Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 273
Offentligt
2179567_0001.png
2020-04-18
Redegørelse omkring forventede justeringer i beregning af
metanemission fra husdyrgødning
Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Steen Gyldenkærne, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
1 Redegørelse for baggrunden
Metanemission fra husdyrgødning bidrager væsentligt til den samlede drivhusgasudledning
fra husdyrproduktionen, svarende til 17 % af den samlede udledning fra landbrugssektoren i
2018. I den nationale opgørelse estimeres emissionen på grundlag af udskilt organisk tørstof
(volatile
solids,
VS), maximal nedbrydelighed af VS (B
0
) samt en omregningsfaktor (methane
conversion factor,
MCF), som bl.a. skal afspejle de forhold, som er vist i Tabel 1.
Tabel 1. Forhold på bedriften med betydning for metanemissionen (IPCC, 2006)
Opbevaringstemperatur
Oplagringsperiode
Fordeling af opholdstid mellem stald og udendørs lager
Det mikrobiologiske potentiale for metanproduktion
En enkelt MCF-faktor kan ikke tilfredsstillende beskrive metanemissionen på meget
forskelligartede bedrifter, og effekten af reduktionstiltag som gyllekøling, forsuring, eller
biogasbehandling er vanskelig at inkludere. Den manglende differentiering af kilder er en
væsentlig barriere for brug af miljøteknologi som klimavirkemiddel.
I 2001 førte behovet for at estimere effekten af biogasbehandling til udvikling af en empirisk
model til beregning af den daglige metanproduktion fra gylle og afgasset biomasse, men
fortsat på grundlag af VS-mængde og nedbrydelighed samt temperatur (Sommer et al.,
2004). Med daglige tidsskridt var denne model mere dynamisk, men baseret på parametre,
som ikke var verificeret med målinger, og resultaterne blev derfor kalibreret efter den årlige
emission som beregnet med IPCC’s standard-metode.
Ny viden om metanproduktionens temperaturafhængighed (Elsgaard et al., 2016) har ført til
udvikling af en ny metode, hvor parametre til den empiriske model kan baseres på målinger
(Petersen et al., 2016). Dermed kan metanemissionen estimeres direkte, hvilket har åbnet for
at benytte den empiriske model til opskalering og fremskrivning af metanemissionen,
ligesom resultaterne kan indgå i scenarie-analyser på bedriftsniveau.
Opskalering forudsætter, at datagrundlaget er repræsentativt – bl.a. med hensyn til de
faktorer, som er nævnt i Tabel 1. Indtil videre bygger modellens parametre på resultater fra et
pilotstudie udført for Energistyrelsens Biogas Task Force, og datagrundlaget er derfor
begrænset. Nye projekter er startet, som skal validere og standardisere metoden.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Orientering om redegørelse om justeringer i beregning af metanudledning fra husdyrgødning
2179567_0002.png
Om beregningsgrundlaget
Den centrale ligning til beregning af metanemission fra gylle, som benyttes i den nationale
opgørelse, er:
hvor
��������
��������
er metanproduktionsraten (g CH
4
kg
-1
VS time
-1
),
����������������
��������
og
����������������
����������������
er andelene af
henholdsvis nedbrydeligt og ”ikke-nedbrydeligt” VS (kg kg
-1
),
������������������������
(g CH
4
kg
-1
VS time
-1
) og
��������
��������
(J mol
-1
) er parametre i en såkaldt Arrhenius-ligning for metanproduktionens
temperaturafhængighed,
��������
er den universelle gaskonstant (J mol
-1
K
-1
) og
��������
er den absolutte
temperatur (K).
