Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 277
Offentligt
2181692_0001.png
Smart Cities Accelerator 2016 - 2020
Lovgivningsmæssige forhold:
Rammevilkår og barrierer for energiforsyning og udvikling af smarte
energiløsninger i Danmark og Sverige
Peter Pagh og Flemming G. Nielsen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet
Carl Dalhammar, Lunds Universitet, IIIEE
Januar 2020
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0002.png
Smart Cities Accelerator 2016 – 2020. Lovgivning
Indhold:
•
Smart Cities Accelerator om lovgivningsmæssige forhold
•
Fremtidens klima- og energipolitiske løsninger
•
EU
regulering i klima- og energipolitikken
•
Fælles udfordringer i den grønne omstilling for
Norden
•
Rammer og udfordringer for energiforsyning og grøn omstilling i
Danmark
•
Rammer for energimarknader, energiforsyning og grøn omstilling
i
Sverige
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0003.png
Smart Cities Accelerator – lovgivningsmæssige forhold
•
Projektet Smart Cities Accelerator (SCA) løber fra 2016 til 2020. SCA samler 19 parter på tværs af
Øresund, hvor DTU, Københavns og Lunds Universitet er repræsenteret i projektet ved 10 forskellige
institutter. Desuden deltager kommuner og energiselskaber.
•
Formålet med Smart Cities Accelerator er at fremme en øget andel af vedvarende energi.
•
Dette gøres ved at udvikle intelligente værktøjer til en smart integration af bæredygtige løsningsmodeller
i og mellem energisystemerne og udnyttelse af data, indsigt i borgernes adfærd, lovgivning og læring,
som i et samspil mellem byer, universiteter og førende internationale virksomheder gør det muligt at
skabe en effektiv og klimavenlig kobling mellem vand-, vind-, gas og solenergi.
•
På den regulatoriske side identificeres rammer for energiforsyning på svensk og dansk side i samarbejde
med de deltagende parter og øvrige aktører fra energisektoren, for herved at kunne afdække de juridiske
barrierer og mangler, der findes i regelsystemerne på begge sider af Øresund for at fremme en øget
anvendelse af vedvarende energi og bæredygtige løsninger.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0004.png
Fremtidens klima- og energipolitiske løsninger
•
Bæredygtige løsninger bør virke lokalt og være
anvendelige globalt.
•
De mest
omkostningseffektive løsninger
bør prioriteres højest.
•
Den grønne omstilling kræver betydelige investeringer – og
nytænkning
af hele klima- og energiområdet.
•
Der er behov for
klare og langsigtede rammer,
som aktørerne kan planlægge efter.
•
Der er generelt
stigende opbakning
fra befolkningen og erhvervslivet til initiativer til at undgå
konsekvenser af klimaforandringer.
•
Samtidig er der betydelig
modstand mod
vindmøller på land, højspændingsledninger og andre
dominerende
energianlæg,
som der skal tages højde for.
•
De økonomiske konsekvenser af den grønne omstilling har
fordelingsmæssige konsekvenser,
som der
skal også skal tages højde for.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0005.png
Fremtidens energipolitiske løsninger
•
Fremtidens løsninger bør baseres på energipolitikkens tre ben og samtidig integrere de
enkelte sektorer og systemer i større grad.
•
Den mest optimale og omkostningseffektive omstilling af energisystemet sker ved en
kombination af
•
Energieffektivisering.
Den billigste energi er den, som ikke er nødvendig at
producere. Der er et betydeligt potentiale for mere effektiv energiudnyttelse.
•
Vedvarende energi.
Et fremtidigt energisystem skal baseres på vedvarende energi -
primært vind- og solenergi, som er stærkt fluktuerende energikilder. Vedvarende
energi er nu billigere end energi fra kul, olie og naturgas.
•
Smart energisystem.
Et fremtidigt energisystem med øget grad af elektrificering,
som er databaseret og fleksibelt både på produktions- og forbrugssiden.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0006.png
EU regulering i klima- og energipolitikken
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0007.png
EU regulering i klima- og energipolitikken
•
Energi har en central position i EU, som det var tilfældet i begyndelsen af det
europæiske samarbejde med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab i 1951 og Det Europæiske Atomenergifællesskab i 1957.
