dokumentation efter stk. 1, nr. 5.«
10.
I
§ 7, stk. 1, nr. 2,
ændres »nr. 9-12« til: »nr. 9-11 og 12, 1. pkt.«.
11.
§ 7, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Stk. 4.
Bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 17, er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrænd‐
stof, fritaget for afgift.«
12.
§ 7, stk. 7,
affattes således:
»Stk. 7.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet
til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af for‐
brug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virk‐
somhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet ef‐
ter stk. 8 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. Den del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr.
kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både af‐
giftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjern‐
varme (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014
er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomhe‐
den også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11, stk. 17, i
lov om afgift af elektricitet, § 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
13.
Efter § 7 a indsættes:
Ȥ 7 b.
Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektri‐
citet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden
samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer
anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog
10
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre
pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes
både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ varme ab
værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), forholdsmæssigt. Indtil år 2015
er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) regule‐
res efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11 f i lov om afgift af
elektricitet, § 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmele‐
verancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalender‐
året eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraftvar‐
mekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette
skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året
kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvar‐
meenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og
skatteforvaltningen.«
14.
I
§ 9 a, stk. 1,
ændres », 9-13 og 16« til: », 9-11, 12, 1. pkt., 13 og 16«.
15.
I
§ 9 c, stk. 1,
ændres »og 9-13« til: », 9-11, 12, 1. pkt., og 13«.
16.
Efter § 9 c indsættes:
Ȥ 9 d.
For nye eller for eksisterende stempelmotoranlæg i registrerede virksomheder, der enten har el‐
ler fremadrettet får foretaget tiltag, hvorved udledningen af andre klimagasser end CO
2
begrænses, kan
der ydes godtgørelse. Godtgørelsen af afgift beregnes som den målte procentvise reduktion i udledningen
af uforbrændt metan i forhold til en udledning af uforbrændt metan på 465 g/GJ indfyret naturgas og/eller
323 g/GJ indfyret biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige afgiftsbetalingen.
Stk. 2.
Der ydes kun godtgørelse af afgift efter stk. 1, hvis der sker måling af den udledte mængde af
uforbrændt metan.
Stk. 3.
Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert mo‐
toranlæg for sig. Hvis der anvendes flere typer brændsler i samme motoranlæg samtidig, fordeles den
mindre udledte mængde af metan for hvert brændsel på hvert motoranlæg for sig i forhold til energi‐
mængden af hvert af de indfyrede brændsler i hvert motoranlæg.
Stk. 4.
Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke. Afgiftsgodtgørelse kan dog, uanset beløbets
størrelse, modregnes i skyldig afgift.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og regler om dokumentation for
afgiftsfritagelse og godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler, der angiver de nærmere
retningslinjer for, hvilke tiltag, der efter stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig kan skattemini‐
steren fastsætte regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter stk. 1.«
17.
I
§ 12, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »nr. 12«: »og nr. 17«.
18.
I
§ 13, stk. 2, nr. 2,
ændres »mv. og« til: »m.v.,«.
19.
I
§ 13, stk. 2, nr. 3,
ændres »bygas. « til: »bygas og«.
20.
I
§ 13, stk. 2,
indsættes som
nr. 4:
11
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0012.png
»4) for de af § 2, stk. 1, nr. 17, omfattede varer bestemmelserne i § 17 i lov om afgift af naturgas og
bygas.«
21.
I
§ 14, nr. 4,
indsættes efter »nr. 12: « »og 17«.
22.
I
bilag 2
affattes
nr. 12
således:
»
»
12)
øre/Nm
3
Naturgas og bygas med en nedre
brænd-værdi på 39,6 megajoule
(MJ) pr. normal m
3
(Nm
3
).
Naturgas med en nedre brænd‐ øre/Nm
3
værdi på 39,6 mega-joule (MJ)
pr. normal m
3
(Nm
3
), der anven‐
des eller er bestemt til anvendelse
som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg.
23.
I
bilag 2
indsættes som
nr. 17:
»
»
17)
kr./GJ
Biogas, der anvendes som motor‐
brændstof i stationære stempel‐
motoranlæg med en indfyret på
effekt på over 1.000 kW.
24.
Overskriften til
bilag 3
affattes således:
»Satser for elpatronordningen i kuldioxidafgiftsloven.«
§6
I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af kvælstofoxider, som ændret ved § 7 i lov nr. 527 af 12. juni
2009 og § 6 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Virksomheder, der leverer varer omfattet af bilag 1, nr. 11 og 12, skal registreres hos told- og skatte‐
forvaltningen.«
§7
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 549 af 6. juni 2007, § 78 i lov nr. 1392 af 27. december 2008, § 1 i lov nr. 386 af 20. maj 2009 og
senest ved § 14 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
6,1
6,2
6,3
6,5
35,7
36,4
37,0
37,7
«
«
1,1
1,1
1,1
1,1
«
«
12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
1.
§ 9 a, stk. 1. 2. pkt.,
affattes således:
»En virksomhed, som producerer fjernvarme, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offent‐
lige forpligtelser efter § 8, stk. 2 og 3, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbru‐
gere ved hjælp af elektricitet, og for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift ifølge lov om elafgift.«
2.
§ 9 a, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
3.
§ 9 a, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
§8
I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober
2007, som ændret ved § 92 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 27 i lov nr. 1344 af 19. december 2008
og senest ved § 2 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
1.
§ 15, stk. 1, nr. 3, 4
og
5,
affattes således:
»3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter loven,
4) leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner
m.v. samt de hertil knyttede personer, eller
5) leveres til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile
personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i lan‐
det.«
§9
I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 962 af 2. december 2003 og senest ved § 3 i lov nr. 1385 af 21. december
2009, foretages følgende ændringer:
1.
§ 29, stk. 1, nr. 4, 5
og
6,
affattes således:
»4) varer, der hos en autoriseret oplagshaver eller fremstillingsvirksomhed eller under transport til og fra
virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage eller lignende, jf. § 33,
5) varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner
m.v. samt de hertil knyttede personer, eller
6) varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile per‐
sonale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i landet.«
§ 10
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17.
august 2006, som ændret ved § 97 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 30 i lov nr. 1344 af 19.
december 2008, § 5 i lov nr. 524 af 12. juni 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 1385 af 21. december 2009,
foretages følgende ændring:
1.
§ 11, stk. 1, nr. 3, 4
og
5,
affattes således:
»3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter loven,
4) leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner
m.v. samt de hertil knyttede personer, eller
13
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
5) leveres til brug for udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres ledsagende civile
personale eller til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v. befinder sig her i lan‐
det.«
§ 11
I lov nr. 520 af 7. juni 2006 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om
varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
foretages følgende ændring:
1.
§ 9, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
§ 12
Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af loven. Ministeren kan herunder fast‐
sætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 2, stk. 1, litra e, i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, træder i
kraft den 1. juli 2010.
Stk. 3.
§ 1, stk. 2, § 2, stk. 1, nr. 12 og 17, § 2, stk. 3, 3. pkt., § 3, nr. 5, § 5, stk. 1, nr. 3-5, § 5, stk. 6, §
7, stk. 1, nr. 2, § 7, stk. 4, 1. pkt., § 9 a, stk. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 12, stk. 1, nr. 4, § 13, stk. 2, nr. 2-4, §
14, nr. 4 og bilag 2, nr. 12 og 17 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som affattet eller ænd‐
ret ved denne lovs § 5, nr. 1-11 og 14-23, træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 4.
§ 11, stk. 3, 5. og 6. pkt., og § 11, stk. 6, 4.-7. pkt., i lov om afgift af elektricitet, som affattet eller
ændret ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet eller
ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet
eller ændret ved denne lovs § 3, nr. 1, § 3, § 9, stk. 1, nr. 3-5 og § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mine‐
ralolieprodukter m.v., som affattet eller ændret ved denne lovs § 4, nr. 1-3, § 3, stk. 3, 2. pkt., i lov om
afgift af kvælstofoxider, som affattet eller ændret ved denne lovs § 6, nr. 1, § 15, stk. 1, nr. 3-5, i lov om
afgift af spiritus m.m., som affattet eller ændret ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29, stk. 1, nr. 4-6, i lov om
tobaksafgifter, som affattet eller ændret ved denne lovs § 9, nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af
øl, vin og frugtvin m.m., som affattet eller ændret ved denne lovs § 10, nr. 1, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 5.
§ 3 og § 9, stk. 1, nr. 3-5, i lov om energiafgift af minerealolieprodukter m.v., som affattet eller
ændret ved denne lovs § 4, nr. 1 og 2, samt § 15, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af spiritus m.m, som
affattet eller ændret ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29, stk. 1, nr. 4-6, i lov om tobaksafgifter, som affattet
eller ændret ved denne lovs § 9, nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m,
som affattet eller ændret ved denne lovs § 10, nr. 1, har virkning fra den 1. april 2010.
Stk.6. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres til forbrug
fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages
fra udlandet eller medtages fra udlandet.
Stk. 7.
For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet
fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperio‐
de. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel
af leverancen, hvoraf der skal betales afgift.
14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
1
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som
ændret ved direktiv 98/48/EF.
15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Ændringer i elpatronordningen
1.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
1.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
1.4. Øvrige mindre præciseringer og tilpasninger
2. Forslagets formål og baggrund
2.1 Elpatronordningen
2.2 Solcelleordning
2.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
3. Lovforslagets indhold
3.1. Ændringer i elpatronordningen
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Forslagets baggrund
3.1.3. Forslagets indhold
3.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Vindmøller
3.2.1.2. Solceller
3.2.1.3 Andre VE-anlæg
3.2.2. Forslagets baggrund
3.2.3. Forslagets indhold
3.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Forslagets baggrund
3.3.3. Forslagets indhold
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Skatteudgifter
4.2. Ændringer i elpatronordningen
4.2.1. Baggrund
4.2.2. Samlet provenuvirkning
4.2.2.1. Permanent ordning for el
4.2.2.2. Fjernvarmeværkerne og intern varme
4.3. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
4.4. Afgift på andre klimagasser end CO
2
4.4.1. Adfærdseffekter
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Ændringer i elpatronordningen.
5.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
5.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
16
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Ændringer i elpatronordningen.
6.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
6.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.1. Ændringer i elpatronordningen
7.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
7.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
9.1. Ændringer i elpatronordningen.
9.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
9.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Ændringer i elpatronordningen
10.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
10.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
11. Hørte myndigheder og organisationer
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Ændringer i elpatronordningen
Forslaget udmønter ændringer i elpatronordningen med baggrund i den politiske aftale om bedre inte‐
gration af vind mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre fra oktober 2009. I den forbindelse foreslås
justeringer af reglerne om godtgørelse af elafgift.
1.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Forslaget udmønter ændringer i el-afgiftens solcelleordning med baggrund i den energipolitiske aftale af
21. februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.
1.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
Forslaget om afgift på andre klimagasser end CO
2
har baggrund i aftale mellem regeringen (Venstre og
Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis om Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat. Med
forslaget øges incitamentet til at udlede mindre CO
2
.
17
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
1.4. Øvrigt, mindre præciseringer og tilpasninger
Forslaget indeholder herudover mindre præciseringer af registreringsbestemmelserne i lov om afgift af
kvælstofoxider (hjemmel til om registreringspligt for virksomheder, der leverer afgiftspligtig naturgas),
præciseringer i elafgiftslovens bestemmelser om opgørelse af energiforbruget til komfortkøling, tilpasnin‐
ger af energiafgiftslovenes angivelse af standardenergiindholdet i biogas, samt visse konsekvensrettelser
og præciseringer i mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinafgifts‐
loven, der skulle have været foretaget i den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december 2009 (Gennemførelse
af EU-cirkulationsdirektiv), som endnu ikke vil være trådt i kraft på tidspunktet for lovforslagets fremsæt‐
telse.
2. Forslagets formål og baggrund
2.1. Elpatronordningen
For bedre at kunne udnytte elektriciteten fra landets vindmøller, når det blæser meget, og på tidspunkter
i døgnet, hvor der hidtil ikke er blevet brugt megen elektricitet, har regeringen (Venstre og Det Konserva‐
tive Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre
indgået en aftale vedrørende bl.a. den såkaldte elpatronlov. Aftalen indebærer bl.a., at de særligt lave af‐
giftssatser for brug af elektricitet i elpatroner (store dyppekogere) i forbindelse med fjernvarmeproduktion
skal gælde permanent. På den måde sikres det, at klimavenlig elektricitet fra vindmøller bruges til op‐
varmning med fjernvarme i de danske husholdninger frem for at blive eksporteret som billig elektricitet til
udlandet. Med dette lovforslag udmøntes de dele af aftalen, som kræver ændringer i energiafgiftslovene
og CO
2
-afgiftsloven.
Med lov nr. 1417 af 21. december 2005 (elpatronloven) blev der vedtaget en ordning med nedsættelse af
afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varmeleverancer uden samtidig el-produktion, uanset om
varmen produceres på basis af el, kul, olie eller gas. Det bemærkes, at ligesom loven kaldes for elpatron‐
loven, benævnes selve ordningen elpatronordningen, selvom loven og ordningen gælder for andre varme‐
producerende anlæg end elpatroner, og uanset om der bruges el, eller de afgiftspligtige brændsler er kul,
olie eller gas.
For kul, olie og gas er ordningen permanent, mens den har været tidsbegrænset for el. For el til varme‐
produktion skulle ordningen således foreløbig kun gælde i fire år, idet partierne bag aftalen om ordningen
ville tage stilling til en eventuel forlængelse på baggrund af en uafhængig analyse. Elpatronloven trådte i
kraft den 1. januar 2008. Den foreløbige elpatronordning for el udløber således ultimo 2011.
Elpatronordningen er nærmere beskrevet i forslaget til elpatronloven, Forslag til Lov om ændring af for‐
skellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i finanslovsaftalen for
2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre samt mikrokraftvarme samt justeringer af for‐
brugsregistrering m.v.). Forslaget blev fremsat af skatteministeren den 16. november 2005.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1., til forslaget til elpatronloven fra 2005 (L 81
fremsat den 16. november 2005 af skatteministeren), at energi- og CO
2
-afgifterne på el og brændsler til
fjernvarmeproduktion uden samtidig elproduktion ved forslaget reduceres ned mod niveauet for brænd‐
selsbaseret kraft-varme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet. Det fremgår videre, at med
elpatronordningen rettes der op på tidligere uhensigtsmæssigheder, og at der opnås både en væsentlig
samfundsøkonomisk gevinst og væsentlige miljømæssige fordele i form af lavere emission af CO
2
, SO
2
og NO
x
. Det skyldes reduktion af de tidligere afgiftsmæssige incitamenter til en for stor elproduktion på
kraftvarmeværkerne samt øget incitament til fornuftig indenlandsk anvendelse af elproduktionen frem for
uøkonomisk eksport af el. Der henvises til den nærmere gennemgang af elpatronordningen i nævnte for‐
slag til elpatronloven.
18
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
EA Energianalyse og Risø DTU har den 9. juni 2009 færdiggjort ovennævnte uafhængige analyse i
form af rapporten: Bedre integration af vind. Analyse af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvar‐
meanlæg, afgifter og andre væsentlige rammebetingelser.
På baggrund af analysens anbefalinger og med henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne har
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået nævnte aftale, som bl.a. vedrører ordningen i elpatronloven.
Denne aftale har følgende indhold:
1. Elpatronloven gøres permanent.
2. Krav om ejerskab lempes så ordningen også gælder:
– Fjernvarmeværker uden egen kraftvarmekapacitet, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af
varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder.
– Virksomheder med kraftvarmekapacitet, hvor varmen bruges i samme interne varmesystemer.
3. Skatteministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 en redegørelse om muligheder for og virkninger af
ændrede afgifter på elektricitet med særlig henblik på bedre integration af VE (dynamiske afgifter).
4. Klima- og energiministeren fremlægger inden den 1. juni 2010 en redegørelse om muligheder for og
virkninger af ændrede tariffer for elektricitet med særlig henblik på bedre integration af VE (dynamiske
tariffer).
5. Energiaftalepartierne orienteres årligt om udviklingen i mindre kraftvarmeværkers overgang til mar‐
kedsvilkår på baggrund af opgørelser fra Energinet.dk, første gang i juni 2010. De små værker kan dog
fortsat anvende treledstariffen, hvis de måtte ønske det.
6. Energinet.dk undersøger mulighederne for at udvikle rammerne for regulerkraftmarkedet, således at el‐
forbrug og andre mindre enheder kan indgå i regulerkraftmarkedet. Energinet.dk rapporterer herom inden
den 1. juni 2010.
Med dette lovforslag udmøntes punkt 1 og 2 i denne aftale.
Det foreslås således, at ordningen med de særligt lave afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner og
eventuelle andre anlæg i forbindelse med varmeleverancer, som blev indført med elpatronloven, skal gæl‐
de permanent.
Endvidere foreslås at ordningens krav om ejerskab lempes på to områder. Det betyder for det første, at
de lave afgiftssatser for el og brændsler også skal gælde for varme, som momsregistrerede fjernvarme‐
værker uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenet. Det kræves dog, at hovedparten af varmen i
fjernvarmenettet kan forsynes fra momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet. For det andet
skal ordningen også gælde, hvis momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet vælger at bru‐
ge den relevante varme direkte i deres interne varmesystemer.
Efter den gældende ordning har det bl.a. været en betingelse, at de omfattede varmeleverancer skulle
leveres til de kollektive fjernvarmenet. Der findes imidlertid også separate fjernvarmenet i forbindelse
med større bebyggelser, som ligner de kollektive fjernvarmenet. Med dette lovforslag foreslås, at elpa‐
tronordningen, udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også kan gælde for varmeleveran‐
cer til andre lignende fjernvarmenet. Det stemmer med elpatronordningens karakter, at disse andre fjern‐
varmenet sidestilles med de kollektive fjernvarmenet. Endvidere foreslås justeringer af reglerne om godt‐
gørelse af elafgift.
19
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2.2 Solcelleordning
I den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folke‐
parti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Al‐
liance indgik en analyse af vilkår for husstandsmøller uden for områder med kollektiv varmeforsyning.
Analysen blev gennemført af Skatteministeriet og efterfølgende blev det aftalt mellem skatteministeren
og aftaleparternes energipolitiske ordførere, at der skulle etableres en teknologineutral ordning, således at
ejere af anlæg baseret på vedvarende energi (VE- anlæg) med en eleffekt på 6 kW eller derunder får mu‐
lighed for at »lagre« elektricitet på elnettet i lighed med den gældende ordning for små solcelleanlæg.
2.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 1. marts 2009 en
aftale om Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat.
I aftaledelen »Et grønnere skatte- og afgiftssystem« er det bl.a. aftalt, at:
»Der indføres en afgift på andre klimagasser end CO
2
ved energianvendelse. Satsen ækvivalerer CO
2
-
afgiften på 150 kr. pr. ton CO
2
. Med forslaget sidestilles den afgiftsmæssige behandling af andre klima‐
gasser med CO
2
-udledningen. Det øger incitamentet til at udlede mindre CO
2
. Initiativet træder i kraft den
1. januar 2011.«
Nærværende lovforslag udmønter denne del af aftalen.
3. Lovforslagets Indhold
3.1. Ændringer i elpatronordningen
3.1.1. Gældende ret
Elpatronordningen indebærer, at afgifterne i energiafgiftslovene og CO
2
-afgiftsloven på el og brændsler
til fjernvarmeproduktion uden samtidig elproduktion er reduceret ned mod niveauet for brændselsbaseret
kraftvarme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet.
Afgiftsnedsættelsen omfatter kun momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der leverer fjernvarme til
de kollektive fjernvarmenet.
Det er en betingelse, at varmeproducenten har eller den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet, el‐
ler at der er tale om et centralt værk, jf. listen over centrale værker i bilag 1 til lov om afgift af mineraloli‐
eprodukter m.v. Efter energiafgiftslovene og CO
2
-afgiftsloven har en momsregistreret varmeproducent
kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet, og 100 pct. af varme‐
leverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Endvidere skal mindst 25 pct. af
produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden udgøres af elektricitet.
Elpatronordningen gælder dermed ikke for almindelige fjernvarmeværker, dvs. værker uden kraftvarme‐
kapacitet. Ordningen gælder heller ikke for de omfattede varmeproducenters eget forbrug af varme.
For så vidt angår el, men ikke brændsler, blev ordningen gjort forsøgsvis i en 4-årig periode fra tids‐
punktet for elpatronlovens ikrafttrædelse, som var den 1. januar 2008. Efter elpatronloven udløber ordnin‐
gen for el således ved udgangen af 2011.
Samtidig med elpatronordningen i elafgiftsloven er der ved en ændring af elforsyningsloven indført en
fritagelse for PSO-bidrag af brug af elektricitet i elpatroner og lignende i forbindelse med varmeleveran‐
cer. Også fritagelsen for PSO-bidrag er begrænset til 4 år.
I forbindelse med, at CO2-afgiften er nedsat i 4 år for forbrug af elektricitet til egenproduktion af varme
til nærmere angivne tunge processer, er der tillige ved en ændring af elforsyningsloven indført en fritagel‐
se i 4 år for PSO-bidrag af dette elforbrug. PSO-bidrag er et beløb, som betales af elforbrugerne, når de
20
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
køber el, til dækning af omkostninger til fremme af miljøvenlig elektricitet m.v., som påhviler Energi‐
net.dk i medfør af elforsyningsloven.
3.1.2. Forslagets baggrund
Forslaget om ændringer i elpatronordningen har som nævnt under 1.1. baggrund i den politiske aftale
om bedre integration af vind. I den forbindelse foreslås justeringer af reglerne om godtgørelse af elafgift.
3.1.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at elpatronordningen med de særligt lave afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner
og lignende i forbindelse med varmeleverancer i en 4-årig periode, som blev indført med elpatronloven,
skal gælde permanent, ligesom ordningen allerede gælder permanent for afgiftspligtige brændsler.
Det foreslås, at elpatronordningens lave afgiftssatser for både el og brændsler også skal gælde for var‐
me, som almindelige fjernvarmeværker leverer til fjernvarmenet. Det stilles dog som betingelse, at hoved‐
parten af varmen i det pågældende fjernvarmenet kan forsynes fra momsregistrerede virksomheder med
kraftvarmekapacitet og centrale værker.
Det foreslås at ordningen også skal gælde, hvis de allerede omfattede momsregistrerede varmeprodu‐
center, men ikke de almindelige fjernvarmeværker, bruger varme direkte i deres interne varmesystemer.
Endvidere foreslås, at elpatronordningen, udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også
kan gælde for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet.
Det foreslås også, at reglerne om godtgørelse af elafgift justeres med henblik på, dels at reglerne skal
stemme overens med de almindelige principper og regler for afgiftsgodtgørelse i energiafgiftslovene, og
dels at der ikke opstår væsentlig afgiftsmæssig forskel på, om der bruges el eller brændsel i forbindelse
med benyttelse af elpatronordningen.
CO
2
-afgiften er blevet nedsat i 4 år for forbrug af elektricitet til egenproduktion af varme til nærmere
angivne tunge processer. Denne begrænsning på 4 år foreslås ophævet. Tillige foreslås ændringer af elfor‐
syningsloven, hvorved fritagelsen for betaling af PSO-bidrag af brug af elektricitet i elpatroner og lignen‐
de i forbindelse med varmeleverancer og i egenproduktion af varme til nærmere angivne tunge processer
gøres permanent.
3.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Vindmøller
Elektricitet fremstillet ved vedvarende energi, herunder vindkraft, og som forbruges direkte af produ‐
centen er fritaget for den almindelige afgift på elektricitet. For overskydende elektricitet, der tilføres det
kollektive elnet, forfalder der afgift ved forbrug, uanset hvem det er, der forbruger den pågældende elek‐
tricitet.
3.2.1.2. Solceller
El, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges direkte af producenten selv, er fritaget for
el-afgift. El, der leveres fra det kollektive elnet, er pålagt elafgift.
Elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg er under visse betingelser undtaget fra den almindelige afgift
på elektricitet af hele den producerede mængde. Når produktionen er mindre end forbruget leveres den
manglende el fra det kollektive net, og når produktionen er større end forbruget, leveres overskudspro‐
duktionen ud på nettet. En solcelleanlægsejer kan dermed populært sagt »lagre« overskydende produktion
21
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
på nettet. Med den eksisterende solcelleordning opgøres det efter et år, hvor meget der netto er leveret fra
eller til nettet, svarende til den normale forbrugsaflæsningsperiode.
