Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 259
Offentligt
2172804_0001.png
Til
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
Minister for fødevarer, Mogens Jensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Miljø- og Fødevareudvalget
30. marts 2020
Kommentarer og anbefalinger i forbindelse med rapport fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og
Landbrugssektoren
Generelle bemærkninger
Økologisk Landsforening vil med denne henvendelse gerne kommentere anbefalingerne fra
Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren. Økologisk Landsforening har siddet med i
partnerskabet men har desuagtet et behov for at kommentere den afleverede rapport.
Det har været en udfordring at skulle formulere en fælles vision. Økologien er startet som reaktion på, at
det konventionelle landbrug, der har taget sin form siden II. Verdenskrig og forstærket med den fælles
landbrugspolitik fra EU indeholder nogle udfordringer for vores klode.
Det handler om forurening af drikkevand med pesticider, pesticidrester i fødevarer, nedbrydning af jordens
kulstofindhold, høj kvælstof-, ammoniak- og fosforbelastning i det omgivende miljø, tab af biodiversitet,
antibiotikaresistens, stort pres på husdyr med manglende respekt for deres naturlige adfærd og et pres på
klimaet dels via et unaturligt stort samlet husdyrhold i Danmark, nedbrydning af jordens kulstofindhold, og
brug af handelsgødning, der er fremstillet ved fossile brændstoffer.
Det økologiske landbrug er formuleret for at vise en alternativ vej. Det har i den forbindelse været
vanskeligt at skulle samles om en fælles vision for landbruget. Når der ikke er en fælles vision, så er det
også vanskeligt at nå til enighed om de væsentligste virkemidler til at bremse klimaforandringerne.
Der er kompenseret på udfordringen med at skulle lave en fælles vision ved, at der er medtaget et særligt
økologiafsnit, hvor det fremgår, hvordan vi inden for økologien ser det økologiske landbrug sammensat, når
arealet vokser frem mod 2030 og efterfølgende. Og der er indsat en faktaboks om Økologisk
Landsforenings vision for en klimapolitik.
Der er imidlertid ikke lavet nogen beregning af klimaaftrykket fra landbruget, hvis det samlede danske
landbrug blev indrettet svarende til det økologiske landbrugs vision. Der er heller ikke regnet på, hvordan
aftrykket vil være fra den del af landbruget, der drives økologisk i 2030, hvor der må forventes at være et
dobbelt så stort økologisk areal.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 259: Henvendelse af 30/3-20 fra Økologisk Landsforening om kommentarer og anbefalinger til rapporten fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren
2172804_0002.png
Det er en mangel. Det økologiske landbrug skal som virkemiddel vurderes som et system. Med omlægning
til økologi er der også en omlægning til et andet output med større vægt på plantebaseret fødevarer og
mindre vægt på animalske fødevarer. Vi vedlægger fra Økologisk Landsforening et bud på,
arealanvendelsen i økologien, når vi når en fordobling af økologisk landbrug i Danmark. Vi vil gerne
opfordre til, at der bliver lavet en beregning af klimaaftrykket fra dette areal opgjort pr. ha. og pr.
produceret kg protein til konsum.
Dernæst så er det væsentligt for os, at de løsninger og tiltag, der tages i anvendelse for at reducere
klimabelastningen fra landbruget samtidigt er et svar på udfordringen med natur- og biodiversitet og
behovet for at beskytte vandmiljø og drikkevand mod pesticider og næringsstoffer samt sikre en god
dyrevelfærd og lav eller ingen antibiotikaresistens.
Klimapartnerskabet har i udpegning af klimavirkemidler alene vurderet klimaeffekten. Det mener vi er en
forældet silotilgang, som reelt betyder, at vi ikke har løst noget, hvis Danmark skal leve op til FNs
verdensmål for en bæredygtig verden. Dvs. hvis Danmark også skal komme med et svar på de andre store
udfordringer, der er listet ovenfor.
Bæredygtig udvikling som der også kaldes på med FNs 17 verdensmål kræver, at der laves en samlet
bæredygtighedsvurdering af virkemidlerne og en samlet bæredygtighedsvurdering af det landbrug, vi står
med, når virkemidlerne er taget i anvendelse.