•
Det energipolitiske samarbejde i EU bygger i dag på
tre grundpiller:
•
Forsyningssikkerhed
•
Konkurrencedygtighed
•
Bæredygtighed
•
Det Europæiske Råd vedtog i 2007 handlingsplanen ”En energipolitik for Europa”.
Handlingsplanen var et første skridt mod at øge forsyningssikkerheden i Europa,
sikre de europæiske økonomiers konkurrenceevne og bekæmpe
klimaforandringerne.
•
En lang række direktiver og forordninger skal sikre, at disse målsætninger (-20%
CO2, 20% VE, 20% EE) opnås frem mod 2020.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0008.png
EU’s energiunion og klimaet
EU har i 2014 vedtaget en
strategi for energiunionen
med fem
dimensioner. Ifølge de nye regler om energiunionen skal EU-landene
udarbejde integrerede nationale energi- og klimaplaner, som dækker
disse
fem dimensioner
for perioden 2021 til 2030:
•
•
•
•
•
Sikring af energiforsyningen
Udvidelse af det indre energimarked
Forbedring af energieffektiviteten
Mindskelse af emissioner og dekarbonisering af økonomien
Støtte til forskning og innovation
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0009.png
EU’s klima- og energipolitik 2014 - frem mod 2030
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0010.png
EU’s klima- og energipolitik – nye målsætninger
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0011.png
EU’s klima- og energipolitik frem mod 2050
EU-Kommissionen spillede i 2018 ud med
visionen om
klimaneutralitet i 2050.
Europa-Parlamentet bakkede efterfølgende
op om forslaget, men et flertal af
medlemslandene blokerede for det på
topmødet i marts 2019.
Den 20. juni 2019 drøftede EU’s stats- og
regeringschefer på ny målet om
klimaneutralitet i 2050. Der var øget
tilslutning, men ikke nødvendigt flertal til en
vedtagelse.
Den nye EU-Kommission præsenterede den
11. december 2019
”The European Green
Deal”
med en strategi for et klimaneutralt
EU i 2050 og EU som en global leder.
Konkrete initiativer bliver fremlagt i løbet af
2020.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0012.png
Fælles udfordringer i den
grønne omstilling for Norden
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0013.png
Fælles udfordringer i den grønne omstilling for Norden
•
De
fem nordiske lande
– Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige – har nogle af de mest
ambitiøse energi- og
klimapolitikker
i verden. Til trods for det, vil opnåelsen af Paris Aftalens klimavision om at holde den globale
temperaturstigning under to grader
kræve radikale forandringer.
Vigtigt at samarbejde og lære af hinanden.
•
Nordic Energy Technology Perspective 2016
(NETP) præsenterer en detaljeret scenarie-baseret analyse af, hvordan
de nordiske lande kan opnå et næsten karbon neutralt energisystem i 2050.
•
NETP 2016 peger på fire nøgle-områder, hvor handling er nødvendig:
•
Styrke
incitamenter
til investeringer og innovation i teknologier og services, som
øger fleksibiliteten
i det
nordiske energi system.
•
Booste nordisk og europæisk
samarbejde
omkring
net-infrastruktur
og
elmarkeder.
•
Tage skridt til at sikre langsigtet
konkurrencedygtighed
for nordisk industri samtidig med reduktion i proces-
relaterede emissioner.
•
Handle hurtigt med at accelerere
transportens dekarbonisering
ved anvendelse af afprøvede og testede
redskaber.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0014.png
Budskaber fra Nordisk Energiforskning 2019
•
De nordiske lande er kommet langt
og er begunstiget med betydelige vedvarende energi-ressourcer, men der er
behov for at gå længere. Vi har de fleste af redskaberne, men der er
stadig lang vej.
•
Transport-sektoren
er den største udfordring, når det kommer til dekarbonisering af det nordiske energi system.
•
Elektrificering
og fortsat udvikling af fluktuerende vedvarende energi som
vind- og solenergi
er sandsynligvis nøglen i
den grønne omstilling af energi systemet. El er sandsynligvis den mest afgørende faktor i den grønne omstilling af
transportsektoren. Lagring, fleksibilitet og effektivitet samt carbon capture and storage (CCS) er indsatsområderne.