Da solceller har langt størstedelen af produktionen i sommerperioden, mens elforbruget er nogenlunde
konstant over året, gør ordningen det muligt at modregne overskudsproduktionen om sommeren i forbru‐
get om vinteren. Langt de fleste solcelleanlæg er dog relativt små, hvorfor de kun producerer el svarende
til en del af det årlige elforbrug.
Den årlige opgørelse sker enten ved anvendelse af en elmåler, der kan »løbe baglæns», når der er over‐
skudproduktion, eller ved en separat måling af henholdsvis den el som leveres fra nettet og til nettet,
hvorefter nettoforbruget er forskellen mellem de to målte værdier.
Med solcelleordningen er ejeren altså i modsætning til alle andre fritaget for at betale energiafgifter af
den el som leveres til nettet og som efterfølgende modregnes i forbruget, hvorfor der kun betales afgifter
mv. af nettoforbruget. Værdien af produktionen svarer således til de sparede omkostninger inklusiv afgif‐
ter, tariffer mv. til køb af en tilsvarende elmængde. Værdien af solcelleproduktionen er således også af‐
hængig af producentens eget elforbrug.
Betingelserne er, at solcelleanlægget har en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og at anlægget
er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse. Det er en for‐
udsætning for, at måleren kan løbe baglæns, at elselskabet afregner solcelleproduceret elektricitet fra el-
producenten og leverer elektricitet til el-producenten til samme pris pr. kWh. Endelig må der ikke være
tilsluttet elinstallationen anden form for el-produktionsanlæg.
Solcelleordningen for husstandsanlæg kræver, at husstandens elmåler skal kunne måle og registrere el
modtaget fra det kollektive elnet og el leveret til det kollektive elnet. Måleren kan enten indeholde to tæl‐
lere, som registrerer el henholdsvis modtaget fra nettet og leveret til nettet, eller den kan indeholde en
tæller, der registrer den samlede el leveret til og fra nettet (en måler som kan løbe begge veje).
Solcelleordningen blev indført ved lov nr. 437 af 26. juni 1997 og trådte i kraft d. 1. januar 1998. For‐
målet var at fremme anvendelsen af mindre solcelle-anlæg med en maksimal effekt på 6 kW. Afgiftsfrita‐
gelsen blev ved sin indførelse oprindeligt begrænset til alene at gælde i 4 år. Tidsbegrænsningen blev ef‐
terfølgende forlænget ad flere omgange, og den blev helt ophævet fra og med 1. januar 2006.
Ordningen giver en markant bedre afregning til solcelle-kunden end den almindelige afregning af over‐
skudsproduktion fra solceller. Med skattereformen øges fordelen.
Solcelleanlæggene under ordningen er kun sjældent over 2 kW. Et anlæg på 1 kW giver typisk en års‐
produktion på 800 kWh. Med et årsforbrug på 4000 kWh vil der på årsbasis kun være overskudsprodukti‐
on i ekstreme tilfælde, fx hvis huset står ubeboet hovedparten af året. Dette er – sammen med det besked‐
ne antal anlæg - årsagen til, at ordningen hidtil ikke har givet større problemer, idet problemerne hovedsa‐
geligt opstår ved overskudsproduktion.
De få og små solcelle-anlæg skyldes, at solceller indtil videre er ret investeringstunge. Med en årspro‐
duktion på 800 kWh pr. kW og en elpris på 150 øre/kWh er den simple tilbagebetalingstid 20-30 år uden
hensyn til drift og vedligehold. En stor del af anlæggene er da også etableret i forsøgsprojekter med bety‐
delige anlægstilskud.
3.2.1.3 Andre VE-anlæg
Fritaget for el-afgift er elektricitet, som fremstilles ved vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi,
og som forbruges af producenten direkte fra anlægget. Overskydende produktion der tilføres elnettet af‐
giftsbelægges, uanset hvem forbrugeren af den pågældende elektricitet er.
22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
3.2.2. Forslagets baggrund
Forslaget om ændringer i el-afgiftens solcelleordning har som nævnt under 1.2. baggrund i den energi‐
politiske aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Social‐
demokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.
3.2.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der gennemføres generelle regler for den afgiftsmæssige behandling af egenproducen‐
ters forbrug af elektricitet produceret på små husstandsanlæg.
Efter forslaget sondres der mellem mindre og større vedvarende energianlæg. Samtidig knytter forslaget
sig til de gældende ordninger, der allerede i dag gælder for mindre solcelleanlæg.
De foreslåede ordninger omfatter de vedvarende energianlæg, der er omfattet af § 2, stk. 2 og stk. 3, i
lov nr. 192 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi. Efter § 2, stk. 2, forstås ved vedvaren‐
de energikilder bl.a. vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt
geotermisk varme.
Efter § 2, stk. 3, kan klima- og energiministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke energiformer, der
kan betegnes som vedvarende energi. Ved at henvise til § 2, stk. 3, fremtidssikres ordningen, så også ved‐
varende energikilder, der efterfølgende bliver omfattet af lov om vedvarende energi, automatisk bliver
omfattet af de foreslåede ordninger.
Efter forslaget sondres mellem anlæg med en kapacitet på over eller under 6 kW. Grænsen på 6 kW
installeret effekt pr. husstand uanset teknologi er aftalt, fordi dette er den gældende grænse for solcelle-
ordningen i dag. Dermed udbredes den nuværende solcelle-ordning til andre VE-teknologier. Anlægget
skal være tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse. Ordningen
omfatter ikke anlæg som den fysiske person alene ejer en andel i. Det har dog ikke i praksis den store
betydning, da bl.a. de vindmøller, der ejes af vindmøllelaug har en væsentlig større effekt end 6 kW.
Herudover åbnes der i elafgiftsloven mulighed for, at en husstand kan have tilsluttet flere VE-anlæg,
fortsat med en samlet effekt på 6 kW, hvilket er en lempelse i forhold til de nuværende solcelleregler,
hvor husstanden ikke må have tilsluttet flere elproducerende anlæg end solcellen.
Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (Nettoafregnings-bekendtgørel‐
sen), jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 15. december 2004, ændres i forlængelse af dette forslag. Det vil være
en forudsætning for afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e, at der afregnes efter reglerne i
den nye bekendtgørelse.
3.2.3.1. Baggrund for krav om afregning efter nettoafregningsbekendtgørelsen
3.2.3.1.1. Elmarkedet
Solcelleordningen blev indført i 1998 før elmarkedet blev liberaliseret. Dengang blev elpriserne fastsat
for perioder på op til et år på baggrund af forventede omkostninger. Efter overgangen til markedsvilkår
fastsættes elprisen nu time for time på baggrund af udbud og efterspørgsel. Der er stor variation i priserne
fra time til time samt over tid.
Hele elhandelssystemet er nu baseret på, at elforbrug og -produktion håndteres på timebasis. Der er der‐
for hos forbrugere med et stort årligt forbrug installeret fjernaflæste målere, som registrerer forbruget time
for time. Tilsvarende måles produktionen fra produktionsanlæg på timebasis.
For de mindre forbrugere uden timeaflæsning opgøres time-for-time-forbruget efter skabeloner, og af‐
regningen sker ud fra dette i stedet for ud fra en måling af forbruget.
På engrosmarkedet for el er der en række elhandelsselskaber (balanceansvarlige aktører, der sikrer at der
er balance mellem udbud og forbrug af elektricitet), som, på vegne af producenter og forbrugere, køber og
23
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
sælger el på timebasis samt sørger for betaling, herunder også for en løbende betaling til dækning af de
ubalancer, som opstår, når faktisk forbrug eller produktion afviger fra det angivne ved markedsprisfast‐
sættelsen.
For andre små VE-anlæg end solcelleanlæg vil det typisk være Energinet.dk, der, som balanceansvarlig,
håndterer elproduktionen, afsætter den på spotmarkedet, og udbetaler pristillæg efter VE-lovens bestem‐
melser.
For de forbrugere, som afregnes efter markedspriser, vil der være en økonomisk tilskyndelse til at flytte
forbruget fra timer med høje priser til timer med lave priser eller gennemføre besparelsesforanstaltninger
med sigte på at reducere det dyreste forbrug.
Selvom der er frit leverandørvalg med mulighed for at skifte ved et månedsskift, så får langt den over‐
vejende del af husholdningerne elektricitet fra den virksomhed, der har forsyningspligten i det konkrete
område. Elprisen i forsyningspligtselskaberne fastsættes forud for hvert kvartal som en konstant pris base‐
ret på markedets forventninger til de fremtidige priser. Da forbrugerne således ikke får et varierende pris‐
signal, har de ingen tilskyndelse til at udnytte prisvariationer eller på anden måde agere "intelligent" i for‐
hold til elmarkedet.
3.2.3.1.2. Markedsudvikling
En række netvirksomheder med tilsammen omkring 1,6 mio. forbrugere er i gang med eller har besluttet
at installere nye fjernaflæste elmålere. Overslagsmæssigt kunne omkring 600.000 danske elforbrugere
fjernaflæses ved udgangen af 2009. I de kommende år er der planlagt installation af yderligere over
800.000 fjernaflæste målere.
Med de nye målere bliver det muligt at fjernaflæse elforbruget med korte tidsintervaller, og det bliver
attraktivt at lade forbrugerne betale efter faktisk elforbrug på månedsbasis frem for efter en skabelon og
én årlig aflæsning. Samtidig giver målerne mulighed for, at forbrugerne på sigt kan få afregning på time‐
basis og dermed få øget opmærksomhed på sammenhængen mellem elforbrug og -pris og de tilhørende
muligheder for at agere prisfleksibelt, herunder flytte forbrug fra perioder med høje priser til perioder
med lavere priser, spare på energien i de perioder, hvor forbruget generelt er størst, samt medvirke til bed‐
re indpasning af mere vedvarende energi.
Solcelleordningen, hvor forbruget ikke opgøres på timebasis, giver ikke mulighed for at forbrugeren kan
agere på timepriserne, da der alene afregnes for den samlede produktion og forbrug på årsbasis. Det er
således ikke muligt for forbrugeren at være prisfleksibel, herunder at få økonomiske fordel af at flytte
forbruget, hvorfor en stor udbredelse af ordningen kan hæmme den tilstræbte øgede fleksibilitet i elmar‐
kedet.
3.2.3.1.3. Tidligere forslag (høringsforslaget) med nettoafregning på månedsbasis
En uændret udvidelse af solcelleordningen med nettoafregning af flere VE-anlæg på årsbasis er, som
nævnt, ikke i overensstemmelse med den tilstræbte øgede fleksibilitet i elmarkedet. Hertil kommer at
vindmøller og biomasseanlæg mv. på op til 6 kW typisk har en større elproduktion end den tilsvarende
størrelse solcelleanlæg, hvorfor der er øget sandsynlighed for, at der på årsbasis vil være en nettoprodukti‐
on, som ingen umiddelbart er ansvarlig for.
I stedet for en uændret udvidelse af den nuværende solcelleordning blev der derfor udarbejdet et lovfor‐
slag (høringsforslaget), som i en vis grad blev tilpasset de nuværende og forventede markedsvilkår.
Forslaget indebar, at anvendelsen af den VE-baserede elproduktion blev målt og opgjort på månedsbasis
efter samme princip, som gælder for den eksisterende nettoafregning på timebasis. Dette ville medføre, at
solcelleanlæggene fik begrænset muligheden for at "lagre" på nettet til en måned, mens de øvrige VE-
anlæg ikke hidtil har haft en så gunstig ordning. Forslaget indebar desuden, at anlæggene skulle registre‐
24
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
res hos Energinet.dk og få den i VE-loven gældende afregning med støtte (60 øre/kWh) for nettoleveran‐
cer til nettet for hver måned.
Med forslaget blev nettoproduktionen fra de små anlæg kendt og kunne afsættes i elmarkedet efter de
gældende regler, og der kunne foretages leverandørskift og afregning af faktisk forbrug hver måned. Det
gav dog ikke mulighed for, at forbrugerne med tiden kan få en forbrugsafregning baseret på timepriserne.
For nogle af de eksisterende solcelleanlæg ville der ske et fald i værdien af egenproduktionen, fordi an‐
læggene producerer meget om sommeren og lidt om vinteren. Dette forhold medførte en række kritiske
høringssvar, hvorfor det efterfølgende blev besluttet at udarbejde et nyt forslag svarende til den gældende
solcelleordning.
3.2.3.1.4. Nyt forslag med nettoafregning på årsbasis
I det fremsatte lovforslag sker nettoafregningen på årsbasis, og som følge heraf er der ikke krav om
fjernaflæst måler. Hermed er kritikken af det forslag, der blev sendt på høring, imødekommet.
I dette forslag er nettoafregning på årsbasis underlagt nogle betingelser, som vil fremgå af en ændring af
bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (Nettoafregningsbekendtgørelsen).
Betingelserne vil være at anlægget eller anlæggene er:
– tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i egen forbrugsinstallation
– 100 pct. ejet af forbrugeren
– beliggende på forbrugsstedet
– alene anvender vedvarende energikilder i et eller flere elproduktionsanlæg, som har en samlet nominel
effekt på eller under 6 kW pr husstand
– forsyner boliger eller anden ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse med elektricitet eller varme og
elektricitet. For ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse svarer 100 m2 bebygget areal til en hus‐
stand
– registeret i stamdataregisteret
I forbindelse med ændringen af nettoafregningsbekendtgørelsen sikres Energinet.dk hjemmel til at fast‐
sætte retningslinjer for opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet.
Desuden sikres der en rimelig periode på 1 år, inden for hvilken netvirksomheder har pligt til at indbe‐
rette de eksisterende anlæg til stamdataregisteret (anlægs- og ejeroplysninger mv.). For nye anlæg forven‐
tes indberetningen at ske automatisk som led i nettilslutningen.
Energinet.dk opkøber evt. overskudsproduktion ved årsaflæsningen samt på skæringstidspunktet, hvis
der skiftes elleverandør i løbet af året. Der udbetales pristillæg for overskudsproduktionen efter VE-lo‐
vens bestemmelser. Pristillægget indsættes på ejerens nemkonto.
Da det ikke er muligt at håndtere et produktionsbalanceansvar på årsbasis, vil en evt. overskudsproduk‐
tion ikke blive solgt i elmarkedet, men blive foræret til netvirksomheden til dækning af nettab og således
blive håndteret rent finansielt (betalt over PSO-tariffen) uden om elmarkedet.
Registreringen i stamdataregisteret medfører, at udbredelsen af denne type anlæg kan følges og analyse‐
res, at elleverandører får mulighed for at se, at kunden er egenproducent, samt at Energinet.dk i samarbej‐
de med netvirksomhederne sikrer korrekte måledata og udbetaling af pristillæg.
Der er ikke skærpede målekrav.
For de eksisterende og nye solcelleanlæg medfører forslaget således kun den ændring i forhold til den
gældende solcelleordning, at de skal registreres, samt at de får udbetalt pristillæg for en evt. overskud‐
sproduktion på årsbasis og ved et evt. leverandørskift.
For de øvrige VE-anlæg vil ordningen medføre en betydelig forbedring af støtten, idet en større del af
produktionen nu får en ca. 3 gange så høj værdi som tidligere.
25
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Det skal desuden bemærkes, at Planlovgivningen i regi af Miljøministeriet skal overholdes i forbindelse
med opsætning af nye vindmøller o.lign.
3.2.4. Virkning af »solcellereglerne«
Ejerne af små VE-anlæg, herunder husstandsmøller, vil opnå økonomiske fordele, fordi de ikke skal kø‐
be den andel af deres forbrug af elektricitet, som VE-anlægget producerer indenfor året, til almindelige
elpriser. Baggrunden herfor er, at man ved at bruge elektriciteten selv sparer både elpris, afgift og moms,
hvilket er mere, end man tjener ved salg af elektriciteten, hvor man kun får elprisen inkl. pristillæg, der
dog er mindre end afgifterne.
3.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
3.3.1. Gældende ret
Udledninger af metan indgår i opgørelsen af de samlede udledninger af drivhusgasser fra Danmark, men
er hverken kvotebelagt eller pålagt afgift. Udledninger af metan er ikke reguleret. Emissionen af ufor‐
brændt kulbrinte er imidlertid reguleret ved bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af
emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner.
Alt afhængig af brændselskvaliteten vil emissionen af metan udgøre en større eller mindre del af emissio‐
nen af uforbrændt kulbrinte.
3.3.2. Forslagets baggrund
Forslaget om afgift på andre klimagasser end CO
2
har som anført ovenfor under 1.3. baggrund i regerin‐
gens og Dansk Folkepartis aftale Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat.
En af de væsentlige kilder til udledningen af uforbrændt metan er produktion af el og varme. Udlednin‐
gen af uforbrændt metan fra produktion af el og varme udgør ca. 0,7 mio. tons CO
2
-ækvivalenter
I kraftvarmeværker udleder de pågældende stempelmotorer en lagt større del af den indfyrede gas end
andre kraftvarmeværker. I praksis bør en afgift på andre klimagasser end CO
2
(uforbrændt metan) ved
energianvendelse være en afgift på gas brugt i stationære stempelmotoranlæg. Der kommer ca. 11 kg
CO
2
-ækvivalenter pr. GJ naturgas brugt i motoranlæg.
For at tilskynde til reduktion i udledningen af uforbrændt metan bør det være muligt at få nedsat eller
godtgjort afgiften, i det omfang anlægget er forsynet med en eller flere foranstaltninger, der reducerer ud‐
ledningerne af uforbrændt metan. Udledningen er imidlertid både afhængig af den konkrete motortekno‐
logi og eventuelle foranstaltninger til reduktion af udledningen. En godtgørelse af afgift bør derfor være
betinget af en måling af den konkrete udledning.
3.3.3. Forslagets indhold
Forslaget går ud på, at indføre afgift på andre klimagasser end CO
2
(uforbrændt metan) ved energian‐
vendelse, der udledes fra stationære stempelmotorer, f.eks. til kraftvarmeformål eller som drivmiddel i en
mekanisk proces. Afgiften opkræves af den mængde naturgas og biogas, der anvendes i de pågældende
stempelmotoranlæg. Ved stationære stempelmotoranlæg forstås ikke gasturbiner. Medens stempelmotor‐
anlæg rummer mekanisk fungerende stempler, indgår disse ikke i en gasturbine.
Afgiftssatsen for udledningen af uforbrændt metan fastsættes ud fra den forventede pris for CO
2
-kvoter
sammenholdt med det forhold, at metan er en 21 gange kraftigere drivhusgas end CO
2
, når virkningen
beregnes over en periode på 100 år.
Energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof, er i medfør af gældende lovgivning ikke omfattet
af afgiftsfritagelsen for energiprodukter, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt,
26
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0027.png
som er produceret på virksomhedens område. Forbruget af biogas der anvendes, (og for naturgas’ ved‐
kommende anvendes eller er bestemt til anvendelse) som motorbrændstof i stempelmotoranlæg, er såle‐
des ikke omfattes af den pågældende afgiftsfritagelse.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Dette lovforslag er dels en udløber af
Energiaftalen
fra februar 2008 (solcelleordningen) og
Aftale om
bedre integration af vind
(ændringer i elpatronordningen) og desuden et element af
Forårspakke 2.0
–
vækst, klima og lavere skat (afgift af metan).
Ændringerne i elpatronordningen og udvidelsen af solcelleordningen medfører ingen nævneværdige
provenumæssige konsekvenser, hverken for stat eller kommuner.
Den nye afgift af metan ved energianvendelse skønnes at medføre et varigt finansieringsbidrag til For‐
årspakke 2.0 – vækst, klima, lavere skat på ca. 20 mio. kr. i forbrugerpriser efter tilbageløb i 2009-niveau.
Der skønnes ingen umiddelbare konsekvenser for kommuner.
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser for det offentligt fremgår af tabellen nedenfor:
Lovforslagets samlede provenuvirkning
Mio kr.
Varig
virkning 2010 2011 2012 2013 2014 2015 …
Provenuvirkning
af ændringerne i
elpatronordnin‐
gen
-
Provenuvirkning
af udvidelsen af
solcelleordnin‐
gen
-
Provenuvirkning
af den nye afgift
på andre klima‐
gasser end CO
2
20
Konsekvens
for erhverv,
2019 pct.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
25
25
25
25
25
25
…
25
33
4.1. Skatteudgifter
Hverken ændringen af elpatronordningen eller den nye afgift af metan medfører nye skatteudgifter. Ud‐
videlse af tilbageløbsordningen vil øge skatteudgifterne i et omfang svarende til provenueffekterne, hvil‐
ket vil sige i ikke nævneværdigt omfang. Ved en skatteudgift forstås en afvigelse fra det generelt accepte‐
rede eller normale skattesystem, der indebærer en positiv særbehandling af bestemte typer af aktiviteter
eller grupper af skatteydere.
4.2. Ændringer i elpatronordningen
I det følgende behandles provenuvirkninger som følge af den foreslåede forlængelse af elpatronordnin‐
gen for elektricitet og de nye muligheder for at benytte ordningen.
27
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
4.2.1. Baggrund
Ved elpatronordningen, der blev vedtaget i slutningen af 2005, og som trådte i kraft 1. januar 2008, fast‐
sættes en lavere afgift end den sædvanlige for fjernvarme. Den særlige sats er dog højere end eller lig
afgiften på kraftvarme.
Blandt andet på grund af, at der er lavere afgift på kraftvarme end på fjernvarme, blev langt hovedparten
af varmen i kraftvarmeområder fremstillet sammen med el som kraftvarme og kun en mindre del alene
som ren fjernvarme.
Derfor var der et forholdsvis lille umiddelbart provenutab, når satsen for fjernvarme blev sat ned alene i
kraftvarmeområder. Og det umiddelbare provenutab blev i betydeligt omfang neutraliseret ved, at mindre
kraftvarme med den laveste sats blev erstattet af fjernvarme med en højere sats, som dog ikke var så høj
som før.
Regeringen foreslog oprindelig, at ordningen skulle gælde permanent for både el og brændsler, og at
PSO afgiften i den forbindelse skulle afskaffes for el til varme i kraftvarmeområder.
Oppositionen havde dog forlig om PSO afgiften. Kompromisset blev, at hele regeringens forslag blev
vedtaget, men dog således at ordningen for el skulle gælde i en forsøgsperiode på 4 år, hvilket blev vedta‐
get ved et ændringsforslag. Ordningen for el kunne eventuelt forlænges efter gennemførelse af en uafhæn‐
gig undersøgelse.
Nu er den uafhængige undersøgelse gennemført. Her anbefales blandt andet, at ordningen gøres perma‐
nent også for el, og at visse ejerskabsbegrænsninger lempes. Det er på baggrund af analysens anbefalinger
og med henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne, at regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre har
indgået en aftale, som vedrører ordningen i elpatronloven. Der henvises til ovenstående afsnit 1.1. og 2.1.
4.2.2. Samlet provenuvirkning
Samlet set vil forslaget om at gøre elpatronordningen permanent for el og slække på ejerskabskrav m.v.
næppe medføre nogen nævneværdig provenumæssige effekter. Nedenfor omtales de enkelte elementer i
forslaget vedrørende elpatronordningen.
4.2.2.1. Permanent ordning for el
For så vidt de foreslåede ændringer af elpatronordningen er der størst effekt af, at ordningen gøres per‐
manent for el. I det oprindelige lovforslag (L 81 fremsat den 16. november 2005 af skatteministeren),
hvor ordningen blev introduceret, blev der udførligt gjort rede for provenu-, miljø-, og erhvervsvirkninger
under forudsætning af, at ordningen var permanent. Efter fremsættelsen foregik der politiske drøftelser.
De mundede ud i, at ordningen vedrørende el i første omgang blev vedtaget som gældende i en periode af
4 år. Men samtidig blev aftalt, at ordningen vedrørende el skulle gøres permanent under visse forudsæt‐
ninger. Der var ikke knyttet provenubemærkninger til ændringsforslaget, der gjorde ordningen midlerti‐
dig. Det skyldtes den underliggende aftale om, at ordningen senere ville blive gjort permanent under visse
forudsætninger. Der blev regnet med, at disse forudsætninger ville blive opfyldt. Forslaget om at gøre
ordningen permanent vil således genskabe forudsætningerne for de oprindelige provenubemærkninger.
