KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 276
Offentligt

anbefalinger

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Klimapartnerskabet for

Fødevare– og Landbrugssektoren

Formand Jais Valeur

Group CEO i Danish Crown

Allan Christiansen

CEO Lantmännen Schulstad

Anders

Bering

Vice President Corporate

Affairs Carlsberg

Anders Jeppesen Jensen

COO/General Manager Daka

Anne Lawaetz Arhnung

Adm. direktør

Landbrug & Fødevarer

Annemarie Meisling

Senior Director Chr. Hansen

Bo Jellesmark Thorsen

Institutleder og professor

Københavns Universitet

Carsten Hänel

CEO Orkla Foods Danmark

Christine Nellemann

Institutdirektør Danmarks

Tekniske Universitet

Ejnar Schultz

Direktør SEGES

Hanne Søndergaard

CMO Arla Foods

Helle Borup Friberg

Adm. direktør Økologisk

Landsforening

Iben Krog Rasmussen

Direktør Tænketanken Frej

Jan Søndergaard

Direktør Dansk Skovforening

Jesper Pagh

Koncerndirektør,

husdyrernæring DLG

Jørgen E. Olesen

Institutleder og professor

Aarhus Universitet

Jørgen Hald Christensen

Adm. direktør Mejeriforeningen

Leif Nielsen

Branchedirektør DI Fødevarer

Lotte Engbæk Larsen

Markedschef Dansk Erhverv

Niels Dalsgaard

Formand Dansk Akvakultur

Niels Hald

Direktør Bryggeriforeningen

Ole Green

CEO Agrointelli

Ole Hvelplund

Adm. direktør Nature Energy

Ole Wehlast

Forbundsformand

Fødevareforbundet NNF

Peter Kaae Holm

Gruppeformand

Den Grønne Gruppe 3F

Selina Juul

Bestyrelsesformand og stifter Stop

Spild Af Mad

Søren Møgelvang Nielsen

Koncernledelsen Danish Agro

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Vi kan nå en 62 procent reduktion i 2030 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Sektoren er selv godt i gang med klimaomstilling . . . . . . . . .10

Derfor de 24 anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

Klimapartnerskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Anbefalingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

Landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Akvakultur og skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

Forarbejdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Samfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28

Forskning og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32

Lovende forskning i gang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34

Forskningsinitiativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36

Landbrugets fonde bidrager til innovation. . . . . . . . . . . . . . . . . .39

Sektorens økonomiske bidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Vi opfordrer regeringen

og Folketinget til at sætte

yderligere turbo på forsk-

ningen, der rummer kimen

til nye eksporteventyr med

store job- og indtjenings-

muligheder for Danmark

som grønt foregangsland.

Jais Valeur

Group CEO i Danish Crown og formand for Klimapartner-

skabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Forord

Hvis politikerne skaber de rette rammevilkår, vil sektoren

kunne sænke klimabelastningen med 62 procent.

Danmarks klimabelastning skal skæres ned med 70 pro-

cent i 2030. Regeringen har sat et ambitiøst politisk mål.

Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

tager handsken op og vil kunne levere et markant bidrag:

Vi kommer med 22 anbefalinger, der – hvis politikerne

skaber de rette rammevilkår – vil kunne sænke sektorens

klimabelastning med hele 62 procent. Sammen med

rådgivningsfirmaet COWI har vi regnet anbefalingerne

grundigt igennem.

Lægger vi fire lovende forskningsprojekter oveni, vil

partnerskabet kunne levere hele 72 procent. Der forskes

allerede intensivt i sektoren; forskning med enorme klima-

mæssige perspektiver – ikke blot for Danmark, men også

globalt. Ligesom vi er sikre på, at nye forskningsideer vil

trænge sig positivt på i årene frem mod 2030.

Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at sætte

yderligere turbo på forskningen, der rummer kimen til nye

eksporteventyr med store job- og indtjeningsmuligheder

for Danmark som grønt foregangsland. Vi har således,

udover de 22 anbefalinger, to anbefalinger inden for

forskning og innovation.

Med anbefalingerne vil sektoren kunne levere de grønne

byggesten til en markant klimaomstilling af energi- og

transportsektoren herhjemme.

Klimaudfordringen er global: Den danske fødevare-, land-

brugs-, akvakultur- og skovsektor vil gå forrest i den globa-

le kamp for bæredygtige fødevarer og levere know-how

og teknologi til hele verden. Vi skal være et grønt fyrtårn og

vise vejen. Vores klimapartnerskab ser bæredygtighed

som vejen til en stor, stærk og sammenhængende sektor

i fremtiden og som fundamentet for, at vi også i 2030 og

2050 vil leve op til forbrugernes forventninger.

Visionen for klimapartnerskabet er klar: Den danske

fødevare- og landbrugssektor skal udvikles og bidrage

til en grøn omstilling i verden, hvor folkesundhed, vækst

og bæredygtighed går hånd i hånd. Danmark skal have

en bæredygtig fødevareproduktion, og vi vil sælge vores

produkter, viden og grønne teknologier.

Danmark skal nå de nationale mål uden at skubbe

aktiviteter ud af landet. Vi skal sammen skabe en reel,

grøn omstilling af vores samfund samtidig med, at

Danmark arbejder internationalt i blandt andet FN og

EU for at reducere de globale udledninger og arbejder

med at udvikle flere grønne, danske løsninger, som vi

kan eksportere til resten af verden. Vores anbefalinger

afspejler netop den balance.

Det vil ikke være i klimaets interesse at mindske fødevare-

produktionen i Danmark og overlade produktionen til lan-

de, der er mindre effektive end os. Det gavner ikke klimaet,

hvis nationale tiltag rettet mod den danske fødevare- og

landbrugssektor medfører en øget produktion i andre

lande eller øget import fra lande, der producerer mindre

klimaeffektivt.

Partnerskabet er gået til opgaven med det udgangspunkt,

at vi på samme tid skal gøre Danmark og danskerne rigere

– og verden mere bæredygtig. Hvis vi skal nå en reduktion

fra sektoren på 62 procent, vil det kræve store klimainveste-

ringer. Det vil kræve en samlet investering på 25,6 mia. kr. i

perioden 2021-2030, og Danmark skal som samfund være

klar til at prioritere sådanne investeringer.

Jais Valeur

Group CEO i Danish Crown og formand for Klimapartner-

skabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

Vi kan nå en

62 procent

reduktion i 2030

Det kræver politisk opbakning til vores anbefalinger.

Klimaforandringer, stigende pres på

naturressourcerne og behovet for at

brødføde en global befolkning på

10 mia. mennesker i 2050 er blandt

vor tids største udfordringer. Vi skal

tage vare på klima, miljø og natur,

og derfor er der brug for nye, inno-

vative løsninger, så vi kan producere

og forbruge bæredygtigt.

Partnerskabet for fødevare- og land-

brugssektoren har et klart mål om:

— at fødevare- og landbrugssek-

toren i samspil med samfundet

er med til at gøre Danmark til et

foregangsland

— at levere de produkter, teknologier

og løsninger, som ikke kun kan blive

svaret på den danske klimaud-

ledning, men som også kan

inspirere og vise vejen globalt

— fortsat at udvikle og øge den klima-

effektive produktion i Danmark,

hvor alle led i kæden er ”best in

class” internationalt

— at sektorens klimaeffektive og

grønne førerposition leverer stor

værdi i form af beskæftigelse,

indkomst og eksportindtægt til

gavn for hele Danmark

— at den grønne omstilling af sektoren

er et konkurrenceparameter, som

leder til nye forretningsområder

— at vise vejen i forhold til forbrug,

kost og madspild.

