Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 265
Offentligt
2174558_0001.png
Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning,
marts 2019
Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning for varmeprojekter omfattet af
brugerøkonomikravet
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
Vejledning i brugerøkonomisk kontrolberegning for projekter omfattet af
brugerøkonomikravet, januar 2019
Udgivet i januar 2019 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K., opdateret marts
2019.
Telefon: 33 92 67 00, Fax: 33 11 47 43, E-mail: [email protected], Internet: http://www.ens.dk
Design og produktion: Energistyrelsen
Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen på [email protected]
1
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
Indhold
1
Indledning ................................................................................................................................................... 3
1.1
1.2
1.3
2
Formål ................................................................................................................................................ 3
Forudsætninger for vejledningens anvendelse.................................................................................. 4
Økonomiske beregninger ................................................................................................................... 4
Beregningsforudsætninger ......................................................................................................................... 5
2.1
2.1.1
2.1.2
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
Opstilling af referencescenarie, projektscenarie og relevante alternativer ........................................ 5
Ny varmeproduktionskapacitet i eksisterende fjernvarmeområder ............................................... 6
Udbygning af fjernvarme i nye områder
........................................................................................ 6
Beregning af varmekapacitet ............................................................................................................. 6
Prisniveau .......................................................................................................................................... 6
Undersøgelsesperiode ....................................................................................................................... 6
Valg af varmeforbruger ...................................................................................................................... 7
Rente ved investeringsomkostninger ................................................................................................ 7
3
Indhentning af priser ................................................................................................................................... 7
3.1
3.2
3.3
3.3.1
3.3.2
3.4
3.5
3.6
Investeringsomkostninger .................................................................................................................. 7
Drift- og vedligeholdsomkostninger ................................................................................................... 8
Brændselspriser ................................................................................................................................. 8
Biomasse: ...................................................................................................................................... 8
Resterende brændselstyper: ......................................................................................................... 8
Elpriser ............................................................................................................................................... 8
Kvoteomfattet CO
2
............................................................................................................................. 8
Energibesparelser/tilskud .................................................................................................................. 9
4
Brugerøkonomisk kontrolberegning ........................................................................................................... 9
4.1
4.1.1
4.1.2
Beregningseksempler ........................................................................................................................ 9
Eksempelberegning 1 .................................................................................................................. 10
Eksempelberegning 2 .................................................................................................................. 11
Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 14
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
2174558_0004.png
1
Indledning
Denne vejledning beskriver metoden til udarbejdelse af brugerøkonomiskkontrolberegning for
1
varmeprojekter i
”mindre
fjernvarmeområder” , hvor der planlægges opført en biomassekedel.
Kontrolberegningen er ikke påkrævet for kraftvarmeprojekter eller, hvis
biomassekedlen opføres i kombination med en eldrevet varmepumpe såfremt biomassekedlens
varmekapacitet ikke er større end varmepumpens.
Det skal tilstræbes, at de beregningsforudsætninger, der anvendes i projektforslag efter
varmeforsyningsloven, er så retvisende som muligt. Det er endvidere centralt for behandlingen af
projektforslag, at det fremgår tydeligt, hvilke forudsætninger der er anvendt for beregningerne, og hvad der
ligger til grund for valget af de givne forudsætninger. Endvidere skal selve beregningerne fremlægges i en
form, så de kan reproduceres.
Vejledningen anvendes sammen med Energistyrelsens
Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på
energiområdet,
der opstiller retningslinjer for dataindsamling, dokumentation og beregningsmetode, som
sikrer, at projektforslaget er transparent. Der henvises ydermere til Energistyrelsens
Samfundsøkonomiske
beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner,
hvori en række forudsætninger om fremtidige
energipriser, brændselspriser og andre faktorer er beskrevet. Beregningsforudsætninger, der er unikke for
den brugerøkonomiske kontrolberegning, fremgår af nærværende vejledning.
Vejledningen er udarbejdet i december 2018. Seneste version er opdateret i marts 2019.
1.1
Formål
Når det planlægges at ændre varmeforsyningen i et eksisterende område eller etablere kollektiv
varmeforsyning i et nyt område, skal der udarbejdes et projektforslag. Ved udarbejdelsen af et projektforslag
skal de undersøgte alternativers indvirkning på både bruger-, selskabs- og samfundsøkonomi præsenteres.
Retningslinjerne for den samfundsøkonomiske analyse følger af Energistyrelsen seneste
Vejledning i
samfundsøkonomiske analyse på energiområdet.
Der har ikke tidligere været særskilte krav til den valgte
metode bag de bruger- og selskabsøkonomiske analyser.
Efter den 1. januar 2019 stilles der imidlertid krav til, at det ved givne biomassebaserede varmeprojekter via
en brugerøkonomisk kontrolberegning skal sandsynliggøres, at projektet leder til en gennemsnitlig årlig
2
brugerøkonomisk gevinst på mindst 1.500 kr. inkl. moms (i 2018-kr.) for en standardhusstand sammenlignet
med det samfundsøkonomisk næstbedste alternativ, som typisk vil være en eldrevet varmepumpe. Det er en
forudsætning, at et biomassebaseret projekt forinden påvises at være det samfundsøkonomisk mest
fordelagtige projekt.