Isoleret set vil forslaget føre til et merprovenu, selv om satserne sættes ned. Det skyldes, at afgifterne på
el før lempelserne ved ordningen er så høje, at de med kraftvarmekapacitet kun i begrænset omfang eller i
sjældne tilfælde vil benytte elvarme til fremstilling af fjernvarme. Ved ordningen sættes afgifterne ned til
et niveau, der er lig med eller lidt over de afgifter, der gælder for kraftvarme fremstillet ved brændsel. Det
vil føre til et vist forbrug af el og således til en større afgiftsindtægt ved en given varmemængde. Dette er
under forudsætning af, at der ikke ved de permanente afgifter for el vil komme eldrevne varmepumper i
kraftvarmeområder i større udstrækning.
28
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Størrelsen af merprovenuet – og det samtidige fald i varmeprisen – vil afhænge af, hvor ofte det vil kun‐
ne betale sig at fremstille fjernvarme ved el i forhold til at fremstille fjernvarmen ved brændsel (kul eller
gas). Det afhænger af, hvor høj prisen inklusive afgifter og kvoteomkostninger er for el henholdsvis gas
og kul.
Hvis elselskaberne vil belaste el anvendt til elvarme i områder med kraftvarmekapacitet med normale
eltariffer, vil elvarme alene blive anvendt sporadisk i forbindelse med ekstrem lave elpriser eller som led i
levering af balanceydelser. Ekstremt lave elpriser opstår ved en kombination af forskellige forudsætnin‐
ger, herunder ofte stor dansk vindkraftproduktion, samtidig med begrænsninger i mulighederne for uden‐
rigshandel med el. I takt med, at der kommer flere vindmøller, vil disse situationer oftere opstå. Modsat
vil udbygning af internationale transmissionsledninger mindske hyppigheden.
Ligeledes vil der blive anvendt el til varme som led i visse værkers deltagelse i det såkaldte reguler‐
kraftmarked. Det vil dog alene ske sporadisk.
Måtte det derimod gælde, at elselskaberne i visse situationer vil belaste brug af el til fjernvarme med en
lavere tarif end den normale under henvisning til, at elvarmen i disse situationer snarere end at påføre
eldistribution ekstra omkostninger ikke påfører distributionen omkostningerne eller endog aflaster distri‐
butionen for omkostninger, vil der kunne komme længere perioder, hvor elvarme vil være konkurrence‐
dygtig med brændselsvarme. Der vil f.eks. opstå sådanne perioder, når nedbørsmængderne i Norge er sær‐
ligt store, og når gasprisen, der i en vis udstrækning følger olieprisen, er særlig høj.
En sådan ændring i tarifpolitikken kan næppe forventes overalt, men eventuelt alene i visse områder, og
i givet fald vil det tage tid at ændre elselskabernes tarifpolitik. Det vil i praksis også kræve, at der er ud‐
sigt til at tarifændringen vil have en betydelig effekt.
Selv om der i sådanne tilfælde kan blive tale om et stort forbrug af el, vil det dog isoleret ikke have
nogen større provenuvirkning, jf. at elvarmen da i praksis vil erstatte varme fremstillet ved brændsel på en
kedel, der alene fremstiller el.
Selv om afgiftsindtægterne stort set vil være identiske, vil staten dog få et merprovenu i det omfang
elvarme erstatter brændselsvarme uden for CO
2
kvotesektoren, jf. at varmen da vil blive fremstillet med
færre udledninger af CO
2
, og staten derfor ikke vil have behov for køb af helt så mange CO
2
kvoter/
kreditter. For hver gang der måtte blive fremstillet 1 PJ = knap 0,3 mia. kWh fjernvarme ved el i stedet
for 1 PJ fjernvarme ved naturgas udenfor kvotesektoren, vil der blive udledt ca. 0,06 mio. ton mindre CO
2
udenfor kvotesektoren. Ved en kvotepris svarende til CO
2
afgiftssatsen på ca. 155 kr./t vil gevinsten være
på ca. 10 mio. kr. Aktuelt er kvoteprisen dog under 100 kr./t.
Modsat vil et større forbrug af el end ellers føre til højere priser på el, hvilket reducerer det almindelige
forbrug af el med normal afgift. Indirekte vil fravær af perioder med særligt lave elpriser særligt komme
dem, der har vindmøller, til gode. Det vil indirekte komme statens finanser til gode, at det ved givne til‐
skud bliver lettere at opfylde VE forpligtelser.
Ser man bort fra virkningen af højere elpriser på overskuddet i elselskaber, der delvist er ejet af staten
og andre tilsvarende afledte indirekte virkninger, vil nettoeffekten på statens finanser formentlig være be‐
grænset om end positiv.
4.2.2.2. Fjernvarmeværkerne og intern varme
Det andet element i forslaget er, at ordningen udvides, således at den kan benyttes af flere. Udvidelsen
af ejerkredsen gælder såvel el som brændsel. Ordningen udvides på to måder.
For det første vil ordningen nu også kunne benyttes af selskaber, der ikke selv har kraftvarmekapacitet,
men dog fortsat under forudsætning af, at fjernvarmen leveres til net, der hovedsagligt forsynes af selska‐
ber med kraftvarmekapacitet. Det vil normalt gælde, at selskaberne med kraftvarmekapacitet, der forsyner
fjernvarmenettet også har en betydelig fjernvarmekapacitet eller mulighed for såkaldt bypass. I det om‐
29
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
fang fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet vil benytte ordningen vil det derfor gælde, at den fjern‐
varme, de producerer, hovedsagligt vil erstatte ren fjernvarme fremstillet af selskaberne med egen kraft‐
varmekapacitet. Netto vil ordningen derfor næppe blive brugt ret meget mere. Da afgiftssatserne bliver
identisk for fjernvarme fra virksomheder med kraftvarmekapacitet og virksomheder uden kraftvarmeka‐
pacitet har det ikke nogen virkning på statens afgiftsindtægter. Der er dog sandsynligvis i et meget be‐
grænset omfang fremstillet fjernvarme på værker, der ikke selv har kraftvarmekapacitet. Derfor kan man
ved uændret adfærd forvente et meget lille provenutab.
For det andet vil ordningen blive udbredt til produktionsvirksomheder med kraftvarmekapacitet. Der var
ikke behov for særlige regler her tidligere, jf. at afgifterne i praksis var næsten identiske hvad enten virk‐
somhedernes varmeforbrug blev fremstillet på den ene eller den anden måde. Det var fordi det almindeli‐
ge afgiftsniveau for virksomheder var lavt både for kraftvarme og for kedelvarme, når der var tale om
tung proces. Og de fleste virksomheder med kraftvarme samtidig har tung proces.
Fra 1. januar 2010 øges afgifterne imidlertid for virksomhederne, særligt for dem udenfor kvotesekto‐
ren. Og afgiftstrykket øges yderligere i 2013 som følge af
Forårspakke 2.0.
Det er derfor relevant at udvi‐
de ordningen. Udvidelsen af ordningen genskaber basalt incitamentsstrukturerne til fremstilling af proce‐
svarme ved brændsel på henholdsvis virksomhedernes kraftvarmeanlæg og virksomhedernes kedelanlæg
fra før 2010.
Afgiftstrykket i procesvirksomheder vil fortsat være en del lavere end for dem, der fremstiller fjernvar‐
me til rumvarme. Derfor vil der heller ikke uden ordningen være helt så stor forskel i afgiftsbelastningen
af kraftvarme til proces og fjernvarme til proces. Ordningen vil derfor betyde relativt mindre for proce‐
svirksomheder med egen kraftvarmekapacitet sammenlignet med dem, der fremstiller rumvarme.
For dem med egen kraftvarmekapacitet vil procesvarmen oftest blive fremstillet som kraftvarme, men i
visse tilfælde som kedelvarme, når elprisen er lav i forhold til gasprisen.
Alt andet lige kommer der derfor et vist provenutab ved uændret adfærd. Måtte der ved uændrede ad‐
færd blive fremstillet 1 PJ procesvarme på naturgaskedler til proces, vil provenutabet ved uændret adfærd
være på ca. 2,8 mio. kr.
Hvis afgiftsændringerne fører til, at der bliver fremstillet 1 PJ ekstra naturgaskedelvarme i stedet 1 PJ
kraftvarme, vil provenugevinsten være ca. 4,7 mio. kr.
Formentlig vil ændringen derfor ikke netto have nogen større provenuvirkning.
4.3. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Under antagelse af, at der installeres i alt ca. 2500 6 kW husstandsvindmøller eller lign i boliger og i
anden ikke-erhvervsmæssig bebyggelse med en gennemsnitlig årlig egenproduktion på ca. 7000 kWh, vil
der ikke være nogen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Baggrunden herfor er, at grænsen for tilbageløbsordningen på 6 kW, begrænser antallet af VE-anlæg,
bl.a. husstandsmøller, der vil falde ind under tilbageløbsordning. I dag er ca. 15 møller ud af 190 hus‐
standsmøller på 6 kW og derunder. Det skal dog bemærkes, at potentialet er stort, og en markant større
udbredelse af små VE-anlæg end ventet vil selvsagt også øge provenutabet markant.
Ejerne af små VE-anlæg vil opnå økonomiske fordele, fordi de ikke skal købe den andel af deres for‐
brug af elektricitet, som VE-anlægget producerer indenfor året, til almindelige elpriser. Baggrunden her‐
for er, at man ved at bruge elektriciteten selv sparer både elpris, afgift og moms, hvilket er mere, end man
tjener ved salg af elektriciteten, hvor man kun får elprisen inkl. pristillæg, der dog er mindre end afgifter‐
ne.
30
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0031.png
4.4. Afgift på andre klimagasser end CO
2
ved energianvendelse
Den foreslåede afgift på metan (uforbrændt naturgas), der udledes fra stationære stempelmotorer, er en
del af aftalen om
Forårspakke 2.0 – vækst, klima, lavere skat,
som indebærer nedsættelse af personskat‐
terne. En del af finansieringen heraf, kommer fra et merprovenu fra forhøjelse af de grønne afgifter. For
en nærmere beskrivelse af konsekvenserne for den samlede pakke henvises der til forarbejderne til lov nr.
459 af 12. juni 2009 om ændring af personskatterne og forskellige andre love, jf. kapitel 4 i lovforslag nr.
195 af 22. april 2009, fremsat af skatteministeren
(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat).
Den foreslåede afgift på metan vil medføre et umiddelbart merprovenu på 30 mio. kr. opgjort i faktor‐
priser på helårsbasis uden adfærdsændringer. I forbrugerpriser, dvs. inkl. moms, svarer det til 35 mio. kr. i
2011, i 2009-niveau.
Provenuvirkning af ny afgift på uforbrændt metan
Mio kr.
Varig
virkning 2010 2011 2012 2013 2014 2015 …
30
35
25
5
30
35
25
5
30
35
25
5
30
35
25
5
25
35
25
5
25
30
25
5
…
…
..
…
Provenu på metan-
afgiftskontoen
25
Provenu inkl. virk‐
ning på andre kon‐
ti (momskonto) 30
Provenu efter til‐
bageløb (finansie‐
ringsbidrag)
20
Provenu efter til‐
bageløb og adfærd 5
Anm. : 2009-niveau
Konsekvens
for erhverv,
2019 pct.
25
30
25
5
33
Finansieringsbidraget til lavere skatter i Forårspakke 2.0 udgør efter tilbageløb ca. 20 mio. kr. opgjort i
forbrugerpriser.
For finansåret 2011, hvor lovforslaget forventes at træde i kraft, er finansårseffekten på CO2-afgiftskon‐
toen en indtægt ca. 20 mio. kr. og på naturgaskontoen et provenutab på ca. 10 mio. kr. i årets priser.
4.4.1. Adfærdseffekter
Før adfærdseffekter vil afgiftsforhøjelsen medføre et merprovenu i 2011 på ca. 35 mio. kr. i faktorpriser
(dvs. uden moms). Den nye afgift af metan vil imidlertid medføre nogle adfærdsændringer i form af skift
fra motordrift til kedeldrift, at der installeres rensningsforanstaltninger, samt at forbruget af varme vil fal‐
de, da prisen på dette vil stige. Disse adfærdsændringer vil medføre, at udslippet af uforbrændt metan fra
kraftvarmeværker vil falde. Derudover vil CO
2
-udslippet falde, og forbruget af naturgas vil falde (bl.a.
som følge af skift til mere vedvarende energi). Dette vil medføre fald i forhold til den umiddelbare prove‐
nugevinst. Dog vil det lavere udslip af klimagasser (CO
2
og metan) have en værdi for statskassen, i form
af lavere omkostninger til køb af CO
2
-kvoter mv.
I alt falder udledningerne af klimagasser uden for kvotesektoren med ca. 0,06 mio. tons CO
2
-ækvivalen‐
ter på kort sigt, hvoraf halvdelen er fald i metanudledningen. Dette medfører fald i provenuet på i alt 10
mio. kr. i 2011. Derudover vil det mindre forbrug af naturgas og mere vedvarende energi betyde et yderli‐
gere fald i det umiddelbare provenu på ca. 10 mio. kr. på kort sigt. Dog vil det lavere udslip af CO
2
uden‐
31
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0032.png
for kvotesektoren have en værdi for statskassen svarende til 150 kr. pr. ton CO
2
(158,2 kr. pr. ton i 2011-
niveau) – i alt svarende til ca. 10 mio. kr.
Målt i 2011-niveau vil konsekvenserne for afgiftskassen og statskassen se ud som følger:
Ved uændret adfærd
Ved ændret adfærd – mindre metan
Ved mindre CO
2
(udenfor kvotesektoren)
Ved mindre energiafgift og CO
2
afgift
Indenfor kvotesektoren
Mere VE
Netto afgiftskassen
Værdi mindre CO
2
for statskassen (155,4 kr./t)
I alt statskassen
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Ændringer i elpatronordningen.
SKATs engangsomkostninger skønnes at udgøre ca. 100.000 kr. til udsendelse af nyhedsbreve. SKATs
løbende omkostninger skønnes at udgøre ca. 1 årsværk i implementeringsåret og op til 2 årsværk pr. år de
efterfølgende år til drift, vejledning og indsats. Det vurderes, at den hidtidige ordning har været underbud‐
getteret, idet der har været mange flere henvendelser end tidligere antaget. En udvidelse af ordningen vil
derfor indebære højere administrative end tidligere antaget.
5.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Det eksisterende energiafgiftssystem er indrettet sådan, at elnetselskaberne opkræver afgifter hos for‐
brugerne og efterfølgende afregner afgiften med SKAT. Dermed kan SKAT nøjes med at have kontakt til
ca. 60 virksomheder i denne anledning frem for alle energiforbrugere. SKAT har ansvaret for kontrol m.v.
af alle energiforbrugere, der kan opnå godtgørelse af energiafgifter, men dette omfatter kun momsregistre‐
rede virksomheder. SKAT har dog et særligt kontrolansvar overfor alle solcelleejerne. Solcelleejerne er
ikke registreret hos SKAT og kendes derfor ikke af SKAT. SKAT kontrollerer, at elnetselskaberne admini‐
strerer elafgiftslovens bestemmelser korrekt.
Idet nye VE-anlæg, ligesom de små solcelleanlæg, ikke skal registreres hos SKAT, men hos Energi‐
net.dk og elnetselskabet, vil SKAT fortsat kunne nøjes med at have kontakt til de ca. 60 elnetselskaber og
Energinet.dk. SKAT vil dog alligevel have en øget kontrolforpligtelse overfor ejerne af VE-anlæg. Kon‐
trollen udøves igennem Energinet.dk og elnetselskaberne. Dette betyder, at SKAT vil have kontrolforplig‐
telse overfor et større antal elforbrugere/producenter, end det ellers ville have været tilfældet. Denne øge‐
de kontrolforpligtelse vurderes som værende begrænset.
Til gengæld vil Energinet.dk opleve øgede administrative omkostninger som følge af, at det er dem, der
fremover skal afregne for den eventuelle merproduktion fra solceller, husstandsmøllerne mv. Det vil også
være dem, der som hidtil skal stå for håndtering og salg af den producerede elektricitet fra husstandsmøl‐
lerne mv. i ordningen, og jo flere anlæg desto større administrative omkostninger.
SKAT vurderer, at ændringen medfører engangsudgifter på op 50.000 kr. til udsendelse af nyhedsbreve
til relevante virksomheder og ajourføring af punktafgiftsvejledning. Derudover 2 årsværk i løbende om‐
kostninger – det første år til implementering af lovændringerne til vejledning, sagsbehandling mv., og ef‐
terfølgende til løbende vejledning og indsats.
35 mio. kr.
-5 mio. kr.
-5 mio. kr.
- 0 mio. kr.
-10 mio. kr.
= 15 mio. kr.
10 mio. kr.
= 25 mio. kr.
32
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
5.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
SKATs engangsomkostninger skønnes at udgøre mellem ca. 300.000 og 400.000 kr. til systemtilretning
samt eventuel udsendelse af nyhedsbreve.
SKATs løbende omkostninger skønnes at udgøre ca. 2 årsværk i 2010 til forudgående vejledning og im‐
plementering i henhold til indsatsplan, ca. 3 årsværk i implementeringsåret 2011 til drift, vejledning og
indsats i form af service- og kontrolbesøg og ca. 1,5 årsværk pr. år de efterfølgende år til løbende drift,
vejledning og indsats.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Ændringer i elpatronordningen.
I det oprindelige lovforslag (L 81 fremsat den 16. november 2005 af skatteministeren), hvor ordningen
blev introduceret, blev der udførligt gjort rede for provenu-, miljø-, og erhvervsvirkninger under forud‐
sætning af, at elpatronordningen for el var permanent. Efter fremsættelsen foregik der politiske drøftelser.
De mundede ud i, at ordningen vedrørende el i første omgang blev vedtaget som gældende i en periode af
4 år. Men samtidig blev det aftalt, at ordningen vedrørende el skulle gøres permanent under visse forud‐
sætninger. Der var ikke knyttet provenubemærkninger til ændringsforslaget, der gjorde ordningen midler‐
tidig. Det skyldtes den underliggende aftale om, at ordningen senere ville blive gjort permanent under vis‐
se forudsætninger. Der blev regnet med, at disse forudsætninger ville blive opfyldt. Forslaget om at gøre
ordningen permanent for el vil således genskabe forudsætningerne for de oprindelige lovbemærkninger
om erhvervsvirkninger m.v.
Det foreslås bl.a., at elpatronordningen udvides til at gælde for fjernvarmeværker uden egen kraftvarme‐
kapacitet, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder.
En af grundene til, at disse fjernvarmeværker oprindeligt ikke kom med under elpatronordningen var, at
det blev antydet fra fjernvarmeværkerne, at der kunne være nogle overraskende virkninger på prisen for
kraftvarme.
Prisen eller snarere principperne for beregningen af prisen på kraftvarme er fastsat i nogle varmekon‐
trakter mellem typisk DONG/Vattenfall og det lokale fjernvarmedistributionsselskab. Prisen skal efter
varmeforsyningslovens regler ikke være mere end det, som det vil koste varmeselskabet selv at fremstille
varmen på kedler.
Derfor indgår der en omkostningskalkule bag prisen både for et kraftvarmeværk, hvor det forudsættes,
at det normalt kan betale sig også at fremstille el, og for et fjernvarmeværk.
Normalt er det prisen uden afgift, der er bestemt i kontrakten. Afgiften lægges da blot over på varme‐
kunden. Men i visse tilfælde kan det af den ene eller anden grund være prisen med afgift, for det værk
distributionsselskabet fra tidligere har stående, der indgår i den aftale, der nu er indgået. Derfor kunne
man ikke udelukke, at hvis dette værk kom med i elpatronordningen, ville det føre til et prisfald for kraft‐
varmen.
Ved forslaget om ændringerne i elpatronordningen for fjernvarmeværker er det forudsat, at ændringerne
ikke vil føre til lavere priser på kraftvarme som følge af kontraktlige forhold. Forudsætningen om, at æn‐
dringerne ikke vil føre til lavere priser, omfatter ikke varmeforsyningslovens almindeligt gældende regler
og principper for prisfastsættelse. Målet er alene at undgå, at regelændringerne får en afsmittende effekt
på prissætningen efter varmekontrakter, der er indgået mellem kraftvarmeværker og fjernvarmedistributi‐
onsselskaber.
33
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
6.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Ordningen retter sig mod husstande, så der er ingen direkte erhvervsmæssige konsekvenser. Men som
afledt konsekvens vil netselskaberne opleve et tab på salg og transport af elektricitet på op til det øgede
omfang af egenproduceret el hos forbrugerne.
Derudover betyder kvoteordningen, at den øgede CO
2
-neutrale elproduktion fra det øgede omfang af
små VE-anlæg på husstandsniveau medfører, at der er brug for færre CO
2
-kvoter til at dække det danske
elforbrug.
Dertil kommer, at producenter og importører af små VE-anlæg ville kunne opnå en gevinst, når eller
hvis efterspørgslen efter sådanne anlæg, som følge af lovændringen, stiger.
6.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
Det forventes, at ca. en tredjedel af afgiften ligesom for andre energiafgifter bæres af erhvervslivet. Det‐
te sker via øgede afgifter på varme. Det forventes dermed, at erhvervslivet umiddelbart belastes med ca.
10 mio. kr. i 2011.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering
(CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang,
der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges
Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
7.1. Ændringer i elpatronordningen
Da forslaget indebærer en permanentgørelse af en i forvejen eksisterende ordning, vil omstillingsom‐
kostningerne for de hidtil berørte virksomheder være relativt få. Da kravet om ejerskab lempes og omfan‐
get af indbefattede varmeleverancer udvides, kan der være omstillingsomkostninger for de »nye« virk‐
somheder, som dette berører. De vurderes at være i en størrelsesorden, der omfatter tilpasning af økono‐
mistyringssystemer og evt. opsætning af målere. Det er desuden oplyst til CKR, at det primært vil være
reserveværker, som dette vedrører, og det må således dreje sig om ganske få virksomheder.
CKR vurderer, at der vil være få løbende administrative byrder for de berørte virksomheder, idet afgifts‐
beregning og -afregning foregår relativt automatisk, når først omstillingen er gennemført. Dog vil der væ‐
re løbende administrative byrder forbundet med godtgørelsen af afgift. CKR kan oplyse, at omkostninger‐
ne ved godtgørelse af elafgift afhænger af, hvor hyppigt virksomheden afregner moms, da godtgørelsen
afregnes via momsafregningen. Den godtgørelsesordning, der er målt i AMVAB-databasen under elaf‐
giftsloven, koster henholdsvis 29, 83 eller 81 kr. pr. virksomhed om året, afhængig af om virksomheden
afregner moms 2, 4 eller 12 gange om året.
7.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Solcelleordningen medfører øgede administrative omkostninger for elnetselskaber.
7.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
Der vil være omstillingsomkostninger for de berørte virksomheder, men de vurderes at være i en størrel‐
sesorden, der omfatter tilpasning af økonomistyringssystemer og evt. opsætning af målere.
De løbende administrative byrder vurderes at være meget sammenlignelige med de ovenfor beskrevne
under elpatronordningen.
34
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0035.png
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Der forventes ingen administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslagets samlede miljømæssige konsekvenser fremgår af tabellen nedenfor:
Lovforslagets samlede miljømæssige konsekvenser
Bruttoenergiforbrug
VE
CO
2
0
Ændring af elpatron‐ 0
- 0,1 mio. tons
ordningen
CO
2
-ækvivalenter
Udvidelse af solcelle‐ + 0,06 PJ 0
0
ordningen
Afgift på andre klima‐ + 0,2 PJ - 0,06 mio. tons + 0,7 PJ
gasser end CO
2
CO
2
-ækvivalenter
på kort sigt
NOx
– 1.000 tons
NO
x
9.1. Ændringer i elpatronordningen
I det oprindelige forslag til elpatronloven fra 2005 (L 81 fremsat den 16. november 2005 af skattemini‐
steren), foreslog regeringen, at elpatronordningen skulle gælde permanent for både el og brændsler, og at
PSO afgiften i den forbindelse skulle afskaffes for el til varme i kraftvarmeområder. Oppositionen havde
dog forlig om PSO afgiften. Kompromisset blev, at regeringens forslag blev vedtaget, men dog således at
ordningen i relation til el skulle gælde i en forsøgsperiode på 4 år. Ordningen for el kunne eventuelt for‐
længes efter gennemførelse af en uafhængig undersøgelse.