Klimapartnerskabet har arbejdet

intensivt på at løse en både svær

og vigtig opgave: At udvikle konkrete

forslag til regeringen om, hvilke ind-

satser der vil kunne bidrage til at nå

målet om at reducere Danmarks CO2-

udledning med 70 procent i 2030.

Hvis regeringen og Folketinget følger

vores 22 anbefalinger, vil klimapart-

nerskabet kunne reducere sektorens

udledninger med ikke færre end

62 procent i 2030 eller 12,6 mio. ton.

Den reduktion svarer til intet mindre

end en fjerdedel af Danmarks samle-

de klimaudledning. Der er med andre

ord kolossale klimagevinster at hente

for samfundet, hvis vores anbefalin-

ger følges.

Vores analyser viser samtidig, at

Danmark gennem yderligere satsning

på forskning inden for fødevare-

området formentlig vil kunne reducere

klimabelastningen med yderligere

10 procentpoint, svarende til en

samlet gevinst på 72 procent.

Læg dertil, at fødevare-og land-

brugssektoren vil kunne levere el og

de afgørende grønne byggesten for

klimaomstillingen inden for energifor-

syning og transport: Med vedvarende

energi fra sektoren vil vi kunne nå op

på en reduktion på hele 94 procent

i 2030.

Klimatiltag inden for den kategori

tilskrives normalt energisektoren,

da Danmark følger FN’s opgørelses-

metode, men fremhæves her for at

sætte Danmarks klimaomstilling i

rette perspektiv: Bidraget vil komme

fra føde-og landbrugssektoren.

Det er partnerskabets mange

virksomheder, der er forudsætningen

for, at også den del af omstillingen

lykkes. Sektoren vil kunne udvikle og

levere de grønne kulbrinter, som er

nøglen til et fossiltfrit samfund.

Samlet set vurderer vi, at regeringen

og Folketinget ved at følge vores

forslag kan nå et meget langt stykke

mod sektorens eget mål: et klima-

neutralt erhverv i 2050. Et erhverv,

som fortsat rummer en stor og

konkurrencedygtig fødevare-, land-

brugs-, akvakultur- og skovsektor,

der leverer stor værdi til Danmark

i form af beskæftigelse, indkomst,

velfærd og eksportindtægter.

Et erhverv, der samtidig bidrager

til den globale klimaomstilling.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Samlet 2030-

effekt: 62%

37%

25%

22%

10%

Sektorens

egen reduktion

siden 1990

Gevinst af de

22 anbefalinger

Værdi af

øget forsknings-

indsats

Sektorens

bidrag til klima-

omstilling af energi-

og transportsektoren

25,6

mia. kroner

skal investeres i perioden

2021-2030

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

Sektoren er selv

godt i

gang med klimaomstilling

Arbejdet med klimaudfordringen

er og vil være en topprioritet i årene frem.

Landbrug & Fødevarer præsen-

terede i marts 2019 en ambitiøs

vision om et klimaneutralt føde-

vareerhverv i 2050. Samtidig har

en række af de store fødevare-

og forarbejdningsvirksomheder

meldt ud, at de i hele værdikæden

– herunder i flere lande – vil arbejde

for at blive klimaneutrale i 2050.

Gennem de seneste 30 år er der

i forvejen taget en stribe klima-

effektive initiativer i fødevare- og

landbrugssektoren. Innovation,

udvikling og forskning er gået

hånd i hånd. Det har foreløbig ført

til, at sektorens klimabelastning er

faldet med 25 procent siden 1990.

Drivhusgasudledningen i fødevare- og landbrugssektoren

inkl. LULUCF – dvs. udledninger og optag fra jord og skov

Mio. ton CO2e

20,5

15,4

1990

2017

Kilde: Energistyrelsen, 2019

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Case

Carlsberg

Together Towards ZERO

Carlsberg lancerede i 2017 et

bæredygtighedsprogram kaldet

Together Towards ZERO, som udtryk-

ker Carlsbergs visioner for en bedre

fremtid på et tidspunkt med alvorlige

udfordringer som klimaforandringer

og vandmangel. På klimaområdet

er ambitionen helt at eliminere virk-

somhedens kulstofaftryk på alle

bryggerierne globalt i 2030, ligesom

Carlsberg ønsker at reducere kul-

stofaftrykket i hele øllens værdikæde

med 30 procent i 2030.

Allerede i 2022 er det ambitionen at

halvere CO₂-udslippet på brygge-

rierne sammenlignet med 2015 og

udelukkende anvende elektricitet

fra vedvarende energikilder.

Carlsbergs klimamål i Together

Towards ZERO er godkendt af

Science Based Targets initiativet

og er et resultat af Carlsbergs

samarbejde med Carbon Trust,

som har analyseret CO2-udslippet

fra Carlsbergs globale aktiviteter

og virksomhedens værdikæder.

Af den seneste bæredygtigheds-

rapport for 2019 fremgår det, at

Carlsberg er lykkedes med at re-

ducere den relative CO2-udledning

på bryggerierne med 30 procent

og den absolutte udledning med

25 procent siden 2015, og i dag

er fem af Carlsbergs produktions-

steder i Europa CO2-neutrale.

Arla Foods

Ambitiøse klimamål

Arla Foods og virksomhedens knap

10.000 andelshavere i 7 lande har et

mål om at reducere Arlas samlede

CO2-udledning med 30 procent

inden 2030 sammenlignet med 2015

og arbejde hen imod netto-nulud-

ledning inden 2050. Det gælder hele

produktionskæden fra mælkepro-

duktionen på gårdene (pr. kilo mælk)

til transporten, fremstillingen på

mejerierne og emballagen.

Klimaindsatsen hos landmændene

skal blandt andet gennemføres med

et klimatjek på gårdene.

Det forventes, at implementering

af og opfølgning på klimatjek hos

landmændene i 7 lande vil drive

den nødvendige reduktion over

de næste 10 år, hvor rigtig mange

tiltag skal tages i anvendelse på de

individuelle bedrifter. Arla investerer

massivt i dette tiltag.

Landmændene har siden 1990 redu-

ceret udledningen med 23 procent

og er i dag blandt verdens mest

klimaeffektive, og resten af Arla har

siden 2005 sparet 25 procent CO2,

selvom mængden af mælk er øget.

Arla Foods CO2-udledninger pr.

kilo mælk er cirka halvdelen af det

globale gennemsnit.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Case

Økologisk Landsforening

I pagt med naturen

Økologisk Landsforening arbej-

der ud fra en målsætning om, at

økologisk landbrug skal gå foran

som eksempel på et klimaneutralt

fødevaresystem i pagt med naturen.

Foreningen vil nytænke dansk

landbrug og arbejder for en anden

balance mellem husdyr- og plante-

baseret landbrug, hvor den sunde

tallerken og landbruget er hinan-

dens spejlbillede på såvel lokalt,

regionalt, nationalt og globalt plan.

Det er en målsætning, som Økolo-

gisk Landsforening arbejder for ved

at fremhæve behovet for:

— Helhedsorienterede løsninger

hvor klimatiltag skal hænge

sammen med tiltag vedrørende

natur, miljø, dyrevelfærd og sund,

ren mad

— Høj og grundlæggende priorite-

ring af kulstofopbygning i jorden

via dyrkningssystemet, samspil

med evt. husdyrhold og valg af

afgrøder med flere vedvarende

kulturer og udvikling af et skov-

landbrug

— Pris på klimaet med obligatoriske

klimaregnskaber og et CO2-loft,

der bestemmer adgang til land-

brugsstøttekroner med stigende

betaling, jo bedre landbruget

præsterer

— Aktivering af markedskræfter

ved at tilvejebringe et grundlag

for korrekt prisdannelse, dvs.

jo højere CO2-aftryk, jo dyrere

er produktet

— Landmandens frie valg både

inden for virkemidler og ambitions-

niveau.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Derfor de

24 anbefalinger

Hvis vi skal nå målet, vil det kræve store klimainvesteringer.