•
De begrænsede
biomasse-ressourcer
bør re-allokeres til sektorer, hvor de giver størst værdi for energisystemet.
Frem for afbrænding af biomasse til opvarmning af vand bør biomasse anvendes til høj kvalitets biobrændstof til
tung transport, industri og kemisk sektor.
•
Energieffektivisering
er forudsætningen for opnåelse af dekarbonisering sammen med smartere styring af forsyning
og efterspørgsel. Afgifter, frivillige aftaler, minimums standarder, mærkning og støtte til forskning, udvikling og
demonstration har haft virkning og vil fortsat have betydning.
•
Byerne
forventes at levere nødvendig momentum i den grønne omstilling.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0015.png
Energifællesskaber kan levere VE og fleksibilitet
•
I et energifællesskab vil man kunne
producere, lagre, forbruge og sælge vedvarende energi.
I SCA-
projektet arbejdes med flere lokalt forankrede projekter med energifællesskaber.
•
I landsbyen
Simris
ved Simrishamn har E.ON etableret et lokalt energifællesskab.
•
I
Nordhavn
ønsker Copenhagen International School – med solceller på facaden - at indgå i et
energifællesskab med beboerne i Nordhavn, så overskydende solcellestrøm kan forbruges lokalt.
•
I
Sydhavnen
i København arbejdes på at etablere energifællesskaber i flere boligforeninger. En
kolonihaveforening og et erhvervsområde vil også kunne indgå.
•
Den
nuværende regulering
giver elnetselskaberne monopol på at eje og drive det lokale elnet, så det er
ikke muligt at skabe energifællesskaber.
Udover lovgivningsmæssige er der kommercielle barrierer.
•
EU
har i 2018 og 2019 vedtaget
direktiver,
der skal skabe et gunstigt regelsæt for energifællesskaber.
Direktiverne skal implementeres i national lovgivning i 2020/21.
Vigtigt at ny lovgivning er ambitiøs.
•
Det er en stor udfordring at organisere og etablere sådanne energifællesskaber. Håndbog er udarbejdet.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0016.png
Sikring af elforsyningssikkerhed i Danmark og Sverige
•
Det nordiske elmarked er et
effektivt regionalt samarbejde,
hvor de nordiske Transmissions- og Systemoperatører
samarbejder tæt, og hvor der er stærke elforbindelser mellem landene og landsdelene.
•
Samarbejdet kan yderligere forstærkes, har SCA-samarbejdet vist.
•
I
Malmö
er der
el-effektmangel.
Lokalt undersøges løsninger. Men effektmangel bør ikke være et lokalt anliggende.
•
Det är
Svenska Kraftnäts uppfatning
att det i dag
inte finns en tillräckligt samstämmig bild av rollfördelingen och
ansvaret på elmarknaden
för att en god leveranssäkerhet ska kunna säkras på lång sikt. Detta
behöver göres
tydligare,
siger Svenska Kraftnät.
•
I Danmark er elforsyningsloven i 2018 blev ændret for at sikre et fortsat højt niveau for elforsyningssikkerhed.
Energiministeren skal fastsætte niveauet for forsyningssikkerhed, og Energinet skal udarbejde en årlig redegørelse
om elforsyningssikkerheden. Energinet har ansvaret for elforsyningssikkerheden.
•
Den danske lovgivning og ansvarsfordeling kan måske være til inspiration for Sverige.
•
Havmølleparken ved Kriegers Flak var oprindelig et fælles svensk, tysk og dansk projekt, men Sverige trak sig. Kunne
det medvirke til at sikre forsyningssikkerheden i Sydsverige at genoverveje svensk deltagelse i Kriegers Flak?
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0017.png
Øvrige nødvendige rammebetingelser
•
•
•
Etablering af større energianlæg
kræver tilladelser efter plan- og miljølovgivningen og
inddragelse af lokalbefolkningen.
Udnyttelse af grundvand, sø- og havnevand
kræver godkendelser efter
miljølovgivningen.
EU Forordning om databeskyttelse
stiller nye og øgede krav til behandling af data.
Anvendelse af data er afgørende for udvikling af nye smarte løsninger i den grønne
omstilling.