Denne forsøgsperiode for el på 4 år blev vedtaget ved et ændringsforslag til forslaget til elpatronloven. I
dette ændringsforslag var der ikke bemærkninger om de miljømæssige konsekvenser af denne forsøgspe‐
riode på 4 år for el. Af de almindelige bemærkninger i afsnit 8.1 i det oprindelige forslag til elpatronloven
fra 2005 fremgår de miljømæssige konsekvenser af en permanent elpatronordning for el svarende til den,
som nu foreslås med dette lovforslag. Det fremgår, at der er væsentlige miljømæssige fordele i form af
lavere emission af CO
2
, NO
x
og SO
2
af en permanent elpatronordning for el.
I de oprindelige miljøbemærkninger blev det med usikkerhed skønnet, at virkningen af, at elektricitet
var med i ordningen i forhold til, at ordningen alene omfattede brændsel, var i alt 0,64 mio. t. CO
2
ækvi‐
valenter fra dansk område. Hovedparten vedrørte dog kvotesektoren, således at udvidelsen af ordningen
med el alene førte til, at effekten udenfor kvotesektoren var henholdsvis 0,33 mio. t. CO
2
ækvivalenter,
når el er udenfor ordningen, og 0,42 mio. t. CO
2
ækvivalenter, når el var med i ordningen. Tilsvarende var
effekten på NO
x
ca. 1.000 tons og på SO
2
ca. 200 tons. Effekten var beregnet for et gennemsnit af år un‐
der forskellige forudsætninger. En af forudsætningerne var, at de forskellige tariffer på el blev reduceret,
når elektriciteten brugtes til varmefremstilling i kraftvarmeområder, og elforbruget ikke påførte eldistribu‐
tionen nye omkostninger, men i visse tilfælde snarere virkede aflastende for omkostningerne. Sådanne ta‐
rifændringer vil ikke automatisk finde sted.
De hidtidige erfaringer er, at elproduktion ved kraftvarmeværker ved lave elpriser nu finder sted i min‐
dre omfang end før. Varmen fremstilles i stedet for ved kedler. Det har alene i få tilfælde været ved elked‐
ler. Og brugen af elkedler har særligt været aktuelt på det såkaldte reguler kraftmarked. En af grundene
til, at el ikke er blevet brugt så meget, som det blev forventet i de oprindelige bemærkninger, er, at ordnin‐
gen har været midlertidig. Det har gjort det uinteressant for en del virksomheder at investere i varmekapa‐
35
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
citet baseret på el. Og det har ikke været fremmende for arbejdet med at tilpasse tariffer til den nye kun‐
degruppe.
Det kan således forventes, at lovforslagets ændringer vedrørende elpatronordningen vil bidrage til en
årlig reduktion af udledningerne af klimagasser udenfor kvotesektoren med ca. 0,1 mio. t. CO
2
ækviva‐
lenter på lidt længere sigt, efterhånden som forudsætningerne om blandt andet tarifændringer virkeliggø‐
res. Endvidere skønnes som nævnt, at der opnås bl.a. ca. 1.000 t. mindre udledning af NO
x
.
9.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Der forventes flere anlæg til produktion af vedvarende energi på husstandsniveau, hvilket vil have en
positiv effekt på andelen af VE (der med betydelig usikkerhed skønnes til + 0,06 PJ), dvs. at ændringen
begunstiger mulighederne for vedvarende energi. Modellen påvirker dog ikke CO
2
-udslippet, idet elpro‐
duktion er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, hvormed lavere udslip af CO
2
et sted i systemet medfø‐
rer øget udslip af CO
2
et andet sted i systemet.
9.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
I alt falder udledningerne af klimagasser uden for kvotesektoren med 0,06 mio. tons CO
2
-ækvivalenter
på kort sigt, hvoraf halvdelen er fald i udledningen af metan. Faldet i udslippet af metan svarer til ca. 15
pct. Bruttoenergiforbruget stiger med ca. 0,7 PJ, men forbruget af vedvarende energi siger med ca. 0,2 PJ.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget i sin helhed notificeres for EU Kommissionen ifølge informationsproceduredirektivet.
10.1. Ændringer i elpatronordningen
Den gældende elpatronordning er godkendt af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Skatteministeriet er i dialog med EU-Kommissionen om, hvorvidt de foreslåede ændringer vedrørende
elpatronordningen helt eller delvis skal statsstøttenotificeres. Eventuelle ændringer, som skal statsstøtte‐
notificeres, kan først træde i kraft, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger.
10.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
En udvidelse af muligheden for, at måleren kan løbe baglæns til at omfatte andre teknologier, vil ikke
skulle statsstøttenotificeres, så længe det er husholdninger, der alene tilgodeses.
10.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
Ændringerne i energiafgiftslovene meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirekti‐
vet (direktiv 2003/96/EF).
11. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget er sendt i høring til følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Aalborg Portland, Affald Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Blik- og Rørar‐
bejderforbundet, Brancheforeningen for biogas, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Branchefor‐
eningen for husstandsvindmøller, CEPOS, DAKOFA, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Jord‐
brugsForskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmøllefor‐
ening, Danisco, Danish Operators, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk
Gasteknisk Center (Per Kristensen), Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Fjernevarme, Dansk Funktio‐
nærforbund, DI, Dansk Metal, Dansk solcelleforening, Dansk tekstil og beklædning, Dansk Transport og
Logistik, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Sælgere, DANVA, De Danske Landboforeninger,
36
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0037.png
Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DK-Teknik
og Miljø, DONG, EC-Power, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi Danmark, Energiforum Dan‐
mark, Energi- og Olieforum.dk, Energinet.dk, Energiklagenævnet, Energistyrelsen, Energitilsynet, Er‐
hvervs- og Selskabsstyrelsen, Ernst og Young, 3F, Finansrådet, Frie Funktionærer, Forbundet Træ-Indu‐
stri-Byg i Danmark, Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for
Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Registrerede Revisorer, For‐
eningen af rådgivende ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for energi og
miljø, Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø, Frederiksberg Kommune, Færdselsstyrelsen, Green‐
peace Danmark, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kommunekemi a/s, Kommunernes
Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencestyrelsen, KPMG, Københavns Kommune, Land‐
brug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Marius Pedersen A/S,
Miljøstyrelsen, Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisatio‐
nen for Vedvarende Energi (OVE), Pantefogedforeningen, Plantedirektoratet, RenoSam, Retssikkerheds‐
chefen, Sammenslutningen af Danske elforbrugere, SDE, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi‐
verforening, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatterevisorforeningen, Skov-
og Naturstyrelsen, SKAT, Vattenfall A/S – Heat Nordic, Vindmølleindustrien, WWF, Ældresagen, Økolo‐
gisk Landsforening.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Økonomiske konsekvenser for Elpatronordningen:
det offentlige
Ordningen har ingen nævne‐
værdig nettoprovenuvirkning.
Negative konsekvenser/
merudgifter
Elpatronordningen:
Ordningen har ingen nævne‐
værdig nettoprovenuvirkning
Solcelleordningen har ingen Solcelleordningen har ingen
nævneværdige konsekvenser . nævneværdige konsekvenser.
Forslaget om afgift af andre
klimagasser end CO
2
skønnes
at give et umiddelbart merpro‐
venu på ca. 30 mio. kr.
Administrative konsekvenser Elpatronordningen har ingen Elpatronordningen:
for det offentlige
konsekvenser.
Engangsomkostninger på
100.000 kr. Løbende omkost‐
ninger skønnes at udgøre 3
årsværk det første år og efter‐
følgende 2 årsværk.
Solcelleordningen har ingen
konsekvenser.
Solcelleordningen: Øgede ad‐
ministrative omkostninger for
SKAT og Energinet.dk
37
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0038.png
Afgift af andre klimagasser
end CO
2
har ingen konse‐
kvenser.
Økonomiske konsekvenser for Elpatronordningen:
erhvervslivet
Forudsætningerne genskabes Ingen
for det oprindelige forslag til
elpatronloven
Afgift af andre klimagasser
end CO
2
skønnes at medføre
300.000 – 400.000 kr. i en‐
gangsomkostninger. 2 årsværk
i 2010, 3 årsværk i implemen‐
teringsåret 2011 og 1,5 års‐
værk efterfølgende.
Elpatronordningen:
Solcelleordningen: Øgede mu‐ Solcelleordningen medfører et
ligheder for salg af små hus‐ reduceret salg og transport af
standsvindmøller.
elektricitet til ejere af hus‐
standsanlæg.
Afgift af andre klimagasser
end CO
2
: Det forventes, at er‐
hvervslivet umiddelbart bela‐
stes med ca. 10 mio. kr. i
2011.
Administrative konsekvenser Forslaget har ingen konse‐
for erhvervslivet
kvenser.
Afgift af andre klimagasser
end CO
2
har ingen konsekven‐
ser.
Elpatronordningen:
Der vil være visse mindre om‐
stillingsomkostninger til til‐
pasning af økonomistyrings‐
systemer og opsætning af må‐
lere.
Der vil desuden være få lø‐
bende administrative byrder
for de berørte virksomheder.
Afgift af andre klimagasser
end CO
2
:
Der vil være visse mindre om‐
stillingsomkostninger til til‐
pasning af økonomistyrings‐
systemer og opsætning af må‐
lere. De løbende administrati‐
ve byrder vurderes at være
meget sammenlignelige med
de ovenfor beskrevne under
elpatronordningen.
38
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0039.png
Administrative konsekvenser Forslaget har ingen konse‐
for borgerne
kvenser.
Miljømæssige konsekvenser Elpatronordningen:
Mindre udledning af drivhus‐
gasser med ca. 0,1 mio. t.
CO
2
-ækvivalenter og mindre
udledning af NO
x
med ca.
1.000 t.
Solcelleordningen medfører
øgede administrative omkost‐
ninger for elnetselskaber.
Forslaget har ingen konse‐
kvenser.
Elpatronordningen har ingen
konsekvenser.
Solcelleordningen: Forbruget Solcelleordningen har ingen
af vedvarende energi skønnes konsekvenser.
med betydelig usikkerhed at
stige med 0,06 PJ
Afgift af andre klimagasser Afgift af andre klimagasser
end CO
2
medfører et fald i ud‐ end CO
2
har ingen konse‐
ledningerne af klimagasser
kvenser.
uden for kvotesektoren med
0,06 mio. tons CO
2
-ækviva‐
lenter på kort sigt. Bruttoener‐
giforbruget stiger med ca. 0,7
PJ, medens forbruget af ved‐
varende energi siger med ca.
0,2 PJ.
Lovforslaget notificeres ifølge informationsproceduredirekti‐
vet.
Elpatronordningen:
Skatteministeriet er i dialog med EU-Kommissionen om,
hvorvidt ændringerne vedrørende elpatronordningen helt el‐
ler delvis skal statsstøttenotificeres. Eventuelle ændringer,
som skal statsstøttenotificeres, kan først træde i kraft, når
EU-Kommissionens godkendelse foreligger.
Solcelleordningen indebærer ikke EU-retlige aspekter.
Afgift af andre klimagasser end CO
2
:
Ændringerne i energiafgiftslovene meddeles EU-Kommissio‐
nen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv
2003/96/EF).
Forholdet til EU-retten
39
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med henblik på at fremme udbredelsen og anvendelsen af andre mindre anlæg til produktion af vedva‐
rende energi end solceller foreslås den eksisterende solcelleordning udvidet til at omfatte alle VE-teknolo‐
gier omfattet af § 2, stk. 2 eller stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi op til en kapacitet på 6 kW
(der er den gældende grænse for solcelle-ordningen i dag), som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i
anden ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Ved anden ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse
forstås i det foreliggende tilfælde børneinstitutioner, skoler o. lign. For så vidt angår institutioner, skoler
o.lign. sidestilles 100 m2 bebygget institutionsareal med 1 husstand. De nærmere betingelser for afreg‐
ning, vil komme til at fremgå af en ændring af bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af
elektricitet (Nettoafregnings-bekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 15. december 2004, med
kommende ændringer.
Boligforeningers fællesarealer anses ikke for at være erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, og dermed
kan reglerne benyttes i sådanne tilfælde.
Det vil være muligt for ejendomme med blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse at bruge reglerne
fsva. den private del af elforbruget. Kravet er, at der sker en opgørelse af det private hhv. erhvervsmæssi‐
ge forbrug. Dette kan ske enten efter måling eller efter en anden form for opgørelse.
Ordningen omfatter ikke anlæg som den fysiske person alene ejer en andel i. Det har i praksis ikke den
store betydning, da bl.a. de vindmøller, der ejes af vindmøllelaug har en væsentlig større effekt end 6 kW.
Herudover åbnes der med ændringen mulighed for, at en husstand kan have tilsluttet flere VE-anlæg,
dog fortsat med en samlet effekt på 6 kW, hvilket er en lempelse i forhold til de nuværende solcelleregler,
hvor husstanden ikke må have tilsluttet flere elproducerende anlæg end solcellen.
Til nr. 2
For afgiftspligtig el, der er medgået til en momsregistreret varmeproducents fremstilling af varme, hvor
varmen leveres til en momsregistreret virksomhed, gælder det ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2, at
elafgiften vedrørende varmen delvis kan fradrages hos den virksomhed, som modtager varmen. Virksom‐
heder indenfor liberale erhverv, som er nævnt i bilag 1 til elafgiftsloven, er dog udelukket fra at få godt‐
gørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2.
Herudover fremgår det af elafgiftslovens § 11, stk. 3, at godtgørelse ikke kan finde sted for elektricitet
og varme, som bruges i visse elektriske apparater til opvarmning af brugsvand eller visse elektriske an‐
læg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden.
Der foreslås en bestemmelse for at undgå tvivl om, hvorvidt en momsregistreret virksomhed, som fra en
varmeproducent får leveret elbaseret rumvarme m.v., er afskåret fra at få delvis godtgørelse af elafgiften
vedrørende varmeleverancen efter sidstnævnte bestemmelse i 11, stk. 3, i elafgiftsloven. Det foreslås, at
en virksomhed ikke kan få godtgørelse for elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, som er
leveret til virksomheden, hvis denne varme forbruges som almindelig rumvarme eller varmt brugsvand i
virksomheden eller leveres videre til andre. I denne forbindelse foreslås også, at visse lukkede produkti‐
onsanlæg til varefremstilling ved lave temperaturer ikke afskæres fra godtgørelse. Forslaget gennemfører
hermed de almindelige regler om godtgørelse i de andre energiafgiftslove, hvorefter virksomhederne helt
eller delvis kan få godtgjort energiafgifter vedrørende energi til proces, men ikke til almindelig rumvarme
mv.
40
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Til nr. 3
Som led i Skattereformen,
Forårspakke 2.0
blev adgangen til tilbagebetaling af energiafgift af energi‐
forbruget til køling af hensyn til personers komfort i indendørs lokaler ophævet, jf. lov nr. 527 af 12. juni
2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Afgift på energi til køling af
komfortmæssige hensyn blev således ligestillet med energi til opvarmning af rum.
Med hensyn til fordelingen af energiforbruget i henholdsvis procesenergi og komfortkøling blev det ved
lov nr. 1384 af 21. december 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter og forskellige andre love præciseret, at energiafgiftslovenes bestemmelser om an‐
vendelse af standardafgifter kan finde anvendelse. For virksomheder, der bruger energi til såvel proces
(med godtgørelse) som komfortkøling (ikke-procesformål uden godtgørelse), skal der som udgangspunkt
ske måling (fordeling) af energien, for at der kan opnås godtgørelse for delforbruget af energi til proces. I
stedet for at basere fordelingen af energiforbruget mellem energi til procesformål og ikke-procesformål på
måling, kan virksomhederne vælge at betale en standardafgift pr. m
2
relevant lokale. En indbetaling på 10
kr. pr. m
2
pr. måned dækker således både opvarmning og komfortkøling af samme lokale, også hvis der
anvendes flere forskellige energikilder fx elektricitet til komfortkøling og brændsel til opvarmning.
Ved vandbåren køling er det teknisk muligt at måle energiindholdet i den fremstillede kulde. For en for‐
deling af energiforbruget, der anvendes til fremstilling af kulde, er det som udgangspunkt nødvendigt at
foretage følgende to målinger:
– Måling af den samlede energi (kulde) anvendt til komfortkøling og proceskøling ved en energimåling.
– Måling af energi (kulde) anvendt til proceskøling ved en energimåling.
Målingen af energi anvendt til proceskøling (kulde) skal ske på det sted, hvor energien overgår til pro‐
cesformål.
I praksis har der været tilfælde, hvor det for virksomheden vil være mest hensigtsmæssigt at måle ener‐
gien anvendt til komfortkøling, idet der så skal installeres langt færre energimålere.
Det foreslås derfor, at virksomhederne gives mulighed for at vælge en opgørelsesmetode, der måler på
komfortkøledelen således:
– Måling af den samlede energi (kulde) anvendt til komfortkøling og proceskøling ved en energimåling
– Måling af energi (kulde) anvendt til komfortkøling ved en energimåling.
Eksempel:
Samlet produceret køleenergi måles til 10 enheder
Samlet produceret køleenergi komfortkøling måles til 3 enheder
Køleanlægget har haft et energiforbrug på 5000 KWh.
Opgøres energiforbruget til komfortkøling som = køleanlæggets energiforbrug * produceret køleenergi
komfortkøling/samlet produceret køleenergi = 5000 KWh * 3 enheder/10 enheder = 1500 KWh.
Målingen af energi anvendt til komfortkøling (kulde) skal ske på det sted, hvor energien overgår til
komfortkøling. Hvis målingen af køleenergi til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål ikke foretages i
umiddelbar nærhed af det anlæg, hvor kulden produceres, tillægges den målte ikke-tilbagebetalingsberet‐
tigede køleenergi 10 pct. Ved begrebet "umiddelbar nærhed" forstås, at målingen, set i forhold til de fakti‐
ske og installationsmæssige forhold i virksomheden, foretages så tilstrækkeligt tæt på anlægget, at målin‐
gen giver et realistisk billede af, hvor meget køleenergi der er medgået til ikke-tilbagebetalingsberettigede
formål.
Til nr. 4
Det foreslås at nyaffatte elafgiftslovens § 11, stk. 17.
41
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Det foreslås at ændre den eksisterende elpatronordning, så den udover varmeleverancer til de kollektive
fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det foreslås desuden, at
det er en betingelse for tilbagebetalingen af afgift, at den ydes sammen med tilbagebetaling for samme
varme efter elpatronordningen i CO
2
-afgiftsloven.
Indførelsen af elpatronordningen var en del af finanslovsaftalen for 2006 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti. Ordningen indebærer nedsættelse af afgifterne for visse kraftvarmeværkers produktion af var‐
me uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres ved el, kul, olie eller gas. For så vidt an‐
går el blev ordningen dog gjort forsøgsvis i en 4-årig periode. Nyaffattelsen af elafgiftslovens § 11, stk.
17, indebærer, at denne 4-årige tidsbegrænsning, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 11, stk. 3, 2. pkt., i
lov nr. 1417 af 21. december 2005 (elpatronloven), ikke finder anvendelse.
Til nr. 5
Der foreslås nogle nye bestemmelser indsat som § 11, stk. 19-20, i elafgiftsloven. Ifølge de nye bestem‐
melser kan momsregistrerede virksomheder vælge at foretage en særlig opgørelse af godtgørelse af elaf‐
gift for procesvarme, når varmen er omfattet af elpatronordningen.
På baggrund af
Forårspakke 2.0
fra 2009 er der energiafgift på erhvervenes procesenergi fra den 1. ja‐
nuar 2010. Denne afgift gennemføres som en reduktion i erhvervenes godtgørelse af energiafgift for pro‐
cesenergi. Efter elafgiftsloven reduceres godtgørelsen af elafgift for proces med et beløb pr. kWh, mens
godtgørelsen reduceres med en procentandel for brændsler til proces efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven
og mineralolieafgiftsloven. For varme omfattet af elpatronordningen betyder de vedtagne regler, at af‐
giftsbelastningen for el til procesvarme kan blive mærkbart højere end afgiftsbelastningen for brændsler
til procesvarme. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt.
Med henblik på at afhjælpe denne forskelsbehandling foreslås de nye bestemmelser indsat som § 11,
stk. 19-20, i elafgiftsloven.
Ifølge de nye regler i stk. 19 kan momsregistrerede virksomheder vælge at foretage en særlig opgørelse
af godtgørelse af elafgift for procesvarme, når varmen er omfattet af elpatronordningen. Bestemmelserne
indebærer, at virksomhederne kan vælge at reducere godtgørelsen for procesvarmen fra el med de samme
procentsatser, som gælder, når der skal opgøres reduceret godtgørelse for brændsler til proces.
Hvis en virksomhed vælger at foretage særlig opgørelse af godtgørelse af elafgift for procesvarme, når
varmen er omfattet af elpatronordningen, skal opgørelsesmetoden ifølge stk. 20 anvendes for hele kalen‐
deråret. Det foreslåede stk. 20 indebærer endvidere, at uanset om virksomhederne vælger at foretage den
særlige opgørelse af godtgørelse eller ej, vil de være omfattet af de samme regler med hensyn til opgørel‐
sesperioder og overskudsvarmeafgift m.v., da det med de foreslåede nye bestemmelser alene sikres, at
virksomhederne kan vælge at foretage den særlige opgørelse af godtgørelse af elafgift.
Til nr. 6
Der foreslås indsat en ny § 11 f i elafgiftsloven, hvormed elpatronordningens krav om ejerskab lempes,
således som det fremgår af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Social‐
demokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Der henvises til afsnit
2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås således, at elpatronordningen også kan gælde, hvis momsregistrerede virksomheder med
kraftvarmekapacitet og de centrale værker vælger at bruge den relevante varme i deres interne varmesy‐
stemer.
Endvidere foreslås, at elpatronordningen tillige kan gælde for varme, som momsregistrerede fjernvar‐
meværker uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenet. Det fremgår af ovennævnte aftale, at der
her skal gælde den særlige betingelse, at hovedparten af varmen i fjernvarmenettet kan forsynes fra
42
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet. Denne betingelse foreslås udmøntet som en
betingelse om, at 100 pct. af varmeleverancen fra det pågældende fjernvarmenet til forbrugerne i mindst
75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksom‐
heder med den definerede kraftvarmekapacitet eller de centrale værker. Det skal kunne dokumenteres på
forlangende over for told- og skatteforvaltningen, at betingelsen er opfyldt.
Endvidere foreslås vedrørende ordningen i den nye § 11 f, at der skal gælde tilsvarende betingelser og
afgiftssatser m.v., som gælder for den øvrige elpatronordning i elafgiftsloven, herunder at ordningen i den
nye § 11 f, udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også kan gælde for varmeleverancer
til lignende fjernvarmenet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.
Endelig foreslås med stk. 5 i § 11 f, at de nye regler om særlig godtgørelse m.v., som foreslås indsat som
§ 11, stk. 19-20, i elafgiftsloven, også skal kunne anvendes for varme for hvilken en varmeproducent får
delvis tilbagebetaling efter den udvidede elpatronordning i ovennævnte nye § 11 f. Der henvises til be‐
mærkningerne til nr. 4.
Til nr. 7
Der er tale om ændringer vedrørende afgiftssatser som følge af ændringen af elpatronordningen m.v.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4-6.
Til § 2
Til nr. 1.
Det foreslås, at der anvendes en standardværdi for energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM
3
svarende til
et metanindhold på ca. 65 pct., som anses for bedst at stemme overens med de faktiske forhold.
Til nr. 2
Det foreslås at nyaffatte § 8, stk. 4, i gasafgiftsloven. Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen for
brændsler, så den udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også gælder for varmeleveran‐
cer til andre lignende fjernvarmenet. Det fastslås desuden, at det er en betingelse for tilbagebetalingen, at
den ydes sammen med tilbagebetaling for samme varme efter den parallelle elpatronordning i CO
2
-af‐
giftsloven.
Til nr. 3 og 4
Der foreslås indsat en ny § 8 a i kulafgiftsloven, hvorefter elpatronordningen i kulafgiftsloven udvides.
Der henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5,
vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at der anvendes en standardværdi for energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM
3
svarende til
et metanindhold på ca. 65 pct., som anses for bedst at stemme overens med de faktiske forhold.