Det skal Danmark som samfund være klar til at prioritere.

Partnerskabet har undersøgt og

drøftet et stort antal forslag til klima-

tiltag, som sektoren ville kunne

bidrage med for at nå den politiske

målsætning. Vi har kogt listen ind

til 22 konkrete klimatiltag, der reelt

vil kunne forbedre klimaaftrykket i

Danmark og globalt.

Partnerskabet har i udvælgelsen

lagt vægt på, at beregningerne af

klimaeffekten er solide; at de drifts-

økonomiske og samfundsøkonomiske

konsekvenser er veldokumenterede;

og at barriererne for at gennemføre

anbefalingerne er identificerede.

Vi har anvendt fem udvælgelses-

kriterier:

— Jo større klimagasreduktion,

jo bedre

— Jo større reduktion pr. omkostnings-

krone, jo bedre

— Jo større bidrag til at udvikle

erhvervet (i form af blandt andet

nye, bæredygtige produktions-

former, større energi- og omkost-

ningseffektivitet og endnu højere

fødevarekvalitet), jo bedre

— Jo større politisk gangbarhed,

jo bedre

— Jo større positiv global klimaeffekt,

jo bedre

Beregningerne er foretaget af

rådgivningsvirksomheden COWI.

Hvis regeringen, Folketinget og for-

brugerne understøtter disse tiltag

og er med til at skabe de rigtige

rammevilkår, vil sektoren kunne

bidrage med en 62 procent reduktion

sammenlignet med 1990. En væsent-

lig reduktion med andre ord.

Det er lagt til grund, at de lands-

politiske målsætninger inden for

økologi og skovrejsning efterleves.

Altså at det økologiske areal her-

hjemme skal udgøre en femtedel

af landbrugsarealet i 2030, og at

skovområder inden udgangen af det

21. århundrede skal udgøre 20-25

procent af Danmarks areal.

Samtidig ligger det os stærkt på

sinde at understrege, at fødevare-

og landbrugssektoren ikke står stille.

I årene frem mod 2030 vil der være

nye løsninger inden for forskning og

innovation, hvor vi i dag ikke har den

fornødne dokumentation, men hvor

det vil vise sig, at nye tiltag med fordel

kan supplere de 22 anbefalinger,

vi lægger frem.

Vi har derfor yderligere to anbefalin-

ger inden for forskning og innovation

og når dermed op på 24 anbefalinger.

Det er endeligt vigtigt at understrege,

at der er mulighed for alternative og

supplerende klimatiltag, som også

kan have stor effekt.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

Klimapartner-

skabet

Skovbrug

Øget skovrejsning

og skovproduktion

Primær pr

Forarbej

Samfu

Landbrug

Udtagning af de første 47.400

hektarlavbundsjorde

Yderligere udtagning af lavbundsjorde

(udover 47.400 hektar)

Reduktion af lattergasudledningen

fra brug af handels- og husdyrgødning

Hyppig udslusning af gylle

og udmugning af gødning

Gylleforsuring

Klimaoptimering af foder

Mere græs i sædskiftet til

græsproteinproduktion

Planteforædling

Avl og Genetik

Økologi

Klimatjek og handlingsplan

på bedrifterne

Øget produktion af biopolymerer

fra biomasse

Biogas fra afgasning og

avancerede biobrændstoffer

Udbredelse af vedvarende energi

til energiproduktion i landbruget

Gylletank

Forbrugere

Forskning

Husdyr

Marker

Græsarealer

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

roduktion

Forskning

— Udfordringsdrevne

forsknings-

partnerskaber

— Græsprotein

— Biokul (Skyclean)

— Biofiltre

— Stoffet ‘X’

— Innovation, udvikling og

vidensformidling

jdningen

undet

Primær produktion

Energi

Se tiltag under kategorierne

skovbrug, landbrug og akvakultur

Dambrug

Forarbejdning

Genanvendelse af vandres-

sourcer i fødevareindustrien

Grøn omstilling af forarbejd-

ningsprocesser – herunder

elektrificering og energi-

effektivisering

Erstatning af fossile res-

sourcer eller energitunge

materialer i byggeriet med træ

Samfundet

Dambrug

Akvakultur

Opdræt af muslinger

til muslingemel til

svinefoder

National kildesortering af

madaffald og øget genanven-

delse af emballageaffald

Mindskning af madspild

gennem flere indsatser

Kostsammensætning efter

kostrådene

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

Anbefalingerne

falder inden for seks

felter og favner over

et bredt spektrum:

Fra mark over hav

og skov til samfundet.

1–14

17–19

20–22

23–24

Landbrug

Akvakultur

Skovbrug

Forarbejdning

Samfundet

Forskning og udvikling

Tallene i oversigten og under de enkelte anbefalinger dækker over:

1) reduktionspotentialet i år 2030. 2) skyggeprisen, der er prisen for det enkelte tiltag opgjort

som den samfundsøkonomiske omkostning per reduceret ton CO2, for perioden 2021-2050.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Udtagning af de

første 47.400 hektar

lavbundsjorde

1.353 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: 117 kr./t

Yderligere udtagning

af lavbundsjorde*

(udover 47.400

hektar)

1.699 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: 156 kr./t

Reduktion af latter-

gas-udledningen fra

brug af handels- og

husdyrgødning

676 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: 1.682 kr./t

Hyppig udslusning af

gylle og udmugning

af gødning

173 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: 0 kr./t

Gylleforsuring

120 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: 3.388 kr./t

Klimaoptimering

af foder

140 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: 225 kr./t

Mere græs i

sædskiftet til

græsprotein-

produktion

75 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Planteforædling

* CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Avl og genetik

148 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Økologi

* CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Klimatjek og

handlingsplan

på bedrifterne

111 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Øget produktion

af biopolymerer

fra biomasse

* CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Biogas fra afgas-

ning og avancerede

biobrændstoffer

1.491 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: -123 kr./t

Udbredelse af

vedvarende energi til

energiproduktion

i landbruget

3.594 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: -442 kr./t

Opdræt af muslinger

til konsum og muslin-

gemel til svinefoder

16 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: 444 kr./t

Øget skovrejsning

og skovproduktion

1.687 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: -30 kr./t

Genanvendelse af

vandressourcer i

fødevareindustrien

46 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: -1.024 kr./t

Grøn omstilling af

forarbejdnings-

processer – herun-

der elektrificering og

energieffektivisering

409 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Erstatning af fossile

ressourcer eller

energitunge

materialer i byggeri-

et med træ

206 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: 306 kr./t

National kildesorte-

ring af madaffald og

øget genanvendelse

af emballageaffald

* CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Mindskning af

madspild gennem

flere indsatser

218 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: -49 kr./t

Kostsammen-

sætning efter

kostrådene

380 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: 4 kr./t

Forskning

2.150 ton CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Innovation, udvikling

og vidensformidling

* CO2e

reduktionspotentiale

Skyggepris: *

*Ikke kvantificeret

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

1–14:

Landbrug

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Udtagning af de første

47.400 hektar lavbundsjorde

Yderligere udtagning

af lavbundsjorde*

(udover 47.400 hektar)

Reduktion af lattergas-

udledningen fra brug af

handels- og husdyrgødning

1.353

ton

1.699

ton

676

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: 117 kr./ton

En betydelig del af sektorens drivhus-

gas-udledning kommer fra kulstofrige

lavbundsjorde. Forskere vurderer, at

det – i første omgang – vil være muligt

at omlægge/udtage 47.400 hektar fra

almindelig drift på hensigtsmæssig

vis og med stor klimagevinst til følge.

