Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 278
Offentligt
2182175_0001.png
Borgerarrangementer
i samarbejde med kommunerne
2016 – 2019
- Effekt og evaluering
Projekt
Energirådgivning til private
husstande
Til
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Kontaktperson
Line Kold
[email protected]
Dato
20. december 2019
Viegand Maagøe
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0002.png
Indhold
3
4
4
7
9
11
13
13
15
Resume
Indledning
Borgerarrangementer 2016 – 2019
Undersøgelse af arrangementernes effekt
Effektundersøgelsens resultater
Motivation og barrierer
Brugen af SparEnergi.dk
Erfaringer fra kommuner
Konklusion
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0003.png
Samlet
energibesparelse på ca.
Resume
Konsortiet Viegand Maagøe og Transition har i perioden 2016 – 2019 gennemført
projektet ‘Energirådgivning til private husstande’ for Energistyrelsen. Projektets
overordnede formål er at fremme energibesparelser i private husstande ved at tilbyde
uvildig information og rådgivning i tæt samarbejde med kommuner og lokale aktører i
hele landet.
Resultatet af indsatsen kan sammenfattes på følgende måde:
180 borgermøder
og åbne arrangementer fordelt på
76 kommuner
55 deltagere
per arrangement i gennemsnit
94 % er tilfredse eller meget tilfredse
med arrangementerne
I effektmålingen har
65 %
af respondenterne efter arrangementet
overvejet et eller
flere energirenoverende tiltag
I alt har hele 37 % af respondenterne realiseret et eller flere energirenoverende
tiltag 6-12 måneder efter arrangementet.
Hver respondent har i gennemsnit gennemført
1,4 energirenoverende tiltag
svarende til
ca. 10.000 kWh.
Indsatsen er estimeret til en
samlet energibesparelse på ca. 20.000 MWh.
Det svarer til en
CO
2
-reduktion på 5.100 ton
Potentiale for besparelser på yderligere knap
50.000 MWh.
20.000
MWh
Potentiale for
yderligere besparelser:
50.000
MWh
Kommunerne har taget særdeles godt imod tilbuddet:
”Selvfølgelig hjælper det, og jeg kan love dig for, at de er glade for det. Jeg har kun
mødt mennesker, som siger tak for en spændende aften, de tager pjecer og foldere
og går hjem og kører videre. De snakker med naboen, som også er med til mødet, og
planlægger at gøre noget sammen”.
- Søren Magnussen, klimakoordinator, Næstved Kommune
Indsatsen har desuden markante sidegevinster:
• Øget datakvalitet hos kommunerne
Flere kommuner har oplevet, at borgere henvender sig efter at have modtaget
invitationen til borgermøde for at få rettet deres BBR-data vedrørende varmekilde.
Det betyder, at indsatsen har været med til at øge datakvaliteten og gøre data –
som kommunerne bl.a. bruger i deres klimaregnskab – mere retvisende.
• Øget forretning for lokale aktører
En rundspørge blandt nogle af de lokale aktører, primært varmepumpeinstallatører,
som har deltaget i borgermøderne, indikerer, at indsatsen giver flere
forretningsmuligheder hos dem.
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 3
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0004.png
Indledning
Konsortiet Viegand Maagøe og Transition har i perioden 2016 – 2019 gennemført pro-
jektet ’Energirådgivning til private husstande’ for Energistyrelsen. Projektets formål er at
udbrede viden om, hvordan man sparer energi i boligen. Projektet består både af rådgiv-
ning via telefon og e-mail og afholdelse af borgerarrangementer i hele landet.
Denne rapport behandler udelukkende de borgerarrangementer, konsortiet har gennem-
ført i perioden 2016 – 2019, og vurderer effekt og resultater heraf.
Evalueringen bygger på generelle data om deltagerantal og arrangementstyper, erfa-
ringer fra rådgiverne, interview og opsamlinger med kommuner og andre aktører fra
møderne, data fra evalueringskort og en kvantitativ undersøgelse med svar fra 207 delta-
gere.
Rapporten sammenfatter først de afholdte arrangementer, herunder antal, geografisk
spredning, deltagerantal, mødetyper og deltagernes tilfredshed.
Derefter følger en gennemgang af den kvantitative undersøgelse med fokus på arran-
gementernes effekt. Vi har undersøgt, i hvilket omfang arrangementerne skaber reelle
energibesparelser hos borgerne og flytter borgerne i deres beslutningsproces hen imod en
energirenovering.
Til sidst indeholder rapporten desuden et sammendrag af interviews med fire repræsen-
tanter fra udvalgte kommuner, som har deltaget i projektet.
Borgerarrangementer 2016 – 2019
Konsortiet har gennemført 180 arrangementer i 76 kommuner i perioden 2016 – 2019.
Arrangementerne har været jævnt fordelt over hele landet, som det fremgår af figuren
nedenfor.
Figur 1:
Geografisk fordeling
af arrangementer. Blå
prikker angiver kommu-
ner, hvor der er afholdt et
eller flere arrangementer i
perioden. Orange prik-
ker angiver kommuner,
hvor vi var tilstede med
Danmark for Målene.
