PVC-industriens miljøarbejde
viser vejen til, hvordan
Klimapartnerskabernes
anbefalinger kan realiseres
Faktaark fra PVC Informationsrådet, 2020
PVC-industriens mere end
20 år lange miljøindsats ligger
på en lang række punkter i
forlængelse af de anbefalinger,
som Klimapartnerskabet for
Affald, Cirkulær Økonomi og Vand
opstiller. Vi mener derfor, at netop
PVC-industrien kan vise vejen, når
det gælder konkrete eksempler
på, hvordan enkeltmaterialer kan
bidrage til bæredygtig udvikling.
Dette faktaark er dels tænkt som
inspiration for andre industrisektorer,
der arbejder med bæredygtig
udvikling dels som et oplæg til
dialog med partnerskabet om,
hvordan det videre arbejde hen imod
klimaneutralitet kan udformes.
Klimapartnerskabet for Affald, Cirkulær Økonomi og
Vand opstiller i sin rapport en række ambitiøse mål
for, hvordan Danmark kan opnå en CO2-reduktion
på 70 % i 2030. Målene skal opnås gennem en række
indsatsområder på tværs af sektorer. I rapporten
fremføres det, at bygge- og anlægssektoren er en af
de sektorer, som har størst potentiale for en cirkulær
omstilling. Dette skyldes, at byggeriet står for knapt
halvdelen af EU’s samlede ressourceforbrug.
PVC er ikke alene den mest anvendte plasttype i
byggeriet, det er også her langt det meste af PVC’en
bruges – 70 % ud af en årlig PVC-produktion på 5
millioner tons i Europa går således til byggesektoren.
Typiske PVC-byggeprodukter er rør, vinduer, tagrender,
tagplader, tagfolier, vinylgulve og kabler.
PVC-industriens miljøarbejde er centreret om
bæredygtighedsprogrammet VinylPlus, der samler
hele PVC-værdikæden i et frivilligt program med
konkrete mål og faste deadlines. Industrien har indtil
videre investeret over €100 millioner i programmet.
Programmet overvåges af et uafhængigt udvalg
bestående af repræsentanter fra bl.a. EU-Kommissionen
og EU-Parlamentet, og resultater auditeres af tredjepart.
Hidtidige resultater er bl.a. markant øget genanvendelse,
store CO2-reduktioner og substitution af uønskede
stoffer. VinylPlus-programmet udmærker sig ved at være
en frivillig industriaftale der fungerer, og det har blandt
andet medført, at FN og EU-Kommissionen anser PVC-
industrien som rollemodel for andre industrier og som
frontløber for cirkulær økonomi.
1