ANBEFALING

— staten og eventuelle private fonde

og andre interessenter sætter de nød-

vendige ressourcer af til at opkøbe og

omlægge og/eller erstatte jordejere

for omlægning af arealer med efter-

følgende tinglyste restriktioner

— der etableres de nødvendige

administrative setups, der kan sikre

en hurtig udtagning/omlægning af de

mest klimabelastende lavbundsjorder

— der sikres i forbindelse med udtag-

ning/omlægning et samspil i forhold

til klimatilpasninger, miljø, natur og

biodiversitet, herunder at understøtte

en forsknings- og udviklingsindsats til

at belyse disse sammenhænge, samt

samspil i forhold til at efterspørge pro-

duktion af grønne fibre til at erstatte

fossile polymerer og byggematerialer.

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: 156 kr./ton

Der er forskel på, hvor nemt og hvor

dyrt det vil være at tage kulstofrige

lavbundsjorde ud af almindelig drift.

Efter de første 47.400 hektar bliver

det sværere. Nogle af de yderligere

60.600 hektar lavbundsarealer be-

nyttes oftere til højværdi-produktion.

Derudover ligger disse arealer ofte

placeret, så de er svære at tage ud,

eksempelvis fordi de er omgivet af

anden landbrugsproduktion.

Det vil være væsentligt dyrere

at gennemføre denne fase 2, men der-

udover vil værktøjet være det samme.

ANBEFALING

— staten og eventuelle private fonde

og andre interessenter sætter de

nødvendige ressourcer af til at opkøbe

og omlægge og/eller til at erstatte

jordejere for omlægning af arealer med

efterfølgende tinglyste restriktioner

— der etableres de nødvendige

administrative setups, der kan sikre

en hurtig udtagning/omlægning af de

mest klimabelastende lavbundsjorder

— der sikres i forbindelse med udtag-

ning/omlægning et samspil i forhold

til klimatilpasninger, miljø, natur og

biodiversitet, herunder at understøtte

en forsknings- og udviklingsindsats til

at belyse disse samspil.

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: 1.682 kr./ton

Hovedkilden til landbrugets udled-

ning af lattergas er kvælstof, der

tilføres markerne med gødning eller

afgrøderester. Bruger man såkaldte

nitrifikationshæmmere i husdyr- og

handelsgødningen, kan det mindske

udledningen betragteligt.

ANBEFALING

— det afdækkes, hvordan der

skabes økonomisk grundlag for at

sætte ressourcer af til at etablere

en tilskudsordning til at dække mer-

omkostningerne forbundet med at

tilsætte nitrifikationshæmmere til

gødningen

— der iværksættes forsknings-

og udviklingsaktiviteter, som kan

føre til lavere omkostninger og/eller

andre tiltag til reduktion af latter-

gasudledningen.

*Ikke kvantificeret

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

Hyppig udslusning af gylle

og udmugning af gødning

Gylleforsuring

Klimaoptimering

af foder

173

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: 0 kr./ton

Meget peger på, at udledningen af

metan kan reduceres, hvis gyllen fra

svinestalden sluses hyppigere ud.

Kort fortalt betyder det, at gyllen fra

stalden skal ud i en gylletank en gang

om ugen – fremfor hver femte eller

sjette uge, som er almindelig praksis

i dag. SEGES og Aarhus Universitet

forsker i mulighederne. Det åbner for,

at man installerer automatisk udslus-

ning i stalde.

ANBEFALING

— der oprettes de nødvendige

tilskudsordninger under søjle 2 i EU’s

fælles landbrugspolitik til at dække

meromkostningen ved at installere

system med automatisk udslusning

af gylle og hyppig udmugning

(både ved etablering af nye stald-

anlæg, og hvis det er teknisk muligt

at installere et sådant system i nu-

værende staldanlæg)

— der iværksættes en udredning, som

vil frembringe dokumentation af reel

metanreduktion, hvor effekterne af

hyppig udslusning tænkes sammen

med tiltag til at reducere metanudled-

ninger i gyllelager.

120

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: 3.388 kr./ton

Håndteres gylle endnu bedre, kan

man reducere udledningen af metan-

og lattergas. Man kan eksempelvis

forsure gyllen med svovlsyre; en

metode, der kan bruges i både kvæg-

og grisestalde.

ANBEFALING

— der oprettes de nødvendige til-

skudsordninger under landdistrikts-

programmet, som ved etablering af

nye staldanlæg gør det økonomisk

attraktivt at vælge installation af

gylleforsuring som miljøteknologi

samt eventuelt andre klimareduce-

rende teknologier

— der bør være fokus på at forske i al-

ternativer til forsuring, især af hensyn

til arbejdsmiljø og bygningers levetid.

140

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: 225 kr./ton

Drøvtyggere som køer og får udleder

en betydelig del af sektorens drivhus-

gasser. Dyrene danner metan under

deres fordøjelse. Ændres drøvtyg-

gernes fodersammensætning, vil de

udlede mindre metan.

ANBEFALING

— det afdækkes, hvordan der skabes

økonomisk grundlag for at etablere en

tilskudsordning til at dække merom-

kostningerne forbundet med ændret

fodring eller anvendelse af tilsæt-

ningsstoffer med metanreducerende

effekt

— der iværksættes forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter, som kan føre til mere

klimaeffektive fodermidler og -systemer,

herunder tilsætningsstoffer og lokal

produktion af foder, som kan sikre

kvaliteten af fødevarerne, lavere om-

kostninger og mindre behov for tilskud.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Mere græs i sædskiftet

til græsproteinproduktion

Planteforædling

Avl og Genetik

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Hvis man bioraffinerer græs, kan

proteinfraktionen bruges til foder til

én-mavede dyr og på længere sigt

udvikles til fødevarer til mennesker.

Græs sikrer den største CO2-lagring

blandt afgrøderne og bygger meget

kulstof op i jorden.

ANBEFALING

— der igangsættes flere pilotpro-

jekter med produktion af græsprotein

samt forskning og udvikling i anven-

delse af restbiomassen til andet end

klimaoptimeret foder

— der bør være en særlig tilskuds-

ordning til hurtig udbredelse af

teknologien, fordi det har en multi-

funktionel værdi for klima, miljø,

mindre import osv.

— der forskes i klimaoptimerede

sædskifter af græs/kløver og græs/

lucerne blandinger

— at der iværksættes forsknings- og

udviklingsaktiviteter til udvikling af

pløjefri udsåningsteknikker og sæd-

skifter til mindskning af tab af kulstof

og mindre brug af energi, eksempelvis

diesel ved dyrkning.

Skyggepris: *

Danske landmænd er hurtigere til

at tage nye sorter i brug end deres

kolleger i Europa. Derfor vil man hurtigt

kunne få en gevinst ved at indføre nye,

bedre og mere klimavenlige sorter.

Der bør således fortsat satses på

planteforædling, der gør det muligt at

øge produktiviteten og kvaliteten af

planteproduktionen.

ANBEFALING

— der sikres de nødvendige rammer

og ressourcer for samspil mellem

forskning og erhvervets forædlings-

arbejde målrettet klimaoptimerede

afgrøder og nye afgrøder rettet mod

at udvikle plantebaserede produkter

rige på protein til direkte konsum

— der iværksættes forsknings- og

udviklingsaktiviteter, som kan forkorte

forædlingscyklussen

— der arbejdes for muligheden for

at anvende de nyeste forædlingstek-

nikker på europæisk plan med de

dertil foretagne risikovurderinger.

148

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Bøvser og ånde fra køer og andre

drøvtyggere bidrager væsentligt til

klimaudledningen. Man kan imidlertid

anvende dyr, der er genetisk dispo-

neret for at udlede mindre metan.

Det kan ske gennem selektion, bedre

avlsarbejde og genetisk udvikling.

