2009/1 LSF 162 (Gældende) Udskriftsdato:
20. april 2020,
Afsnit 3.2.1.2. Solceller
El, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges direkte af producenten selv, er fritaget for el-afgift. El,
der leveres fra det kollektive elnet, er pålagt elafgift.
Elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg er under visse betingelser undtaget fra den almindelige afgift på
elektricitet af hele den producerede mængde. Når produktionen er mindre end forbruget leveres den manglende el
fra det kollektive net, og når produktionen er større end forbruget, leveres overskudsproduktionen ud på nettet. En
solcelleanlægsejer kan dermed populært sagt »lagre« overskydende produktion på nettet.
Med den eksisterende solcelleordning opgøres det efter et år, hvor meget der netto er leveret fra eller til nettet,
svarende til den normale forbrugsaflæsningsperiode.
Da solceller har langt størstedelen af produktionen i sommerperioden, mens elforbruget er nogenlunde konstant
over året, gør ordningen det muligt at modregne overskudsproduktionen om sommeren i forbruget om vinteren.
Langt de fleste solcelleanlæg er dog relativt små, hvorfor de kun producerer el svarende til en del af det årlige
elforbrug.
Den årlige opgørelse sker enten ved anvendelse af en elmåler, der kan »løbe baglæns», når der er
overskudsproduktion, eller ved en separat måling af henholdsvis den el som leveres fra nettet og til nettet,
hvorefter nettoforbruget er forskellen mellem de to målte værdier.
Med solcelleordningen er ejeren altså i modsætning til alle andre fritaget for at betale energiafgifter af den el som
leveres til nettet og som efterfølgende modregnes i forbruget, hvorfor der kun betales afgifter mv. af
nettoforbruget. Værdien af produktionen svarer således til de sparede omkostninger inklusive afgifter,
tariffer mv. til køb af en tilsvarende elmængde. Værdien af solcelleproduktionen er således også afhængig af
producentens eget elforbrug.
Betingelserne er, at solcelleanlægget har en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og at anlægget er
tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse. Det er en forudsætning
for, at måleren kan løbe baglæns, at elselskabet afregner solcelleproduceret elektricitet fra elproducenten og
leverer elektricitet til el-producenten til samme pris pr. kWh. Endelig må der ikke være tilsluttet elinstallationen
anden form for el-produktionsanlæg.
Solcelleordningen for husstandsanlæg kræver, at husstandens elmåler skal kunne måle og registrere el modtaget
fra det kollektive elnet og el leveret til det kollektive elnet. Måleren kan enten indeholde to tællere, som registrerer
el henholdsvis modtaget fra nettet og leveret til nettet, eller den kan indeholde en tæller, der registrer den
samlede el leveret til og fra nettet (en måler som kan løbe begge veje).
Solcelleordningen blev indført ved lov nr. 437 af 26. juni 1997 og trådte i kraft d. 1. januar 1998. Formålet var at
fremme anvendelsen af mindre solcelle-anlæg med en maksimal effekt på 6 kW. Afgiftsfritagelsen blev ved sin
indførelse oprindeligt begrænset til alene at gælde i 4 år. Tidsbegrænsningen blev efterfølgende forlænget ad flere
omgange, og den blev helt ophævet fra og med 1. januar 2006.
Ordningen giver en markant bedre afregning til solcelle-kunden end den almindelige afregning af
overskudsproduktion fra solceller. Med skattereformen øges fordelen.
Solcelleanlæggene under ordningen er kun sjældent over 2 kW. Et anlæg på 1 kW giver typisk en årsproduktion på
800 kWh. Med et årsforbrug på 4000 kWh vil der på årsbasis kun være overskudsproduktion i ekstreme tilfælde, fx
hvis huset står ubeboet hovedparten af året. Dette er
–
sammen med det beskedne antal anlæg - årsagen til, at
ordningen hidtil ikke har givet større problemer, idet problemerne hovedsageligt opstår ved overskudsproduktion.
De få og små solcelle-anlæg skyldes, at solceller indtil videre er ret investeringstunge. Med en årsproduktion på 800
kWh pr. kW og en elpris på 150 øre/kWh er den simple tilbagebetalingstid 20-30 år udenhensyn til drift og
vedligehold. En stor del af anlæggene er da også etableret i forsøgsprojekter med betydelige anlægstilskud.