Lavtemperatur fjernvarme
fører til for lav temperatur i brugsvandet i forhold til
udvikling af legionella bakterier. Løsningen er at koble elpatron eller eldreven
varmepumpe på brugsvandet for at øge temperaturen.
Smart Cities Accelerator (SCA)
•
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0018.png
Rammer og udfordringer for
energiforsyning og grøn omstilling i
Danmark
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0019.png
Rammer og udfordringer for energiforsyning og grøn omstilling i Danmark
•
•
Energieffektivisering.
Stort potentiale for effektiviseringer. Behov for ny omkostningseffektiv, markedsorienteret
energispareindsats rettet mod bygninger, apparater og erhvervsliv.
Energiforsyning.
Regulering opdelt på el-, gas- og varmeselskaber. Behov for fortsat tilpasning/fremtidssikring af lovgivningen.
•
•
•
•
Elmarkedet. Opgaver vedrørende offentlige forpligtelser og kommercielle aktiviteter i elforsyningen er blevet adskilt.
Elforsyning. Omstilling fra fossile brændsler til biomasse, vindkraft og solceller skaber behov for ny regulering.
Fjernvarme. Behovet for tæt regulering af fjernvarmen med fokus på kraftvarme og tilslutning har ændret sig.
Smarte energiløsninger.
Øget elektrificering kræver øget og smartere samspil mellem energiformerne.
•
•
•
Varmepumper. Varmepumper i fjernvarmeforsyningen og i boliger bidrager til grøn omstilling og fleksibilitet.
Elbiler. Benzin- og dieselbiler skal udfases og erstattes af bl.a. elbiler. Elbiler bidrager også til fleksibilitet i elsystemet.
Energifællesskaber kan øge andelen af vedvarende energi og bidrage til fleksibilitet. EU-direktiver og ny lovgivning.
•
Tværgående regulering
•
•
Klima- og energiafgifter. Afgiftssystemet er komplekst. Nedsættelsen af elafgiften vigtig for incitamenter til varmepumper.
Tariffer for el og varme. Med udrulning af smarte målere er der grundlag og behov for nye tariffer, der fremmer fleksibilitet.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0020.png
Ny regering i Danmark 2019
og aftale om ambitiøs og bindende klimalov
•
Den nye regering aftalte (juni 2019) med sit parlamentariske flertal, at der skal føres en bæredygtig politik, hvor
Danmark igen
tager lederskab for den grønne omstilling,
hæver ambitionerne for klima, miljø og natur markant og som sikrer, at Danmark lever
op til Paris-aftalen.
Regeringen aftalte at gennemføre en
klimalov med bindende delmål
og langsigtede mål om reduktion af drivhusgasser, herunder
reduktion
i 2030 med
70 %
i forhold til niveauet i 1990 og med årlig opfølgning på målene. Det skal sammenholdes med, at
drivhusgasserne i perioden 1990 til 2018 er reduceret med 35 %.
Regeringen har i december 2019 indgået en
bred aftale om indholdet af en klimalov.
Klimaloven skal gøre klimamålet på 70 % i
2030 til dansk lov og sikre, at Danmark tager lederskab for den grønne omstilling, hæver ambitionerne for klimaet og inspirere hele
verden til klimahandling.
I loven skal indskrives en
mekanisme for fastsættelsen af delmål.
Hvert femte år skal fastsættes klimamål med et tiårigt perspektiv.
Delmålene skal sættes under hensyntagen til rammerne i Parisaftalen, den klimavidenskabelige udvikling, det langsigtede mål om
klimaneutralitet i senest 2050, med 1,5 graders målsætningen for øje og efter inddragelse af Klimarådet.
Regeringen skal mindst hvert femte år – første gang i 2020 - udarbejde en
klimahandlingsplan
med et tiårigt perspektiv.
I klimahandlingsplanen i 2020 skal indgå
sektorstrategier og indikatorer
for sektorer som landbrug, transport, energi, byggeri og
industri. Klimahandlingsplanen skal endvidere indeholde tiltag målrettet
inddragelse af borgere, erhvervsliv og civilsamfund.