ANBEFALING

— der sikres det nødvendige samspil

mellem forskning og erhvervets avls-

arbejde inden for alle husdyr.

*Ikke kvantificeret

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

Økologi

Klimatjek og handlingsplan

på bedrifterne

Øget produktion af bio-

polymerer fra biomasse

Skyggepris: *

Det nationale mål er at fordoble det

økologiske areal herhjemme frem mod

2030. Dermed vil det udgøre en fem-

tedel af det samlede landbrugsareal.

Der bør samtidig investeres i tiltag og

løsninger, der gør Danmark verdens-

førende i klimaneutral økologi.

ANBEFALING

— målrettede initiativer inden for

økologi drøftes og besluttes i for-

bindelse med udarbejdelse af den

fra regeringen forudsete økologiske

handlingsplan.

111

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Det kan få stor klimamæssig effekt,

hvis man fokuserer endnu mere på,

hvad hver bedrift udleder. Klimaregn-

skaber giver landmændene indsigt

i, hvor stor klimapåvirkningen er fra

bedriften, og hvor påvirkningen sker.

Arla Foods har lanceret et nyt klimatjek

på gårdene med omfattende vejled-

ning til knap 10.000 nordeuropæiske

andelshavere. Danish Crown arbejder

med et frivilligt og fælles certificerings-

program, hvor slagterivirksomheden

samarbejder med landmænd inden

for konventionel produktion. Økologisk

Landsforening og SEGES Økologi

Innovation arbejder sammen om klima-

værktøjet Klimalandmand. Det er er et

klimaværktøj, som er validt og opera-

tionelt – og i stand til at estimere den

enkelte bedrifts klimabelastning og

illustrere, hvordan justeringer påvirker

bedriftens klimaaftryk. Det danner der-

igennem grundlag for landmandens

beslutninger om klimatilpasning.

ANBEFALING

— staten får udarbejdet klare regler

for opgørelsesmetoder, så klima-

handlinger og resultater kan honoreres

økonomisk i en europæisk kontekst.

Skyggepris: *

Når der tales om at udfase fossile

ressourcer, fokuseres der meget på at

omstille energiforsyningen. Men lige

så vigtigt er det at omstille den pro-

duktion af materialer, der er baseret

på fossile ressourcer, herunder plast.

Land- og skovbrugets biomassepro-

duktion kan spille en afgørende rolle

og sikre den omstilling.

ANBEFALING

— der udarbejdes og handles på

en national bioøkonomistrategi,

der sætter en klar retning for, hvordan

biomasse som for eksempel afgrøder,

rest- og sidestrømme samt affald

anvendes mest klimaoptimalt og

dermed kan spille en rolle i dansk

samfundsøkonomi, herunder mulig-

heder for at substituere fossile

polymerer med biopolymerer

— der sættes midler af (for eksempel

i Innovationsfonden) til at etablere

partnerskaber med henblik på at

udvikle teknologier og forretnings-

modeller for udnyttelse af dansk

produceret biomasse til fødevare-

ingredienser og materialer, herunder

biopolymerer.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Biogas fra afgasning

og avancerede bio-

brændstoffer

Udbredelse af vedvarende

energi til energiproduktion

i landbruget

1.491

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: –123 kr./ton

Husdyrgødning og restprodukter fra

fødevareindustri, landbrug og hushold-

ninger rummer et meget stort, uudnyttet

biogas-potentiale. Det gælder ikke

alene for energiforsyningen, men også

transportsektoren. På længere sigt kan

bæredygtige og avancerede biobrænd-

stoffer spille en vigtig rolle i omstillingen

af den tunge transport, heriblandt last-

biler og fly. Det kræver klimatiltag, der

understøtter, at man udvikler og billiggør

biobrændstoffer – og dermed fremmer

markedet for disse.

ANBEFALING

— der skabes rammevilkår, der sikrer,

at biogasproduktionen øges med 20 PJ

i perioden frem til 2030 ved, at

— det gennem en certificeringsordning,

der sikrer sporbarhed, sikres, at pro-

duktionsforøgelsen alene sker ved øget

anvendelse af husdyrgødning, halm,

kløvergræs og restprodukter, der regi-

streres som affald, fordi de ikke i praksis

kan anvendes højere i affaldshierarkiet,

eksempelvis til foderproduktion

— afgiftsmæssige barrierer for anven-

delse af biogas til transport fjernes

— der afsættes ressourcer til at videre-

udvikle de nødvendige teknologier til af-

gasning af halm og sikring af returnering

af fibre (kulstof) på landbrugsarealer,

og der skabes incitamenter til, at disse

teknologier kan etableres på biogas-

anlæggene

— der oprettes et bredt sammensat

rådgivende forum under Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet med delta-

gelse af repræsentanter for sektoren,

universiteter og højere læreanstalter

samt offentlige myndigheder til at

sikre, at potentialet i dansk landbrug til

understøttelse af den grønne omstilling

inden for energi og transport udnyttes

optimalt under hensyn til VE-direktivet.

3.594

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: –442 kr./ton

Halm, husdyrgødning, energiafgrøder

som pil, restbiomasse fra fødevare-

virksomheder m.v. – sektoren kan levere

store mængder biomasse til klima-

venlig energiproduktion. Samtidig er

landbrugsarealer egnede til såvel vind-

møller som solceller. Energipriserne for

vind og sol er faldet drastisk i de senere

år, hvilket øger potentialet for endnu

mere vedvarende energi.

ANBEFALING

— etablering af solceller går fortsat

i retning af, at de er fuldt markeds-

drevne, at landbrugsjord med solceller

ikke beskattes hårdere end jord med

anden markdrift, og at der er en effektiv

planlægningsproces i kommunerne,

samt at transmissionsnettet bliver ud-

bygget, så elproduktionen kan afsættes

— der skabes gode rammevilkår for

opsætning af vindmøller på land, her-

under at der er mulighed for at erstatte

ældre vindmøller med nye mere

effektive vindmøller

— der etableres klare regler for nabo-

indsigelser ved opsætning af solceller

og vindmøller, så unødige forsinkelser

undgås

— der tilsikres gode, men ikke markeds-

forvridende rammevilkår i det omfang,

biomasse ud fra en klimabetragtning

med fordel kan anvendes til energi-

formål.

*Ikke kvantificeret

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

15-16:

Akvakultur

og skov

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Opdræt af muslinger til

konsum og muslingemel

til svinefoder

Øget skovrejsning

og skovproduktion

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: 444 kr./ton

Muslinger gavner klima, natur og bio-

diversitet. Skallerne kan blandt andet

indgå i anlægsarbejder, så det bund-

ne kulstof langtidslagres. Biomassen

kan bruges i fødevarer eller forarbej-

des til muslingemel, der kan anvendes

i svinefoder og fiskefoder.

ANBEFALING

— der oprettes en tilskudsordning

til etablering af muslingeopdræt.

1.687

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: –30 kr./ton

Danske skove har et stort klimapo-

tentiale. Danmark har i det nationale

skovprogram en målsætning om at

øge skovarealet, så skovlandskaber

dækker 20-25 procent af landet inden

udgangen af det 21. århundrede.

ANBEFALING

— staten udvider skovrejsningsord-

ningen, så der plantes 5.600 ha ny

skov årligt med et mål om at rejse

450.000 ha ny skov inden 2100

— skovrejsningsordningen tilpasses

med et hensyn om klimaoptimeret

træartsvalg, stort årligt netto kul-

stofoptag og produktion af træ til

anvendelse i træprodukter med

lang levetid.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

17-19:

Forarbejdning

Genanvendelse af vandres-

sourcer i fødevareindustrien

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: –1.024 kr./ton

Fødevarebranchen udleder over

halvdelen af den samlede mængde

spildevand i fremstillingsindustrien

herhjemme. Hvis vandforbruget redu-

ceres, kan der spares meget energi,

og klimapåvirkningen mindskes.