I løbet af perioden har konsortiet været i kontakt med alle landets 98 kommuner, og der
har generelt været stor interesse hos kommunerne. Når der alligevel er kommuner, som
siger nej tak til borgerarrangementer, skyldes det som hovedregel manglende ressourcer
eller utilstrækkelig politisk opbakning. Dertil kommer tunge interne processer og dårlig
timing i forhold til kommunens egne aktiviteter.
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 4
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0005.png
Arrangementstyper
Arrangementerne i 2016 – 2019 kan inddeles i to hovedkategorier:
Borgermøder
og
åbne
arrangementer.
Langt hovedparten af alle afholdte arrangementer i perioden har været
borgermøder. De to hovedkategorier er beskrevet nedenfor.
Bliv din egen energirådgiver
Konceptet adskiller sig fra de øvrige borgermøder ved at give deltagerne mulighed for
at komme et spadestik dybere i forhold til viden om energirenoveringer. Arrangementet
tager udgangspunkt i en energirapport, som deltagerne igennem små opgaver og øvelser
hjælpes med at udfylde for deres egen bolig. Deltagerne medbringer oplysninger om eget
energiforbrug og får en introduktion til, hvordan de anvender nogle af værktøjerne på
SparEnergi.dk til at identificere potentialer i deres hus.
Borgermøder
Mødet varer typisk 2-3 timer og omfatter som hovedregel et eller to faglige oplæg
med efterfølgende spørgsmål. Herefter er der afsat tid til, at deltagerne kan få en snak
med SparEnergi.dk’s rådgivere eller få en aftale i stand med en leverandør eller hånd-
værker om et senere tilbud. Til uddeling medbringer vi foldere og trykte materialer fra
Energistyrelsen med indhold, som svarer til mødets tema.
Borgermøderne finder som regel sted på hverdage i tidsrummet 17.00 til 21.00.
De primære aktører er kommunen, Energistyrelsen og typisk 2-3 installatører eller hånd-
værkere, fjernvarmerepræsentant eller lignende.
Borgermøderne har i perioden haft følgende temaer:
Udfasning af oliefyr
Denne type møder handler om at gøre det nemt for borgerne at udskifte deres oliefyr
med en mere klimavenlig opvarmningsform, primært varmepumper. Møderne er især
blevet afholdt i kommuner med mange oliefyr og områder uden for kollektiv forsyning.
Dårlige energimærker
I forhold til oliefyrsmøderne har denne type møder et bredere fokus på energirenovering,
og formålet er at hjælpe borgerne med at overskue og prioritere de forslag til
energiforbedringer, som energimærkningsrapporten indeholder. Målgruppen er borgere,
som ejer et hus med dårligt energimærke, dvs. fra E og nedefter.
Sommerhuse
Sommerhusene har i en lang periode været en overset bygningskategori, men spare-
potentialet er betydeligt. Især fordi stadig flere sommerhusejere bruger huset hele året.
Møderne har til formål at give sommerhusejerne et overblik over mulighederne, og der
har været særligt fokus på varmepumper, efterisolering, indeklima og korrekt vinterned-
lukning.
Åbne arrangementer
Denne type arrangementer omfatter en række forskellige messer, festivaler og mar-
kedsdage med bæredygtighed og energi som tema. Vores deltagelse består i at være
tilstede med en stand og trykte materialer. Vi går i dialog med deltagerne og rådgiver
med udgangspunkt i deres individuelle behov. Denne type arrangement finder ofte sted i
weekender i tidsrummet 10.00 til 17.00.
Danmark for Målene
I 2019 blev der gennemført en testaktivitet i samarbejde med Danmark for Målene, som
er et privat initiativ, der har til formål at udbrede kendskabet til FNs 17 Verdensmål blandt
almindelige borgere.
Danmark for Målene indgik et samarbejde med 48 kommuner om at gennemføre åbne
arrangementer med udgangspunkt i 6 seks forskellige temaer med direkte forbindelse
til verdensmålene. Èt af temaerne handlede om ‘Energi i by og bolig’, og Energistyrelsen
deltog som partner og indholdsleverandør til dette tema. Det overordnede formål var at
udbrede kendskabet til SparEnergi.dk, og samtidig havde vi mulighed for at være tilstede i
kommuner, hvor det hidtil ikke var lykkedes at gennemføre borgermøder.
Henover to måneder i sensommeren deltog konsortiet i arrangementer i 25 kommuner
fordelt over hele landet. Ligesom ved de øvrige åbne arrangementer deltog vi med en
stand og trykte materialer. For at gøre det nemmere at komme i dialog med folk, havde
vi desuden udviklet et afstemningskoncept, som satte fokus på, hvad der kan motivere
til at energirenovere boligen: Ønsker man at passe på miljøet, spare penge eller forbedre
boligen mere generelt.
Danmark for Målene var ansvarlig for den praktiske gennemførelse, opstilling af telte og
transport af materialer. Desværre var der gentagne udfordringer med denne del af leve-
rancen, og det påvirkede også den generelle afvikling af arrangementerne.
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 5
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0006.png
Deltagerantallet var meget forskelligt fra kommune til kommune, men overordnet var der
færre deltagere end forventet.