Til nr. 2
Det foreslås at nyaffatte § 7, stk. 3, i kulafgiftsloven. Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen for
brændsler, så den udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også gælder for varmeleveran‐
43
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
cer til andre lignende fjernvarmenet. Det fastslås desuden, at det er en betingelse for tilbagebetalingen, at
den ydes sammen med tilbagebetaling for samme varme efter den parallelle elpatronordning i CO
2
-af‐
giftsloven.
Til nr. 3 og 4
Der foreslås en ny § 7 b i kulafgiftsloven, hvorefter elpatronordningen i kulafgiftsloven udvides. Der
henvises til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5,
vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.
Til § 4
Til nr. 1
Bestemmelserne om autorisation og registrering af virksomheder efter mineralolieafgiftslovens § 3 om‐
fatter både før og efter lov nr. 1385 af 21. december 2009 13 stykker, idet den pågældende ændringslov
indsætter et nyt stk. 1, og ophæver det hidtidige stk. 11, i mineralolieafgiftslovens § 3. I lov nr. 1385 af
21. december 2009 er der ikke foretaget de fornødne konsekvensrettelser af indbyrdes henvisninger til
stykker i de mellemliggende bestemmelser om registrering af virksomhed på kraftvarme-området efter §
3, stk. 3-9, der ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 bliver til stk. 4-10.
Det foreslås i § 4, nr. 1, at foretage de fornødne konsekvensrettelser i form af en nyaffattelse af mineral‐
olieafgiftslovens § 3, stk. 1-13, idet der er tale om ændringer i den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december
2009, som på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget endnu ikke er trådt i kraft. Derudover foreslås
der mindre sproglige præciseringer og redaktionelle ændringer i mineralolieafgiftslovens § 3, stk. 3-9, der
bliver til stk. 4-10.
Til nr. 2
I mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, er der fastsat en række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.
I lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 4, skal
anføres et "og" i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse. I sammenhæng med, at den vedtagne lov
nr. 1385 af 21. december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget,
foreslås det i § 4, nr. 2, at nyaffatte mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, og herunder anføre et
"eller" i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse efter § 9, stk. 1, nr. 4. Dermed bliver det præciseret,
at der er tale om indbyrdes selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.
Til nr. 3
Det foreslås, at der anvendes en standardværdi for energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM
3
svarende til
et metanindhold på ca. 65 pct., som anses for bedst at stemme overens med de faktiske forhold.
Til nr. 4
Det foreslås at nyaffatte § 9, stk. 4, i mineralolieafgiftsloven. Ved nyaffattelsen ændres elpatronordnin‐
gen for brændsler, så den udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også gælder for varme‐
leverancer til andre lignende fjernvarmenet. Det fastslås desuden, at det er en betingelse for tilbagebeta‐
lingen, at den ydes sammen med tilbagebetaling for samme varme efter den parallelle elpatronordning i
CO
2
-afgiftsloven.
Til nr. 5 og 6
44
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Der foreslås en ny § 9 a i mineralolieafgiftsloven, hvorefter elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven
udvides. Der henvises til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 5, vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronord‐
ningen.
Til § 5
Til nr. 1
Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter angiver det afgiftspligtige vareområde, som er varer
der er afgiftspligtige efter:
– lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
– lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., bortser fra varer omfattet af denne lovs § 1, nr. 4,
– lov om afgift af elektricitet og
– lov om afgift af naturgas og bygas.
Forslaget går ud på at indføre afgift på uforbrændt metan, der udledes fra stempelmotorer, og opkræves
af henholdsvis den leverede mængde af naturgas og af forbruget af biogas som motorbrændstof. Forbrug
af naturgas er i dag afgiftsbelagt som en energiafgift i medfør af lov om afgift af naturgas og bygas og
afgiftsbelagt som en CO
2
-afgift i medfør af kuldioxidafgiftsloven.
Biogas er imidlertid ikke afgiftsbelagt som vareområde i medfør af nogle af de angive energiafgiftslove.
I tillæg til ovennævnte angivelse af det afgiftspligtige vareområde foreslås derfor en udvidelse, således at
det afgiftspligtige vareområde også omfatter biogas, der anvendes som motorbrændstof i stempelmotoran‐
læg.
Ved biogas forstås en gas, der fremkommer ved en gæringsproces i organisk materiale.
Til nr. 2
Forbrug af naturgas er i dag afgiftsbelagt som en energiafgift i medfør af lov om afgift af naturgas og
bygas og afgiftsbelagt som en CO
2
-afgift i medfør af CO
2
-afgiftsloven. Med forslaget afgiftsbelægges i
tillæg hertil visse former for forbrug af naturgas som en afgift på andre klimagasser end CO
2
ved ener‐
gianvendelse i tillæg til afgiften på kvælstofoxider, jf. lov nr. 472 af 17. juni 2008.
Det foreslås således, at der indsættes en ny afgiftssats i CO
2
-afgiftslovens liste over varer, der er afgifts‐
pligtige efter loven, således at leverancer af naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som
motorbrændstof i stempelmotoranlæg, afgiftsbelægges som en afgift på andre klimagasser end CO
2
. Den
afgiftspligtige varemængde i dette tilfælde svarer således til den afgiftspligtige mængde af naturgas i
medfør af lov om afgift af naturgas og bygas med den modifikation, at den afgiftspligtige mængde her
alene omfatter leverancer af naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i
stempelmotoranlæg.
Afgiftssatserne for udledningen af uforbrændt metan er beregnet på grundlag af oplysninger om udled‐
ningen af metan givet den forbrændte mængde naturgas målt efter energiindhold, når energifremstillingen
foregår på et stempelmotoranlæg, metans klimapåvirkning målt i CO
2
-ækvivalenter og den forventede
pris for CO
2
-kvoter. Endvidere reguleres med den forventede udvikling i nettoprisindekset på 1,8 pct. år‐
ligt i forhold til niveauet for 2008, jf. § 32 a i mineralolieafgiftsloven.
Efter de aktuelle opgørelser af emissionsfaktorer for metan fra DMU kommer der 465 g/GJ naturgas
brugt i stempelmotorer.
Metan er en kraftigt virkende klimagas. Klimavirkningen regnes for 21 gange kraftigere pr. ton end
CO
2
. De 465 g/GJ metan fra naturgas svarer således til 9,765 kg CO
2
/GJ (21 x 0,465 kg/GJ).
45
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
For 2008 er CO
2
afgiftssatsen 150 kr./t. Den forhøjes med 1,8 pct. årligt til og med 2015, hvorefter den
reguleres med nettoprisindekset, jf. § 32 a i mineralolieafgiftsloven.
Ved 150 kr./t (2008 niveau) vil afgiften på andre klimagasser end CO
2
udgøre 1,465 kr./GJ for naturgas
(150 kr./t x 0,009765 t/GJ).
I en Nm
3
naturgas er der 0,0396 GJ energi. Metanafgiften for naturgas til stempelmotorer bliver således
5,8 øre/Nm3 for 2008 (1,465 kr./GJ ganget med 0,0396 GJ/Nm3).
I 2011 bliver satsen for naturgas 6,1 øre/ Nm
3
, og i 2012 6,2, i 2013 6,3 i 2014 6,5 og i 2015 6,6 øre/
Nm
3
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes en ny afgiftssats i CO
2
-afgiftslovens liste over varer, der er afgiftspligtige
efter loven, således at forbrug af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stempelmotoranlæg, afgifts‐
belægges som en afgift på andre klimagasser end CO
2
. Med forslaget afgiftsbelægges således visse for‐
mer for forbrug af biogas som en afgift på andre klimagasser end CO
2
ved energianvendelse.
Afgiften opkræves af den forbrugte mængde biogas. Afgiftssatserne for udledningen af uforbrændt me‐
tan er beregnet på grundlag af oplysninger om udledningen af metan givet den forbrændte mængde biogas
målt efter energiindhold, når energifremstillingen foregår på et stempelmotoranlæg, metans klimapåvirk‐
ning målt i CO
2
-ækvivalenter og den forventede pris for CO
2
-kvoter. Endvidere reguleres med den for‐
ventede udvikling i nettoprisindekset på 1,8 pct. årligt i forhold til niveauet for 2008, jf. § 32 a i mineral‐
olieafgiftsloven.
Tilsvarende som ved afgift af kvælstofoxider foreslås det, at der af administrative hensyn indsættes en
bagatelgrænse på anlæg, således at anlæg med en indfyret effekt på under 1.000 kW ikke omfattes af af‐
giften.
Efter de aktuelle opgørelser af emissionsfaktorer for metan fra DMU kommer der 323 g/GJ biogas brugt
i stempelmotor.
Metan er en kraftigt virkende klimagas. Klimavirkningen regnes for 21 gange kraftigere pr. ton end
CO
2
. De 323g/GJ metan fra biogas svarer således til 6,783 kg CO
2
/GJ (21 x 0,323 kg/GJ)
For 2008 er CO
2
afgiftssatsen 150 kr./t. Den forhøjes med 1,8 pct. årligt til og med 2015, hvorefter den
reguleres med nettoprisindekset, jf. § 32 a i mineralolieafgiftsloven.
Ved 150 kr./t (2008 niveau) vil biogasafgiftssatsen udgøre 1,017 kr./GJ (150 kr./t x 0,006783 t/GJ).
I 2011 bliver satsen for biogas 1,1 kr./GJ, og i 2012 1,1, i 2012 1,1, i 2013 1,1 i 2014 1,1 og i 2015 1,2
kr./GJ
Til nr. 4
CO
2
-afgiftsloven indeholder den såkaldte blandingsbestemmelse om indbyrdes blandinger af forskellige
afgiftspligtige produkter efter loven eller blandinger af disse produkter med andre produkter, hvorefter der
skal svares afgift efter satsen på det produkt, der har den højeste afgiftssats efter loven, såfremt blandin‐
gen er anvendelig til fyringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer. Der skal dog ikke svares afgift
af andelen af biobrændstoffer, som anvendes som motorbrændstof.
I tillæg til indførelsen af en afgift på andre klimagasser end CO
2
ved biogas, der anvendes som motor‐
brændstof i stationære stempelmotoranlæg, forslås det at tilrette blandingsbestemmelsen, derved at bio‐
gas, der anvendes til dette formål, ikke fritages for afgift, når forbruget indgår i de angivne blandinger.
46
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Til nr. 5.
Som angivet ovenfor er forbrug af naturgas i dag afgiftsbelagt som en energiafgift i medfør af lov om
afgift af naturgas og bygas og afgiftsbelagt som en CO
2
-afgift i medfør af kuldioxidafgiftsloven. Der er
derfor i dag en registreringspligt ved indvinding, fremstilling eller leverancer af naturgas i lov om afgift af
naturgas og bygas. For leverandører af naturgas er der tale om distributionsselskaber og transmissionssel‐
skaber, der er omfattet af gasforsyningslovens § 10. Centrale kraft- og kraftvarmeværker omfattet af bilag
1 til gasafgiftsloven kan få leveret gas uden afgift på andre klimagasser end CO
2
. Det samme gælder virk‐
somheder, der er registreret efter gasafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven for forbrug af gas efter gasaf‐
giftslovens § 3, stk. 3 og 5.
Biogas er imidlertid helt fritaget for energiafgift og CO
2
-afgift, når gassen anvendes til el- og varme‐
fremstilling på stationære anlæg, jf. mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 2, sidste punktum. Der findes derfor
ikke nogen regler om registreringspligt for leverancer eller forbrug af biogas i den gældende energi- eller
CO
2
-afgiftslovgivning.
Det forslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i CO
2
-afgiftsloven om registreringspligt for forbrug
af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på
over 1.000 kW. Der findes i dag ca. 140 biogasanlæg, fordelt på ca. 20 biogasfællesanlæg, ca. 60 gårdbio‐
gasanlæg og ca. 60 kommunale rensningsanlæg, samt 25 lossepladser, hvor der sker udvinding af metan.
Disse anlæg er omfattet af forslaget om registrering, hvis de selv forbruger biogas i stempelmotoranlæg
med en kapacitet på mere end 1000 kW. Forslaget til registrering omfatter også andre virksomheder, der
forbruger biogas til brug som motorbrændstof i stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på mere end
1000 kW.
Til nr. 6 og 7
Forslagets nr. § 5, nr. 6 og 7, er en konsekvens af forslagets § 5, nr. 8.
Der bemærkes, at den gældende henvisning i CO
2
-afgiftslovens bestemmelse om opgørelse af den af‐
giftspligtige mængde af naturgas, (§ 5, stk. 1, nr. 4) til lovens bestemmelser om afgiftssatserne for varer,
der er afgiftspligtige efter loven, med dette forslag bibeholder den gældende henvisning til vareområdet i
den gældende § 2, stk. 1, nr. 12 (der med forslaget bliver til § 2, stk. 1, nr. 12 a), hvorefter naturgas i dag
er afgiftsbelagt som en CO
2
-afgift i medfør af kuldioxidafgiftsloven. I tillæg hertil indebærer henvisnin‐
gen i § 5, stk. 1, nr. 4, at der også henvises til den nye afgiftssatslinje (§ 2, stk. 1, nr. 12 b) i lovens liste
over varer, der er afgiftspligtige efter loven, hvorefter leverancer af naturgas, der anvendes eller er be‐
stemt til anvendelse som motorbrændstof i stempelmotoranlæg, afgiftsbelægges som en afgift på andre
klimagasser end CO
2
. Den afgiftspligtige varemængde i det sidste tilfælde (§ 2, stk. 1, nr. 12 b) svarer
således til den afgiftspligtige mængde af naturgas i medfør af lov om afgift af naturgas og bygas med den
modifikation, at den afgiftspligtige mængde her alene omfatter leverancer af naturgas, der anvendes eller
er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stempelmotoranlæg.
Til nr. 8
Det foreslås i § 5, nr. 8, at der ved pålæggelse af afgift på andre klimagasser end CO
2
ved forbrug af
biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg indsættes en bestemmelse i loven om den af‐
giftspligtige mængde, således at der i dette tilfælde beregnes afgift af den forbrugte mængde af biogas,
der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg. Herudover foreslås det, at energiind‐
holdet i biogassen skal verificeres, og at virksomheden på forlangende skal kunne dokumentere ener‐
giindholdet overfor told- og skatteforvaltningen. Kan energiindholdet ikke dokumenteres foreslås det, at
47
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
der anvendes en standardværdi for energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM
3
svarende til et metanindhold
på ca. 65 pct., som anses for bedst at stemme overens med de faktiske forhold.
Til nr. 9
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fastsætte regler, der nærmere angiver, hvorledes virk‐
somhederne skal dokumentere energiindholdet i biogassen med henblik på at få angivet en række objekti‐
ve kriterier for fastlæggelse af energiforbruget. Dette kan f.eks. ske ved energiomsætning via elproduktio‐
nen på gasmotoren eller ved en råmåling i en eller anden form.
Til nr. 10
Det følger bl.a. af forarbejderne til § 2, nr. 6, til L 207, fremsat af skatteministeren den 22. april 2009,
lov nr. 527 af 12. juni 2009 (Forårspakke 2.0), at:
»Ved ændringsforslag til lov nr. 443 af 10. juni 1997 fik de decentrale kraft-varme-værker mulighed for
at få leveret gas til elfremstilling afgiftsfrit. Ordningen, der videreføres, forudsætter, at der er indgået en
nærmere aftale om administrationen af ordningen mellem naturgasselskabet og kraftvarmeværket. «
I praksis har denne ordning hidtil omfattet både energiafgiften og CO
2
-afgiften af gas til elfremstilling.
Fra 1. januar 2010 er det kun de kvoteomfattede virksomheder, der har adgang til afgiftsfrihed for CO
2
-
afgift af afgiftspligtigt brændsel til elfremstilling.
Kraft- og kraftvarmeværker/elproducenter, der er registreret efter gasafgiftsloven og CO
2
-afgiftsloven,
kan få gassen leveret uden afgift, dvs. uden energiafgift, CO
2
-afgift og afgift på andre klimagasser end
CO
2
. Det samme gælder øvrige virksomheder, der er registreret efter de pågældende love (forbrugsregi‐
strerede virksomheder, der anvender gas til procesformål).
Kvoteomfattede elproducenter, der ikke er registreret efter gasafgiftsloven og CO
2
-afgiftsloven, har hid‐
til haft mulighed for at få leveret naturgas til elfremstilling uden gasafgift og CO
2
-afgift. Denne ordning
fremgår af ovennævnte ændringsforslag til lov nr. 443 af 10. juni 1997. Denne mulighed består fortsat for
gasafgiften og for CO
2
-afgiften af gas (gas omfattet af CO
2
-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12 a).
Ikke-kvoteomfattede elproducenter, der ikke er registreret efter gasafgiftsloven og CO
2
-afgiftsloven, har
indtil 1. januar 2010 haft mulighed for at for at få leveret naturgas til elfremstilling uden gasafgift og
CO
2
-afgift, jf. ovennævnte lov nr. 443 af 10. juni 1997.
Adgangen til at få leveret gas uden CO
2
-afgift ophørte pr. 1. januar 2010 som en konsekvens af, at de
ikke-kvoteomfattede elproducenter ikke længere har adgang til afgiftsfrihed for gas, der anvendes til el‐
fremstilling.
Det foreslås, at afgiftsfri levering af gas til elfremstilling ikke skal omfatte metanafgift af naturgas (gas
omfattet af CO
2
-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12, 2. pkt.).
Til nr. 11
Det foreslås at modificere lovens bestemmelse om afgiftsfritagelse for biobrændstoffer, der anvendes
som motorbrændstof, således at biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoran‐
læg med en indfyret effekt på over 1.000 kW, ikke fritages for afgift.
Til nr. 12
Det foreslås at nyaffatte CO
2
-afgiftslovens § 7, stk. 7.
48
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
I forhold til energispareafgiften (CO
2
-afgiften) på el foreslås det hermed at ophæve tidsbegrænsningen
på 4 år for den eksisterende elpatronordning i CO
2
-afgiftsloven. Indførelsen af elpatronordningen var en
del af finanslovsaftalen for 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Ordningen indebærer nedsæt‐
telse af afgifterne for visse kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, uanset
om varmen produceres ved el, kul, olie eller gas. For så vidt angår el blev ordningen dog gjort forsøgsvis i
en 4-årig periode. Med forslaget gøres der op med ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 11, stk. 3, 3. pkt., i lov
nr. 1417 af 21. december 2005 (elpatronloven), hvorefter elpatronordningen for afgiften på el i CO
2
-af‐
giftsloven kun har gyldighed i 4 år fra ikrafttrædelsestidspunktet.
Det foreslås i denne forbindelse at ændre den eksisterende elpatronordning i CO
2
-afgiftsloven, så ord‐
ningen udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til andre
lignende fjernvarmenet. Det foreslås desuden, at det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes
sammen med tilbagebetaling for samme varme efter den parallelle elpatronordning i energiafgiftslovene.
Til nr. 13
Der foreslås en ny § 7 b i CO
2
-afgiftsloven, hvorefter elpatronordningen i CO
2
-afgiftsloven udvides.
Der henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5,
vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.
Til nr. 14
Det foreslås, at CO
2
-afgiftsfritagelsen for industriens kvoteomfattede brændselsforbrug, der blev indført
med lov nr. 464 af 9. juni 2004 og trådte i kraft den 1. januar 2010, ikke skal omfatte afgiften på andre
klimagasser end CO
2
af naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i sta‐
tionære stempelmotoranlæg, (og ej heller biogas der anvendes som motorbrændstof i stationære stempel‐
motoranlæg).
Til nr. 15
Med lov nr. 528 af 17. juni 2008 blev der indført en CO
2
-afgiftsmæssig ligestilling mellem det kvoteo‐
mfattede brændselsforbrug og brændselsforbruget i de virksomheder, der er udenfor kvotesystemet, såle‐
des at CO
2
-udledningen udenfor kvotesystemet belastes med en CO
2
-afgift svarende til den forventede
kvotepris via et bundfradrag.
Det foreslås, at bundfradraget ikke finder anvendelse for mentanafgiften af naturgas, der anvendes eller
er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, (og ej heller biogas der
anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg).
Til nr. 16
Det foreslås, at der åbnes mulighed for godtgørelse af afgiften til registrerede virksomheder, der betaler
afgift efter CO
2
-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12, 2. pkt., og 17 og enten ved eksisterende tiltag eller frem‐
adrettet begrænser udledningen af andre klimagasser end CO
2
(uforbrændt metan) til luften ved tiltag, der
reducerer udledningen. Godtgørelsen svarer til den mængde af uforbrændt metan, der i afgiftsperioden
bortrenses eller ved tekniske tiltag mindsker udslippet og beregnes som den målte procentvise reduktion i
udledningen af uforbrændt metan i forhold til en udledning af uforbrændt metan på 465 g/GJ indfyret na‐
turgas og/eller 323 g/GJ indfyret biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige afgiftsbetalingen.
Det foreslås at betinge godtgørelse af afgiften af, at der foretages måling af den udledte mængde af
uforbrændt metan.
49
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Det forslås endvidere at indsætte en bagatelgrænse for afgiftsgodtgørelsen, således at afgiftsgodtgørel‐
ser under 500 kr. ikke udbetales. Det foreslås dog, at afgiftsgodtgørelser – uanset størrelsen – kan mod‐
regnes i skyldig afgift efter loven.
Endvidere foreslås det at give skatteministeren hjemmel til at fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter
og bestemmelser om dokumentation for afgiftsfritagelse og -godtgørelse m.v. samt regler for opgørelse.
Dette kan bl.a. være krav om udstedelse af fakturaer ved salg uden afgift. Det foreslås tillige at skattemi‐
nisteren bemyndiges til at fastsætte regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag der kan
begrunde godtgørelse af afgiften, herunder bl.a. hvilke teknologier, der i den forbindelse kan anvendes,
hvilken form for kontrol, der finder anvendelse, for at sikre at den reduktion i emissionen, der medfører
godtgørelsen, reelt forekommer, og videre en eventuel bagatelgrænse for, hvilke tiltag for begrænsning af
udledningen, der giver mulighed for at opnå godtgørelse. Endelig foreslås det at give skatteministeren
mulighed for at fastsætte de nærmere regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter bestemmel‐
sen.
Til nr. 17
Det foreslås, at der i CO
2
-afgiftslovens regnskabsbestemmelser indsættes en henvisning til varegruppen
biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over
1.000 kW, hvorved gasafgiftslovens regnskabsbestemmelser herefter finder anvendelse.
Til 18 og 19
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 20 nedenfor.
Til nr. 20
Det foreslås, at der i CO
2
-afgiftslovens bestemmelser om afregning af afgiften indsættes en henvisning
til anvendelsen af biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på
over 1.000 kW, hvorved § 17 i gasafgiftsloven om inddragelse af virksomhedens registrering, i fald virk‐
somheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, finder anvendelse.
Til nr. 21
Det foreslås, at der i CO
2
-afgiftslovens kontrolbestemmelser indsættes en henvisning til anvendelsen af
biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i anlæg med en indfyret effekt på over 1.000
kW, hvorved de relevante kontrolbestemmelser i gasafgiftsloven finder anvendelse i dette tilfælde.
Til nr. 22 og 23
Når der sker ændringer i de gældende energiafgifter i form af nye satser eller nye energiafgifter, er det
nødvendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene, der indeholder de indekserede afgiftssatser. Der hen‐
vises til lov nr. 1536 af 19. december 2007 om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v., jf. forslag L
8 fremsat af skatteministeren den 28. november 2007.
Der henvises her til aftalen
Lavere skat på arbejde,
som er indgået mellem regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 3. september 2007, hvoraf det fremgår, at energiafgif‐
terne skal indekseres. Aftalen er udmøntet i lov nr. 1536 af 19. december 2007.
Det foreslås derfor at indeksere afgiften på andre klimagasser end CO
2
i årene 2010-2014. Det foreslås
endvidere at videreføre indekseringen af energiafgifter efter 2015, jf. aftalen om
Forårspakke 2.0.
Til nr. 24
50
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Der foreslås en ny § 7 b i CO
2
-afgiftsloven, hvorefter elpatronordningen i CO
2
-afgiftsloven udvides.
Der henvises til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
5, vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.
Som følge af den nye § 7 b foreslås, at overskriften i lovens bilag 3 om satser for elpatronordningen til‐
passes svarende til det nye.