Genanvendes vandressourcerne,

kræver det, at der tages særlige

hensyn til hygiejne, kundepræferencer

og fødevaresikkerhed.

ANBEFALING

— der afsættes som opfølgning på

Partnerskabet om vandeffektiv i føde-

vareindustrien (DRIP) midler i regi af

Innovationsfonden til en indsats mål-

rettet klimaoptimale, vandeffektive

løsninger og branchekoder i forhold

til fødevaresikkerhed

— der etableres en oplysningsindsats

om potentialet og synergien mellem

vandgenbrug og vandbesparelser til

virksomhederne i fødevarebranchen.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Grøn omstilling af forarbejdningsprocesser

– herunder elektrificering og energieffektivisering

Erstatning af fossile

ressourcer eller energitunge

materialer i byggeriet

med træ

409

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: *

Fødevarebranchen er energitung og

står for knap 29 procent af det samlede

energiforbrug i fremstillingsindustrien.

Der er således stort klimapotentiale i en

energiomstilling. Forarbejdningsproces-

serne er dog meget forskellige for såvel

fødevarer som drikkevarer, hvilket giver

teknologiske udfordringer. Eksempelvis

skal varmepumper til industriprocesser

over 200 grader udvikles og markedsfø-

res. Det er samtidig vigtigt at understrege,

at ikke alle fødevarevirksomheder kan

omstille sig til et fleksibelt elforbrug.

ANBEFALING

— der sættes midler af til forskning og

udvikling af teknologier og løsninger,

som gør det muligt at omstille processer

med fossile energiinput. Det gælder for

eksempel varmepumper, der kan levere

varme ved mere end 200 grader, elek-

trificering af procesudstyr, power-to-x

teknologier m.m.

— der sættes midler af til demonstration

af projekter, der kan fremme den grønne

omstilling af forarbejdningsprocesser.

Det gælder for eksempel i forhold til de-

monstration af de lovende teknologier

og løsninger, der arbejdes med i forsk-

nings- og udviklingsprogrammerne, og i

forhold til demonstration og opskalering

af allerede kendte løsninger.

Det vil bl.a. være inden for power-to-x,

elektrificering samt øget og bedre

anvendelse af biomasse, herunder rest-

produkter fra industrien, til energi

— der afsættes en pulje frem mod 2030

til grøn omstilling i fødevarevirksom-

heder i forhold til energieffektivisering

(udover puljen til energibesparelser i

perioden 2021-2024, som blev aftalt

med Energiaftalen fra juni 2018)

— der afsættes en pulje til tilskud til

varmepumper i industrien, for eksempel

efter samme model som den tidligere

”Vedvarende Energi til Proces” program

— at reguleringen af elnetselskaber,

som spiller en central rolle i forhold til en

succesfuld elektrificering, skal sikre høj

forsyningssikkerhed til omkostningsef-

fektive tariffer og skal sikre, at tilslutning

af nyt og øget elforbrug foregår hurtigt,

enkelt og til omkostningseffektive priser

— at incitamenter til fleksibelt elforbrug

øges, så det samtidig sikrer, at det

ikke skader de virksomheder, der har

forarbejdningsprocesser, som ikke kan

omstilles til et fleksibelt forbrug

— der skal etableres en vidensbank

og netværk for erfaringsudveksling af

informationer i forhold til effektive og

anbefalingsværdige løsninger på den

grønne energiomstilling af forarbejd-

ningsprocesser.

206

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: 306 kr./ton

Byggebranchen bruger i udpræget

grad beton, mursten og stål i byg-

geriet, hvorimod klimavenligt træ

kun spiller en mindre rolle. Anvendes

der mere træ, vil det bidrage til at

reducere byggebranchens samlede

klimaaftryk. At træ endnu ikke har

vundet større indpas skyldes blandt

andet reglerne i brandregulativet og

bygningsreglementet, der i unødigt

omfang begrænser brugen.

ANBEFALING

— staten laver en dansk strategi

for klimavenligt træbyggeri og stiller

bindende klimakrav til materialer

gennem bygningsreglementet

— brandregulativet opdateres

med samme funktionelle krav til alle

materialer, så træ ikke diskrimineres

i forhold til stål og beton.

*Ikke kvantificeret

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

20-22:

Samfundet

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

National kildesortering af madaffald og

øget genanvendelse af emballageaffald

Mindskning af madspild

gennem flere indsatser

Skyggepris: *

Borgerne kan gavne klimaet ved at dele

husholdningsaffaldet mere op og blandt

andet separere madaffald fra det øvrige

affald. Gøres adskillelsen ensartet på

landsplan, kan det bane vejen for et stort

genanvendelsesmarked og dermed en

mindre klimabelastning. Det kræver ens-

artede sorteringsstandarder på tværs af

kommuner, hvilket er en barriere i dag.

ANBEFALING

— der indføres snarest obligatorisk

udsortering af madaffald fra hushold-

ninger, offentlige institutioner, virksom-

heders køkkener og kantiner

— der sikres en ensartet national sorte-

ring af madaffald og emballageaffald,

herunder udsortering af fødevarekar-

toner, til genanvendelse, hvilket vil sikre

større ensartede affaldsmængder, der

kan oparbejdes på anlæg i Danmark

— der ydes bred politisk opbakning til,

at erhvervslivet sætter sig i spidsen for

det kommende udvidede producentan-

svar for emballage. For eksempel ved at

etablere én fælles kollektiv ordning, der

kan løfte det praktiske ansvar for at ind-

samle og genanvende emballageaffald.

— incitamenter til at udvikle og anvende

eksempelvis bæredygtige emballager

fremmes fortsat. Det afsøges, om der

kan indføres mere tydelige incitamenter

til udvikling og anvendelse af mere bæ-

redygtige emballager, og om eksiste-

rende cirkulære indsamlingssystemer

understøttes.

218

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: –49 kr./ton

Hvis madspild var et land, ville det

være det tredjestørste i verden målt

på CO2-udledning. Madspild bør gøres

målbart, og der skal udvikles en fælles

EU-metode til at gøre madspild op i de

forskellige dele af værdikæden.

ANBEFALING

— madspild skal gøres målbart,

og der skal anvendes en fælles EU-

metode til opgørelse af madspild,

samt et nationalt reduktionsmål for

indsatsen mod madspild

— den danske regering arbejder i

EU-regi for et fælles EU reduktionsmål

for madspild som del af EU Green

Deal og Farm to Fork reformerne

— indsatsen mod madspild styrkes

gennem et stærkere fokus på forebyg-

gelse ved en bred vifte af indsatser,

eksempelvis forbedret holdbarhed,

øget forbrugeroplysning og uddannel-

se, reduceret pris på overskudsmad,

bedre planlægning og logistik m.v.

— der iværksættes en regional

eller national forsøgsordning med

mærkning, som supplerer ’bedst før’

information med ’også god efter’

— der afsættes øremærkede midler

til projekter, der forebygger og redu-

cerer madspild.

*Ikke kvantificeret

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

Kostsammensætning

efter kostrådene

380

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: 4 kr./ton

Uanset hvad vi spiser, har maden et

klimaaftryk. På nuværende tidspunkt vil

det have væsentlig betydning for klima-

et og sundheden, hvis alle danskere spi-

ser efter de officielle kostråd fra 2012.