Kommentarer til de enkelte anbefalinger
Blandt de 24 virkemidler, der er udpeget, så vil Økologisk Landsforening gerne give udtryk for, at
foreningen ikke kan bakke op om, at der laves tilskudsordninger til ny teknologi. Her henvises der til
anbefaling 3,4,5 og 6.
Der er behov for en reformering af tilskudssystemet. Der er IKKE behov for at bygge videre på det
nuværende system med ekstra ordninger. Det er en usund kultur, og ikke cost effektivt. Det forvrider prisen
på teknologi, og det binder en masse midler til administration og bureaukrati.
Økologisk Landsforening ser gerne, at der indføres krav om klimaregnskab på alle landbrug, og at
regnskabet knyttes sammen med adgang til EUs landbrugsstøtte, således at jo lavere CO2e udledning jo
højere betaling fra landbrugsstøttebudgettet. Det vil belønne de landmænd, der klimatilpasser deres
bedrift og dermed både være et stærkt incitament og bidrage til en mere korrekt prisfastsættelse. For så
vidt angår klimaregnskaber, så er det afgørende for Økologisk Landsforening, at det også omfatter tiltag,
hvor det ikke er muligt at kvantificere den eksakte emission på bedriftsniveau, f.eks. kulstofbinding i jord og
ved. Klimaregnskabet og landbrugsstøttesystemet skal tjene til at fremme en klimavenlig adfærd. En
adfærd kan godt være klimavenlig uden, at det er muligt at opgøre den helt præcise effekt på
bedriftsniveau.
Økologisk Landsforening mener også, at det på sigt vil være rigtigt at sætte et CO2 e indeksloft, hvor en
overskridelse vil udløse betaling til klimakompensation, der føres tilbage til landbruget til investering i et
systemskifte. Kompensationen kunne investeres i forskning og udvikling, betaling til klimavenlig adfærd
eller til at købe landmænd ud af ejendomme, der ikke kan indpasses i et ændret landbrugssystem.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 259: Henvendelse af 30/3-20 fra Økologisk Landsforening om kommentarer og anbefalinger til rapporten fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren
2172804_0003.png
Modellen med Klimaregnskab i kombination med EUs landbrugsstøtte og introduktion af et CO2 e indeks
loft bør udvikles med henblik på at blive til fælles EU regulering.
For så vidt angår bidraget fra vedvarende energikilder. Så er det Økologisk Landsforenings holdning, at den
energi fra vedvarende energikilder, der sælges til nettet, den kan ikke regnes ind i den enkelte bedrifts
klimaregnskab. Opstilling af vindmøller og solceller er ikke en del af det agrologiske system og har derfor
ikke noget med selve fødevaresystemet at gøre. Den enkelte bedrift skal dog selvfølgelig honoreres for at
vælge grøn vedvarende energi frem for fossil energi. Økologisk Landsforening tager derfor afstand fra et
budskab om, at Fødevare- og landbrugssektoren potentielt har reduceret sit klimaaftryk med 94%, idet man
i dette tal har medregnet bidrag, der ikke bør tilfalde landbrugsbedriften. Der er i øvrigt også i alle tal set
bort fra aftrykket af importeret foder. Det er et problem, hvis man vil fremme en højere selvforsyningsgrad
med foder, idet der heri så kommer et CO2 aftryk, som for nuværende ikke indgår i beregningerne.