Formålet med denne vejledning er at sikre, at de brugerøkonomiske kontrolberegninger fremstilles på en
transparent og sammenlignelig måde og samtidig viser, hvorvidt projektforslaget lever op til det
brugerøkonomiske krav i projektbekendtgørelsen.
Målgruppen for vejledningen er forsyningsselskaber, rådgivere og kommuner.
1
Et ”mindre fjernvarmeområde” er ifølge projektbekendtgørelsen et område, der er udlagt til fjernvarme, som ikke er tilknyttet
et centralt
kraft-varme-anlæg, og som ikke leverer mere end 500 TJ an net gennemsnitligt i årene 2015-2017.
2
En standardhusstand opgøres som 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh
3
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
2174558_0005.png
1.2
Forudsætninger for vejledningens anvendelse
Nærværende vejledning finder anvendelse ved udarbejdelsen af brugerøkonomiske kontrolberegninger i
forbindelse med projektforslag, der er omfattet af
brugerøkonomikravet,
i overensstemmelse med
projektbekendtgørelsens § 27 stk. 4.
Brugerøkonomikravet
Ved varmeprojekter i ”mindre fjernvarmeområder”, hvor
der planlægges opført en biomassekedel, stilles
der krav om, at projektet over en 20 årig periode i gennemsnit er minimum 1.500 kr. (inkl. moms)
billigere pr. standardhusstand pr. år i forhold til det samfundsøkonomisk næstbilligste ikke-
biomassebaserede alternativ. Kontrolberegningen er ikke påkrævet for kraftvarmeprojekter eller, hvis
biomassekedlen opføres i kombination med en eksisterende eller ny eldrevet varmepumpe såfremt
biomassekedlens varmekapacitet ikke er større end varmepumpens. Er der allerede en fungerende
biomassekedel i fjernvarmeområdet, skal dennes kapacitet ligeledes medregnes.
Et ”mindre fjernvarmeområde” er ifølge
projektbekendtgørelsens § 7 stk. 3 et fjernvarmenet, som er opgjort
af fysisk forbundne fremførings- og produktionsanlæg, der ikke er tilknyttet et centralt kraft-varme-anlæg, og
3
hvor det kan dokumenteres, at: 1) den leverede varmemængde an net ikke oversteg 500 TJ gennemsnitligt i
årene 2015-2017, eller 2) områder uden varmeleverance i årene 2015-2017 ifølge et godkendt projektforslag
har en dimensioneret varmeleverance, der ikke overstiger 500 TJ an net pr. år.
Brugerøkonomikravet finder anvendelse, hvis følgende kriterier er opfyldt:
1)
2)
3)
4)
5)
Der er tale om en biomassebaseret kedel (eks. flis, træpiller eller halm)
Biomassekedlen kapacitet er over 0,25 MW
Der er ikke tale et kraftvarmeanlæg
Varmen leveres til et net,
der jf. projektbekendtgørelsen defineres som et ”mindre fjernvarmeområde
Den samlede kapacitet for biomassebaserede kedler på nettet er større end den samlede varmekapacitet
for eldrevne varmepumper
Brugerøkonomikravet skal sikre, at biomasse kun anvendes som brændsel i de tilfælde, hvor der er en klar
økonomisk fordel for varmeforbrugerne.
1.3
Økonomiske beregninger
Ved udarbejdelsen af et projektforslag skal de undersøgte alternativers bruger-, selskabs- og
samfundsøkonomiske konsekvenser præsenteres. Der er forskel på, hvilke beregningsforudsætninger, som
skal inddrages i hhv. bruger- og selskabsøkonomiske og samfundsøkonomiske beregninger. Da formålet
med den brugerøkonomiske kontrolberegning er at belyse, hvilke projekter der giver den største økonomiske
gevinst for forbrugerne, er det nødvendigt at medtage moms og afgifter i beregningen. Det tilsigtes alene at
inddrage faktorer, der har indflydelse på forbrugernes varmepris.
3
an net: Betyder ”tilgår nettet” og beskriver,
at varme (energi) tilgår det givne fjernvarmenet. Når varme forlader nettet (tilgår kunden)
kaldes det ”ab net” eller ”an forbrugssted”.
4
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
2174558_0006.png
Tabel 1: Sammenligning af væsentlige elementer som indgår i hhv. selskabs-, bruger og samfundsøkonomiske analyser.