(1)
��������
��������
= (VS
d
+ 0,01 · VS
nd
)
��������
(lnA−
��������·��������
)
����������������
Følsomhedsanalyser viser, at modellen er særligt følsom overfor parameteren
������������������������
(Chianese
et al., 2009; Petersen et al., 2016). Petersen et al. 2016 foreslog en laboratorie-test til
estimering af
������������������������
ved hjælp af måling af metanproduktionsraten i gylle ved en kendt
temperatur nær opbevaringstemperaturen:
������������������������
=
���������������� �½
(VS
d
+0,01·VS
nd
Ligning (2) er en simpel reorganisering af ligning (1). Det er vigtigt at fremhæve, at
������������������������
her er
relateret til nedbrydeligt VS (VS
d
+ 0.01 · VS
nd
, dvs. primært den pulje, der måles som
VS
d
).
Med denne repræsentation af
������������������������
er værdierne for svinegylle og kvæggylle næsten ens, hhv.
31,3 og 31,2 g CH
4
kg
-1
VS time
-1
(Petersen et al., 2016). Det indikerer, at de mikrobielle
samfund i kvæg- og svinegylle er ret ens med hensyn til deres funktionelle egenskaber.
(2)
Parameteren
������������������������
kan dog også beregnes med reference til total VS. Her er værdien mere
variabel, idet den vil ændre sig med puljen af nedbrydelig VS. Nedenfor benyttes betegnelsen
������������������������′
for den værdi, som beregnes på grundlag af total VS.
Behov for ændringer
��������
��������
�½
+
)
��������·��������
��������
��������
Der blev ved et nyligt møde annonceret et behov for at ændre beregningsgrundlaget for
metanemission fra håndtering af husdyrgødning. Her er det nødvendigt at skelne mellem
konsekvensrettelser og forskningsbehov, som har forskellig tidshorisont.
Den aktuelle ændring i DCE’s opgørelse af metanemission fra håndtering af husdyrgødning,
som er anledningen til denne bestilling, skyldes at værdier for
������������������������
og
������������������������′
er blevet
sammenblandet. Beregningen skelner mellem to VS-puljer med forskellig nedbrydelighed,
hvortil
������������������������
skal benyttes, men ved en fejl blev
������������������������′-værdier
(som er knyttet til total VS)
benyttet for kvæggylle og afgasset biomasse. For eksempel anvendtes en fejlbehæftet
������������������������′-
værdi på 29,96 (senere justeret til 30,1) g CH
4
kg
-1
VS time
-1
. Den værdi, som skulle være
benyttet, er 31,2 g CH
4
kg
-1
VS time
-1
(Petersen et al., 2016). Den påtænkte ændring er
således ikke begrundet i nye data eller en ny forståelse af det system, som modelleres, men
opdatering af en fejlbehæftet parameter.
Også for afgasset biomasse er
������������������������′
anvendt i den aktuelle beregning, men i dette tilfælde er
der ikke måledata til rådighed for en omregning til
������������������������.
Her er det dog muligt at basere
beregningen af metanemission ved lagring af afgasset biomasse på total VS. En
������������������������′-værdi
for
afgasset biomasse på 27,9 g CH
4
kg
-1
VS time
-1
er i en igangværende opgave for
Energistyrelsen beregnet på grundlag af enkelte tilgængelige måleresultater.
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Orientering om redegørelse om justeringer i beregning af metanudledning fra husdyrgødning
2179567_0003.png
Ud over disse justeringer er den estimerede temperatur af gylle i kvægstalde opdateret på
baggrund af nye helårsmålinger i to kvægstalde i hhv. Sønderjylland og Nordjylland i 2017 og
2018. Disse er gennemført af Teknologisk institut og velvilligt stillet til rådighed for AU
(Mathias Andersen, AgroTech, Teknologisk Institut). I de to stalde er gyllens temperatur
gennem 15 måneder registreret op til fem gange dagligt. Sammen med andre nye målinger
har det medført en nedjustering af gylletemperaturen og dermed en afledt mindre emission
fra kvæggylle i stalden. Den årlige gennemsnitstemperatur, som før var beregnet til 14°C [4,5
°C; 20,9 °C], er nu ændret til 12.8 °C [6,4 °C; 18.4 °C], se Figur 1. For gylle i svinestalde
anvendes fortsat en konstant årlig temperatur på 18,6 °C.