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås at registreringsbestemmelsen i lov om afgift af kvælstofoxider forsynes med en hjemmel
om registreringspligt for virksomheder, der leverer afgiftspligtig naturgas.
Ved den, der leverer afgiftspligtig gas, omfattet af bilag 1, nr. 11 og 12, forstås i denne lov distributions‐
selskaber og transmissionsselskaber, der er omfattet af § 10 i lov om naturgasforsyning, og selskaber, der
driver særlige bygasnet.
Til § 7
Til nr. 1
Ved forslaget ophæves tidsbegrænsningen på 4 år for fritagelsen for betaling af PSO-bidrag ved brug af
elektricitet i elpatroner og lignende i forbindelse med varmeleverancer, jf. elforsyningslovens § 9 a, stk. 1.
Tillige ændres fritagelsen til at omfatte det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbruge‐
re ved hjælp af elektricitet, og for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift ifølge lov om elafgift. Med
PSO-bidrag menes beløb, som elforbrugerne betaler over eltarifferne til dækning af omkostninger til
fremme af miljøvenlig elektricitet m.v., som påhviler Energinet.dk i medfør af elforsyningsloven.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af elafgiftsloven, hvorved elafgiften tilbageføres
til en bredere kreds af fjernvarmeproducenter end hidtil og den tilsvarende tidsbegrænsning for afgifts‐
nedsættelserne i elafgiftsloven ophæves.
Den nuværende bestemmelse om PSO-fritagelse er indført sammen med nedsættelsen af elafgiften ved
lov nr. 1417 af 21. december 2005 og vedrører forbrug af elektricitet til fremstilling af fjernvarme på et
kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, som den 1. oktober 2005 var indrettet til kraft-varme-pro‐
duktion. Der er fastsat nærmere bestemmelser om adgangen til PSO-fritagelse ved bekendtgørelse nr. 324
af 28. april 2009 om fritagelse for betaling til dækning af offentlige forpligtelser for forbrug af elektricitet
til produktion af varme i medfør af § 9 a i elforsyningsloven.
Til nr. 2
Ved forslaget ophæves endvidere tidsbegrænsningen på 4 år for fritagelsen for betaling af PSO-bidrag
som nævnt i elforsyningslovens § 9 a, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse fritages en egenproducent af var‐
me fra et kraft-varme-værk for PSO-bidrag af det elforbrug, som medgår til at producere varme i det var‐
meproduce-rende anlæg ved hjælp af elektricitet.
Fritagelsen i medfør af § 9 a, stk. 2, er indført ved lov nr. 529 af 16. juni 2006 samtidig med en nedsæt‐
telse af CO2-afgift af elektricitet, der medgår til fremstilling af varme i elpatroner og lignende til brug ved
nærme-re angivne tunge processer. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 324 af 28. april 2009 om fritagelse
for betaling til dækning af offentlige forpligtelser for forbrug af elektricitet til produktion af varme i med‐
før af § 9 a i elforsyningsloven, at elforbrug, som fritages for PSO-betaling, svarer til elforbrug omfattet
af CO
2
-afgiftsnedsættelsen. Ophævelsen af tidsbegrænsningen er en konsekvens af, at den tilsvarende
tidsbegrænsning for afgiftsnedsættelserne i afgiftsloven foreslås ophævet.
51
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Til nr. 3
Ifølge elforsyningslovens § 9 a, stk. 3, som er indsat ved lov nr. 1417 af 21. december 2005, betales der
ik-ke PSO-bidrag for elektricitet, som fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW
pr. husstand, og som er undtaget fra elafgift ifølge lov om afgift af elektricitet. Bestemmelsen er indsat i
sam-menhæng med, at elafgiftsfritagelsen for elektricitet fra solcelleanlæg på højst 6 kW blev gjort per‐
manent.
Bestemmelsen foreslås ophævet, da den ikke kan anses for at have en praktisk funktion på grund af se‐
nere ændringer i regelsættet, som indebærer en bedre stilling for elektricitet fra solcelleanlæg. Med hjem‐
mel i elforsyningslovens § 8 b, som er indsat ved lov nr. 549 af 6. juni 2007, er der fastsat regler om, at
der ikke betales noget PSO-bidrag af elektricitet produceret på solcelleanlæg med en effekt på 50 kW og
derunder, uanset om der er tale om anlæg i husholdninger, institutioner eller virksomheder, jfr. bekendtgø‐
relse nr. 275 af 23. april 2008.
Til § 8
Til nr. 1
I spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, er der fastsat en række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I
lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 4, skal anfø‐
res et "og" i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse. I sammenhæng med, at den vedtagne lov nr.
1385 af 21. december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget,
foreslås det i lovforslagets § 8, at nyaffatte spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, og herunder
anføre et »eller« i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse efter § 15, stk. 1, nr. 4. Dermed bliver det
præciseret, at der er tale om indbyrdes selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.
Til § 9
Til nr. 1
I tobaksafgiftslovens § 29, stk. 1, er der fastsat en række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I
lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i tobaksafgiftslovens § 29, stk. 1, nr. 5, skal anfø‐
res et »og« i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse.
Efter lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det endvidere fastsat, at "registreret oplagshaver" efter mine‐
ralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven fremover betegnes
"autoriseret oplagshaver". Et enkelt sted, i tobaksafgiftslovens § 29, stk. 1, nr. 4, er der ved lov nr. 1385 af
21. december 2009 ikke foretaget den fornødne konsekvensrettelse.
I sammenhæng med, at den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på
tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget, foreslås det i lovforslagets § 9 at nyaffatte tobaksafgiftslo‐
vens § 29, stk. 1, nr. 4, 5 og 6. Herunder foreslås det at ændre "registreret" til "autoriseret" i stk. 1, nr. 4
samt foreslås at anføre et "eller" i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse efter § 29, stk. 1, nr. 5.
Dermed bliver det præciseret, at der er tale om indbyrdes selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.
Til § 10
Til nr. 1
I øl- og vinafgiftslovens § 11 stk. 1, er der fastsat en række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I
lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i øl- og vinafgiftslovens § 11 stk. 1, nr. 4, skal
anføres et "og" i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse. I sammenhæng med, at den vedtagne lov
52
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
nr. 1385 af 21. december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget,
foreslås det i lovforslagets § 10, at nyaffatte øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, og herunder
anføre et "eller" i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse efter § 11, stk. 1, nr. 4. Dermed bliver det
præciseret, at der er tale om indbyrdes selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.
Til § 11
Til nr. 1
CO
2
-afgiften er tidligere nedsat i 4 år for forbrug af elektricitet til egenproduktion af varme til nærmere
angivne tunge processer. Denne begrænsning på 4 år foreslås ophævet svarende til, at den 4-årige be‐
grænsning ophæves for el til fremstilling af varme under elpatronordningen.
Ovennævnte nedsættelse af CO
2
-afgiften blev indsat i CO2-afgiftsloven ved § 7, nr. 1, i lov nr. 520 af 7.
juni 2006. Den 4-årige begrænsning for nedsættelsen af CO
2
-afgiften blev indsat i samme lovs § 9, stk. 2,
2. pkt. med henvisning til den 4-årige tidsbegrænsning for bl.a. el til fremstilling af varme under elpatron‐
ordningen.
Til § 12
Til stk. 1
Skatteministeriet er i dialog med EU-Kommissionen om, hvorvidt ændringerne vedrørende elpatronord‐
ningen i energiafgiftslovene, CO
2
-afgiftsloven og elforsyningsloven helt eller delvis skal statsstøttenotifi‐
ceres efter statsstøttereglerne. Eventuelle ændringer vedrørende elpatronordningen, som skal statsstøtte‐
notificeres, kan først træde i kraft, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger.
Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de for‐
skellige ændringer vedrørende elpatronordningen i energiafgiftslovene, CO
2
-afgiftsloven og elforsynings‐
loven.
Til stk. 2
Det foreslås, at reglerne om udvidelse af solcelleordningen træder i kraft 1. juli 2010.
Til stk. 3
I overensstemmelse med aftalen
Forårspakke 2.0
mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Fol‐
keparti) og Dansk Folkeparti foreslås det, at forslaget om at indføre en afgift på andre klimagasser end
CO
2
(som indebærer forslag til ændringer af bestemmelser i CO
2
-afgiftsloven) træder i kraft den 1. januar
2011.
Til stk. 4
Det foreslås, at lade en række nærmere angivne dele af loven træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Det drejer sig om forslaget om den isolerede justering af reglerne om godtgørelse af elafgift,
tilpasninger af elafgiftslovens opgørelsesregler af energiforbruget til komfortkøling, ændringen af ener‐
giafgiftslovenes angivelse af standardenergiindholdet i biogas, forslaget om ændringer til registreringsbe‐
stemmelsen i lov om afgift af kvælstofoxider samt konsekvensrettelserne og præciseringerne i mineraloli‐
eafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven.
Til stk. 5
53
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Eftersom lov nr. 1385 af 21. december 200 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. og
forskellige andre love for størstedelens vedkommende træder i kraft den 1. april 2010, foreslås det, at æn‐
dringerne i mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven,
der udelukkende har karakter af konsekvensrettelser og præciseringer, der er fuldstændig neutrale i såvel
bebyrdende som begunstigende retning, skal have virkning fra 1. april 2010.
Til stk. 6
Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på varer, der udleveres til forbrug fra registrere‐
de virksomheder etc. fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Til stk. 7
Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på løbende leverancer på en så stor andel af le‐
verancerne, der er sket, fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt og indtil afregningstidspunktet.
54
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om afgift af elektricitet (elafgiftslo‐
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj
2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af
19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17.
juni 2008, § 79 i lov nr. 1336 af 19. decem‐
ber 2008, § 1 i lov nr. 527 af 12. juni 2009,
§ 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og
senest ved § 3 i lov nr. 1516 af 27. decem‐
ber 2009, foretages følgende ændringer:
§ 2.
Undtaget fra afgiften er elektricitet,
som:
a. - - -
b. - - -
c. - - -
d. - - -
e.fremstilles på solcelleanlæg med en in‐
stalleret effekt på højst 6 kW pr. husstand,
og som er tilsluttet elinstallationen i boliger
eller i anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet
bebyggelse. Det er en forudsætning for af‐
giftsfriheden, at elselskabet afregner solcel‐
leproduceret elektricitet fra elproducenten
og leveret elektricitet til elproducenten til
samme pris pr. kWh, og at der ikke er til‐
sluttet elinstallationen anden form for elpro‐
duktionsanlæg.
Stk. 2.
- - -
§ 11.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Tilbagebetalingen kan ikke finde
sted for afgiftspligtig elektricitet og varme,
som forbruges i vandvarmere, varmepum‐
per til opvarmning af brugsvand, elektriske
radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere,
konvektionsovne, varmepumper og lignen‐
de anlæg, der anvendes til fremstilling af
1.
§ 2, stk. 1,
litra e, affattes således:
»e.fremstilles på elproduktionsanlæg
omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om frem‐
me af vedvarende energi med en installeret
effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er
tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ik‐
ke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse.
Der kan afregnes på årsbasis. For så vidt an‐
går ikke-erhvervsmæssig bebyggelse side‐
stilles 100 m
2
bebygget areal med en hus‐
stand. «
2.
I
§ 11, stk. 3,
indsættes som 5. og 6. pkt.:
Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted
for elektricitet, der er medgået til fremstil‐
ling af varme, som er leveret til virksomhe‐
den, og som virksomheden forbruger som
rumvarme eller varmt vand eller leverer til
andre. Der ydes dog tilbagebetaling for af‐
55
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
rumvarme, herunder varme, som leveres fra
virksomheden. Undtaget er dog forbrug af
elektricitet i rumvarmeaggregater, der mid‐
lertidigt placeres i et lokale for at dække et
kortvarigt rumvarmebehov. Endvidere ydes
der ikke tilbagebetaling af afgiften af elek‐
tricitet og varme, der direkte eller indirekte
anvendes til fremstilling af kulde, som leve‐
res fra virksomheden. Tilbagebetaling kan
heller ikke finde sted for elektricitet og var‐
me, der direkte eller indirekte anvendes til
fremstilling af kulde, eller af kulde leveret
til virksomheden til køling af rum, hvor kø‐
lingen sker af komfortmæssige hensyn.
Stk. 4-5.
- - -
Stk. 6.
Der kan ydes fuld tilbagebetaling i
det omfang, en måling af det faktiske for‐
brug vedrører et areal under 100 m², såfremt
der indbetales en afgift af de pågældende
rum på 10 kr. pr. m² pr. måned. Afgiften er‐
lægges ved, at den samlede tilbagebetaling
efter lov om energiafgift af mineraloliepro‐
dukter mv., lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks mv., lov om afgift af naturgas og
bygas og denne lov nedsættes. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse for kulde.
Stk. 7-16.
- - -
giften af varme, der forbruges i lukkede an‐
læg til fremstilling eller forarbejdning af va‐
rer, og som indirekte bidrager til rumop‐
varmning, såfremt højst 10 pct. af den ener‐
gi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til
rumopvarmning. «
3.
I
§ 11, stk. 6,
indsættes som 4-7 pkt.:
»En forholdsmæssig del af afgiften af kul‐
de, der forbruges til både tilbagebetalings‐
berettigede formål og ikke-tilbagebetalings‐
berettigede formål, kan tilbagebetales, når
en sådan forholdsmæssig fordeling kan op‐
gøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel
kan opgøres som forholdet mellem på den
ene side den mængde køleenergi, som for‐
bruges til tilbagebetalingsberettigede for‐
mål, og på den anden side energiindholdet i
den samlede mængde fremstillede kulde.
Virksomheden kan i stedet vælge at opgøre
den ikke-tilbagebetalingsberettigede andel
som forholdet mellem på den ene side den
mængde køleenergi, som forbruges til ikke-
tilbagebetalingsberettigede formål, og på
den anden side energiindholdet i den samle‐
de mængde fremstillede kulde. Såfremt
målingen af køleenergi til ikke-tilbagebeta‐
lingsberettigede formål ikke foretages i
umiddelbar nærhed af det anlæg, hvor kul‐
den produceres, tillægges den målte ikke-
tilbagebetalingsberettigede køleenergi 10
pct.«
4.
§ 11, stk. 17,
affattes således:
Stk. 17.
Momsregistrerede varmeprodu‐
center, der leverer varme uden samtidig pro‐
»Stk. 17.
Momsregistrerede varmeprodu‐
duktion af elektricitet til de kollektive fjern‐
varmenet, og som har kraft-varme-kapacitet center, der leverer varme uden samtidig pro‐
duktion af elektricitet til de kollektive fjern‐
efter stk. 18, eller som den 1. oktober 2005
56
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18,
samt værker omfattet af bilag 1 til lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
kan få tilbagebetalt en del af afgiften af for‐
brug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til de samme
kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-
kapaciteten vedrører. Den del af afgiften,
der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh
fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbage‐
betales. Såfremt der ved fremstillingen af
fjernvarme anvendes både afgiftspligtig
elektricitet efter denne lov og andre brænd‐
sler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr.
pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 18,1
øre pr. KWh fjernvarme (2015-niveau) for‐
holdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er sat‐
serne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag
5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineral‐
olieprodukter m.v.
Stk. 18.
- - -
varmenet eller lignende fjernvarmenet, kan
få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug
af afgiftspligtige varer anvendt til fremstil‐
ling af varme til de samme kollektive fjern‐
varmenet eller lignende fjernvarmenet, som
værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører,
hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 18, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet
efter stk. 18 den 1. oktober 2005, eller 3) er
omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Den del af afgif‐
ten, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab
værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh
varme ab værk (2015-niveau) tilbagebeta‐
les. Såfremt der ved fremstillingen af varme
anvendes både afgiftspligtig elektricitet ef‐
ter denne lov og andre brændsler eller ener‐
gikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme
ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr.
kWh varme ab værk (2015-niveau) for‐
holdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er sat‐
serne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag
5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineral‐
olieprodukter m.v. Det er en betingelse for
tilbagebetalingen, at virksomheden også ud‐
nytter muligheden for at få tilbagebetaling
af afgift for den samme varme efter § 7,
stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. «
5.
I
§ 11
indsættes som stk. 19 og 20:
»Stk. 19.
Virksomheder, der er momsregi‐
strerede, kan vælge at foretage særlig opgø‐
relse af tilbagebetaling af afgift. For elektri‐
citet til fremstilling af varme for hvilken en
varmeproducent får delvis tilbagebetaling af
afgift efter stk. 17, tilbagebetales den rester‐
ende afgift af denne elektricitet til forbruge‐
ren af varmen. Tilbagebetalingen af den re‐
sterende afgift nedsættes med 25,7 pct. For
perioden 2010-2012 nedsættes tilbagebeta‐
lingen af den resterende afgift som anført i
bilag 8. Det er en betingelse for tilbagebeta‐
ling, at virksomheden anvender varmen til
57
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
formål nævnt i stk. 3, 6. pkt. eller stk. 4. En
forholdsmæssig del af varmen kan henreg‐
nes til anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., i
de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner så‐
vel anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., som
andre anvendelser i virksomheden, når en
sådan fordeling kan opgøres. Reglerne om
fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om ener‐
giafgift af mineralolieprodukter m.v. finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 20.
Hvis en virksomhed vælger at op‐
gøre tilbagebetaling for varme efter reglerne
i stk. 19, skal virksomheden benytte denne
opgørelsesmetode for hele kalenderåret,
hvorved der for samme år ikke kan ske op‐
gørelse af tilbagebetaling for varmen efter
denne lovs øvrige regler om tilbagebetaling.
I givet fald finder denne lovs øvrige regler,
herunder regler om opgørelsesperioder og
overskudsvarmeafgifter, anvendelse, som
om der ydes tilbagebetaling efter den eller
de af denne lovs forskellige andre regler om
tilbagebetaling, som ville finde anvendelse,
hvis det ikke var valgt at bruge muligheden
for særlig opgørelse af tilbagebetaling i
stk. 19.«
6.
Efter § 11 e indsættes:
Ȥ 11 f.Momsregistrerede
varmeprodu‐
center, der producerer varme uden samtidig
produktion af elektricitet, kan få tilbagebe‐
talt en del af afgiften af forbrug af afgifts‐
pligtige varer anvendt til fremstilling af var‐
me til eget forbrug i den momsregistrerede
virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virk‐
somhed er et værk, som 1) har kraft-varme-
kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde kraft-
varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober
2005, eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov
om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. Andre momsregistrerede fjernvarme‐
producenter, der producerer varme uden
samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling
58
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
af varme leveret til kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2
og 3. Den del af afgiften, der overstiger
50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)
eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk
(2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der
ved fremstillingen af varme anvendes både
afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og
andre brændsler eller energikilder, nedsæt‐
tes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-
niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab
værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil
år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som
anført i bilag 5. Satserne nævnt i 3. og 4.
pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebeta‐
ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk‐
somheden også udnytter muligheden for at
få tilbagebetaling af afgift for den samme
varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebeta‐
ling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at
100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvar‐
menet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til for‐
brugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret el‐
ler 2008 er kommet fra eller kunne være
kommet fra momsregistrerede virksomhe‐
der med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og
værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift
af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på
forlangende kunne dokumenteres over for
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraft-varme-ka‐
pacitet, hvis virksomheden leverer varme til
kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleveran‐
cen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af pro‐
duktionen af elektricitet og varme i kraft‐
varmeenheden skal udgøres af elektricitet.
Dette skal på forlangende kunne dokumen‐
teres over for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5.
Reglerne om særlig opgørelse af
tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19
59
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
og 20, finder tilsvarende anvendelse for
elektricitet til fremstilling af varme, for
hvilken en varmeproducent får delvis tilba‐
gebetaling af afgift efter stk. 1.«
7.
Bilag 2-7
ophæves og i stedet indsættes:
Se tabel 1 a
Se tabel 1 b
§2
I lov om afgift af naturgas og bygas (gasaf‐
giftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af
3. april 2006, som ændret ved § 3 i lov nr.
1536 af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524
af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 528 af 17. juni
2008, § 87 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, § 11 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 2
i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 2 i lov nr. 1384 af 21. december 2009,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 2,
ændres »19,7« til: »23,3«.
§ 8.
- - -
Stk. 2.
Der ydes afgiftsfritagelse eller -
godtgørelse af varer, der medgår til fremstil‐
ling af elektricitet i kraftværker og kraft-
varme-værker omfattet af bilag 1 og i andre
kraftværker og kraft-varme-værker, når der
skal betales afgift efter lov om afgift af
elektricitet. Andelen af varer til fremstilling
af elektricitet ved kraft-varme-produktion
beregnes enten som det samlede forbrug af
varer fratrukket kraft-varme-produktionen
divideret med 1,25, idet der dog højst kan
opnås friholdelse for afgift efter denne lov
svarende til elektricitetsproduktionen divi‐
deret med 0,35, eller som forholdet mellem
på den ene side energiindholdet i den frem‐
stillede mængde elektricitet divideret med
0,65 og på den anden side det totale energi‐
indhold i de indfyrede brændsler. Den meto‐
de, som virksomhederne vælger, skal benyt‐
tes i hele kalenderåret. Hvis energiindholdet
i brændsler ikke kan dokumenteres, anven‐
des energiindholdet som anført i denne be‐
stemmelse. Virksomheder, der foretager op‐
gørelse af energiindholdet i brændsler efter
60
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
faktisk brændværdi, skal konstatere eller ve‐
rificere brændværdien og på forlangende
fremvise dokumentation herfor over for
told- og skatteforvaltningen. Den produce‐
rede varme skal måles. Endvidere skal al
den producerede elektricitet måles. Ener‐
giindholdet udgør:
–- - - -
Biogas 19,7 MJ/Nm3
–- - -
Energiindholdet i slam og gødning udgør
dog henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratruk‐
ket 1,2 pct. pr. procentpoint vandindhold.
Virksomhederne skal konstatere eller verifi‐
cere vandindholdet og på forlangende kun‐
ne fremvise dokumentation herfor over for
told- og skatteforvaltningen.
MJ = megajoule
GJ = gigajoule.
Stk.-3.
- - -
Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducen‐
ter, der leverer varme uden samtidig pro‐
duktion af elektricitet til de kollektive fjern‐
varmenet, og som har kraft-varme-kapacitet
efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5,
samt værker omfattet af bilag 1 til lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
kan få tilbagebetalt en del af afgiften af for‐
brug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til de samme
kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-
kapaciteten vedrører. Den del af afgiften,
der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt
der ved fremstillingen af fjernvarme anven‐
des både afgiftspligtige varer efter denne
lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden
2010-2014 er satserne som nævnt i 2. og 3.
pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2.
og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
2.
§ 8, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Momsregistrerede varmeprodu‐
center, der leverer varme uden samtidig pro‐
duktion af elektricitet til de kollektive fjern‐
varmenet eller lignende fjernvarmenet, kan
få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug
af afgiftspligtige varer anvendt til fremstil‐
ling af varme til de samme kollektive fjern‐
varmenet eller lignende fjernvarmenet, som
værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører,
hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 5, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet
efter stk. 5 den 1. oktober 2005, eller 3) er
omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der
overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt
der ved fremstillingen af fjernvarme anven‐
des både afgiftspligtige varer efter denne
lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebe‐
taling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden
2010 – 2014 er satserne, som er nævnt i 2.
61
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Stk. 5.
- - -
og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne
nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalin‐
gen, at virksomheden også udnytter mulig‐
heden for at få tilbagebetaling af afgift for
den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter. «
3.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a.Momsregistrerede
varmeproducen‐
ter, der producerer varme uden samtidig
produktion af elektricitet, kan få tilbagebe‐
talt en del af afgiften af forbrug af afgifts‐
pligtige varer anvendt til fremstilling af var‐
me til eget forbrug i den momsregistrerede
virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virk‐
somhed er et værk, som 1) har kraft-varme-
kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde kraft-
varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober
2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre
momsregistrerede fjernvarmeproducenter,
der producerer varme uden samtidig pro‐
duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt
en del af afgiften af forbrug af afgiftspligti‐
ge varer anvendt til fremstilling af varme le‐
veret til kollektive fjernvarmenet eller lig‐
nende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3.
Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr.
pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) tilba‐
gebetales. Såfremt der ved fremstillingen af
varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs‐
sigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i
§ 8, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i
3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) regule‐
res efter § 32 a i lov om energiafgift af mi‐
neralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebeta‐
ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk‐
somheden også udnytter muligheden for at
få tilbagebetaling af afgift for den samme
62
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebeta‐
ling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at
100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvar‐
menet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til for‐
brugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret el‐
ler 2008 er kommet fra eller kunne være
kommet fra momsregistrerede virksomhe‐
der med kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og
værker omfattet af bilag 1. Dette skal på
forlangende kunne dokumenteres over for
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapa‐
citet, hvis virksomheden leverer varme til
kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleveran‐
cen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af pro‐
duktionen af elektricitet og varme i kraft‐
varmeenheden skal udgøres af elektricitet.
Dette skal på forlangende kunne dokumen‐
teres over for told- og skatteforvaltningen. «
4.
Overskriften til
bilag 4
affattes således:
»Satser for elpatronordningen i gasaf‐
giftsloven«
§3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1068 af 30. oktober 2006, som ændret
ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,
§ 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 2 i lov
nr. 461 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 527 af
12. juni 2009 og senest ved § 3 lov nr. 1384
af 21. december 2009, foretages følgende
ændringer:
§ 7.
Der ydes afgiftsfritagelse eller -godt‐
gørelse af varer omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1-5, der medgår til fremstilling af elektrici‐
tet i kraftværker og kraft-varme-værker om‐
fattet af bilag 1 og i andre kraftværker og
kraft-varme-værker, når der skal betales af‐
1.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »19,7« til: »23,3«
Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4
63
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
gift efter lov om afgift af elektricitet. Ande‐
len af varer til fremstilling af elektricitet
ved kraft-varme-produktion beregnes enten
som det samlede forbrug af varer fratrukket
kraft-varme-produktionen divideret med
1,25, idet der dog højst kan opnås friholdel‐
se for afgift efter denne lov svarende til
elektricitetsproduktionen divideret med
0,35, eller som forholdet mellem på den ene
side energiindholdet i den fremstillede
mængde elektricitet divideret med 0,65 og
på den anden side det totale energiindhold i
de indfyrede brændsler. Den metode, som
virksomhederne vælger, skal benyttes i hele
kalenderåret. Hvis energiindholdet i brænd‐
sler ikke kan dokumenteres, anvendes ener‐
giindholdet som anført i denne bestemmel‐
se. Virksomheder, der foretager opgørelse af
energiindholdet i brændsler efter faktisk
brændværdi, skal konstatere eller verificere
brændværdien og på forlangende fremvise
dokumentation herfor over for told- og skat‐
teforvaltningen. Den producerede varme
skal måles. Endvidere skal al den produce‐
rede elektricitet måles.
Energiindholdet udgør: - - -
Biogas 19,7
---
Energiindholdet i slam og gødning udgør
dog henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratruk‐
ket 1,2 pct. pr. procentpoint vandindhold.
Virksomhederne skal konstatere eller verifi‐
cere vandindholdet og på forlangende kun‐
ne fremvise dokumentation herfor over for
told- og skatteforvaltningen.
MJ = megajoule
GJ = gigajoule.
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Momsregistrerede varmeproducen‐
ter, der leverer varme uden samtidig pro‐
duktion af elektricitet til de kollektive fjern‐
varmenet, og som har kraft-varme-kapacitet
efter stk. 4, eller som den 1. oktober 2005
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,
samt værker omfattet af bilag 1 til lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
kan få tilbagebetalt en del af afgiften af for‐
2.
§ 7, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Momsregistrerede varmeprodu‐
center, der leverer varme uden samtidig pro‐
duktion af elektricitet til de kollektive fjern‐
varmenet eller lignende fjernvarmenet, og
som er værker med kraft-varme-kapacitet
efter stk. 4, eller som er værker som den 1.
oktober 2005 havde kraft-varmekapacitet
efter stk. 4, eller som er værker omfattet af
64
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
brug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til de samme
kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-
kapaciteten vedrører. Den del af afgiften,
der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt
der ved fremstillingen af fjernvarme anven‐
des både afgiftspligtige varer efter denne
lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ (2015-niveau)
fjernvarme forholdsmæssigt. Tilbagebeta‐
ling sker efter reglerne i stk. 2. I perioden
2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som
anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3.
pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiaf‐
gift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4-8.
- - -
bilag 1, kan få tilbagebetalt en del af afgif‐
ten af forbrug af afgiftspligtige varer an‐
vendt til fremstilling af varme leveret til de
samme kollektive fjernvarmenet eller lig‐
nende fjernvarmenet, som værkernes kraft-
varme-kapacitet vedrører. Den del af afgif‐
ten, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvar‐
me ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af fjernvar‐
me anvendes både afgiftspligtige varer efter
denne lov og andre brændsler eller energi‐
kilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvar‐
me (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilba‐
gebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I pe‐
rioden 2010 – 2014 er satserne som er
nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4.
Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolie‐
produkter m.v. Det er en betingelse for til‐
bagebetalingen, at den ydes sammen med
tilbagebetaling af afgift for den samme var‐
me efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter. «
3.
Efter § 7 a indsættes:
Ȥ 7 b.Momsregistrerede
varmeproducen‐
ter, der producerer varme uden samtidig
produktion af elektricitet, kan få tilbagebe‐
talt en del af afgiften af forbrug af afgifts‐
pligtige varer anvendt til fremstilling af var‐
me til eget forbrug i den momsregistrerede
virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virk‐
somhed er et værk, som 1) har kraft-varme-
kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde kraft-
varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober
2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre
momsregistrerede fjernvarmeproducenter,
der producerer varme uden samtidig pro‐
duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt
en del af afgiften af forbrug af afgiftspligti‐
ge varer anvendt til fremstilling af varme le‐
veret til kollektive fjernvarmenet eller lig‐
nende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3.
Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr.
pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) tilba‐
65
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
gebetales. Såfremt der ved fremstillingen af
varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs‐
sigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i
§ 7, stk. 2. Indtil år 2015 er satserne nævnt i
3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) regule‐
res efter § 32 a i lov om energiafgift af mi‐
neralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebeta‐
ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk‐
somheden også udnytter muligheden for at
få tilbagebetaling af afgift for den samme
varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebeta‐
ling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at
100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvar‐
menet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til for‐
brugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret el‐
ler 2008 er kommet fra eller kunne være
kommet fra momsregistrerede virksomhe‐
der med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og
værker omfattet af bilag 1. Dette skal på
forlangende kunne dokumenteres over for
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapa‐
citet, hvis virksomheden leverer varme til
kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleveran‐
cen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af pro‐
duktionen af elektricitet og varme i kraft‐
varmeenheden skal udgøres af elektricitet.
Dette skal på forlangende kunne dokumen‐
teres på over for told- og skatteforvaltnin‐
gen. «
4.
Overskriften til
bilag 4
affattes således:
Satser for kulafgiftslovens § 7, stk. 3
»Satser for elpatronordningen i
kulafgiftsloven«
§4
66
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
I lov om energiafgift af mineralolieproduk‐
ter m.v. (mineralolieafgiftsloven), jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. decem‐
ber 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008,
§ 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 10 i lov
nr. 461 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 527 af
12. juni 2009, ved § 4 i lov nr. 1384 af 21.
december 2009 og senest ved § 1 i lov nr.
1385 af 21. december 2009, foretages føl‐
gende ændringer:
§ 3.
Virksomheder, der udvinder eller
fremstiller afgiftspligtige varer, skal regi‐
streres som oplagshaver hos told- og skatte‐
forvaltningen.
Stk. 2.
Andre virksomheder, der afsætter,
oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,
kan registreres som oplagshaver hos told-
og skatteforvaltningen, når virksomheden til
opbevaring af afgiftspligtige varer råder
over lagerkapacitet på mindst 1.000 m³.
Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige
varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17 og 18,
kan dog registreres som oplagshaver, når
virksomheden har et årligt salg af de nævnte
varer på mindst 100.000 l. Told- og skatte‐
forvaltningen kan i særlige tilfælde fravige
det i 1. pkt. anførte kapacitetskrav for virk‐
somheder, der afsætter autogas til videre‐
salg. Hvis flere virksomheder råder over
samme lagerkapacitet, hæftes der forholds‐
mæssigt for afgift i forhold til virksomhe‐
dernes faktiske anvendelse af lagerkapacite‐
ten.
Stk. 3.
Virksomheder med et årligt forbrug
på over 4.000 GJ varme målt inden for sam‐
me lokalitet direkte leveret fra et registreret
kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til denne
lov eller en mellemhandler registreret efter
stk. 4, hvor tilbagebetaling af afgift efter
§ 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxid‐
afgift af visse energiprodukter samlet set
udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge
love, kan registreres hos told- og skattefor‐
valtningen.
1.
§ 3
affattes således:
Ȥ 3.
En autoriseret oplagshaver er en
virksomhed eller person, der som led i udø‐
velsen af sit erhverv har fået autorisation til
at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage
eller afsende varer under afgiftssuspensi‐
onsordningen i et afgiftsoplag, jf. § 5, stk. 1.
Stk. 2.
Virksomheder, der udvinder eller
fremstiller varer, skal autoriseres som op‐
lagshaver hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Andre virksomheder, der afsætter,
oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,
kan autoriseres som oplagshaver hos told-
og skatteforvaltningen, når virksomheden til
opbevaring af afgiftspligtige varer råder
over lagerkapacitet på mindst 1.000 m
3
.
Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige
varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17 og 18,
kan dog autoriseres som oplagshaver, når
virksomheden har et årligt salg af de nævnte
varer på mindst 100.000 l. Told- og skatte‐
forvaltningen kan i særlige tilfælde fravige
det i 1. pkt., anførte kapacitetskrav for virk‐
somheder, der afsætter autogas til videre‐
salg. Hvis flere virksomheder råder over
samme lagerkapacitet, hæftes der forholds‐
mæssigt for afgift i forhold til virksomhe‐
dernes faktiske anvendelse af lagerkapacite‐
ten.
Stk. 4.
Virksomheder med et årligt forbrug
på over 4.000 GJ varme, der er målt inden
for samme lokalitet, og som er direkte leve‐
ret fra et registreret kraftvarmeværk, omfat‐
tet af bilag 1, eller en mellemhandler, regis‐
67
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Stk. 4.
Mellemhandlere, som transporterer
varme direkte leveret fra et registreret kraft‐
varmeværk omfattet af bilag 1 til denne lov,
hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste
12 måneder er transporteret til virksomhe‐
der registreret efter stk. 3, kan registreres
hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5.
Mellemhandlere, der registreres ef‐
ter stk. 4, skal stille sikkerhed for afgiften af
den varme, som transporteres til andre end
de efter stk. 3 registrerede virksomheder.
Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11,
stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og af‐
gifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstil‐
lelsen.
Stk. 6.
Ved anmodning om registrering ef‐
ter stk. 3 eller 4 skal virksomheden over for
told- og skatteforvaltningen dokumentere,
at virksomheden i de seneste 12 måneder
har opfyldt betingelserne i stk. 3 eller 4, el‐
ler sandsynliggøre, at virksomheden i de
kommende 12 måneder opfylder betingel‐
serne i stk. 3 eller stk. 4. Ved opgørelsen af
forbrug de seneste 12 måneder benyttes de
mængder gas eller varme, som er målt af de
efter stk. 1 eller 4 registrerede virksomhe‐
der.
Stk. 7.
Såfremt en virksomhed registreret
efter stk. 3 eller 4 ikke længere opfylder be‐
tingelserne for registrering efter stk. 3 eller
4, skal virksomheden underrette told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 8.
Virksomheder, der på tidspunktet
for ansøgning om registrering efter stk. 3 el‐
ler 4 er i restance med skatter og afgifter,
kan ikke registreres i henhold til stk. 3 eller
4.
Stk. 9.
Såfremt virksomheden ikke har af‐
givet rettidig angivelse, har afgivet urigtig
angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter
eller afgifter m.v. eller har været i restance
med skatter og afgifter, kan told- og skatte‐
forvaltningen inddrage registreringen efter
stk. 3 eller 4. Virksomheder, der har fået
inddraget registreringen efter stk. 3 eller 4,
kan tidligst anmode om fornyet registrering
tret efter stk. 5, og hvor tilbagebetaling af
afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter
samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften
efter begge love, kan registreres hos told-
og skatteforvaltningen.
Stk. 5.
Mellemhandlere, der transporterer
varme, og som er direkte leveret fra et regi‐
streret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1,
og hvor mindst 50 pct. af varmen i de sene‐
ste 12 måneder er transporteret til virksom‐
heder, registreret efter stk. 4, kan registreres
hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6.
Mellemhandlere, registreret efter
stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af
den varme, der transporteres til virksomhe‐
der, som ikke er registreret efter stk. 4. Sik‐
kerhedens størrelse fastsættes efter § 11,
stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og af‐
gifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstil‐
lelsen.
Stk. 7.
Ved ansøgning om registrering ef‐
ter stk. 4 eller 5, skal virksomheden over for
told- og skatteforvaltningen dokumentere,
at virksomheden i de seneste 12 måneder
har opfyldt betingelserne i stk. 4 eller 5, el‐
ler sandsynliggøre, at virksomheden i de
kommende 12 måneder opfylder betingel‐
serne i stk. 4 eller 5. Ved opgørelsen af for‐
brug de seneste 12 måneder benyttes de
mængder af gas eller varme, som er målt af
de autoriserede virksomheder efter stk. 2,
eller de registrerede virksomheder efter
stk. 5.
Stk. 8.
Såfremt en virksomhed ikke længe‐
re opfylder betingelserne for registrering ef‐
ter stk. 4 eller 5, skal virksomheden under‐
rette told- og skatteforvaltningen.
Stk. 9.
Virksomheder, der på tidspunktet
for ansøgning om registrering efter stk. 4 el‐
ler 5 er i restance med skatter og afgifter,
kan ikke registreres i henhold til stk. 4 eller
5.
Stk. 10.
Såfremt virksomheden ikke har
afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig
angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter
68
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
efter stk. 3 eller 4 efter 12 måneder. Told-
og skatteforvaltningen skal give et registre‐
ret kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til
denne lov oplysninger om inddragelse af re‐
gistreringen efter stk. 3 eller 4.
Stk. 10.
Registrerede oplagshavere er be‐
rettiget til at modtage og oplægge afgifts‐
pligtige varer under suspension af afgiften.
Tilsvarende kan de levere varer til virksom‐
heder i andre EU-lande og til andre oplags‐
havere her i landet.
Stk. 11.
Registrering som oplagshaver er
betinget af, at der stilles sikkerhed for beta‐
ling af afgifter i EU på mindst 10.000 kr. ef‐
ter regler, der fastsættes af skatteministeren,
såfremt virksomheden leverer varer under
suspension af afgiften.
Stk. 12.
Virksomheder, der af miljømyn‐
dighederne er godkendt til at indsamle og
forarbejde spildolie med henblik på gen‐
brug, skal registreres efter stk. 1.
Stk. 13.
Til de registrerede oplagshavere
udstedes et bevis for registreringen.
eller afgifter m.v. eller har været i restance
med skatter og afgifter, kan told- og skatte‐
forvaltningen inddrage registreringen efter
stk. 4 eller 5. Virksomheder, der har fået
inddraget registreringen efter stk. 4 eller 5,
kan tidligst anmode om fornyet registrering
efter stk. 4 eller 5 efter 12 måneder. Told-
og skatteforvaltningen skal give et registre‐
ret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1, op‐
lysning om inddragelse af registreringen ef‐
ter stk. 4 eller 5.
Stk. 11.
En her i landet autoriseret oplags‐
haver er berettiget til under afgiftssuspensi‐
onsordningen at oplægge og modtage varer
fra andre EU-lande samt at afsende varer til
andre EU-lande. En autoriseret oplagshaver
har tilsvarende adgang til at afsende varer
efter loven til andre autoriserede oplagsha‐
vere her i landet. For at få autorisation som
oplagshaver her i landet skal oplagshaveren
hos told- og skatteforvaltningen stille sik‐
kerhed for betaling af afgifter af afgiftsplig‐
tige varer.
Stk. 12.
Virksomheder, der af miljømyn‐
dighederne er godkendt til at indsamle og
forarbejde spildolie med henblik på gen‐
brug, skal autoriseres efter stk. 2.
Stk. 13.
Skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler for administration af autori‐
sation af oplagshaver her i landet og sikker‐
hedsstillelse efter stk. 11.«
2.
§ 9, stk. 1, nr. 3, 4
og 5, affattes således:
»3)varer til brug om bord på skibe i uden‐
rigsfart og fiskerifartøjer med en bruttoton‐
nage på 5 t og derover eller en bruttoregi‐
stertonnage på 5 t og derover, dog bortset
fra lystfartøjer,
4)varer til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationa‐
le institutioner m.v. samt de hertil knyttede
personer, eller
5)varer til brug for udenlandske NATO-
medlemslandes væbnede styrker og deres
ledsagende civile personale eller til forsy‐
§ 9.
Der sker afgiftsfritagelse, når en op‐
lagshaver leverer
1)benzin til anden teknisk brug end motor‐
drift,
2)jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes
erhvervsmæssigt,
3)varer til brug om bord på skibe i udenrigs‐
fart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage
på 5 t og derover eller en bruttoregisterton‐
nage på 5 t og derover, dog bortset fra lyst‐
fartøjer, og
4)varer til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationa‐
69
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
le institutioner mv. samt de hertil knyttede ning af deres messer eller kantiner, når styr‐
personer.
kerne m.v. befinder sig her i landet. «
Stk. 2.
- - -
---
Biogas 19,7 MJ/Nm3
---
Stk. 3.
- - -
Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducen‐
ter, der leverer varme uden samtidig pro‐
duktion af elektricitet til de kollektive fjern‐
varmenet, og som har kraft-varme-kapacitet
efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5,
samt værker omfattet af bilag 1 kan få tilba‐
gebetalt en del af afgiften af forbrug af af‐
giftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme leveret til de samme kollektive fjern‐
varmenet, som kraft-varme-kapaciteten ve‐
drører. Den del af afgiften, der overstiger
50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-ni‐
veau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem‐
stillingen af fjernvarme anvendes både af‐
giftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de
50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetalingen sker ef‐
ter reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er
satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i
bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. regu‐
leres efter § 32 a.
Stk. 5-17.
- - -
3.
I
§ 9, stk. 2,
ændres »19,7« til: »23,3«.
4.
§ 9, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Momsregistrerede varmeprodu‐
center, der leverer varme uden samtidig pro‐
duktion af elektricitet til de kollektive fjern‐
varmenet eller lignende fjernvarmenet, kan
få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug
af afgiftspligtige varer anvendt til fremstil‐
ling af varme til de samme kollektive fjern‐
varmenet eller lignende fjernvarmenet, som
værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører,
hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 5, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet
efter stk. 5 den 1. oktober 2005, eller 3) er
omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der
overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt
der ved fremstillingen af fjernvarme anven‐
des både afgiftspligtige varer efter denne
lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebe‐
taling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden
2010 – 2014 er satserne som er nævnt i 2.
og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne
nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a.
Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at
virksomheden også udnytter muligheden for
at få tilbagebetaling af afgift for den samme
varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidaf‐
gift af visse energiprodukter. «
5.
Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a.Momsregistrerede
varmeproducen‐
ter, der producerer varme uden samtidig
produktion af elektricitet, kan få tilbagebe‐
70
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
talt en del af afgiften af forbrug af afgifts‐
pligtige varer anvendt til fremstilling af var‐
me til eget forbrug i den momsregistrerede
virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virk‐
somhed er et værk, som 1) har kraft-varme-
kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde kraft-
varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober
2005, eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre
momsregistrerede fjernvarmeproducenter,
der producerer varme uden samtidig pro‐
duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt
en del af afgiften af forbrug af afgiftspligti‐
ge varer anvendt til fremstilling af varme le‐
veret til kollektive fjernvarmenet eller lig‐
nende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3.
Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr.
pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) tilba‐
gebetales. Såfremt der ved fremstillingen af
varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs‐
sigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i
§ 9, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i
3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) regule‐
res efter § 32 a.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebeta‐
ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk‐
somheden også udnytter muligheden for at
få tilbagebetaling af afgift for den samme
varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebeta‐
ling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at
100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvar‐
menet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til for‐
brugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret el‐
ler 2008 er kommet fra eller kunne være
kommet fra momsregistrerede virksomhe‐
der med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og
værker omfattet af bilag 1. Dette skal på
forlangende kunne dokumenteres over for
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraft-varme-ka‐
pacitet, hvis virksomheden leverer varme til
71
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleveran‐
cen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af pro‐
duktionen af elektricitet og varme i kraft‐
varmeenheden skal udgøres af elektricitet.
Dette skal på forlangende kunne dokumen‐
teres over for told- og skatteforvaltningen. «
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebeta‐
ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk‐
somheden også udnytter muligheden for at
få tilbagebetaling af afgift for den samme
varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter.
6.
Overskriften til
bilag 3
affattes således:
Satser for mineralolieafgiftslovens § 9,
stk. 4.
»Satser for elpatronordningen i mineral‐
olieafgiftsloven«.
§5
I lov om kuldioxidafgift af visse energipro‐
dukter (CO
2
-afgiftsloven), jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 889 af 17. august 2006, som ændret
ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,
§ 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov
nr. 528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af
12. juni 2009, § 5 i lov nr. 527 af 12. juni
2009 og senest ved § 5 i lov nr. 1384 af 21.
december 2009, foretages følgende ændrin‐
ger:
§ 1.
- - -
1.
I
§ 1
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Der svares endvidere en afgift af
biogas, der anvendes som motorbrændstof i
stationære stempelmotoranlæg med en ind‐
fyret effekt på over 1.000 kW. Afgiften be‐
nævnes metanafgift.
2.
§ 2, stk. 1, nr. 12,
affattes således:
»12)naturgas og bygas med en nedre brænd‐
værdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal
m3 (Nm3), 38,4 øre pr. Nm3. Naturgas med
en nedre brændværdi på 39,6 megajoule
(MJ) pr. normal m3 (Nm3), der anvendes
72
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
eller er bestemt til anvendelse som motor‐
brændstof i stationære stempelmotoranlæg
6,6 øre pr. Nm
3
. «
§ 2.
I perioden 2010-2014 er afgiftssatser‐
ne for de enkelte år som anført i bilag 2. For
2015 udgør afgiften for følgende energipro‐
dukter:
1)-11) - - -
12)Naturgas og bygas med en nedre brænd‐
værdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal
m3 (Nm3), 38,4 øre pr. Nm3.
13)-16) - - -
Stk. 3.
Af en blanding af de i stk. 1 nævnte
produkter eller disse produkter og andre va‐
rer svares der afgift af hele blandingen efter
satsen på det produkt, der har den højeste
afgiftssats efter denne lov, såfremt blandin‐
gen er anvendelig til fyringsformål eller
som drivmiddel i motorkøretøjer. Der skal
ikke svares afgift af andelen af biobrænd‐
stoffer, som anvendes som motorbrændstof.
Stk. 4-7.
- - -
§ 3.
Følgende virksomheder skal registre‐
res hos told- og skatteforvaltningen:
1)Virksomheder, der registreres efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter mv. Be‐
stemmelserne i §§ 3-5 i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter mv. finder tilsva‐
rende anvendelse.
2)Virksomheder, der registreres efter lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks mv. Be‐
stemmelserne i §§ 2 og 3 i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks mv. finder tilsva‐
rende anvendelse.
3)Virksomheder, der registreres efter lov om
afgift af elektricitet. Bestemmelserne i §§ 3
og 4 i lov om afgift af elektricitet finder til‐
svarende anvendelse.
4)Virksomheder, der registreres efter lov om
afgift af naturgas og bygas. Bestemmelserne
i §§ 3 og 4 i lov om afgift af naturgas og by‐
gas finder tilsvarende anvendelse.
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes som nr. 17:
»17)biogas, der anvendes som motorbrænd‐
stof i stationære stempelmotoranlæg med en
indfyret effekt på over 1.000 kW 1,2 kr./
GJ. «
4.
§ 2, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Der skal dog svares afgift efter § 2, stk. 1,
nr. 17 af den andel, der anvendes som mo‐
torbrændstof i stationære stempelmotoran‐
læg med en indfyret effekt over 1.000 kW«.
5.