Det positive er, at vi har opnået synlighed i kommuner, hvor vi ellers ikke har været tilstede
med borgerarrangementer. I Herning og Gentofte Kommune har det efterfølgende ført til
aftaler om regulære borgermøder. Dertil kommer, at arrangementerne tiltrak flere forskel-
lige målgrupper, herunder børnefamilier, som ellers kun deltager i borgermøder i meget
begrænset omfang.
Erfaringen viser, at det har en positiv effekt på deltagerantallet, når kommunen involverer
sig aktivt i planlægningen og markedsføringen af arrangementet. Det skal også fremhæ-
ves, at stadig flere kommuner udsender invitation til borgerne via e-Boks, og dette har
også en positiv effekt på deltagerantallet.
Det er i øvrigt væsentligt at tilføje, at et højt deltagerantal ikke nødvendigvis er ensbety-
dende med stor effekt. Arrangementer med få deltagere giver nogle andre muligheder for
at gå i dialog med deltagerne.
Tilslutning til arrangementerne
Ser man på alle arrangementerne sammenlagt, har der i gennemsnit været ca. 55 delta-
gere per arrangement.
Deltagerantallet varierer fra arrangement til arrangement, men det gennemsnitlige del-
tagerantal har gennem hele perioden ligget langt over det fastsatte mål på 35 deltagere
per arrangement, som det fremgår af tabel 1. Det gennemsnitlige deltagerantal i 2019
er relativt lavt sammenlignet med tidligere år. Det skyldes især, at deltagerantallet på de
arrangementer, vi gennemførte i samarbejde med Danmark for Målene, var en del lavere
end forventet.
2016
Deltagere
Arrangementer
Deltagere per
arrangement i
gennemsnit
943
14
67
2017
2.282
39
59
2018
3.240
55
59
2019
borgermøder
Deltagerne
Konsortiet har i hele perioden lagt stor vægt på at segmentere deltagerne præcist i
forhold til de forskellige mødetemaer. Det gør vi både for at optimere den potentielle
energibesparelse og sikre højest mulig relevans for deltagerne.
Med udgangspunkt i BBR og energimærkedatabasen har vi – afhængigt af mødete-
maet – trukket adresselister med borgere, som har oliefyr, dårligt energimærke eller ejer
et sommerhus. Borgerne modtager herefter en invitation i e-Boks med kommunen som
afsender. På den måde bliver det muligt at målrette invitationerne meget præcist i for-
hold til en relevant målgruppe.
Undtagelsen er ‘Bliv din egen energirådgiver’, hvor målgruppen er lidt bredere defineret,
men også i dette tilfælde udsendes der invitation via e-Boks.
Deltagerne i borgermøderne er generelt veletablerede borgere med overskud i hverdagen
også økonomisk. Hovedparten er ældre og har ofte boet i det samme hus i mange år.
Der er gjort forsøg på at tiltrække yngre deltagere, f.eks. i samarbejde med Sønderborg
Kommune, som har gennemført et borgermøde målrettet til nye boligejere. I Lolland
Kommune har vi deltaget i arrangementer målrettet nye tilflyttere til kommunen, og her
er deltagerne også yngre end den gennemsnitlige borgermødedeltager.
I forhold til de åbne arrangementer uden tilmelding har vi ingen mulighed for at seg-
mentere deltagerne. Fordelen ved denne type arrangement er, at vi har mulighed for at
komme i dialog med og skabe interesse hos målgrupper, som kun i begrænset omfang
deltager i regulære borgermøder, især børnefamilier.
2019
GGT
Samlet Samlet
eksl.
GGT
8.882
155
53
9.896
180
55
2.417
47
51
1.014
25
41
Tabel 1:
Antal gennemførte arrangementer og deltagerantal i hele perioden 2016-2019.
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 6
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0007.png
Tilfredshed med arrangementerne
Der er i forbindelse med alle arrangementer blevet uddelt evalueringskort, hvor delta-
gerne kan afkrydse, hvor tilfredse de er med den rådgivning og information, de har mod-
taget. På evalueringskortet kan de også angive kontaktoplysninger.
Der er i alt 599 deltagere, som har udfyldt evalueringskortets spørgsmål, hvilket svarer til
en svarprocent på ca. 7 %.
Generelt har deltagernes evaluering af arrangementerne været særdeles god. 94 %
angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning, de har modtaget på
arrangementerne. Kun 2 % giver udtryk for, at de er mindre tilfredse.
94 % ligger en del over den oprindelige målsætning om, at 80 % skulle være tilfredse eller
meget tilfredse.
Undersøgelse af arrangementernes
effekt
For at vurdere effekten af arrangementerne er der gennemført en kvantitativ undersø-
gelse blandt deltagerne på arrangementerne. Undersøgelsen fokuserer på de konkrete
resultater af indsatsen, herunder realiserede energibesparelser og om borgerne har flyttet
sig nærmere en energirenovering.
Metoden for dataindsamlingen er beskrevet nedenfor. Herefter følger de væsentligste
resultater for undersøgelsen.
Metode
Der er gennemført en digital spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagere, som har
angivet kontaktoplysninger, dvs. mailadresse, enten i forbindelse med tilmelding til mødet
eller på evalueringskortet.
Figur 2:
Borgernes tilfredshed med arrangementet
2016-2019.