Konsekvenserne af disse ændringer beskrives i sektion 2. De påvirker ikke beregningen af
andre drivhusgasser.
Figur 1 Anvendte temperaturfunktioner i den nationale drivhusgasopgørelse til beregning af CH
4
fra
gylle. Den nye temperaturkurve for gylle i kvægstalde (blå linje) med et lavere sommermaksimum
temperatur medfører samlet set en lavere beregnet emission.
Forskningsbehov
Der er tale om et nyt forskningsområde, som endnu er sparsomt underbygget med måledata.
Derfor vil der nødvendigvis blive behov for opdatering af beregningerne i takt med, at
datagrundlaget forbedres. Her opsummeres i Tabel 2 den aktuelle status og vidensbehov med
hensyn til modellens parametre og input-data. På nogle områder forventes nye resultater fra
projekter påbegyndt i slutningen af 2019 (hhv. et EU-projekt med deltagelse fra Danmark,
Sverige, Tyskland og Holland (M4Models,
2019),
og et nationalt klimaforskningsprojekt).
3
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Orientering om redegørelse om justeringer i beregning af metanudledning fra husdyrgødning
2179567_0004.png
Tabel 2. Information om forskningsbehov og status vedr. planer til at forbedring af metanemissionen
fra husdyrgødning (for definition af parametre: se teksten).
Parameter
��������
��������
����������������
��������
Behov
Der savnes
dokumentation for
metanemissionen fra
lagre med afgasset
biomasse
Aktuel metode er
ikke tilstrækkeligt
standardiserbar.
Ikke kritisk, men
usikkerhed om
bidrag fra strøelse
Der savnes
dokumentation for
VS-tab under lagring
Aktion
Der er ikke ingen aktuelle aktiviteter,
der systematisk undersøger
metanemissionen, som kan variere
med input, opholdstid, temperatur og
mikrobiologi.
Alternativer vil blive undersøgt i nyt
EU projekt
Tidshorisont
Ingen planer
2 år
����������������
����������������������������������������
��������
��������
����������������
����������������
Relation til biokemiske puljer vurderes
løbende
Der er ingen aktuelle aktiviteter.
Massebalance-studier og samhørende
målinger af metanemission i praksis
ville have stor værdi
Den anvendte værdi fra Elsgaard et al
(2016) anbefales også som bedste bud
på aktiveringsenergien for
metanproduktion i seneste opdatering
af guidelines fra IPCC (IPCC, 2019)
Kvæg- og svinegylle: Flere bedrifter vil
indgå i moniteringsprogram, hvor gylle
indsamles fra stald og lager på flere
tidspunkter (EU-projekt)
Kvæggylle: Aktuel værdi uden
korrektion for VS-nedbrydelighed skal
opdateres.
Løbende
Ingen planer
Ingen aktuelle
ændringer
Ingen
������������������������
Stort behov for flere
målinger for at sikre
repræsentativitet.
Særligt er der behov
for målinger der
repræsenterer
udendørs oplagring.
Der foreligger kun få
måledata for
temperaturen i
gyllekummer og
lagertanke
Dokumentation af
VS-tab er vigtig for
beregningen af
metanemission.
Denne ratio er et
alternativ til direkte
målinger af VS-tab.
Metodisk vanskelig
2 år
Næste
afrapportering
��������
Der planlægges enkelte
langtidsmålinger af gylletemperaturen
i nyt EU-projekt
2 år
CH
4
-C
/(CH
4
+CO
2
)-C
Firmaet ”Bioprocess Control” deltager
i EU-projektet og vil udvikle en ny
inkubator, som kan simulere
omsætningen ved gylle-atmosfære
grænsefladen.
