2020-04-18
Redegørelse omkring forventede justeringer i beregning af
metanemission fra husdyrgødning
Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Steen Gyldenkærne, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
1 Redegørelse for baggrunden
Metanemission fra husdyrgødning bidrager væsentligt til den samlede drivhusgasudledning
fra husdyrproduktionen, svarende til 17 % af den samlede udledning fra landbrugssektoren i
2018. I den nationale opgørelse estimeres emissionen på grundlag af udskilt organisk tørstof
(volatile
solids,
VS), maximal nedbrydelighed af VS (B
0
) samt en omregningsfaktor (methane
conversion factor,
MCF), som bl.a. skal afspejle de forhold, som er vist i Tabel 1.
Tabel 1. Forhold på bedriften med betydning for metanemissionen (IPCC, 2006)
Opbevaringstemperatur
Oplagringsperiode
Fordeling af opholdstid mellem stald og udendørs lager
Det mikrobiologiske potentiale for metanproduktion
En enkelt MCF-faktor kan ikke tilfredsstillende beskrive metanemissionen på meget
forskelligartede bedrifter, og effekten af reduktionstiltag som gyllekøling, forsuring, eller
biogasbehandling er vanskelig at inkludere. Den manglende differentiering af kilder er en
væsentlig barriere for brug af miljøteknologi som klimavirkemiddel.
I 2001 førte behovet for at estimere effekten af biogasbehandling til udvikling af en empirisk
model til beregning af den daglige metanproduktion fra gylle og afgasset biomasse, men
fortsat på grundlag af VS-mængde og nedbrydelighed samt temperatur (Sommer et al.,
2004). Med daglige tidsskridt var denne model mere dynamisk, men baseret på parametre,
som ikke var verificeret med målinger, og resultaterne blev derfor kalibreret efter den årlige
emission som beregnet med IPCC’s standard-metode.
Ny viden om metanproduktionens temperaturafhængighed (Elsgaard et al., 2016) har ført til
udvikling af en ny metode, hvor parametre til den empiriske model kan baseres på målinger
(Petersen et al., 2016). Dermed kan metanemissionen estimeres direkte, hvilket har åbnet for
at benytte den empiriske model til opskalering og fremskrivning af metanemissionen,
ligesom resultaterne kan indgå i scenarie-analyser på bedriftsniveau.
Opskalering forudsætter, at datagrundlaget er repræsentativt – bl.a. med hensyn til de
faktorer, som er nævnt i Tabel 1. Indtil videre bygger modellens parametre på resultater fra et
pilotstudie udført for Energistyrelsens Biogas Task Force, og datagrundlaget er derfor
begrænset. Nye projekter er startet, som skal validere og standardisere metoden.