Bruger- og selskabsøkonomi
Samfundsøkonomi
Investeringsomkostninger
Drift- og vedligeholdelsesomkostninger
Omkostninger til brændsel
Omkostninger til el
Kvoteomfattet CO
2
Øvrige luftemissioner og andre
eksternaliteter
Energibesparelser
Skatteforvridningstabet af afgifter og tilskud
Nettoafgiftsfaktor
Afgifter
Moms
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Fjernvarmesektoren er underlagt ”hvile i sig selv”-princippet,
hvilket betyder, at samtlige
selskabsøkonomiske omkostninger ved et projekt videreføres til forbrugerne. Forskellen mellem den
selskabs- og brugerøkonomiske beregning ligger i, at resultatet af den brugerøkonomiske beregning skal
præsentere en ændring i den årlige varmepris for en standardhusstand som følge af projektet, inkl.
eventuelle tilslutningsudgifter, såfremt disse ikke allerede er afholdt. Kontrolberegning adskiller sig fra den
normale brugerøkonomiske beregning ved at anskue projektet i en marginal betragtning, hvor der ikke tages
højde for fjernvarmeselskabets eksisterende takster. Derved afdækker kontrolberegningen i realiteten de
selskabsøkonomiske omkostninger ved en given varmeproduktion fordelt ud på et antal standardhusstande.
2
Beregningsforudsætninger
For at sikre kvalitet og gennemsigtighed i den brugerøkonomiske kontrolberegning er det vigtigt, at de
forudsætninger, der er brugt i beregningerne, fremgår tydeligt, og at disse er så retvisende som muligt.
Udgangspunktet for den brugerøkonomiske kontrolberegning er den tekniske beskrivelse af de undersøgte
alternativer, det forudsatte varmebehov, de forventede brændselsinput til varmeproduktionen mv., der er
anvendt ved den samfundsøkonomiske vurdering af projektet. Fremgår en specifik beregningsforudsætning
ikke af nærværende vejledning, henvises der til Energistyrelsens
Vejledning i samfundsøkonomiske analyser
på energiområdet,
og
Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner.
Valg af data og øvrige forudsætninger skal altid dokumenteres og fremgå tydeligt.
2.1
Opstilling af referencescenarie, projektscenarie og relevante alternativer
Som udgangspunkt for analysen opstilles et referencescenarie, der belyser de brugerøkonomiske
konsekvenser ved den eksisterende situation, et projektscenarie, der belyser det ønskede projekt, samt
4
relevante alternativer . Der skal tages udgangspunkt i det samme referencescenarie, som anvendes i den
samfundsøkonomiske analyse.
Projektafgrænsningen, herunder varmebehov samt antallet af varmeforbrugere, skal være det samme i
referencescenariet, projektscenariet og for de relevante alternativer for at sikre sammenlignelighed. Dertil
skal projektafgrænsningen være den sammen, som er anvendt i den samfundsøkonomiske analyse.
Samtlige relevante alternativer skal belyses tilstrækkeligt for at sikre, at projektet reelt efterlever
brugerøkonomikravet. For at efterleve brugerøkonomikravet skal projektscenariet medføre den påkrævede
4
Som minimum bør der opstilles alternativer for de handlemuligheder, som er omtalt i en eventuel
kommunal, strategisk energiplan, ligesom muligheden for individuel varmeforsyning, herunder med varmepumper, og kollektive,
eldrevne varmepumper bør indgå i overvejelserne.
5
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
brugerøkonomiske gevinst set i forhold til det samfundsøkonomisk næstbilligste, ikke-biomassebaserede
alternativ over projektets økonomiske levetid (undersøgelsesperioden).
Det vurderes, at der kan være tale om to typer af projekter, hvortil opstillingen af scenarierne kan variere:
2.1.1 Ny varmeproduktionskapacitet i eksisterende fjernvarmeområder
Referencescenariet i denne type projekter belyser de brugerøkonomiske omkostninger ved en uændret
varmeforsyning af området og baseres på eksisterende produktionsanlæg i deres levetid samt eventuel
efterfølgende udskiftning heraf. Det forudsættes, at de enkelte varmeforbrugere vil have samme
varmeforsyning i hele undersøgelsesperioden. Foruden referencescenariet skal analysen indeholde
brugerøkonomiske beregninger af de relevante alternativer, samt for det foreslåede projekt. Ved opstillingen
af projektscenariet og alternativerne forudsættes det, at udskiftningen af produktionskapaciteten sker i år 1.
Beregningstilgangen for denne type projekter er eksemplificeret i
Eksempelberegning 1
nedenfor.
2.1.2
Udbygning af fjernvarme i nye områder
Referencescenariet i denne type projekter belyser ligeledes de brugerøkonomiske omkostninger ved den
eksisterede varmforsyning. Er området ikke varmeforsynet på ansøgningstidspunktet, bør individuel
varmeforsyning indgå som referencescenariet.
I projekter, hvor der etableres et nyt fjernvarmeområde eller et eksisterende fjernvarmeområde udvides, skal
der i projektscenariet og alternativerne foretages en vurdering af tilslutningen af varmekunder. Den
forudsatte tilslutningstakt skal være den samme, som anvendes i den samfundsøkonomiske analyse, og skal
sandsynliggøres fx ved at vise tilslutningstakten ved lignende projekter i lignende områder, hvor der er
kendskab til den opnåede tilslutning og tilslutningstakt.