2 år
4
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Orientering om redegørelse om justeringer i beregning af metanudledning fra husdyrgødning
Der er aktuelt særlig usikkerhed omkring metanemissionen fra
udendørs lagre
med gylle.
Det skyldes, at de aktuelle
������������������������-værdier
alene er baseret på målinger i stalden, og gyllens
mikrobiologi kan ændre sig under opbevaringen, med mulige konsevenser for
metanemissionen (Habtewold et al., 2018).
Et andet vigtigt vidensbehov er
nedbrydningen af VS
(organisk tørstof) under lagringen.
Nedbrydningen af VS afgør, samnmen med tilførsel og fraførsel, hvor meget residual VS er til
rådighed for metanproduktion på et givet tidspunkt. Aktuelt estimeres dette ud fra et
ekspertskøn vedrørende forholdet mellem CH
4
og CO
2
, men tilgængelige data viser, at der
kan være store variationer, og forholdet kan ændre sig over tid. Der henvises i øvrigt til en
afsluttende perspektivering i sektion 5.
2 Konkret betydning af justeringen
De justeringer, som er foretaget, vedrører primært kvæggylle, hvor
lnA
som nævnt er ændret
fra 29,96 til 31,2 g CH
4
kg
-1
VS time
-1
. Det svarer til en opjustering med en faktor 3,45, idet
parameteren indgår i en eksponentiel funktion, mens effekten af den nye temperaturfunktion
for kvægstalde medfører en relativ sænkning af emissionen herfra med 12 %. For kvæggylle
vil de forventede korrektioner tilsammen øge metanemissionen med en faktor 2,7 i stalden,
og med en faktor 2,3 i lageret. Forskellen i korrektionsfaktor mellem stald og lager skyldes, at
den beregnede nedbrydning af VS i stalden er større med den korrigerede lnA-værdi, og
dermed er der mindre nedbrydeligt VS til rådighed for omsætning i lageret. For svinegylle er
foretaget en mindre korrektion (<0,5%) og for afgasset gylle er der foretaget en mindre
justering af
lnA
som følge af ny viden.
Den samlede ændring i beregnet emission fra kvæggylle er en opjustering med 293 kt CO
2
-
ækv. i 2017, svarende til en stigning på 16 % i metanemissionen fra husdyrgødning. Det
svarer endvidere til en stigning på 2,7 % i landbrugssektoren (FN afrapporteringssektor 3).
Den primære årsag til dette er en overset anbefaling fra Søren O. Petersen i 2015 om at
opdatere
lnA
parameteren fra at være baseret på total VS til at være baseret på nedbrydeligt
VS.
Hvad angår effekten af biogasbehandling, så kunne den nødvendige sammenstilling af
inputdata til en genberegning, som kombinerer staldemissioner med produktionsdata og
emissioner fra lagre med afgasset biomasse, ikke gennemføres med den korte tidshorisont for
denne besvarelse, som derfor kun indeholder en foreløbig vurdering af effekten. En ændring
fra den nuværende parameter til 27,9 g CH
4
kg
-1
VS time
-1
forventes at medføre en stigning i
CH
4
specifikt fra afgasset gylle på 12 % og svare til en stigning i den samlede metanemission
fra husdyrgødning på 0,09 %.
Tabel 3 angiver metanemissionerne fra flydende husdyrgødning, som afrapporteret til FN i
2019 kombineret med basisfremskrivningen i 2019 (BF19). De angivne tal i BF19 for
emissioner fra husdyrgødning er i 2017 opgjort til 2,5 mio. CO
2
-ækv. Dette omfatter både CH
4
og N
2
O, og alle gødningstyper. Tabel 3 omfatter kun CH
4
fra flydende husdyrgødning. Metan
fra fast gødning og dybstrøelse samt N
2
O indgår derimod ikke og er uændret i opgørelsen.