ANBEFALING

— de kommende klimakostråd, der

anbefales fra myndighedernes side,

tager hensyn til både ernæring, tilgæn-

gelighed af fødevarer, danskernes

nuværende præferencer, samt at kosten

er økonomisk og kulturelt acceptabelt

(jævnfør FAOs definition af bæredyg-

tig kost) – og at disse klimakostråd

udarbejdes i samspil med relevante

partnere, herunder fødevareerhvervet,

som kan bidrage til den efterfølgende

udrulning af klimakostrådene

— der indføres ikke klimamærkning

på fødevarer. Klimamærkning – i så

fald det ønskes indført – skal være en

myndighedsopgave og skal gennem-

føres som en harmoniseret løsning

på EU-niveau. Det er nødvendigt med

europæiske standarder, i stedet for

danske standarder. Udgangspunktet

skal være, at forbrugerne bliver oplyst

på et gennemarbejdet og videnskabe-

ligt funderet grundlag med udgangs-

punkt i PEF-vurderinger

— der gennemføres en kampagne

omhandlende sund, velsmagende og

klimavenlig mad i Fødevarestyrelsen,

som drøftes i regi af relevante fora, for

eksempel innovationspartnerskabet for

sundere mad, hvor en række relevante

aktører er samlet. For at få det optimale

ud af kampagneressourcerne bør kam-

pagnen målrettes de danskere, der har

interesse for, men ikke allerede spiser

sundt (= tvivlerne)

— der iværksættes strukturelle tiltag

(evt. nudging) på offentlige institutioner

og på arbejdspladser, som gør den

sunde og klimavenlige kost tilgængelig

for børn og voksne uanset social klasse.

Tiltagene drøftes og valideres i samar-

bejde med relevante partnere, herunder

innovationspartnerskabet for sundere

mad, hvor en række relevante aktører

er samlet

— virksomhederne skal i takt med mar-

kedsudviklingen udvikle de produkter,

som forbrugerne efterspørger, herunder

plantebaserede produkter.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Partnerskabet vil vise

vejen i forhold til forbrug,

kost og reducering af

madspild.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

23-24:

Forskning og udvikling

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Forskning

Innovation, udvikling

og vidensformidling

2.150

ton

CO2e reduktionspotentiale

Skyggepris: *

ANBEFALING

— det er bydende nødvendigt at

etablere et antal større, flerårige og

udfordringsdrevne forskningspart-

nerskaber (grundforskning, strategisk

forskning, udvikling og demonstra-

tion), som sikrer tværfaglighed og

myndighedsinddragelse og dermed

nedbryder søjletænkning

— der sikres tilstrækkelige forsknings-

og investeringsmidler til virkemidlerne

græsprotein, biokul (SkyClean), bio-

filtre og stoffet X (foder).

Skyggepris: *

ANBEFALING

— Landbrugets promilleafgiftsfonde,

som i mange år har spillet en afgøren-

de rolle for erhvervets udvikling mod

et af verdens mest effektive og bære-

dygtige landbrug, tilføres yderligere

bevillinger, der øremærkes til nye,

innovative klimaløsninger

— lovgrundlaget for landbrugets

promille- og produktionsafgiftsfonde

fastholdes, idet systemet er interna-

tionalt unikt, da alle landmænd med-

finansierer udvikling og omstilling, og

da ny viden hurtigt omsættes i praksis

via rådgivning og vidensformidling til

den enkelte landmand.

*Ikke kvantificeret

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

Lovende forskning

i gang,

men der er behov

for nybrud

Forskningen spiller en afgørende rolle

for at løse klimaudfordringerne fra

sektoren. Der er allerede mindst fire,

lovende forskningsinitiativer i gang;

forskning, der kan skære yderligere

10 procent af sektorens klimaaftryk

i 2030. Ligesom vi er sikre på, at nye

forskningsideer og spændende

innovation vil dukke op – ikke blot

i årene frem mod 2030, men også

i tiden derefter.

Men der er også brug for organisa-

torisk nytænkning af forskningen, så

den organiseres omkring en række

udfordringsdrevne partnerskaber,

hvor både grundforskning, strategisk

forskning, udvikling og demonstration

spiller bedre sammen.

Klimaudfordringen kan ikke løses af

et enkelt universitet eller den enkelte

forskningsdisciplin, men kalder på

samarbejde på tværs af universiteter,

fagområder som naturvidenskab

og samfundsvidenskab, teknologi-

områder, brancher, virksomheder,

GTS-institutter, klynger og myn-

digheder.

Løsningerne skal desuden kædes

sammen med udfordringerne for miljø,

dyrevelfærd og biodiversitet. Derfor

anbefales det, at staten, eventuelt

sammen med private fonde og

EU-fonde, udbyder en række større,

flerårige og udfordringsdrevne

partnerskaber.

Forslagene er valgt med udgangs-

punkt i, hvor der er et reelt behov

for udvikling, hvor der er en solid

videnbase, og hvor erhvervslivet

står stærkt.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Konkret foreslås det, at der etableres forsknings-

og innovativtunge partnerskaber inden for:

Cirkulær produktion

– system-analytisk

optimering af areal,

biomasse og værdi

Den mikrobiotiske

CO2-hær

– mikrobiomer,

ingredienser og enzymer

mod udledning fra jord,

planter, produktion

og affald

Optimering af jordens

CO2-lager

– jord og

planter som CO2-lager

og opfangning af kulstof,

herunder udtagning af

kulstofrig lavbundsjord

Proteiner til en voksen-

de befolkning

– alterna-

tive og nye proteiner af

høj kvalitet

Klimaneutrale husdyr

–

avl, foder, management,

afgræsningssystemer

og stald

Ændrede kostvaner

–

forbrugeradfærd og

forbrugernes bidrag til

reducerede udledninger

Udvikling af nye plan-

tebaserede proteinrige

fødevarer

og øget

forædling af sorter mål-

rettet human konsum

Integration af træer

i landbrugsdriften

– omdannelse af det

én-dimensionelle

landbrugssystem

til skovlandbrug

Nye dyrkningssystemer

med høj C-binding og

plantebaserede produk-

ter samt et husdyrhold

med afsæt i dets særlige

funktion i økosystemet

Klimaneutral plante-

produktion, dyrknings-

systemer og plante-

forædling

med lave

udledninger af lattergas

og med klimakompen-

sation i form af reduceret

strålingsbalance og

øget kulstoflager

Klimaoptimeret føde-

vareforarbejdning

– kunstig intelligens, big

data, agil produktions-

teknologi, værdioptime-

ring af restprodukter,

nye emballagetyper og

ingredienser, reduceret

ressourceforbrug

Fossilfri verden

– bio-

brændstoffer – Power-

to-X – energilagring

Reducer spild

– fra

produktion til forbruger

(herunder fokus på

holdbarhed og friskhed)

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for

Fødevare- og Landbrugssektoren

Forsknings-

initiativer

Klimamuligheder

i biokul (SkyClean)

SkyClean er et forsknings-og ud-

viklingsinitiativ, der rummer et stort

klimapotentiale for flytrafik, men også

for landbruget. Gennem såkaldt pyro-

lyse omdannes resthalm, restfibre

fra biogas og andre restprodukter

til biokul, der lagrer kulstof i jorden.

Pyrolysegassen kan bruges til en

række formål, eksempelvis produk-

tion af bio-olie, der kan omdannes til

flydende brændstoffer som blandt

andet flybrændstof. Der efterlyses

400 mio. kroner til projektet.

Biofiltre til reduktion

af metanudslip

Biofiltre kan blive en teknologisk

og omkostningseffektiv løsning til

at reducere udledningen af metan

fra kvægstalde og overdækkede

gyllebeholdere.

Stoffet

Forskere har i mange år ledt efter

muligheder for at reducere dannelsen

af metan i køernes vom. Det har imid-

lertid været vanskeligt at finde effek-

tive midler, da metanproduktionen

er en naturlig del af omsætningen i

vommen. Nu er der potentiale for, at

forskerne kan eliminere metanen med

et nyt stof som forskerne betegner

som X. Stoffet har i reagensglasfor-

søgene reduceret metandannelsen

med helt op til 99 procent. Stoffet vil

nu blive afprøvet i forsøg med køer på

Aarhus Universitets afdeling i Foulum.