Beregningstilgangen for denne type projekter er eksemplificeret i
Eksempelberegning 2
nedenfor.
2.2
Beregning af varmekapacitet
For at sikre et sammenligneligt grundlag mellem varmeleverancen fra henholdsvis varmepumper og
biomasseanlæg beregnes kapaciteten af både begge anlægstyper ud fra den afgivne varmeeffekt.
Da der ikke findes en standard for fastsættelse af varmepumpers varmekapacitet, opgøres denne ud fra
varmekildens middeltemperatur. Ved beregningen anvendes derfor varmepumpeproducentens angivende
varmeeffekt ved den estimerede gennemsnitstemperatur for varmekilden, fx middeltemperaturen for udeluft
ved en luft-vand varmepumpe.
2.3
Prisniveau
Alle omkostninger skal opgøres i faste priser for det pågældende år. Priserne opgøres inklusiv moms, afgifter
og skatter. Den brugerøkonomiske gevinst pr. standardhusstand pr. år skal opgøres svarende til 1.500 kr. i
2018-kr.
2.4
Undersøgelsesperiode
Ved sammenligning af projekter skal der altid opereres med samme undersøgelsesperiode selvom projektet
og alternativerne kan have forskellig levetid. Ved en brugerøkonomisk kontrolberegning, der skal sikre, at det
ønskede projekt efterlever brugerøkonomikravet, anvendes som udgangspunkt en undersøgelsesperiode på
20 år.
Projektværdien af de opstillede alternativer og referencen beregnes for samme undersøgelsesperiode.
Det kan derfor være nødvendigt at indregne reinvesteringer, hvis levetiden for visse anlægsdele er kortere
end undersøgelsesperioden.
6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
2174558_0008.png
2.5
Valg af varmeforbruger
Den brugerøkonomiske besparelse på 1.500 kr. (inkl. moms) i gennemsnit pr. år over 20 år sammenlignet
med det samfundsøkonomisk næstbilligste, ikke-biomassebaserede alternativ skal opgøres pr.
2
varmeforbruger. I beregningen anvendes her en standardhusstand på 130 m med et årligt varmeforbrug på
18,1 MWh. Varmetabet fastsættes ud fra det forventede varmetab i det eksisterende eller projekterede
ledningsnet.
2.6
Rente ved investeringsomkostninger
Ved den brugerøkonomiske kontrolberegning anvendes en lånerente, der dokumenteret er mulig at opnå på
lånemarked ved udarbejdelsen af den brugerøkonomiske kontrolberegning. Den anvendte rente skal være
ens for både forbrugere og investorer.
3
Indhentning af priser
I dette afsnit beskrives, hvilke omkostningselementer der skal indgå i den brugerøkonomiske
kontrolberegning, og hvordan priserne for disse fremskaffes.
Tabel 2 viser, hvilke kilder det anbefales at bruge til at indsamle priser til brug i analysen. Disse beskrives
nærmere og eksemplificeres i de efterfølgende afsnit. Som en del af projektforslaget skal det dokumenteres,
hvilke forudsætninger der er brugt for de forskellige priser.
Tabel 2: Kilder til prissætning ifm. forudsatte omkostninger i analysen
Afsnit
3.1
Element
Investeringsomkostninger
Prioriterede kilder til prissætning
Her anvendes de samme priser som ved den
samfundsøkonomiske analyse*
–
fx:
1. Bindende tilbud
2. Dokumenterede erfaringstal
3. Teknologikataloger
3.2
Drift- og vedligeholdelsesomkostninger
Her anvendes de samme priser som ved den
samfundsøkonomiske analyse*
–
fx:
1. Bindende tilbud
2. Dokumenterede erfaringstal
3. Teknologikataloger
3.3
Brændselspriser
Biomasse:
1. Bindende tilbud
2. Energistyrelsens samfundsøkonomiske
beregningsforudsætninger
Resterende:
1. Bindende tilbud
3.4
3.5
3.6
Elpriser
Kvoteomfattet CO
2
Energibesparelser/tilskud
Bindende tilbud
Her anvendes de samme priser som ved den
samfundsøkonomiske analyse*
Energistyrelsens hjemmeside eller Energinet.dk
*
Der henvises til Energistyrelsens
Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Alle priser
tillægges moms.
3.1
Investeringsomkostninger
Projektforslaget skal indeholde dokumentation for de anvendte investeringsomkostninger. I den
brugerøkonomiske beregning anvendes de samme data som ved den samfundsøkonomiske analyse tillagt
moms.
7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
2174558_0009.png
3.2
Drift- og vedligeholdsomkostninger
Omkostninger til fremtidig drift og vedligehold kan være svære at forudse og er derfor forbundet med
betydelig usikkerhed. Der bør som udgangspunkt anvendes konkrete vurderinger på projektets forventede
omkostninger til drift og vedligehold, hvis disse kan dokumenteres. Ved den brugerøkonomiske
kontrolberegning anvendes de samme data som ved den samfundsøkonomiske analyse tillagt moms.