60
50
40
30
20
10
0
Slet ikke
tilfreds
Mindre
tilfreds
Hverken
eller
Tilfreds
Meget
tilfreds
Det er vores erfaring, at det tager tid for private boligejere at beslutte, planlægge og gen-
nemføre energirenoveringsprojekter. Derfor bliver borgerne først kontaktet 6-12 måneder
efter det aktuelle arrangement blev afholdt. Det betyder, at undersøgelsen kun omfatter
arrangementer, som er gennemført indtil marts 2019.
På arrangementerne inden for undersøgelsens tidshorisont er der estimeret et deltagertal
på 7.600 personer. Der er i hele perioden indhentet 207 besparelser på spørgeskemaun-
dersøgelsen, som danner grundlaget for den efterfølgende analyse.
I undersøgelsen evalueres på de to overordnede arrangementstyper: Borgermøder og
Åbne arrangementer.
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 7
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0008.png
Opbygning og indhold af spørgeskema
Spørgsmålene i undersøgelsen kan kategoriseres i tre overordnede blokke:
Generelle informationer
Indeholder generelle spørgsmål om husstandens sammensætning, herunder antal voksne
og børn og boligens størrelse. Vi spørger også, om vedkommende har deltaget i mødet
sammen med sin ægtefælle eller samlever. Alle deltagere får desuden spørgsmål om,
hvor de finder inspiration om energibespareler i hjemmet, og om de har benyttet sig af
SparEnergi.dk eller mail- og telefonrådgivningen efter arrangementet.
Ejerbolig
I denne sektion handler det om nuværende varmeform, om varmeformen er udskiftet
siden arrangementet, og om der er gennemført energirenoverende tiltag som udskiftning
af vinduer og lignende. Der bliver også spurgt til de faktorer, som enten motiverer eller
fungerer som en barriere i forhold til energirenovering.
Sommerhus
Her tager spørgsmålene udgangspunkt i de samme temaer som under Ejerbolig blot med
udgangspunkt i sommerhuset.
Hele spørgeskemaundersøgelsen er vedlagt i bilag 8, hvor alle spørgsmål i undersøgelsen
fremgår.
I ekstrapoleringen kan man opstille to mulige resultater af undersøgelsen:
1. Et resultat hvor vi antager, at samtlige mødedeltagere opfører sig ligesom
respondenterne. Det vil sige en
100 % ekstrapolering.
2. Et resultat hvor vi korrigerer for to sandsynlige fejlkilder: Dels husstande
som er dobbeltrepræsenteret på møderne, og dels en svag positiv bias hos
respondenterne. Det vil sige en tendens til, at de adspurgte vælger at svare, netop
fordi de har noget at fortælle.
I forhold til dobbeltrepræsentation har undersøgelsen fra 2019 vist, at ca. 40
% deltager sammen med en ægtefælle eller samlever. Det betyder, at 20 % af
deltagerne skal trækkes fra i ekstrapoleringen.
I forhold til den positive bias har konsortiet vurderet, at den udgør ca. 5 %.
I resultatet, hvor der korrigeres for fejlkilder, arbejder vi således med en
75 %
ekstrapolering.
På baggrund af ovenstående er det konsortiets vurdering, at resultatet med en
75 %
ekstrapolering er det mest retvisende.
Det er derfor dette resultat, vi tager udgangs-
punkt i, når de samlede besparelser på energi og CO
2
skal beregnes.
Dataanalyse og beregninger
På baggrund af de informationer, der er indsamlet i spørgeskemaet, beregner vi en ener-
gibesparelse for borgernes energirenoveringstiltag. Beregningerne er baseret på en række
rumlige antagelser om boligen som f.eks. vinduesandel og rumhøjde samt en række vur-
deringer af den opnåede energibesparelse ved det konkrete tiltag.
Som grundlag for vurderingerne er benyttet Energistyrelsens Standardværdikatalog,
som er udarbejdet i forlængelse af energiselskabernes energispareindsats og angiver en
række gennemsnitsbetragtninger for vurdering af energibesparelser ved en række energi-
besparende tiltag (svk.teknologisk.dk). Beregning af CO
2
-besparelserne er baseret på
kildemateriale fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (www.byggeriogenergi.dk).
Alle forudsætninger for beregningerne er angivet i bilag 1.
Ekstrapolering af undersøgelsens resultater
Formålet med undersøgelsen er at kvantificere de opnåede energi- og CO
2
-besparelser
for den samlede indsats. Eftersom vi ikke har talt med samtlige deltagere, kræver det, at
vi ekstrapolerer ud fra undersøgelsens resultater.
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 8
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0009.png
Effektundersøgelsens resultater
Sådan læser du tabellen:
Nedenfor er angivet, hvor mange respondenter der har gennemført eller overvejet at gennemføre forskellige energirenoveringstiltag
i hele perioden. Tallene omfatter alle arrangementer, dvs. både borgermøder og åbne arrangementer.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at respondenterne har mulighed for at svare, at de både har overvejet og realiseret et bestemt tiltag på listen.
De to kolonner “Realiseret” og “Overvejet” kan derfor ikke umiddelbart lægges sammen og give et “Samlet” resultat.
