Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 275
Offentligt
2179883_0001.png
Til medlemmerne af Klimaudvalget
22. april 2020
Se plast som et potentiale – ikke kun som et klimaproblem
Når plast nævnes i forbindelse med klima, er det oftest som problem. Plast er i manges øjne lig med
engangsemballage, som ikke genanvendes, og belaster klimaet, når det forbrændes.
Men plast er ikke kun emballage, og plast er ikke kun et klimaproblem. Plast bruges til meget andet.
Fx er plastanvendelsen stor i både byggeriet og i sundhedssektoren. I begge sektorer er PVC er den
absolut mest dominerende plasttype.
Når det gælder PVC i byggeriet, er materialet langtidsholdbart, vedligeholdelsesfrit, genanvendeligt
og kræver mindre olie end andre plasttyper. Alle elementer er vigtige for klimavenligt byggeri.
I PVC Informationsrådet har vi læst de anbefalinger som Klimapartnerskabet for Affald, Cirkulær
Økonomi og Vand for nylig har afleveret til Klimaminister Dan Jørgensen. Vi mener, PVC-plast kan
spille en rolle, når det gælder fremtidens materialevalg. Det har vi skrevet om i medsendte
dokument, “PVC-industriens miljøarbejde viser vejen til, hvordan Klimapartnerskabernes
anbefalinger kan realiseres.”
Det er vores håb, at Klimaudvalget vil læse vores dokument og se positivt på, hvordan PVC-plast
kan bidrage til at opfylde de ambitiøse klimamål, som Folketinget har vedtaget.
Med venlig hilsen
Ole Grøndahl Hansen
Direktør, PVC Informationsrådet