3.3
Brændselspriser
Den forventede udvikling i brændselspriser har typisk en afgørende indflydelse på et projekts samlede
rentabilitet, det samme har lokale prisvariationer. De lokale prisvariationer gør sig særligt gældende for
biomasse, hvorfor prisfremskrivning af disse adskiller sig fra de resterende brændsler.
3.3.1 Biomasse:
Ved biomasse anvendes faktiske brændselspriser fra bindende tilbud i de år i undersøgelsesperioden, hvor
tilbuddet er gældende. Tilbuddet skal minimim være bindende de to første år af undersøgelsesperioden. Den
anvendte pris opgøres i 2018-kr. og baseres på et gennemsnit af brændselspriserne der fremgår af tilbuddet.
Der skal foreligge dokumentation for den anførte brændselspris.
I de år af undersøgelsesperioden hvor tilbuddet ikke måtte være gældende, anvendes brændselspriserne i
Energistyrelsens seneste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger an kunde tillagt afgifter og moms.
Hvis den tilbudte biomassepris overstiger den, der fremgår af de samfundsøkonomiske
beregningsforudsætninger, tillægges differencen mellem de to til den samfundsøkonomiske pris, som
herefter fremskrives med pristillægget for biomasse jf. de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger.
Forudsætningerne opdateres løbende. De samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger findes på
Energistyrelsens hjemmeside.
3.3.2 Resterende brændselstyper:
Ved de resterende brændselstyper anvendes i år 1 faktiske brændselspriser fra bindende tilbud. I de
resterende år af undersøgelsesperioden anvendes tilbudsprisen for år 1 tillagt en trend i kr./GJ for det givne
brændsel, som fremgår af
Bilag 1.
Der skal forelægge dokumentation for den anførte brændselspris.
3.4
Elpriser
Elprisen vil i et selskabs- og brugerøkonomisk perspektiv i høj grad afhænge af de respektive tariffer, der
hvor anlæg etableres. Der skal i den brugerøkonomiske kontrolberegning derfor i år-1 anvendes faktiske
priser fra bindende tilbud. I de resterende år af undersøgelsesperioden anvendes tilbudsprisen for år-1 tillagt
en trend i kr./MWh for el, som fremgår af
Bilag 1.
Den angivne elpris skal indbefatte samtlige udgifter, herunder lokale tariffer og PSO-afgift . Priserne kan fx
indhentes ved henvendelse til den lokale el-distributør. Der skal foreligge dokumentation for den anførte
elpris.
5
3.5
Kvoteomfattet CO
2
Visse brændsler samt el er omfattet af EU’s CO
2
-kvoteordning. Dertil er produktionsanlæg med en indfyret
effekt på over 20 MW Kvoteomfattet og afregnes ligeledes for egen udledning. Såfremt CO
2
-kvoteprisen ikke
5
Den seneste PSO-afgiftssats kan rekvireres på Energistyrelsens hjemmeside: ens.dk
8
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
2174558_0010.png
indgår direkte i den anvendte pris, som det er tilfældet for køb af el, henvises til Energistyrelsens
samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger.
3.6
Energibesparelser/tilskud
Der kan opnås forskellige typer af tilskud; både anlægstilskud og tilskud produktion af fx el og biogas.
De aktuelle tilskudsmuligheder og satser kan findes på Energistyrelsens og Energinets hjemmesider. De
beskrevne reguleringer af tilskuddene (for eksempel biogastilskuddets korrektion for prisudvikling for
naturgas) indregnes i deres gyldighedsperiode. Efter udløb af tilskudsperioder indregnes ingen tilskud.
Det bemærkes, at den nuværende energispareordning, som forvaltes af energiselskaberne, udløber i 2020.
Da vilkårene, herunder tilskudsstørrelser, for en ny ordning derefter ikke er kendte, men forventes at være
lavere end i den nuværende ordning kan energisparetilskud ikke indregnes efter 2020.
4
Brugerøkonomisk kontrolberegning
Ved varmeprojekter, der er omfattet af brugerøkonomikravet, skal det i projektforslaget præsenteres, at det
ønskede projektet reelt efterlever dette krav. Det skal være muligt at se alle forudsætninger for
beregningerne og på baggrund heraf være muligt at genskabe beregningerne.
Præsentationen af den brugerøkonomiske kontrolberegning følger forskriften for de resterende økonomiske
analyser, hvilken fremgår af Energistyrelsens
Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.
Tabel 3: Beregningstilgang
Element
Investeringsomkostninger
Beregningstilgang
Forventet investering jf. tabel 2, finansieret med den
forventede reale rente. Investeringsomkostningen
udregnes som en årlig ydelse (annuitet) fordelt over
undersøgelsesperioden.