Resultater - samlet
Antal
I alt (varmeform + renoveringstiltag)
74
Realiseret
%
37 %
Antal
136
Overvejet
%
65 %
Antal
142
Samlet
%
68 %
Resultater - detaljeret
Udskiftet varmeform
Energirenovering af:
Vinduer og døre
Ydervægge og facade
Tag og loft
Gulv og kælder
Belysning
Ventilation
Realiseret
Antal
31
%
15 %
Antal
87
Overvejet
%
42 %
Antal
97
Samlet
%
55 %
26
8
16
2
21
0
12 %
4%
8%
1%
10 %
0%
36
11
24
9
21
6
17 %
5%
11 %
4%
10 %
3%
58
19
38
11
40
6
28 %
9%
18 %
5%
19 %
3%
Tabel 2:
Oversigt over realiserede og potentielle energirenoveringstiltag blandt undersøgelsens respondenter
Det er værd at fremhæve, at 55 % af samtlige respondenter enten har udskiftet eller
overvejet at udskifte deres varmeform efter arrangementet. Dette tal skal ses i lyset
af, at respondenterne også omfatter deltagere i borgermøder om energimærker og
sommerhuse, hvor udskiftning af varmekilde ikke altid er relevant.
Kigger man udelukkende på deltagere med oliefyr, viser det sig, at 22 % har skiftet til en
anden varmekilde, mens 65 % overvejer det.
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 9
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0010.png
Af energirenoveringstiltag, der ikke omhandler varmeform, kan blandt andet peges
på udskiftning af vinduer og døre, hvor hele 28 % af undersøgelsens respondenter har
udskiftet eller overvejer at udskifte efter arrangementet.
Ser man på samtlige typer af energirenoverende tiltag listet i tabellen ovenfor, har 65
% af de adspurgte overvejet et eller flere energirenoverende tiltag siden arrangementet.
I alt har hele 37 % af respondenterne realiseret et eller flere energirenoverende tiltag
efter arrangementet. Det betyder, at der blandt respondenterne er 68 %, der har enten
overvejet eller realiseret et eller flere energirenoverende tiltag efter arrangementet.
Undersøgelsen viser, at borgerne typisk overvejer at gennemføre mere end ét tiltag per
husstand. I gennemsnit har de, der har gennemført energirenoverende tiltag, gennemført
1,4 tiltag efter arrangementet. De respondenter, som overvejer, har kigget på 1,5 tiltag i
gennemsnit.
Realiserede og potentielle besparelser
Med udgangspunkt i ovenstående resultater har vi beregnet de realiserede og potentielle
besparelser hos deltagerne for både energi og CO
2
.
Figur 3 viser, at der blandt de 207 respondenter er blevet gennemført energibesparende
tiltag 6-12 måneder efter mødet svarende til 761 MWh, hvilket svarer til en reduktion i
CO
2
-udledningen på 185 ton.
Figur 3 viser også potentielle besparelser. Med potentielle besparelser mener vi projekter,
som respondenten overvejer at igangsætte, men endnu ikke har gennemført. Figuren
viser således, at deltagerne overvejer energibesparende projekter i et omfang, som er ca.
dobbelt så stort som de allerede realiserede besparelser. I forhold til målsætningen om
at flytte borgerne i en beslutningsproces er de potentielle besparelser også et positivt
resultat af indsatsen.
Figur 4 viser, at den gennemsnitlige energibesparelse for alle respondenter er på ca. 3.700
kWh. Eftersom det kun er 37 % af respondenterne, som har gennemført energibesparende
tiltag 6-12 måneder efter mødet, er gennemsnittet for denne gruppe på knap 10.000
kWh. Sammenligner man det med en typisk families totale energiforbrug på ca. 22.500
kWh pr. år, bliver det tydeligt, at der er tale om projekter, der i væsentlig grad reducerer
energiforbruget i boligen.
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 10
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0011.png
Ekstrapolering af resultater
For at kunne sige noget om effekten af den samlede indsats, er det nødvendigt at
ekstrapolere undersøgelsens resultater, som beskrevet i afsnittet om metoden ovenfor. Vi
gennemfører en ekstrapolering på 75 % og korrigerer på den måde for husstande, som
er dobbeltrepræsenterede på møderne og en svag positiv bias hos dem, som svarer på
spørgeskemaet.
Tabel 3 giver en oversigt over realiserede og potentielle besparelser med en 75 %
ekstrapolering til alle de ca. 7.600 deltagere inden for undersøgelsens tidsramme.
Figur 5:
Realiserede og potentielle besparelser fordelt på
mødetyper. Deltagere i åbne arrangementer udgør kun 6 %
Figur
i alt 207 besvarelser. Datagrundlaget er således
af de
5:
Realiserede og potentielle besparelser fordelt
meget
mødetyper.
de to arrangementstyper.
forskelligt for
10.000
9.000
8.000
7.000
[kWh/respondent]
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Borgermøder
Realiserede tiltag
Energibesparelser (MWh)
Reduceret CO
2
(ton)
Potentielle tiltag
Energibesparelser (MWh)
Reduceret CO
2
(ton)
75 % ekstrapolering
20.740
5.098
49.503
12.168
Åbne
Messer
arrangementer
Samlet
Tabel 3:
Oversigt over realiserede og potentielle besparelser med en 75 % ekstrapolering
til alle de ca. 7.600 deltagere inden for undersøgelsens tidsramme.