5
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Orientering om redegørelse om justeringer i beregning af metanudledning fra husdyrgødning
2179567_0006.png
Som det fremgår, fører den ændrede lnA-værdi til en væsentlig forøgelse af den estimerede
metanemission fra kvæggylle. Den generelle stigning over årene for kvæg skyldes at en
stigende andel af den samlede kvæggødning er gylle. Samlet set forventes en stigning i 2017
på 292,9 kt CO
2
-ækv. i forhold til den tidligere opgørelse. For de senere år forventes en
samlet stigning af CH
4
fra flydende husdyrgødning på ca. 25% (alle husdyrarter) (Tabel 3).
I den nationale opgørelse beskrives metanemissionen fra kvæg- og svinegylle med såkaldte
MCF-værdier (se sektion 1). I perioden før 2015, med IPCC’s traditionelle opgørelsesmetode,
blev en MCF-værdi på 10% anvendt for både kvæg- og svinegylle. Med de justeringer, som
beskrives i dette notat, er disse værdier nu (for 2017) 11,25 for kvæggylle og 13,57 for
svinegylle.
Vi har i foregående afsnit fremhævet usikkerheden vedrørende VS-tab og den tilhørende
metanemission, og konkret må det anbefales, at der gøres en indsats for at fremskaffe bedre
dokumentation for tilførsel og fraførsel af VS på type-bedrifter (kan bestemmes som organisk
tørstof), og de tilknyttede emissioner (CH
4
, CO
2
).
Tabel 3. Emissionsberegninger for flydende husdyrgødning med hhv. den nuværende
opgørelsesmetode (øverst), og med de ændrede parametre.
Aflevering 2019 og BF19
Kvæg, stald, kt CH
4
år
-1
Kvæg, lager, kt CH
4
år
-1
Svin, stald, kt CH
4
år
-1
Svin, lager, kt CH
4
år
-1
I alt, kt CH
4
år
-1
, eksl. bioforgasset lager
I alt kt CO
2
-ækv. år
-1
eksl. bioforgasset lager
Ny beregning kombineret med BF19
Kvæg, stald, kt CH
4
år
-1
Kvæg, lager, kt CH
4
år
-1
Svin, stald, kt CH
4
år
-1
Svin, lager, kt CH
4
år
-1
I alt, kt CH
4
år
-1
, eksl. bioforgasset lager
I alt kt CO
2
-ækv. år
-1
eksl. bioforgasset lager
Stigning, kt CO
2
-ækv.
Stigning i %
1990
3,6
4,2
17,5
6,8
32,2
806,0
1990
9,7
9,7
16,0
5,7
41,1
1026,9
220,9
27%
2005
4,2
4,2
28,3
11,1
47,8
1194,0
2005
11,3
9,4
27,9
11,0
59,6
1490,4
296,4
25%
2017
4,2
4,1
26,4
10,1
44,7
1118,4
2017
11,1
9,3
26,0
10,1
56,5
1411,3
292,9
25%
2030
3,2
3,9
23,3
7,7
38,0
950,5
2030
8,4
8,9
23,0
7,7
48,0
1199,8
249,3
27%
Effekt på 2030 klimamålsætningen
Tabel 4 viser de samlede metanudledninger beregnet for flydende husdyrgødning. Med de
beskrevne ændringer forventes en absolut ændring på 172,9 kt CO
2
-ækv., svarende til en
relativ forøgelse på 17%, hvilket svarer til den relative ændring uden korrektionen. Tallene i
tabel 4 er beregnet med de justerede emissionsfaktorer, samme mængder VS som i BF19, og
samme forventede tiltag mht. til staldtyper og forsuring.
6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Orientering om redegørelse om justeringer i beregning af metanudledning fra husdyrgødning
2179567_0007.png
Tabel 4. Beregnede udledninger uden og med korrektion af modelparametre.
Klimaplan, 70%
Uden korrektion, kt CO
2
-ækv.