Opgøres som en fast pris på baggrund af fx:
Bindende tilbud
Dokumenterede erfaringstal
Teknologikataloger
Biomasse:
Bindende tilbud
Energistyrelsens samfundsøkonomiske
Drift- og vedligeholdelsesomkostninger
Brændselspriser
beregningsforudsætninger
Resterende:
Elpriser
Kvoteomfattet CO
2
Energibesparelser/tilskud
Bindende tilbud tilskrevet med trend (jf. bilag 1)
Bindende tilbud tilskrevet med trend (jf. bilag 1)
Her anvendes de samme priser som ved den
samfundsøkonomiske analyse*
Energistyrelsens hjemmeside eller Energinet.dk
4.1
Beregningseksempler
9
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
2174558_0011.png
Der er udarbejdet to beregningseksempler for at eksemplificere metoden. Det første beregningseksempel
omhandler konvertering af brændsel i et eksisterende fjernvarmeområde. Det andet eksempel omhandler
udbygning af et fjernvarmeområde og tilhørende udbygning af produktionskapacitet.
4.1.1 Eksempelberegning 1
I et eksisterende fjernvarmeområde er der naturgasfyret grund- og spidslastkedler, der begge står til
udskiftning. Begge kedler er 5 MW. Grundlastkedlen kører 5.000 fuldlasttimer og producerer dermed 25.000
MWh, spidslastkedlen kører 1.000 fuldlasttimer og producerer 5.000 MWh, hvilket giver en samlet produktion
på 30.000 MWh. Der er et varmebehov på i alt 24.000 MWh i området og et nettab på 6.000 MWh.
I referencescenariet udskiftes begge kedler med nye naturgasfyrede kedler. Der er opstillet to alternative
scenarier:
- Projektscenarie, Alternativ 1: Biomassefyret grundlastkedel og naturgasfyret spidslastkedel.
- Alternativ 2: Varmepumpe, der dækker grundlast og naturgasfyret spidslastkedel. (Alternativ 2)
Den samfundsøkonomiske analyse har vist, at projektscenariet er det samfundsøkonomisk mest rentable
scenarie og at alternativ 2 er det næstbilligste alternativ. Derfor gennemføres en brugerøkonomisk
kontrolberegning for at afgøre, om kravet om en besparelse på i gennemsnit mindst 1.500
kr./standardhusstand pr. år er opfyldt.
I forhold til investeringer, omkostninger til drift og vedligehold samt virkningsgrader er der taget
udgangspunkt i de samme forudsætninger som ligger til grund for den samfundsøkonomiske analyse. Disse
priser er tillagt moms. Biomasseprisen er jf. afsnit 3.3.1 baseret på et bindende tilbud i de 2 år, hvor tilbuddet
er gældende og derefter er der taget udgangspunkt i Energistyrelsens samfundsøkonomiske
beregningsforudsætninger hhv. an virksomhed tillagt afgifter og moms. El- og gasprisen er hentet fra en
leverandør og opskrevet med en trend jf. afsnit 3.3.2 og 3.4.
Der er regnet over en 20-årig tidshorisont med en rente på 1,5 %. Nutidsværdien er omregnet til en årlig
omkostning (annuitet) som udgør sammenligningsværdien.
Nedenfor er de forskellige omkostningselementer i nutidsværdier vist for referencescenariet, projektscenariet
(alternativ 1) samt alternativ 2.
NPV over 20 år
Reference
(grundlast: gas
spidslast: gas)
Projektscenariet
Alternativ 1
(grundlast: biomasse
spidslast: gas)
Alternativ 2
(grundlast: VP
spidslast: gas)
Investeringsomkostninger
Drift- og
vedligeholdelsesomkostninger
Omkostninger til brændsel
Omkostninger til el
Kvoteomfattet CO
2
Afgifter
Moms
Samlede omkostninger
Årligt varmeproduktion
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
3.704
6.779
115.451
14.700
118.008
64.661
323.303
30.000
23.611
29.924
89.183
2.450
20.340
41.377
206.885
30.000
23.458
13.814
19.242
61.047
2.450
51.185
42.799
213.994
30.000
MWh
10
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
2174558_0012.png
Årligt varmebehov an
forbruger
Antal standardforbrugere
(18,1 MWh/husstand/år an
forbruger)
Brugerøkonomi
Sammenligningsværdi
(forskel i fht.
projektscenariet)
MWh
24.000
24.000
24.000
Std.husstande
1.326
1.326
1.326
Kr./år
Kr./år
14.201
5.114
9.088
-
9.400
312
Den brugerøkonomiske kontrolberegning viser, at referencescenariet har en omkostning på 14.201
kr/standardhusstand pr. år, mens projektscenariet (alternativ 1) har en omkostning på 9.088 kr./husstand pr.
år og alternativ 2 har en omkostning på 9.400 kr./standardhusstand pr. år.
Under ”sammenligningsværdi” holdes den brugerøkonomiske omkostning for projektscenariet (biomasse) op
mod de øvrige scenarier for at se om projektscenariet lever op til det brugerøkonomiske krav. I dette tilfælde
er projektscenariet billigst, men kun 312 kr./standardhusstand pr. år billigere end det næstbilligste scenarie.