På baggrund af ovenstående kan vi konkludere, at indsatsen er med til at flytte borgerne i
en rigtig retning, som medfører konkrete energibesparelser og reduktion i CO
2
-udledning.
Potentielle
Realiserede
Energibesparelser fordelt på mødetype
Det kan også være relevant at kigge på, hvordan energibesparelserne fordeler sig på de
to mødetyper: Borgermøder og åbne arrangementer. Figur 5 viser, at borgermøder er
mere effektive til at fremme energibesparelser i forhold til de åbne arrangementer. Denne
konstatering harmonerer fint med, at borgermøderne er mere målrettede både i forhold
til segmentering og tematisk indhold.
Motivation og barrierer
Som en del af undersøgelsen har vi spurgt ind til, hvilke faktorer der motiverer borgerne
til at energirenovere deres bolig. Det skal understreges, at respondenterne har haft
mulighed for at svare bekræftende til flere faktorer, så vi på den måde får et mere
fyldestgørende billede.
Ikke overraskende angiver 49 %, at den langsigtede besparelse motiverer dem, mens 22
% er motiveret af kortsigtede besparelser.
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 11
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0012.png
Figur 6:
Motivationsfaktorer for at gennemføre energirenoverende
tiltag blandt undersøgelsens respondenter.
Respondenterne har kunnet angive flere faktorer.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
lig
en
alg
U
en afh
er æn
gi g
pr ig
is he
ud d
Be
vi af
sp
kl
ar
ing
el
se
rp
å
la
ng
Be
sp
si
gt
ar
el
se
rp
å
ko
rt
si
g
t
in
de
kl
im
a
M
ilj
hu
s
ø
ig
ts
in
yt
bo
Figur 7:
Barrierer for at gennemføre energirenoverende tiltag
blandt undersøgelsens respondenter
Respondenterne har kunnet angive flere faktorer.
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Ø
ko
no
til
m
ba
i-
ge
fo
be
rs
Bo
ta
to
lig
lin
ri
en
gs
nv
tid
es
er
te
al
rin
le
re
in
g
ve
de
st
en
er
er
in
gi
g
M
re
an
no
M
gl
ve
en
an
re
de
gl
t
en
til
U
de
ov
sk
er
ud
M
tid
sk
an
so
ue
gl
rd
lig
en
ni
ng
t-
de
Bo
er
m
til
ri
an
tr
ny
o
gl
til
th
er
op
us
in
M
st
fo
an
ill
rm
ed
M
gl
at
en
an
e
io
be
de
gl
n
re
en
uv
gn
de
M
ild
in
an
tr
ig
ge
ov
gl
r
æ
en
dg
rd
de
iv
ig
ni
æ
e
ng
te
st
et
st
s/
ik
gu
ve
id
d
Sv
e
æ
sn
rt
in
at
ge
fo
rn
rs
e
til
bu
d
An
de
t
la
m
tid
af
ik
rin
g
og
m
fo
rt
Ko
Fr
em
tid
ss
Fr
e
Bo
r
37 % bekræfter, at fremtidssikring af boligen motiverer, mens 41 % svarer, at miljøet
motiverer. Endelig angiver 28 %, at komfort og indeklima har betydning. Tilsammen
giver det en indikation af, at det ikke kun er kontante besparelser, som betyder noget. De
såkaldte ”non-energy benefits” kan også være en væsentlig motivationsfaktor for den
enkelte boligejer.
Viegand Maagøe
Fo
r
Den dominerende barriere for energirenovering er økonomiske faktorer. Også her har
respondenterne mulighed for at svare i flere kategorier. 45 % angiver, at investeringen
er for stor, mens 24 % svarer, at tilbagebetalingstiden er for lang. Resultaterne indikerer,
at økonomiske barrierer og viden om muligheder for at overkomme dem fortsat er
væsentlige faktorer, der skal arbejdes med for at øge effekten af den samlede indsats.
ng
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 12
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0013.png
Brugen af SparEnergi.dk
I undersøgelsen har vi også spurgt til respondenternes brug af SparEnergi.dk, når de har
deltaget i et arrangement. Dette punkt er medtaget, fordi det giver et interessant indblik i
afledte effekter af indsatsen og potentialet for at sammentænke flere initiativer.
Adspurgt har ca.
40 %
brugt hjemmesiden i forlængelse af arrangementet, hvilket
indikerer, at der er et tydeligt potentiale for at skabe en tydelig sammenhæng mellem
indholdet på borgermøderne og på SparEnergi.dk. Dette arbejde foregår allerede, men
kan eventuelt systematiseres yderligere.
borgernes synspunkt.
De fire kommuner har et forskelligt erfaringsgrundlag med Middelfart og Næstved/
Roskilde som de mest erfarne, mens Vordingborg og Sønderborg har gennemført relativt
færre borgermøder.
Det skal understreges, at ingen af de fire kommuner har lavet systematisk opfølgning på
møderne, og derfor er nedenstående udelukkende baseret på oplevede erfaringer. Der
findes ingen specifikke data, som kan supplere dette udgangspunkt.