Med korrektion, kt CO
2
-ækv.
1990
806,0
1026,9
2017
1118,4
1411,3
2030
950,5
1199,8
Absolut ændring, Relativ ændring,
1990 - 2030
1990 - 2030
144,5
1,18
172,9
1,17
Da der sker en proportionel opskrivning af metanemissionen både for basisåret 1990 for den
danske klimamålsætning og for 2030, kommer der ikke til at ske større ændringer i den
relative udvikling mellem 1990 og 2030, jvf. Tabel 4. I BF19 er inkluderet forventede
ændringer i staldsystemer og bioforgasning. DCE har ikke anledning til at tro, at den
korrigerede emissionsfaktor for kvæggylle ville have medført en anden udvikling i mængden
af kvæggylle, fordeling af staldtyper, eller mængder af bioforgasset kvæggylle, og dermed
ændrede forudsætninger for fremskrivningen. Antagelsen om, at der ikke sker relative
ændringer som følge af justeringen af emissionsfaktoren kan derfor ikke kvantificeres.
3 Redegørelse for anvendelse i nationale opgørelser
Den faktuelle fejl vil blive indarbejdet i den kommende opgørelse til EU og FN. DCE foretager
altid vurderinger af, hvornår ny viden skal indarbejdes i de nationale opgørelser. I
overvejelserne vil erfaringer og resultaterne i det ovennævnte EU projekt (M4Models, 2019)
blive inddraget. Den korrektion, der laves i forbindelse med næste emissionsopgørelse vil
blive anvendt i BF20 som en separat beregning, så konsistensen mellem emissionsopgørelser
og emissionsfremskrivninger til EU fastholdes.
4 Betydning for reduktionseffekter
DCA og DCE har bidraget til Landbrugsstyrelsens regneark til beregning af
drivhusgasreduktionspotentialer for f0rskelige virkemidler (”Opdatering af effekter og
potentialer af klimavirkemidler til anvendelse i landbrug”). I LBST-regnearket er nævnt fem
tiltag som berøres af ovenstående ændringer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Linje 3: Biogas fra kvæggylle (afsætning til biogasanlæg, alm. stald- og lagerdrift)
Linje 14: Gylleforsuring i stald hos kvæg
Linje 15: Gylleforsuring i stald hos svin
Linje 16: Hyppig udslusning af svinegylle
Linje 17: Køling af svinegylle
Linje 32: Biogas m. hyppig udslusning i kvægstalden
Linje 36: Gylleforsuring i lager for kvæg (optimeret sommer-/lagerforsuring)
Linje 39: Hyppig udslusning af kvæggylle
I denne forbindelse er forudsætningerne for LBST-regnearkets baggrundstal gennemgået for
både kvæg og svin og genberegnet for bioforgasset gylle. Tallene i LBST-regnearket stammer
7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Orientering om redegørelse om justeringer i beregning af metanudledning fra husdyrgødning
2179567_0008.png
fra Mikkelsen et al. (2016), hvor typiske staldtyper blev taget ud til beregningerne.
Genvurderingen er baseret på den samlede gyllemængde i 2017 via et udtræk fra databasen,
som ligger til grund for den nationale emissionsopgørelse, samt andre ændringer foretaget
siden Mikkelsen
et al.
(2016) blev udgivet. De foreslåede ændringer medfører, at
basisudledningen af metan fra flydende husdyrgødning i 2017 ændres til de værdier, som er
vist i Tabel 5.
Tabel 5 Beregnede metanemissioner og effekter af bioforgasset gylle i 2017.
