PUNKT 5 | RETSBILAG |
ENERGITILSYNETS MØDE DEN 21. JUNI 2017
21. juni 2017
Detail & Distribution
17/06429
laa
RETSGRUNDLAG
1. I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser m.v., der har relevans for
de betragtninger og vurderinger, som fremgår af afsnittet oven for om Sekretariat
for Energitilsynets vurdering af sagen. Gennemgangen er tilrettelagt kronologisk
og med udgangspunkt i retskildehierarkiet, således at love og bekendtgørelser
citeres før eventuel praksis.
LOVGRUNDLAG
SEKRETARIATET FOR
ENERGITILSYNET
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. 4171 5400
www.energitilsynet.dk
2. I henhold til
elforsyningslovens
(lovbkg. nr. 428 af 25. april 2016 om lov
om elforsyning) § 1 følger det af § 1 - lovens formålsbestemmelse
–
at forbrugerne
skal sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet:
§ 1.
Lovens formål er at sikre, at landes elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overens-
stemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttel-
se. Loven skal sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse
på forvaltningen af elsektorens værdier.
Stk. 2.
Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bære-
dygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedva-
rende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer
og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.
3. Med § 73 er der krav til netvirksomhedernes prisfastsættelse. Det fremgår,
at elforsyningsvirksomheders priser skal være rimelige, objektive og ikkediskri-
minerende:
§ 73.
De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72
skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger
de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering på baggrund af geografisk af-
grænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.
4. Priserne fastsættes af netvirksomhederne efter metoder, som de har anmeldt til
og fået godkendt af Energitilsynet, jf. § 73 a og § 76, stk. 1, nr. 1:
§ 73 a.
Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de
kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af
Energitilsynet.
[…]
§ 76.
De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde
1) de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til
transmissions-
og distributionsnet, herunder tariffer, jf. § 73 a, […]