•
•
•
•
•
•
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0021.png
Energieffektiviseringer i Danmark – behov for ny energispareindsats
•
Der er
stort potentiale
for at fremme energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger ved at
bruge data
om bygninger og deres energiforbrug
på en ny og mere smart måde. Brug for
nemmere adgang til finansiering og
håndværkere.
Dansk Fjernvarme har fint initiativ om
Grøn varme
til boliger med gas- eller oliefyr. One-stop shop.
•
Besparelserne kommer ikke af sig selv. Tyskland, Holland, Belgien og Sverige har indført incitamentsordninger for
bygningsrenovering, som overgår, hvad vi har i Danmark.
•
Regeringen har igangsat initiativet
”Energieffektive og intelligente bygninger”,
som har til formål at fremme
energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger ved at bruge data om bygninger og deres energiforbrug.
Som led heri er en række analyser og forsøg sat i gang af Energistyrelsen.
•
Energispareindsatsen skal nytænkes,
så ordningen gøres omkostningseffektiv, og ansvaret rykkes fra
energiselskaberne til en eller flere uafhængige aktører. Energieffektiviseringsindsatsen i bygninger bør differentieres,
så tiltag fremover rettes mod de dele af bygningsmassen, hvor effekten er størst i et langsigtet perspektiv.
•
I SCA-projektet arbejder
DTU
med at udvikle metoder til at foretage en
energiklassifikation af bygninger
under brug
af hyppige måleraflæsninger. Øget brug af data er et vigtig redskab til at øge energieffektiviseringer.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0022.png
Vedvarende energi i Danmark – behov for ny regulering
•
Reguleringen
af energisystemet har været
baseret på fortidens energisystem,
hvor elektricitet blev
produceret på termiske kraftværker med afbrænding af et brændsel (olie, kul, naturgas eller biomasse). I
dette system var det effektivt at producere både el og varme i samproduktion. Energiafgifterne og
reguleringen af varmeforsyningen har været baseret på dette, men er under forandring.
•
Fremtidens energisystem
er baseret på
vedvarende energi
– biomasse, vind- og solenergi. Biomassen
anvendes i traditionelle kraftvarmeværker. Øget anvendelse af vind- og solenergi stiller krav om en helt
anden regulering.
•
I forhold til fremtidens energisystem er
beskatningen af el for høj.
Elvarmeafgiften er på vej nedad.
•
Reguleringen af varmeforsyningen blokerer for overgang til vedvarende energi
i områder, der i dag er
forsynet med kraftvarme. I Energiaftalen fra 2018 er aftaleparterne enige om at modernisere
varmesektor, så både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger
om fremtidige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme. Der peges på
positive erfaringer fra Sverige, hvor prisdannelsen på fjernvarmen er fri. Der er også risiko ved at fjerne
tilslutningspligt og sikkerhed for store, langsigtede investeringer.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0023.png
Elafgiften i Danmark for høj og problematisk
•
Energiafgifter
er lagt på de
fossile brændsler
– kul, olie og naturgas. Biomasse er afgiftsfritaget.
•
Elproduktion er fritaget for energiafgifter. I stedet er pålagt en
elafgift,
der historisk blev fastsat ud fra, at
elektricitet blev fremstillet af brændsel med en virkningsgrad på ca. 40 %.
•
Elafgiften blev differentieret med en særlig,
lavere sats for elvarme,
der (omregnet med virkningsgraden
på 40 %) skulle svare til brændselsafgifterne. Skete for at kunne fortsætte med en høj elafgift.
•
Elektricitet fremstilles i stigende grad ved vindkraft med virkningsgrad på 100 %. Elvarmeafgiften er
besluttet nedsat for at afspejle dette.
Elvarmeafgiften nedsættes
fra 30,7 øre/kWh til 15,5 øre/kWh fra
2021. Den
alm. elafgift lempes
fra 88,4 øre/kWh, så den i 2025 vil udgøre 77,4 øre/kWh.
•
Det er
problematisk,
at:
•
den
alm. elafgift
fortsat vil være høj og
modvirker fleksibilitet,
når der er brug for øget
elektrificering,
•
elvarmeafgiften
opgøres af elforbrug udover 4.000 kWh i elopvarmede huse, herunder i
sommerhuse. I en smart verden burde elvarmeforbruget kunne måles.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0024.png
Regler forhindrer solceller på kommunale bygninger i DK
•
En række kommuner har tidligere opsat
solceller på kommunale bygninger
for at dække eget forbrug.