Forskning

i græsprotein

Bioraffinering af græs til højkvalitet-

sprotein rummer et stort klimapoten-

tiale. Der vurderes at være behov for

500 mio. kroner til forskning over en

femårig periode samt et tilsvarende

beløb i privatkapital.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Case

Danish Crown

Vejen til bæredygtigt kød

Danish Crown vil opbygge en positi-

on som verdens førende producent

af bæredygtigt kød. Det skal ske ved

at halvere klimaaftrykket på et kilo

grisekød inden 2030 sammenlignet

med 2005.

I 2050 er det visionen, at kød fra

Danish Crown i 2050 er produceret

klimaneutralt. Visionen om klima-

neutralitet i 2050 dækker hele værdi-

kæden og alle koncernens aktiviteter.

Allerede inden udgangen af 2019

kom 90 procent af de grise, der blev

leveret til Danish Crowns danske

slagterier, fra en landmand med

bæredygtighedscertifikat. I januar

2019 afsluttede Aarhus Universitet en

livscyklusanalyse (LCA) af, hvordan

det miljømæssige fodaftryk for grise-

og grisekødsproduktion har udviklet

sig i Danmark fra 2005 til 2016.

Analysen viser, at udledningerne af

drivhusgasser fra grisekødet er redu-

ceret med 25 procent i perioden.

Når det gælder produktionen af

dansk oksekød, forfølger Danish

Crown to spor: dels at reducere

klimatrykket, dels at arbejde for, at vi

som forbrugere forstår, at mælk og

kød hænger sammen i et cirkulært

bæredygtigt system. For at undgå

madspild skal vi have fokus på at

bruge hele dyret – fra mælk til kød

til skind.

DLF

Fra frø til bord

DLF er en global frøvirksomhed, der

forædler, producerer og afsætter frø

til landbruget, privat og professio-

nelt plænegræs, frø til sukker- og

foderroer samt frø til andre afgrøder.

Med en markedsandel på omkring

50 procent i Europa og omkring 30

procent på verdensplan inden for

foder- og plænegræs.

Det danske andelsselskab, der er

verdens største inden for græsfrø,

bruger årligt op mod en kvart mia. kr.

på forskning og udvikling.

En stor del af det beløb bliver brugt

på at arbejde med planteforædling

mod mere ressourceeffektive og

klimatolerante planter, der skal give

virksomheden yderligere vækst i

en tid med stor klimabevidsthed.

Fremtidens plantesorter vil opstå

i et tæt samspil mellem traditionel

planteforædling og forskningsbase-

rede metoder, der kan lede hurtigere

og mere målrettet frem til resultatet:

Nye, forbedrede sorter til gavn for

klimaet.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Case

Landbrug & Fødevarer

Klimavision

Landbrug & Fødevarer lancerede

i marts 2019 en vision om, at det

danske fødevareerhverv skal være

klimaneutralt senest i 2050 med

samme eller større produktion.

Med en stigende verdensbefolkning

og verdens naturressourcer under

pres står fødevareproducenter over

for store udfordringer. Man skal lære

at producere mere med mindre.

Med sin vision slog Landbrug &

Fødevarer fast, at det danske føde-

vareerhverv er parat til at løfte den

udfordring. Erhvervet vil gå forrest

og skabe de løsninger, som ikke kun

kan blive svaret på at nedbringe den

danske klimaudledning, men også

kan inspirere og vise vejen for resten

af verden. Dermed kan man levere

de klimaeffektive produkter og

den teknologi og know-how, der

virkelig vil kunne gøre en afgørende

global forskel.

De danske landmænd har arbejdet

i årtier på at øge deres effektivitet

og reducere produktionens miljø-

og klimabelastning. Siden 1990 har

dansk landbrug reduceret udlednin-

gen af klimagasser med 16 procent

samtidig med, at produktionen

er steget med 31 procent, og der

udvikles hele tiden nye og bedre

metoder til at producere fødevarer.

Det danske fødevareerhverv har

dermed gode forudsætninger for at

vise vejen til at producere klimaneu-

trale fødevarer.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Landbrugets fonde

bidrager til innovation

Et veletableret samarbejde i hele

innovationskæden fra universiteter

og GTS-institutter til private videns-

institutioner, virksomheder, rådgiv-

ningssystem og primærproducenter

er afgørende for at løse klimaudfor-

dringerne for landbrugs- og føde-

varesektoren.

Der gennemføres allerede en lang

række innovative klimaaktiviteter, hvor

blandt andre universiteter, landbru-

gets vidensinstitutioner og primær-

producenterne samarbejder om at

omsætte forskningsresultater til løs-

ninger, der både virker for det enkelte

landbrug og erhvervet som helhed.

Via det uafhængige rådgivnings-

system, som dansk landbrug er

verdenskendt for, og en veluddannet

arbejdsstyrke i primærproduktionen

bliver ny viden hurtigt sat i anvendelse.

En vigtig bidragsyder er landbrugets

promille- og produktionsafgiftsfonde,

der har til formål at sikre fælles finan-

siering af aktiviteter, som kommer er-

hvervet som helhed til gavn. Fondene

bidrager allerede i dag til den grønne

omstilling via en lang række projekter.

For således at sikre at nye, innovative

klimaløsninger også fremadrettet

hurtigt og effektivt skaber resultater

på det enkelte landbrug, er finan-

sieringen af forskning, udvikling og

videnformidling fra landbrugets fonde

altafgørende.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

20%

Sektorens vareeksport udgjorde i

perioden 2016-2018 cirka 20 procent af

Danmarks samlede vareeksport

216.000.000.000

Sektorens

produktionsværdi

192.000 jobs

Hvoraf 77.000

er i afledte støtteerhverv

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

24 anbefalinger

Sektorens

økonomiske bidrag

Fødevare- og landbrugssektoren betyder meget for

Danmark økonomisk og for sammenhængskraften

mellem landsdelene og mellem by og land herhjemme.

Direkte og indirekte beskæftigelse

1.000 personer 2016

192

Den direkte produktionsværdi udgør

216 mia. kroner, og de fleste arbejds-

pladser ligger uden for de største

byer: Seks ud af ti jobs er lokaliseret

i yderkommuner (22.000 personer)

og landkommuner (knap 50.000

personer). I alt kan sektoren mønstre

192.000 job, hvoraf de 77.000 er i

afledte støtteerhverv – lige fra den

lokale elektriker over bankmanden

til vognmanden.

129

116

Direkte

Indirekte

I alt

Heraf

eksportdrevet

Sektorens vareeksport udgjorde i

perioden 2016-2018 cirka 20 procent

af Danmarks samlede vareeksport

og er blandt produktionsdanmarks

stærkeste sektorer i forhold til at hente

valuta hjem til landet. Medregnes også

serviceeksporten, står partner-

skabets sektorer for 12 procent af

Danmarks samlede eksport (2016).

Kilde: Egne beregninger med input-output tabeller fra Danmarks Statistik

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Udarbejdet af sekretariatet for

Klimapartnerskabet for Fødevare-

og Landbrugssektoren

Design og layout: e-Types

Tryk: GraphicUnit

Papir: Munken Lynx

Udgivelsesår: marts 2020

ISBN: 978-87-87323-13-0

LF.dk

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Sektoren skal være

en grøn vækstmotor,

der leverer de mest

klimavenlige produkter,

teknologier og know-

how til resten af verden.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 276: Invitation til møde den 27/4-20 om præsentation af klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren

Fødevare- og landbrugssektoren