I
§ 3
indsættes som nr. 5:
73
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
»5) Virksomheder, der forbruger biogas, der
anvendes som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg med en indfyret effekt
på over 1.000 kW, skal registreres hos told-
og skatteforvaltningen. Til de registrerede
virksomheder udstedes et bevis for registre‐
ringen. «
§ 5.
Den afgiftspligtige mængde for en af‐
giftsperiode opgøres
1)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4,
9-11, 14 og 16, efter bestemmelserne i § 7 i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter
mv.,
2)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og
13, efter bestemmelserne i § 5 i lov om af‐
gift af stenkul, brunkul og koks mv.,
3)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, efter
6.
I
§ 5, stk. 1, nr. 3,
ændres » og« til »,«.
bestemmelserne i § 8, stk. 2-5, i lov om af‐
gift af elektricitet og
4)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 12, ef‐
7.
I
§ 5, stk. 1, nr. 4,
ændres »bygas. « til:
ter bestemmelserne i § 6 i lov om afgift af »bygas og«
naturgas og bygas.
8.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes som nr. 5:
»5)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 17,
som den forbrugte mængde af biogas. Ener‐
giindholdet i biogassen skal verificeres, og
virksomheden skal på forlangende kunne
fremvise dokumentation for energiindholdet
overfor told- og skatteforvaltningen. Hvis
energiindholdet ikke kan dokumenteres, an‐
vendes et energiindhold på 23,3 MJ/Nm3. «
9.
I
§ 5
indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte
regler vedrørende dokumentation efter
stk. 1, nr. 5.«
Stk. 2-5.
- - -
§ 7.
Fritaget for afgift er
1) - - -
2)afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1,
10.
I
§ 7, stk. 1, nr. 2,
ændres »nr. 9-12« til:
nr. 1-4 og nr. 9-12, der anvendes til fremstil‐ »nr. 9-11 og 12, 1. pkt.«.
ling af elektricitet i kraftværker og kraftvar‐
meværker, som har tilladelse til udledning
af CO
2
, jf. § 9 i lov om CO
2
-kvoter, og der
74
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
afsætter elektricitet, efter bestemmelserne i
henholdsvis § 9, stk. 2, i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter mv. og § 8, stk. 2, i
lov om afgift af naturgas og bygas,
3)- - -
4)- - -
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4.
Fritaget for afgift er biobrændstof‐
fer, der anvendes som motorbrændstof. Bio‐
brændstoffer er flydende eller gasformige
brændstoffer, der anvendes som motor‐
brændstof, fremstillet på grundlag af biom‐
asse.
Stk. 5-6.
- - -
Stk. 7.
Momsregistrerede varmeproducen‐
ter, der leverer varme uden samtidig pro‐
duktion af elektricitet til de kollektive fjern‐
varmenet, og som har kraft-varme-kapacitet
efter stk. 8, eller som den 1. oktober 2005
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8,
samt værker omfattet af bilag 1 til lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
kan få tilbagebetalt en del af afgiften af for‐
brug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling af varme leveret til de samme
kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-
kapaciteten vedrører. Den del af afgiften,
der overstiger 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab
værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis
der ved fremstillingen af fjernvarme anven‐
des både afgiftspligtige varer efter denne
lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab værk
(2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden
2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt.
som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og
3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om ener‐
giafgift af mineralolier m.v.
Stk. 8.
- - -
11.
§ 7, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Stk. 4.
Bortset fra varer nævnt under § 2,
stk. 1, nr. 17, er biobrændstoffer, der anven‐
des som motorbrændstof, fritaget for af‐
gift. «
12.
§ 7, stk. 7,
affattes således:
»Stk. 7.
Momsregistrerede varmeprodu‐
center, der leverer varme uden samtidig pro‐
duktion af elektricitet til de kollektive fjern‐
varmenet eller lignende fjernvarmenet, kan
få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug
af afgiftspligtige varer anvendt til fremstil‐
ling af varme til de samme kollektive fjern‐
varmenet eller lignende fjernvarmenet, som
værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører,
hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 8, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet
efter stk. 8 den 1. oktober 2005, eller 3) er
omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Den del af afgif‐
ten, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ fjernvar‐
me ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr.
kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme
anvendes både afgiftspligtige varer efter
denne lov og andre brændsler eller energi‐
kilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjernvar‐
me (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab
værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I pe‐
rioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og
3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i
2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at
virksomheden også udnytter muligheden for
at få tilbagebetaling af afgift for den samme
75
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
varme efter § 11, stk. 17, i lov om afgift af
elektricitet, § 8, stk. 4, i lov om afgift af na‐
turgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9,
stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolie‐
produkter m.v.«
13.
Efter § 7 a indsættes:
Ȥ 7 b.Momsregistrerede
varmeproducen‐
ter, der producerer varme uden samtidig
produktion af elektricitet, kan få tilbagebe‐
talt en del af afgiften af forbrug af afgifts‐
pligtige varer anvendt til fremstilling af var‐
me til eget forbrug i den momsregistrerede
virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virk‐
somhed er et værk, som 1) har kraft-varme-
kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde kraft-
varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober
2005, eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov
om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. Andre momsregistrerede fjernvarme‐
producenter, der producerer varme uden
samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling
af varme leveret til kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2
og 3. Den del af afgiften, der overstiger
12,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)
eller 4,6 øre pr. kWh varme ab værk (2015-
niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af varme anvendes både af‐
giftspligtige varer efter denne lov og andre
energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre
pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), for‐
holdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne
nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3.
Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau)
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebeta‐
ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk‐
somheden også udnytter muligheden for at
få tilbagebetaling af afgift for den samme
76
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
varme efter § 11 f i lov om afgift af elektri‐
citet, § 8 a i lov om afgift af naturgas og by‐
gas, § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v. eller § 9 a i lov om energiaf‐
gift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebeta‐
ling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at
100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvar‐
menet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til for‐
brugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret el‐
ler 2008 er kommet fra eller kunne være
kommet fra momsregistrerede virksomhe‐
der med kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og
værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift
af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på
forlangende kunne dokumenteres over for
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapa‐
citet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft‐
varmeenheden. Mindst 25 pct. af produktio‐
nen af elektricitet og varme i kraftvarmeen‐
heden skal udgøres af elektricitet. Dette skal
på forlangende kunne dokumenteres over
for told- og skatteforvaltningen. «
§ 9 a.Der
ydes fuld tilbagebetaling for af‐
gift af varme og af afgiftspligtige varer om‐
fattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-13 og 16, der
anvendes i momsregistrerede virksomhe‐
ders produktionsenheder med en tilladelse
til udledning af CO
2
, jf. § 9 i lov om CO
2
-
kvoter, til aktiviteter omfattet af §§ 5-8 i lov
om CO
2
-kvoter, bortset fra produktionsen‐
heder omfattet af § 17, stk. 1, i lov om CO
2
-
kvoter, jf. dog stk. 2. På de samme betingel‐
ser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af
varme fra ikkebionedbrydeligt affald an‐
vendt som brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 15.
Endvidere kan momsregistrerede virksom‐
heder, som har en tæt driftsmæssig og fy‐
sisk sammenhæng inden for samme lokali‐
tet med en produktionsenhed med tilladelse
til udledning af CO
2
, jf. 1. pkt., opnå fuld
tilbagebetaling af afgift af varme, der leve‐
res direkte fra produktionsenheden med til‐
14
I
§ 9 a, stk. 1,
ændres », 9-13 og 16« til:
», 9-11, 12, 1. pkt., 13 og 16«.
77
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
ladelse til udledning af CO
2
til den forbund‐
ne virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog
ikke tilbagebetaling for afgift af varme fra
en produktionsenhed uden tilladelse til ud‐
ledning af CO
2
, jf. § 9 i lov om CO
2
-kvoter.
Stk. 2-6.
- - -
15.
I
§ 9 c, stk. 1,
ændres » og 9-13« til: »,
§ 9 c.Momsregistrerede
virksomheder
uden tilladelse til udledning af CO
2
efter lov 9-11, 12, 1. pkt., og 13«.
om CO
2
-kvoter, som anvender afgiftspligti‐
ge brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7
og 9-13, bortset fra brændsler til fjernvarme
i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til lo‐
ven, kan opnå et bundfradrag i virksomhe‐
dens betaling af afgifter af førnævnte
brændsler samt elektricitet omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 8, der anvendes til procesformål,
og som er tilbagebetalingsberettigede efter
§ 11 i lov om energiafgift af mineraloliepro‐
dukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas
og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. eller § 11 i lov om af‐
gift af elektricitet. Såfremt virksomheden
ønsker at benytte bundfradrag efter denne
lov, skal virksomheden anmelde dette til
told- og skatteforvaltningen, inden udnyttel‐
se af bundfradrag kan ske.
Stk. 2-9.
- - -
16.
Efter § 9 c indsættes
Ȥ 9 d.
For nye eller for eksisterende
stempelmotoranlæg i registrerede virksom‐
heder, der enten har eller fremadrettet får
foretaget tiltag, hvorved udledningen af an‐
dre klimagasser end CO
2
begrænses, kan
der ydes godtgørelse. Godtgørelsen af afgift
beregnes som den målte procentvise reduk‐
tion i udledningen af uforbrændt metan i
forhold til en udledning af uforbrændt me‐
tan på 465 g/GJ indfyret naturgas og/eller
323 g/GJ indfyret biogas. Godtgørelsen kan
ikke overstige afgiftsbetalingen.
Stk. 2.
Der ydes kun godtgørelse af afgift
efter stk. 1, hvis der sker måling af den ud‐
ledte mængde af uforbrændt metan.
78
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Stk. 3.
Godtgørelsen efter stk. 1 skal for
hver afgiftsperiode opgøres for hvert
brændsel og for hvert motoranlæg for sig.
Hvis der anvendes flere typer brændsler i
samme motoranlæg samtidig, fordeles den
mindre udledte mængde af metan for hvert
brændsel på hvert motoranlæg for sig i for‐
hold til energimængden af hvert af de indfy‐
rede brændsler i hvert motoranlæg.
Stk. 4.
Afgiftsgodtgørelser under 500 kr.
udbetales ikke. Afgiftsgodtgørelse kan dog,
uanset beløbets størrelse, modregnes i skyl‐
dig afgift.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte
regnskabs- og kontrolforskrifter og regler
om dokumentation for afgiftsfritagelse og
godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren
fastsætte regler, der angiver de nærmere ret‐
ningslinjer for, hvilke tiltag, der efter stk. 1
begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig
kan skatteministeren fastsætte regler for op‐
gørelse og udbetaling af godtgørelsen efter
stk. 1.«
§ 12.
Virksomheder, der er registreret efter
17.
I
§ 12, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »nr.
§ 3, skal føre regnskab
12«: » og nr. 17«.
1)over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og
16 omfattede varer efter bestemmelserne i
§§ 14 og 15 i lov om energiafgift af mine‐
ralolieprodukter mv.,
2)over de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15,
omfattede varer efter bestemmelserne i § 11
i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
mv.,
3)over de af § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede va‐
rer efter bestemmelserne i § 7 i lov om af‐
gift af elektricitet og
4)over de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede
varer efter bestemmelserne i § 14 i lov om
afgift af naturgas og bygas.
Stk. 2-3.
- - -
§ 13.
- - -
Stk. 2.
For afregning af afgiften gælder i
øvrigt
79
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
1)for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og, 9-11, 14
og 16 omfattede varer bestemmelserne i
§ 16, stk. 2, § 18 og § 19 i lov om energiaf‐
gift af mineralolieprodukter mv.,
2)for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, om‐
fattede varer bestemmelserne i § 10 a, § 12,
stk. 2, og § 15 i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks mv. og
3)for de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede va‐
rer bestemmelserne i § 13, stk. 1, og § 17 i
lov om afgift af naturgas og bygas.
Stk. 3.
- - -
18.
I
§ 13, stk. 2, nr. 2,
ændres »mv. og« til:
»mv. ,«.
19.
I
§ 13, stk. 2, nr. 3,
ændres » bygas. « til:
»bygas og«.
20.
I
§ 13, stk. 2,
indsættes som nr. 4:
»4)for de af § 2, stk. 1, nr. 17 omfattede va‐
rer bestemmelserne i § 17 i lov om afgift af
naturgas og bygas. «
§ 14.
Told- og skatteforvaltningen har,
hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til at foretage eftersyn mv. i de virk‐
somheder, der omfattes af loven,
1)for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og
16 omfattede varer efter bestemmelserne i
§§ 22-24 i lov om energiafgift af mineraloli‐
eprodukter mv.,
2)for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, om‐
fattede varer efter bestemmelserne i
§§ 17-19 i lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks mv.,
3)for de af § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede varer
efter bestemmelserne i §§ 12 og 13 i lov om
afgift af elektricitet og
4)for de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede va‐
21.
I
§ 14, nr. 4,
indsættes efter »nr. 12«:
rer efter bestemmelserne i §§ 19 og 20 i lov » og nr. 17«.
om afgift af naturgas og bygas.
22.
I bilag 2 affattes
nr. 12
således:
23.
I bilag 2 indsætttes som
nr. 17:
24.
Overskriften til bilag 3 affattes således:
»Satser for elpatronordningen i kuldioxi‐
dafgiftsloven«.
§6
80
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af
kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven), som
ændret ved § 7 i lov nr. 527 af 12. juni 2009
og § 6 i lov nr. 1384 af 21. december 2009,
foretages følgende ændringer:
§ 3.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Virksomheder, der udvinder eller
fremstiller varer omfattet af bilag 1, nr.
1-16, og virksomheder, der forbrænder va‐
rer omfattet af bilag 1, nr. 17-20, skal regi‐
streres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4-6.
- - -
1.
I
§ 3, stk. 3,
indsættes som 2. pkt.:
»Virksomheder, der leverer varer omfattet
af bilag 1, nr. 11 og 12, skal registreres hos
told- og skatteforvaltningen. «
§7
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007,
§ 78 i lov nr. 1392 af 27. december 2008,
§ 1 i lov nr. 386 af 20. maj 2009 og senest
ved § 14 i lov nr. 1384 af 21. december
2009, foretages følgende ændringer:
§ 9 a.En
virksomhed, som producerer
fjernvarme på et kraft-varme-værk eller på
et fjernvarmeværk, som den 1. oktober 2005
var indrettet til kraft-varme-produktion, be‐
taler ikke beløb til dækning af omkostninger
til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 2 og
3, for det elforbrug, som medgår til at pro‐
ducere fjernvarme til forbrugere ved hjælp
af elektricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra
ikrafttrædelsen af denne bestemmelse.
Stk. 2. En elforbruger, der producerer var‐
me på et kraft-varme-værk med henblik på
at dække sit eget varmeforbrug, betaler ikke
beløb til dækning af omkostninger til of‐
fentlige forpligtelser efter § 8, stk. 2 og 3,
for det elforbrug, som medgår til at produ‐
cere varme i det varmeproducerende anlæg
ved hjælp af elektricitet. Fritagelsen gælder
i 4 år fra ikrafttrædelsen af denne bestem‐
melse.
1.
§ 9 a, stk. 1. 2. pkt.
affattes således:
»En virksomhed, som producerer fjernvar‐
me, betaler ikke beløb til dækning af om‐
kostninger til offentlige forpligtelser efter §
8, stk. 2 og 3, for det elforbrug, som medgår
til at producere fjernvarme til forbrugere
ved hjælp af elektricitet og for hvilket der
sker tilbagebetaling af elafgift ifølge lov om
elafgift. «
2.
§ 9 a, stk. 2, 2. pkt.
ophæves.
81
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
Stk. 3. Der betales ikke beløb til dækning
3.
§ 9 a, stk. 3,
ophæves.
af omkostninger til offentlige forpligtelser
efter § 8, stk. 2 og 3, for elektricitet, som
fremstilles på solcelleanlæg med en installe‐
ret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og
som er undtaget fra elafgift ifølge lov om
afgift af elektricitet.
Stk. 4-6.
- - -
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
§8
I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusaf‐
giftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239
af 22. oktober 2007, som ændret ved § 92 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 27 i
lov nr. 1344 af 19. december 2008 og senest
ved § 2 i lov nr. 1385 af 21. december 2009,
foretages følgende ændringer:
§ 15.
Der sker afgiftsfritagelse efter EU�½s
bestemmelser herom af varer, der
1)er denaturerede,
2)anvendes til teknisk, videnskabeligt, un‐
dervisningsmæssigt, medicinsk formål og
lignende,
3)anvendes til fremstilling af varer, som ik‐
ke er afgiftspligtige efter loven, eller
4)leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationa‐
le institutioner mv., og de hertil knyttede
personer.
Stk. 2-5.
- -
1.
§ 15, stk. 1, nr.3, 4
og 5, affattes således:
»3)anvendes til fremstilling af varer, som
ikke er afgiftspligtige efter loven,
4)leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationa‐
le institutioner m.v. samt de hertil knyttede
personer, eller
5)leveres til brug for udenlandske NATO-
medlemslandes væbnede styrker og deres
ledsagende civile personale eller til forsy‐
ning af deres messer eller kantiner, når styr‐
kerne m.v. befinder sig her i landet. «
§9
I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august
1998, som ændret bl.a. ved § 24 i lov nr.
380 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 947 af 20.
december 1999, § 10 i lov nr. 165 af 15.
marts 2000, § 6 i lov nr. 1059 af 17. decem‐
82
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
ber 2002, § 3 i lov nr. 962 af 2. december
2003, § 1 i lov nr. 424 af 6. juni 2005, § 71 i
lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 9 i lov nr. 408
af 8. maj 2006, § 7 i lov nr. 509 af 7. juni
2006, § 122 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, § 28 i lov nr. 1344 af 19. december
2008, § 4 i lov nr. 524 af 12. juni 2009 og
senest ved § 3 i lov nr. 1385 af 21. decem‐
ber 2009, foretages følgende ændringer:
§ 29.
Der svares ikke afgift af
1)varer, der tilføres en anden registreret op‐
lagshaver, jf. § 9,
2)varer, der tilføres en virksomhed, der i an‐
dre EU-lande er berettiget til at få dem til‐
ført under suspension af afgiften,
3)varer, der udføres til steder uden for EU,
4)varer, der hos en registreret oplagshaver
eller fremstillingsvirksomhed eller under
transport til og fra virksomheden er gået
tabt som følge af varernes art eller ved
brand, brækage eller lignende, og
5)varer til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationa‐
le institutioner mv. samt de hertil knyttede
personer.
Stk. 2-5.
- - -
1.
§ 29, stk. 1, nr. 4, 5 og 6,
affattes således:
»4)varer, der hos en autoriseret oplagshaver
eller fremstillingsvirksomhed eller under
transport til og fra virksomheden er gået
tabt som følge af varernes art eller ved
brand, brækage eller lignende, jf. § 33,
5)varer til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationa‐
le institutioner m.v. samt de hertil knyttede
personer, eller
6)varer til brug for udenlandske NATO-
medlemslandes væbnede styrker og deres
ledsagende civile personale eller til forsy‐
ning af deres messer eller kantiner, når styr‐
kerne m.v. befinder sig her i landet. «
§ 10
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
(øl- og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 890 af 17. august 2006, som ændret
ved § 97 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, § 30 i lov nr. 1344 af 19. december
2008, § 5 i lov nr. 524 af 12. juni 2009 og
senest ved § 4 i lov nr. 1385 af 21. decem‐
ber 2009, foretages følgende ændring:
§ 11.
Der sker afgiftsfritagelse efter EU�½s
bestemmelser herom af varer, der
83
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0084.png
1)er denaturerede,
2)anvendes til teknisk, videnskabeligt, un‐
dervisningsmæssigt, medicinsk formål og
lignende,
3)anvendes til fremstilling af varer, som ik‐
ke er afgiftspligtige efter loven, eller
4)leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationa‐
le institutioner m.v. og de hertil knyttede
personer.
Stk. 2-5.
- - -
1.
§ 11, stk. 1, nr. 3, 4
og 5, affattes således:
»3)anvendes til fremstilling af varer, som
ikke er afgiftspligtige efter loven,
4)leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationa‐
le institutioner m.v. samt de hertil knyttede
personer, eller
5)leveres til brug for udenlandske NATO-
medlemslandes væbnede styrker og deres
ledsagende civile personale eller til forsy‐
ning af deres messer eller kantiner, når styr‐
kerne m.v. befinder sig her i landet. «
§ 11
I lov nr. 520 af 7. juni 2006 om ændring af
lov om elforsyning, lov om naturgasforsy‐
ning, lov om varmeforsyning, lov om Ener‐
ginet Danmark, lov om planlægning, lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner og amtskommuner og lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter
foretages følgende ændring:
§ 9.
- - -
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tids‐
punktet for ikrafttrædelsen af lovens § 7.
Bestemmelsen i § 7 har kun gyldighed i 4 år
fra ikrafttrædelsestidspunktet.
Stk. 3-6.
- - -
1.
§ 9, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
Tabel 1a
Bilag 2
Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Energiafgift
øre/kWh
49,9
50,8
51,7
52,6
53,6
Tillægsafgift øre/kWh
6,0
6,1
6,2
6,3
84
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0085.png
Bilag 3
Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Energiafgift
øre/kWh
61,3
62,4
63,5
64,7
65,8
Tillægsafgift øre/kWh
6,0
6,1
6,2
6,3
Bilag 4
Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Nedsættelse af
tilbagebetaling
ved efterføl‐
kr./GJ
52,8
53,9
59,8
44,7
45,5
gende nyttig‐
gørelse af vand
og varme
Bilag 5
Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 17
1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. -
31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec.
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Grænser for til‐
bagebetaling til kr./GJ fjern‐
momsregistrere‐ varme ab
45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
50,1
de varmeprodu‐ værk
center
øre/kWh
fjernvarme ab
16,5
16,8
17,1
17,4
17,7
18,1
værk
Bilag 6
Satser for elafgiftslovens § 11 c
Nedsættelse af til‐
øre/kWh
bagebetaling
1. jan. - 31. dec. 1. jan. - 31. dec. 1. jan. - 31. dec.
2010
2011
2012
1,6
1,6
1,6
85
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0086.png
Bilag 7.
Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 6
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Nedsættelse af
tilbagebetaling
ved efterføl‐
kr./GJ
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
gende nyttig‐
gørelse af vand
og varme
Tabel 1 b
»Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec.
dec.
dec.
dec.
dec.
2010
2011
2012
2013
2014
Energiafgift
øre/kWh
49,9
50,8
51,7
52,6
53,6
Tillægsafgift øre/kWh
6,0
6,1
6,2
6,3
Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec.
dec.
dec.
dec.
dec.
2010
2011
2012
2013
2014
Energiafgift
øre/kWh
61,3
62,4
63,5
64,7
65,8
Tillægsafgift øre/kWh
6,0
6,1
6,2
6,3
Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec.
dec.
dec.
dec.
dec.
2014
2013
2011
2012
2010
Nedsættelse af
tilbagebetaling
ved efterføl‐
kr./GJ
52,8
53,9
59,8
44,7
45,5
gende nyttig‐
gørelse af vand
og varme
Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven
1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. -
31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec.
2010
2011
2012
2013
2014
2015
86
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 279: Henvendelse af 27/4-20 fra Danske Energiforbrugere (DENFO) om overtrædelse af varslingsfrister i elforsyningen
2182253_0087.png
Grænser for til‐
bagebetaling til
momsregistrere‐
de varmeprodu‐
center
Grænser for til‐
bagebetaling til
momsregistrere‐
de varmeprodu‐
center
kr./GJ fjern‐
varme ab
værk
øre/kWh
fjernvarme ab
værk
45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
50,1
16,5
16,8
17,1
17,4
17,7
18,1
Bilag 6. Satser for elafgiftslovens § 11 c
1. jan. - 31. dec. 1. jan. - 31. dec. 1. jan. - 31. dec.
2010
2011
2012
Nedsættelse af til‐
øre/kWh
1,6
1,6
1,6
bagebetaling
Bilag 7. Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 5
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Nedsættelse af
tilbagebetaling
ved efterføl‐
kr./GJ
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
gende nyttig‐
gørelse af vand
og varme
Bilag 8. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 19
1. jan. - 31. dec. 1. jan. - 31. dec. 1. jan. - 31. dec.
2010
2011
2012
Nedsættelse af til‐
pct.
7,8
7,7
7,7
bagebetaling
87