Indledende dialog og planlægning af arrangementer
I forhold til det praktiske fremhæver flere kommuner den store fleksibilitet som noget
meget positivt. SparEnergi.dk er fleksible med mulige datoer, mødets tematiske indhold,
omfang og geografiske placering. Kommunerne oplever på den måde, at de har
haft indflydelse på tilrettelæggelsen, og at der har været stor imødekommenhed fra
Energistyrelsens rådgivningstjeneste i forhold til kommunernes behov.
Kommunerne har særligt haft et ønske om at sætte fokus på oliefyr, og de fleste
borgermøder er blevet gennemført i mindre bysamfund og landsbyer, hvor der stadig er
mange oliefyr. Dertil kommer, at kommunerne også har haft et ønske om at rydde op
i mange fejlagtige registreringer i BBR angående varmekilde. Alle kommunerne giver
udtryk for, at tilbuddet om gratis borgermøder sammen med SparEnergi.dk en oplagt
måde at komme i gang på. En enkelt kommune gav udtryk for, at der kan være en mulig
konflikt med private udbydere af tilsvarende formidlingsydelser, som kommunen tidligere
har betalt for at lave borgermøder.
Ingen af de fire kommuner har haft problemer med at få tilstrækkeligt med deltagere,
og generelt har det vist sig, at invitationer via e-Boks er den mest effektive måde at
komme ud til borgerne. Der er også blevet arbejdet med annoncering i ugeaviser og via
kommunernes egne sociale medier, men det bliver opfattet som mindre forpligtende,
og det er sværere at ramme den helt rigtige målgruppe. Flere har brugt BBR som
udgangspunkt, f.eks. trukket en liste med oliefyrsejere og brugt denne som udgangspunkt
for en invitationsliste.
Erfaringer fra kommuner
Et godt samarbejde med kommunerne er afgørende for at få succes med
borgermøderne. Det gælder både i forhold til at sammensætte et relevant program
og i forhold til at invitere de rigtige målgrupper. Det giver desuden arrangementerne
stor troværdighed over for borgerne, når kommunerne inviterer i samarbejde med
Energistyrelsen.
Vi har interviewet fire kommuner om deres oplevelse af arrangementerne. Interviewene
blev gennemført i december 2018 som telefoninterview med udgangspunkt i en
spørgeguide. Spørgeguide og sammenfatning af interviews findes i bilag 2-6.
Vi har interviewet følgende kommunale profiler:
• Morten Westergaard, Middelfart Kommune
• Lene Sternsdorf, Sønderborg Kommune
• Karsten Kolle, Vordingborg Kommune
• Søren Magnussen, Næstved Kommune (tidligere ansat i Roskilde Kommune, hvor
han også har afholdt borgermøder sammen med SparEnergi.dk)
I de fire interviews har vi spurgt ind til den samlede proces og bedt om feedback
på kommunens oplevelse både før, under og efter mødet. Der har været fokus på
samarbejdet med SparEnergi.dk, borgernes interesse for at deltage, det faglige niveau
og den praktiske afvikling samt ikke mindst den oplevede effekt både fra kommunens og
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 13
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0014.png
Uvildig rådgivning og dialog i fokus
Alle kommunerne fremhæver Energistyrelsens store troværdighed og uafhængighed
som en meget væsentlig faktor i afviklingen. Mange borgere er bekymrede for at skulle
udsættes for en sælger, og derfor er den lødige og objektive tilgang vigtig, når det handler
om at fremme borgernes interesse og nysgerrighed. SparEnergi.dk pådutter ikke borgerne
en bestemt løsning, men fremlægger mulighederne og taler om både fordele og ulemper
ved forskellige løsninger.
De udsendte konsulenter fra SparEnergi.dk bliver generelt beskrevet som velforberedte
og velkvalificerede. Der er stor åbenhed over for at tilpasse budskabet til situationen
og tilhørernes vidensniveau, gentage væsentlige pointer og gå i dialog med borgerne -
også selvom der kan være tale om ”ukurante personligheder”, som en af kommunerne
udtrykker det. Det er også positivt, at konsulenterne ikke har travlt med at komme ud ad
døren efter mødet, men gerne bliver hængende og tager de opfølgende spørgsmål.
Netop dialogen fremhæves flere gange som det absolut vigtigste element i
borgermøderne. Her kan man få vendt nogle store spørgsmål om økonomi, livssituation,
håb og forventninger til fremtiden. Ofte er valget af en ny varmekilde ikke bare et
spørgsmål om teknik eller økonomi, men hænger sammen med og påvirker borgernes
samlede livssituation.
Kommunerne hører også fra borgerne, at det er positivt, at kommunen ”endelig
interesserer sig for os herude på landet”. Ude i de mindre bysamfund oplever man
kommunen som mindre tilgængelig, og de fleste har oplevet serviceforringelser af
forskellig slags. Derfor er et tilbud som dette en oplagt mulighed for at vise, at kommunen
ikke har glemt landdistrikterne.
snuptag både et mere korrekt datagrundlag i BBR og ’udfaset’ en lang række oliefyr til
glæde for kommunes CO
2
-regnskab.
