April 2020
Dansk Industri: Forbrænding af affald
Fremadrettet skal ressourcerne i samfundet bevares, og det betyder at affald i udgangspunktet ikke skal
brændes af. Behovet for forbrænding af dansk affald vil derfor styrtdykke. Forventningerne svinger fra 0,8 til
1,8 mio. tons affald om året i 2030 alt efter,
o
a lægger EU’s i dstekrav eller Kli apart erskabets
vision om 90 pct. genanvendelse til grund. I dag brændes 3,2 mio. ton affald fra Danmark. Vi har altså i dag
en enorm overkapacitet af forbrænding og en tilpasning er nødvendig.
HOVEDBUDSKABER
DI anbefaler et totalt stop for investeringer i affaldsforbrændingsanlæg. Stoppet skal omfatte både
levetidsforlængelser og opførelse af nye affaldsforbrændingsanlæg.
Der skal være sikkerhed for, at vi også i fremtiden kan brænde besværligt affald af, som f.eks.
shredderaffald og imprægneret træ. Det skal tilbydes borgere og virksomheder til en pris, der er lig med
omkostningen.
Forbrændingsanlæg skal udskilles i selvstændige selskaber. Det sikrer, at prisen på forbrænding dækker
de reelle udgifter, også til f.eks. forsortering og Carbon Capture.
Affaldsvarmen kan overvejende erstattes med overskudsvarme fra industri og spildevand eller varme fra
grøn energi
Stop for investeringer
Affaldsforbrændingsanlæg er dyre at bygge og drive. Mange af de danske forbrændingsanlæg blev bygget i
99 ’er e og er derfor s art klar til at blive afviklet. Det er vigtigt at sikre,
at de bliver afviklet og ikke hverken
levetidsforlænget eller erstattet af nye affaldsforbrændingsanlæg. På den måde kan vi tilpasse kapaciteten
til affaldsforbrænding uden at skulle afvikle anlæg i utide med store omkostninger til følge. Alene almindeligt
ikke-levetidsforlængende vedligehold skal være tilladt.
Økonomi i forbrændingssektoren
Virksomhederne og husholdningerne har betalt for etableringen af anlæggene. Aktuelt er der gode priser på
at modtage udenlandsk affald til forbrænding. De enkelte anlæg må højst importere 20 pct. af det affald, der
brændes af fra ikke-ejer-kommuner og udlandet, men kommunerne vil kunne øge importen ved at tilpasse
ejerkredsen omkring de resterende anlæg i takt med nedlukningen. At fylde anlæggene op med udenlandsk
affald kombineret med besparelserne på vedligehold, når anlægget skal udfases, vil skabe en betydelig
indtjening. Den indtjening bør gå til kunderne via lavere priser.
Det er vigtigt, at der skabes sikkerhed for, at man kan få dansk affald brændt til omkostningsbestemte priser.
Dette gælder særligt specialfraktioner som shredderaffald, imprægneret træ, kreosotbehandlet træ m.v.,
men også almindeligt affald fra virksomheder og husholdninger i kommuner, der ikke er medejere af
forbrændingsanlæg.
Kunder, der får hentet deres affald til forbrænding af kommunen, har traditionelt betalt et samlet gebyr
herfor. Fremadrettet bør omkostningerne til forbrænding holdes for sig selv på linje med de øvrige
omkostninger til genanvendelse eller deponering, således at der er en selvstændig økonomi og regning for
transport, genanvendelse, forbrænding og deponering. Det vil sikre transparens for kunderne og et korrekt
billede af, hvad der egentlig koster indenfor affaldshåndtering samt understøtte bedre sortering.
Forbrændingsanlæg bør udskilles i selvstændige selskaber, der omfatter alle aktiviteter knyttet til
forbrænding, herunder oplagringspladser, forsorteringsanlæg, eventuelle CCS-anlæg og udsortering af metal,
som udføres på anlægget. Det skal ske for at sikre, at prisen for affaldsforbrænding afspejler de faktiske
1