Det lever altså ikke op til kravet om at være mere end 1.500 kr. billigere i gennemsnit pr. standardhusstand
pr. år end det samfundsøkonomisk næstebilligste ikke biomassebaserede alternativ. Derfor er det ikke muligt
at skifte til en biomassefyret kedel.
4.1.2 Eksempelberegning 2
I et individuelt gasfyret område undersøges muligheden for at udbygge et fjernvarmeområde med en
biomassebaseret kedel (grundlast) suppleret med en spidslastkedel på naturgas. Der er antaget samme
varmebehov som i eksempel 1, dvs. 24.000 MWh. Der er på baggrund af dokumenterede erfaringer fra
tidligere projekter antaget en initial tilslutning på 50 % og derefter en øget årlig tilslutning på 5 % indtil der
samlet efter 9 år er en tilslutning på 90 %.
I referencescenariet fortsættes med individuelle gasfyr. Disse antages at have en levetid på 18 år
(dokumenteret af gasselskabet). Der sker en årlig udskiftning med 1/18 af populationen. Der er opstillet tre
alternative scenarier:
-
Projektscenarie, alternativ 1: Udbygning af fjernvarmeområde med en biomassebaseret kedel
suppleret med en spidslastkedel på naturgas. Der antages en initial tilslutning på 50 % og derefter
en øget årlig tilslutning på 5 % indtil der samlet efter 9 år er en tilslutning på 90 %.
Alternativ 2: Udbygning af fjernvarmeområdet og forsyning med kollektiv varmepumpe suppleret
med en spidslastkedel på naturgas. Samme tilslutningstakt som i projektscenariet. (Alternativ 2)
Alternativ 3: Fortsat individuel opvarmning men overgang til varmepumper. Samme udskiftning som i
referencescenariet. (Alternativ 3)
-
-
Den samfundsøkonomiske analyse har vist, at projektscenariet er det samfundsøkonomisk mest rentable
scenarie og at Alternativ 2 er det næstbilligste alternativ. Derfor gennemføres en brugerøkonomisk
kontrolberegning for at afgøre, om kravet om en besparelse på mindst 1.500 kr. i gennemsnit pr.
standardhusstand pr. år er opfyldt.
11
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
2174558_0013.png
I referencescenariet indgår alle de omfattede husstande fra år 0. For de øvrige scenarier sker der en
indfasning af den pågældende forsyning. Det er derfor nødvendigt for hvert år at beregne omkostningen pr.
standardhusstand ved at opgøre de årlige omkostninger for de omfattede husstande og dividere med antallet
af omfattede husstande for det pågældende år. Derefter opgøres nutidsværdien af omkostningerne pr.
standardhusstand over hele projektperioden, og nutidsværdien annuiseres efterfølgende.
Eksempel for de førte 3 år.
År
Årlig omkostninger for de
omfattede husstande
Omfattede husstande
Omkostning pr. omfattet
husstand
Annuiseret omkostning
pr. husstand
1000 kr.
Stk.
Kr./standard
husstand
Kr./standard
husstand
NPV
1
2
3
7.818
663
(50% af 1.326)
204.079
14.741
11.887
8.125
729
(55% af 1.326)
13.926
11.887
8.399
796
(60% af 1.326)
13.196
11.887
Nedenfor er de forskellige omkostningselementer i nutidsværdier vist for referencescenariet, projektscenariet
(Alternativ 1) samt Alternativ 2 og 3.
NPV over 20
år
Reference
(fortsat
individuelle
gasfyr)
Projektscenariet
Alternativ 1
(fjernvarme-
udbygning
grundlast:
biomasse
spidslast:
gas)
Alternativ 2
(fjernvarmeud
bygning
Grundlast:VP
spidslast:gas)
Alternativ 3
(individuelle
VP)
Investeringsomkostninger
Drift- og
vedligeholdelsesomkostninger
Omkostninger til brændsel
Omkostninger til el
Kvoteomfattet CO
2
Afgifter
Moms
Samlede omkostninger
Årligt varmeproduktion
Årligt varmebehov an
forbruger
Antal standardforbrugere
(18,1 MWh/husstand/år an
forbruger)
Brugerøkonomi
Sammenligningsværdi
(forskel i fht.
projektscenariet)
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
17.572
49.868
28.546
73.570
2.053
16.682
42.680
213.398
30.000
24.000
49.714
11.790
16.002
50.420
2.053
41.979
42.989
214.947
30.000
24.000
60.155
27.077
44.386
17.876
37.374
186.868
24.000
24.000
35.524
117.820
100.248
67.791
338.955
24.000
24.000
MWh
MWh
Standard
husstande
Kr./år
Kr./år
1.236
1.236
1.236
1.236
14.889
3.002
11.887
-
11.919
32
14.833
2.947
12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
Den brugerøkonomiske kontrolberegning viser, at referencescenariet har en omkostning på 14.889
kr./standardhusstand pr. år, mens projektscenariet (alternativ 1) har en omkostning på 11.887 kr./husstand
pr. år, alternativ 2 har en omkostning på 11.919 kr./standardhusstand pr. år og alternativ 3 har en
omkostning på 14.833 kr./standardhusstand pr. år.