Borgermøderne giver kommunerne en anledning til at komme i dialog med borgerne om
et vigtigt emne, som det ellers kan være svært at italesætte over for borgerne uden at
fremstå belærende eller kontrollerende. Borgermøderne giver mulighed for nærvær og for
at komme i øjenhøjde med borgerne.
De adspurgte repræsentanter for kommunerne mener alle, at borgermøder virker, og
giver udtryk for, at de meget gerne vil fortsætte indsatsen. De giver også entydigt udtryk
for, at borgerne helt sikkert bliver inspireret og får hævet vidensniveauet. Deltagerne
tager mange foldere og pjecer og ofte kommer borgerne op og takker for en rigtig god
aften og fortæller, at nu er de blevet klogere og kan tage en beslutning.
Og så betyder det som sagt også noget, at man har mulighed for at ”udlicitere” det
faglige og det administrative. Både fordi troværdigheden er høj, men også fordi det
simpelthen gør livet nemmere for kommunerne. ”Det er nudging for kommuner”, som en
af kommunerne udtrykker det.
Se bilag 7 for udvalgte citater fra de 4 kommuner.
Andre resultater hos kommunerne
Den måde, kommunerne lettest kan spore indsatsens effekt, er ændringer i BBR. Det kan
dog tage lang tid fra borgermøde til konvertering af oliefyr og registrering i BBR, og derfor
kan denne effekt endnu ikke ses. Det kan dog være relevant at medtage i en effektmåling
i slutningen af 2019, hvor vi vil kunne samle op på arrangementerne i 2016-2018.
Vi har imidlertid afdækket en anden positiv sidegevinst ved indsatsen: Mange kommuner
har oplevet, at rigtig mange borgere, som allerede har konverteret deres oliefyr, men
glemt at registrere det i BBR, har gjort det efter at have modtaget invitationen til
borgermøde. Det betyder, at indsatsen har været med til at øge datakvaliteten og gøre
data – som kommunerne bl.a. bruger i deres klimaregnskab - mere retvisende.
Opfølgning og afledte effekter
Der er som sagt ingen af kommunerne, der har gennemført systematisk opfølgning over
for borgerne. I Middelfart har man lavet nogle få stikprøver, og det har givet positive
tilbagemeldinger, men det er ikke tilstrækkeligt til at konkludere noget entydigt om effekt.
I Vordingborg har de holdt øje med BBR-opdateringer, og her kunne man se konkrete
resultater allerede, inden mødet var gennemført; mange borgere, som var blevet
inviteret til borgermøde om udskiftning af oliefyr, vendte tilbage og korrigerede deres
BBR-oplysninger med en anden opvarmningsform. På den måde fik kommunen med et
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 14
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 278: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og afrapportering af energirådgivning til private husstande
2182175_0015.png
Konklusion
Der er i alt afholdt 180 borgermøder og åbne arrangementer fordelt på 76 kommuner.
Der har været en fin tilslutning til arrangementerne med en gennemsnitlig deltagelse på
55 personer. Borgerne har generelt udvist stor tilfredshed med arrangementerne, og hele
94 % har givet udtryk for at være
tilfredse
eller
meget tilfredse
med arrangementet.
Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse med efterfølgende dataanalyse for at
få en indikation af, hvilken effekt arrangementerne har blandt deltagerne. Undersøgelsen
omfatter i alt 207 respondenter ud af en samlet deltagerskare på 7.600 inden for
undersøgelsens tidsramme.
Effektundersøgelsens resultater viser, at 37 % af respondenterne har realiseret et eller
flere energibesparende tiltag 6-12 måneder efter arrangementet. Dertil kommer, at 65 %
af respondenterne har overvejet et eller flere energirenoverende tiltag efter deltagelse i et
arrangement.
Den samlede indsats er estimeret til en energibesparelse på ca. 20.000 MWh. Hvis vi
også regner på de tiltag, som borgerne har overvejet at gennemføre, men endnu ikke
gennemført, giver det en potentiel besparelse på yderligere knap 50.000 MWh.
Undersøgelsen viser desuden, at de respondenter, som har gennemført energibesparende
tiltag, i gennemsnit gennemfører 1,4 tiltag per deltager. De respondenter, som overvejer,
har kigget på 1,5 tiltag i gennemsnit.
Alle fire interviewede kommuner fremhæver SparEnergi.dk’s/Energistyrelsens
troværdighed og uafhængighed som en meget væsentlig faktor i den succesfulde
afvikling af arrangementerne.
Derudover oplever kommunerne en positiv sidegevinst ved indsatsen: Der er blevet ryddet
op i mange af de fejlagtige BBR-registreringer vedrørende varmekilde. Det betyder, at
indsatsen har været med til at øge datakvaliteten og gøre data – som kommunerne bl.a.
bruger i deres klimaregnskab – mere retvisende.
På baggrund af ovenstående kan vi konkludere, at indsatsen er med til at flytte
borgerne i en rigtig retning, som medfører konkrete energibesparelser og reduktion i
CO
2
-udledning.
Viegand Maagøe
Borgerarrangementer i samarbejde med kommunerne 2016 – 2019 · Effekt og evaluering · Side 15