•
Siden 2013 har det været et krav, at kommunale solcelleanlæg skal
placeres i et særligt selskab.
•
Når elproduktionen fra solceller placeres i særligt selskab, skal elproduktionen sælges til nettet, og der er
ikke længere en fordel
ved at have solceller på kommunale ejendomme.
•
Det betyder, at mange solcelleanlæg på kommunale bygninger er
pillet ned igen.
•
Reglen om placering i særligt selskab opretholdes for solcelleanlæg for at begrænse
provenutabet
for
staten. Problemet ligger i, at elafgiften er alt for høj.
•
Det er en
oplagt barriere for udbredelsen af vedvarende energi.
•
Statslige, regionale eller private virksomheder må godt
sætte solcelleanlæg op og selv benytte energien
produceret af solcelleanlægget – og dermed spare elafgift.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0025.png
Regulering af varmeforsyningen i DK hindrer VE
•
Varmeforsyningsloven har til formål at fremme
samproduktion af varme og elektricitet
mest muligt.
•
Projektbekendtgørelsen siger, at kommunen kun kan godkende produktionsanlæg indrettet som
kraftvarmeanlæg. Der kan dog godkendes et varmeproducerende anlæg, hvis dette er
samfundsøkonomisk mere fordelagtigt. Hvis fjernvarmenettet forsynes fra et centralt kraftvarmeanlæg,
kan kommunen kun godkende kraftvarmeanlæg.
•
Disse
regler blokerer for en øget udbygning med VE,
især i centrale kraftvarmeområder som f.eks.
Hovedstadsområdet. Kraftvarmeproduktion er ikke længere optimalt, når vind og sol er energikilde. Også
problematisk, at der lægges mest vægt på samfundsøkonomi og ikke vægter CO2-reduktion højt.
•
I
Høje Taastrup
kommune er givet dispensation efter projektbekendtgørelsen til at etablere en
varmepumpe
til samtidig at sænke grundvandet i et område.
•
I
Københavns kommune
er der givet dispensation efter projektbekendtgørelsen til at etablere en
varmepumpe
til at anvende havnevand som varmekilde.
•
Der er
brug for
generelt at
revidere reglerne om varmeforsyning.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0026.png
Udfordringer med øget andel vedvarende energi i DK
•
Teknisk er det en
udfordring at indpasse stigende mængder fluktuerende vind- og solenergi.
Det kræver
forstærkning af el-nettet og øget fleksibilitet i produktion og forbrug.
•
Økonomisk
er det en
udfordring
at udfase de fossile brændsler, der giver et betydeligt afgiftsprovenu.
Tilsvarende er det en udfordring at gå fra benzin- og dieselbiler, der både bidrager med høje
registreringsafgifter og brændstofs-afgifter.
•
Klimaindsatsen har øget
folkelig opbakning.
Ved Folketingsvalget i juni 2019 var klima højt på
dagsordenen blandt vælgerne.
•
Samtidig er der
øget modstand
mod opførelse af vindmøller på land og nær kysten og mod nye
biogasanlæg. NIMBY effekten.
•
Det stiller øgede krav til
tidlig borgerinddragelse
og øgede
lokale incitamenter
som f.eks. medejerskab
og økonomisk kompensation som med de grønne ordninger for vindmøller. Ny politisk aftale fra 2019
giver øgede incitamenter til nabo-accept.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0027.png
Smart energi i Danmark
•
I et
smart energisystem
optimeres energieffektivisering og anvendelse af vedvarende energi.
•
Øget andel af
fluktuerende vind- og solenergi
stiller krav om en
øget og fleksibel anvendelse
af el i f.eks.
varmepumper og elbiler.
•
Øget fleksibilitet kan også opnås ved
Power-to-X
- ved at omdanne vindmøllestrøm til andre
energiformer, f.eks. til brint, der kan bruges som brændstof i biler.