Stald, kg CH
4
/ton gylle
Lager, kg CH
4
/ton gylle
I alt, kg CH
4
/ton gylle
I alt, kg CO
2
-ækv./ton gylle
Ubehandlet gylle
Kvæg
Svin
0.66
1.30
0.68
0.57
1.34
1.87
33.4
46.7
Bioforgasset gylle
Kvæg
Svin
0.66
1.30
0.08
0.12
0.74
1.42
18.6
35.6
Effekt af
bioforgasning,
Kvæg
Svin
0.00
0.00
0.59
0.45
0.59
0.45
14.8
11.2
Korrektionen af
lnA
samt lagringstemperatur i stalden medfører for ubehandlet kvæggylle en
stigning i udledningen med en faktor 2,3-2,7. De angivne drivhusgasreduktionspotentialer i
kolonne D i LBST-regnearket: ”Effekter og potentialer af klimavirkemidler for landbrug” bør
på baggrund af de foretagne ændringer korrigeres til hhv. 14.8 kg CO2-ækv./ton kvæggylle
for kvæg og til 11,2 kg CO
2
-ækv./ton svinegylle. Dette er en opjustering for kvæggylle fra 7.88
til 14.8 kg CO
2
-ækv./ton og en reduktion fra 15.32 til 11,2 kg CO
2
-ækv./ton for svinegylle.
I LBST-regnearket er der angivet konkrete effekter for pkt. 1-5 i ovenstående liste. Ved
gennemgangen af reduktionspotentialerne er effekterne generelt nedjusteret for svin, men
det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at genberegne reduktionspotentialet for
punkterne 3-5. Dette kræver en nærmere gennemgang af forudsætningerne. Disse
beregninger vil snarest blive fremsendt.
5 Perspektivering
Danmarks nationale opgørelse af metanemission fra flydende husdyrgødning er fra og med
2015 blevet beregnet med den metode, som er skitseret i sektion 1. Fordelen ved dette skift er,
at det bliver muligt at analysere scenarier for håndtering af husdyrgødning, såsom effekt af
gyllekøling, opholdstid i stalden, biogasbehandling, og kombinationer af flere tiltag
(Mikkelsen et al., 2016). Der arbejdes som nævnt med at reducdere usikkerheden omkring
modellens parametre, ikke mindst
lnA,
men også VS-tab og –nedbrydelighed er vigtige
referencepunkter for en validering af modellen.
Usikkerheder har betydning for den forventede effekt af reduktionstiltag. I sektion 1 blev
metanemissionen fra udendørs lagring i gylletanke fremhævet som et område med særlig
usikkerhed, fordi den centrale parameter
lnA
for udendørs lagre ikke er understøttet af
måleresultater.
8
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Orientering om redegørelse om justeringer i beregning af metanudledning fra husdyrgødning
En anden reference for modelberegninger er naturligvis målinger af metanemission, men kun
få studier har undersøgt emissionen i praksis eller under praksisnære forhold. Husted (1994)
gennemførte en årsundersøgelse af metanemission fra husdyrgødning og fandt emissioner
svarende til 4,2 og 3,0 kg CH
4
/ton gylle fra lagertanke med hhv. svinegylle og kvæggylle.
Pilotskala-studier med kvæggylle har fundet emissioner på et tilsvarende niveau (Clemens et
al., 2006; Baral et al., 2018). I den nationale opgørelse er emissionen af metan fra lagre med
svinegylle også større end fra lagre med kvæggylle (se Tabel 5), men på et lavere niveau i
forhold til de nævnte studier.
Både IPCC’s metode og den nye metode bygger på nedbrydelighed af VS og temperatur som
styrende parametre, mens øvrige parametre holdes konstante. Der er nyere studier, som
indikerer at både IPCC’s metode og den aktuelle danske beregningsmetode måske
undervurderer metanemissionen fra lagret gylle (Baldé et al., 2016; Baral et al., 2018).
Hvis metanemissionen fra udendørs lagre aktuelt underestimeres, vil det negativt påvirke
vurderingen af teknologi, som kan reducere lagertabet, såsom biogasbehandling og forsuring.