For så vidt angår anbefaling 1 og 2, udtagning af lavbundsjorde, så mener vi fra Økologisk Landsforenings
side, at det er forkert generelt at håndtere disse jorde som udtaget fra landbruget. Jordene hører til i et
bæredygtigt landbrugssystem, sådan at forstå, at et bæredygtigt landbrugssystem både skal sikre 1) plads
til arealer der ikke ompløjes, men hvor der er en landbrugsmæssig benyttelse som f.eks. afgræsning
gennemført med afsæt i naturlig bæreevne på arealet, og 2) at der er udtaget arealer til naturformål uden
landbrugsmæssige tiltag. Nogle af jordene vil være grundlaget for fremtidens kvæghold i Danmark, der vil
kunne høstes fibre og byggematerialer fra nogle af lavbundsjordene, og nogle af jordene vil ligge som urørt
natur på landbrug, der indgår i et økosystem-samspil med de dyrkede jorde. Det er af den årsag også
forkert at give indtryk af, at arealerne skal købes ud af landbruget med tinglyste restriktioner. Det er oplagt,
at en del af dem fortsat skal være en del af et landbrugsareal, hvortil der udbetales arealstøtte fra et
reformeret støttesystem, hvor pengene bruges til at betale for fælles samfundsgoder fremfor primært at
blive udbetalt som passiv arealstøtte.
Opsummering - Økologisk Landsforenings samlede kommentar. Rapporten fra Fødevare- og
landbrugssektoren:
Mangler nytænkning i forhold til hvad er det for et landbrug Danmark skal have i fremtiden, hvad
efterspørger og forventer fremtidens forbrugere, hvad bliver dansk landbrugs særlige
konkurrenceparameter i fremtiden
Tager udgangspunkt i at verden omkring dansk landbrug står stille. Vi må forvente at Østeuropa og
Kina både bliver super effektive og kan kopiere de teknologier, vi anvender i Danmark, så
argumentet om at Dansk landbrug er mere klimavenligt qua sin effektivitet, det kan have
udløbsdato, der ligger inden for en kort tidshorisont
Har anlagt en silotænknings tilgang, som gør, at den ignorerer de mange andre store udfordringer
for så vidt angå bæredygtighed (natur, pesticidforbrug, gødning, antibiotikaresistens), der skal
håndteres, og som medlemslandene via den europæiske grønne pagt, og den kommende farm to
fork strategi bliver nødsaget til at håndtere
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 259: Henvendelse af 30/3-20 fra Økologisk Landsforening om kommentarer og anbefalinger til rapporten fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren
2172804_0004.png
Mangler mod til at se på hvordan EUs landbrugsstøttesystem skal fornyes og kan bringes i spild. Der
peges på fire teknologistøtteordninger desuagtet, at der er stor frustration over
teknologistøtteordningerne, som de virker i dag.
Opsummering Økologisk Landsforenings anbefalinger:
De tiltag, der tages i anvendelse for at løse klimaudfordringen bør også være et svar på natur, rent
drikkevand, sunde fødevare og dyrevelfærd,
Landbrugsstøttesystemet bør frem mod 2030 laves radikalt om og bruges til at betale for
samfundsgoder og dermed understøtte et systemskifte i landbruget fremfor at være passiv
arealstøtte.
Der bør introduceres krav om klimaregnskaber, der integreres med landbrugsstøttesystemet, hvor
betalingen følger adfærd, der både bidrager til klima, natur, dyrevelfærd og rent drikkevand
Danmark bør gå foran med at udvikle en model for klimaregnskaber med et CO2 loft og betaling til
klimakompensation, som kan tages i anvendelse på EU niveau, eller danne grundlag for
godkendelse af nationale regnskabsmodeller, hvor målet er, at klimaaftrykket afspejles i
produkternes pris samtidigt med, at klimakompensationen investeres i at udvikle og fremme et
landbrugssystem, der er bæredygtig målt på både klima, natur, dyrevelfærd, vandmiljø og sundhed.
Danmark gør sig klar til at placere sig som vigtig leverandør af plantebaserede produkter til konsum
Miljø- og fødevareministeriet og Klimaministeriet laver en bestilling på en beregning af
klimaaftrykket fra landbruget, hvis henholdsvis 30% og det samlede danske landbrug blev indrettet
svarende til det økologiske landbrugs vision. Beregningen er relevant, fordi omlægning til økologi
også er omlægning til et andet output med større vægt på plantebaseret fødevarer og mindre vægt
på animalske fødevarer. Beregning af klimaaftrykket bør opgøres henholdsvis pr. ha. og pr.
produceret kg protein til konsum.
Med venlig hilsen
Per Kølster