•
Fremtidens regulering bør derfor indeholde de rette
incitamenter
til anvendelse af
varmepumper
og
elbiler
og fremme af andre
innovative energiløsninger.
•
Elafgiften
på opvarmning har været
for høj
og hindret anvendelse af varmepumper.
Tarifferne
på el bør
indrettes til de nye fleksible energisystemer.
•
Afgiften på
overskudsvarme
hindrer en udnyttelse af potentialet for overskudsvarme.
•
Incitamenterne
til anskaffelse af
elbiler
er ikke tilstrækkelig. I Sverige og især Norge er tilvæksten af
elbiler væsentlig højere end i Danmark.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0028.png
Sammenfatning af udfordringer i Danmark
•
Reguleringen
er opdelt på el-, gas- og varmeselskaber. Behov for stærkere tænkning på tværs af forsyningsformer og
sektorer og tilpasning/fremtidssikring af lovgivningen.
•
Energispareindsatsen
skal nytænkes, så ordningen gøres
omkostningseffektiv,
og ansvaret rykkes fra
energiselskaberne til en eller flere uafhængige aktører.
Data
er til rådighed og skal udnyttes bedre. Behov for
lettere
adgang
til at gennemføre og finansiere energieffektiviseringer og omlægninger til vedvarende energi.
•
Reguleringen af
varmeforsyningen
blokerer for overgang til vedvarende energi i områder, der i dag er forsynet med
kraftvarme.
Projektbekendtgørelsen
fokuserer på samfundsøkonomi og vægter CO2-reduktioner for lidt. Beskatning
af
overskudsvarme
hindrer udnyttelse.
•
Beskatningen af el
er for høj og hindrer fleksibilitet og øget integration af vindmølle- og solenergi. Også behov for
nye
tariffer,
der fremmer fleksibilitet.
•
Regler forhindrer
solceller
på
kommunale ejendomme
- en oplagt barriere for udbredelsen af vedvarende energi.
•
Energifællesskaber.
Vigtig at ny lovgivning skaber de rette legale og kommercielle muligheder for energifællesskaber
baseret på omkostningsægte principper.
•
Fremtidens regulering bør indeholde de
rette incitamenter
til anvendelse af varmepumper og elbiler og fremme af
andre
innovative energiløsninger,
herunder Power-to-X.
•
Vindmølle- og solcelleparker
og andre vedvarende energianlæg på land stiller øgede krav til
tidlig borgerinddragelse
og øgede lokale incitamenter som f.eks. medejerskab og økonomisk kompensation.
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0029.png
Rammer for energimarknader,
energiforsyning og grøn omstilling i
Sverige
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0030.png
Rammer for energimarknader, energiforsyning og grøn
omstilling i Sverige
Klimatpolitiskt ramverk – från mål till åtgärder?
Gröna certifikat – investeringar vindkraft, småskaling vattenkraft och biomassa
Flera stödsystem för solel i hushåll
Elektrifiering – men elbrist i Malmö- och Stockholmsregionerna!
Bussar, färjor m m ska gå på el!
Utredning om minska hinder för utbyggnad av elnätet
Hybrit: från kol till väte i tung industri?
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0031.png
Rammer for energimarknader, energiforsyning og grøn
omstilling i Sverige – forskning inom SCA
Samla in användardata i fjärrvärmenät
- beakta EU:s dataskyddsförordning: regler för insamlande och behandling av data
- beakta bl a regler om sekretess
Kommuners satsning på solceller i egna byggbeståndet
- oklara mandat kring vem i kommunen som ska besluta om detta
- rimliga avkastningskrav? Bjuda in privata aktörer?
- mindre attraktivt för kommuner att investera än för hushåll, bl a pga skatteregler
Balansering av elnätet vid effektbrist
- Ett problem är att man (troligen) bara kan erbjuda kunder ett förstklassigt elavtal,
eller vägra avtal – inte erbjuda avtal som kräver ‘backup’
- inte attraktivt investera i energilagring, bl a pga regler om ‘unbundling’
Smart Cities Accelerator (SCA)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 277: Henvendelse af 27/4-20 fra DTU om det EU-støttede projekt 'Smart Cities Accelerator' ifm. grøn omstilling
2181692_0032.png
Smart Cities Accelerator (SCA)