Derfor kan det være afgørende for den fremtidige indsats for reduktion af
drivhusgasemissioner fra husdyrproduktionen, at opgørelsen af metanemission fra både
ubehandlet gylle og afgasset biomasse forbedres.
Der er behov for en bedre modelbeskrivelse af metanemissionen i lagringsperioden. Her kan
der igen peges på parameteren
lnA,
som beskriver metanproduktionspotentialet. Denne
parameter kan bestemmes ud fra målinger af metanemission, VS mængde/sammensætning
på måletidspunktet, og lagringstemperatur. Vi foreslår, med henvisning til sektion 1, at
bestemmelse af
lnA
flere gange årligt kan reducere usikkerheden på modelberegnet
metanemission fra lagre med gylle og afgasset biomasse, hvilket forventes at give et mere
retvisende billede af metanemissionen.
Referencer
Baldé H, VanderZaag AC, Burtt S, et al., 2016. Measured versus modeled methane emissions
from separated liquid dairy manure show large model underestimates. Agr Ecosyst Envir.
230, 261–270.
Baral, K.R., Jégo, G., Amon, B., Bol, R., Chantigny, M.H., Olesen, J.E., Petersen, S.O., 2018.
Greenhouse gas emissions during storage of manure and digestates: Key role of methane for
prediction and mitigation. Agricultural Systems 166, 26-35.
Chianese, D., Rotz, C., Richard, T., 2009. Simulation of methane emissions from dairy farms
to assess greenhouse gas reduction strategies. Trans. ASABE 52, 1313–1323.
Clemens, J., Trimborn, M., Weiland, P., Amon, B., 2006. Mitigation of greenhouse gas
emissions by anaerobic digestion of cattle slurry. Agric. Ecosyst. Environ. 112, 171–177.
Elsgaard, L., Olsen, A.B., Petersen, S.O., 2016. Temperature response of methane production
in liquid manures and co-digestates. Sci. Total Environ. 539, 78–84.
9
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 273: Orientering om redegørelse om justeringer i beregning af metanudledning fra husdyrgødning
2179567_0010.png
Habtewold J, Gordon R, Sokolov V, VanderZaag A, Wagner-Riddle C, Dunfield K. 2018.
Targeting bacteria and methanogens to understand the role of residual slurry as an inoculant
in stored liquid dairy manure. Appl Environ Microbiol 84, e02830-17.
https://doi.org/10.1128/AEM.02830-17.
Husted, S., 1994. Seasonal variation in methane emission from stored slurry and solid
manures. J. Environ. Qual. 23, 585–592.
IPCC, 2006. Guidelines for national greenhouse gas inventories. In: Agriculture, Forestry and
Other Land Use. Intergovernmental Panel on Climate Change. Vol. 4. Available at:
http://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2006gl/pdf/4_Volume4/V4_10_Ch10_
Livestock.pdf.
IPCC, 2019. 2019 Refinement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas
Inventories, 225 pp.
M4Models 2019. Novel technologies, solutions and systems to reduce the greenhouse gas
emissions of animal production systems, Manure management for methane mitigation -
Improved inventory modelling to support policy actions, Acronym M4Models,
https://www.eragas.eu/en/eragas/Research-projects/M4Models.htm
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R. and Gyldenkærne, S. 2016. Consequences of biogas
production for agricultural greenhouse gas emissions. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, 41 s. - Scientific report from DCE - National Centre for
Environment and Energy no. 197. (in Danish). Available at:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/sr197.pdf
Petersen, S.O., Olsen, A.B., Elsgaard, L., Triolo, J.M. and Sommer, S.G., 2016. Estimation of
methane emissions from slurry pits under pig and cattle confinements. PLOS ONE 11(8),
e0160968.
Sommer, S.G., Petersen, S.O., Møller, H.B., 2004. Algorithms for calculating methane and
nitrous oxide emissions from manure management. Nutr. Cycl. Agroecosyst. 69, 143–154.
10