Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 268
Offentligt
DA
P-000315/2020
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne
af ledende næstformand Frans Timmermans
(13.3.2020)
Kommissionen er bekymret for, at meldinger om dårlig praksis kan have en negativ
indvirkning på offentlighedens støtte og tillid til legitime bestræbelser på at imødegå
klimaændringer. Hvis det kan dokumenteres, skal de, der fremkommer med falske påstande,
om nødvendigt forfølges i henhold til den nationale civilret og strafferet.
EU har fastsat strenge standarder for kvalitet og dobbelttælling i EU's
emissionshandelssystem. EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 er et
nationalt mål og udelukker anvendelse af internationale kreditter fra 2021. EU har aldrig
tilladt anvendelsen af frivillige kreditter med henblik på overholdelse af reglerne.
I internationale forhandlinger har EU også skubbet på for at sikre gennemførelse af
tilsvarende standarder, når der anvendes internationale markeder til at nå internationale mål i
henhold til Parisaftalens artikel 6 og i Organisationen for International Civil Luftfart
(ICAO)/ordningen for CO
2
-kompensation og
‑reduktion
for international luftfart (CORSIA).
EU fortsætter med at søge aftaler i henhold til artikel 6, der sikrer, at man ved anvendelse af
de internationale markeder undgår dobbelttælling, at ambitionen i de lande, der er vært for
projekter, beskyttes eller styrkes, og at det samlede potentiale hensyn til at opfylde både de
umiddelbare mål og målene om neutralitet på længere sigt bevares. Tilsvarende fortsætter EU
med at opfordre til kompensation af høj kvalitet og undgåelse af dobbelttælling i ICAO for
CORSIA.
Kommissionen påtænker ikke at regulere markedet for CO
2
-kompensation, der anvendes til
frivillige formål, og EU regulerer heller ikke frivillige standarder for generering af sådanne
kompensationer. I takt med at lande og virksomheder bevæger sig i retning af CO
2
-
neutralitet, vil muligheden for frivillig kompensation, der går længere end de obligatoriske
forpligtelser, nødvendigvis falde, hvilket giver begrænset mulighed for frivillig
kompensation.