Indspil til beskrivelse af det økologiske dyrkningssystem
og omfang og karakter af husdyrproduktion i 2030
Udgangspunkt
Generel forudsætning for hele landbruget: Lavbundsjorde (jorde med kulstofindhold >6%) er taget ud af
omdrift, og dræn er afkoblet.
I det omfang, det er muligt samtidigt med at drænene er afskåret, vil lavbundsjorde fortsat tjene som
græsningsareal i det økologiske landbrug
I det økologiske landbrug sker der et skifte i udnyttelsen af arealet fra husdyrproduktion over til korn
(ærter, hestebønner, gryn) til konsum, grøntsager og skovlandbrug.
Der vil være behov for at udvikle teknologi til at forarbejde produkterne til konsum. Der er i dag ikke
tradition og teknologi til at forarbejde korn til konsum.
Det antages, at der er en udbyttestigning på 25% i korn og bælgsæd som følge af flere efterafgrøder og
grøngødning.
Der sker en udbygning af biogasbranchen, så XX % (måske 10%) af den økologiske husdyrgødning går
gennem biogasanlæg.
Arealerne der afsættes til grøntsager og konsumkorn fortrænger animalske produkter i kosten og
grundlaget for husdyr i landbruget.
Arealanvendelsen
–
600.000 økologiske ha
50% af de økologiske landbrug har skovlandbrug på 25% af deres areal, hvor træerne optager 15% af
arealet med skovlandbrug, dvs. 12,5% ~ 70.000 ha af det samlede økologiske areal i 2030 er bevokset med
træer. Frugt, buske, læhegn, løv, energi, etc.
Alt halm fra økologiske afgrøder nedpløjes eller kommer tilbage via økologisk husdyrgødning
Kvælstoffikserende afgrøder er placeret i ca. 25% af sædskiftemarkerne.
46.000 ha af kornmarkerne (marker med rug) dyrkes med pløjefri dyrkning
Husdyrhold
Det antages, at der ikke kommer flere kvæg.
Der er en vækst i antallet af svin og fjerkræ på hver 20%.
Der anvendes kun dansk produceret foder til husdyrene.