Under ”sammenligningsværdi” holdes
den brugerøkonomiske omkostning for projektscenariet (biomasse) op
mod de øvrige scenarier for at se om projektscenariet lever op til det brugerøkonomiske krav. I dette
illustrative eksempel er projektscenariet billigst, men kun 32 kr./standardhusstand pr. år billigere end det
næstbilligste scenarie (alternativ 2). Det lever altså ikke op til kravet om at være mere end 1.500 kr. billigere i
gennemsnit pr år pr standardhusstand end det næstebilligste ikke biomassebaserede alternativ. Derfor er
det ikke muligt at skifte til en biomassefyret kedel
13
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 265: Henvendelse af 3/4-20 fra Dall Energy om en mulig løsning på at kunne producere fjernvarme fra dansk, bæredygtig biomasse
2174558_0015.png
Bilag 1
Bilag 1 viser de ændringer i brændselspriser og elprisen, der skal anvendes ved fremskrivning af de
tilbudsbundne el- og brændselspriser. Ændringerne i prisen er i kr./GJ for brændslerne og i kr./MWh for el og
ændringerne er i forhold til 2018.
Bilag 1 opdateres en gang årligt. Den senest opdaterede version skal anvendes ved fremskrivning af de
tilbudsbundne el- og brændselspriser.
Ændringer i prisen - 1/2
2018
Kul
Råolie
Benzin
Diesel
DKK2018/GJ
DKK2018/GJ
DKK2018/GJ
DKK2018/GJ
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2019
-1,935
0,741
0,741
0,741
0,741
0,741
0,741
0,741
-2,524
-9,778
2020
-3,699
1,663
1,663
1,663
1,663
1,663
1,663
1,663
-6,808
-8,373
2021
-3,860
3,461
3,461
3,461
3,461
3,461
3,461
3,461
-5,880
5,690
2022
-4,059
5,256
5,256
5,256
5,256
5,256
5,256
5,256
-4,497
23,769
2023
-4,333
6,936
6,936
6,936
6,936
6,936
6,936
6,936
-3,234
38,613
2024
-4,168
8,643
8,643
8,643
8,643
8,643
8,643
8,643
-2,013
42,971
2025
-4,014
10,244
10,244
10,244
10,244
10,244
10,244
10,244
-0,840
45,460
2026
-3,771
12,935
12,935
12,935
12,935
12,935
12,935
12,935
0,726
51,322
2027
-3,593
15,050
15,050
15,050
15,050
15,050
15,050
15,050
2,103
53,554
2028
-3,423
17,078
17,078
17,078
17,078
17,078
17,078
17,078
3,438
57,835
2029
-3,270
18,989
18,989
18,989
18,989
18,989
18,989
18,989
4,711
59,166
Fyringsolie
DKK2018/GJ
Gasolie
Fuelolie
JP1
Naturgas
Elpris
DKK2018/GJ
DKK2018/GJ
DKK2018/GJ
DKK2018/GJ
DKK2018/MWh
Ændringer i prisen - 2/2
2030
Kul
Råolie
Benzin
Diesel
DKK2018/GJ
DKK2018/GJ
DKK2018/GJ
DKK2018/GJ
-3,117
20,852
20,852
20,852
20,852
20,852
20,852
20,852
5,965
63,731
2031
-3,038
22,674
22,674
22,674
22,674
22,674
22,674
22,674
7,119
59,745
2032
-2,962
24,542
24,542
24,542
24,542
24,542
24,542
24,542
8,242
59,745
2033
-2,902
26,285
26,285
26,285
26,285
26,285
26,285
26,285
9,304
59,745
2034
-2,845
27,953
27,953
27,953
27,953
27,953
27,953
27,953
10,334
59,745
2035
-2,799
29,523
29,523
29,523
29,523
29,523
29,523
29,523
11,318
59,745
2036
-2,709
31,173
31,173
31,173
31,173
31,173
31,173
31,173
12,508
59,745
2037
-2,633
32,846
32,846
32,846
32,846
32,846
32,846
32,846
13,255
59,745
2038
-2,562
34,448
34,448
34,448
34,448
34,448
34,448
34,448
13,968
59,745
2039
-2,504
35,938
35,938
35,938
35,938
35,938
35,938
35,938
14,624
59,745
2040
-2,446
37,385
37,385
37,385
37,385
37,385
37,385
37,385
15,263
59,745
Fyringsolie
DKK2018/GJ
Gasolie
Fuelolie
JP1
Naturgas
Elpris
DKK2018/GJ
DKK2018/GJ
DKK2018/GJ
DKK2018/GJ
DKK2018/MWh
14