Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 258
Offentligt
2171750_0001.png
NOAHs Klimahandlingsplaner
Handlingsplan for arealanvendelse i
det åbne land
NOAH Friends of the Earth Denmark, Marts 2020
3


1
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Henvendelse af 30/3-20 fra NOAH om en klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
2171750_0002.png
Handlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
Gennem århundreder har vi udpint jorden for organisk materiale. Et af resulta-
terne er et ofte overset bidrag til den øgede mængde af drivhusgasser i
atmosfæren. Vi har en gæld til biosfæren, som skal betales tilbage. Det er i den
sammenhæng det danske landbrug og dets arealanvendelse skal vurderes.
Det er ikke nok, at vi nedbringer udledningen fra energiproduktion, transport og
landbrug. De nødvendige målsætninger kan kun nås, hvis vi øger kulstoflagringen i
biosfæren. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi arbejder for et regenerativt
jordbrug og skovbrug, der kan øge kulstofbinding, jordfrugtbarhed og biodiversitet.
Vi må hurtigst muligt i gang med at genoprette jord- og plantesystemerne.
Når vi ser på hele kloden, anslås det, at nedbrydningen af jordens organiske pulje
har givet anledning til mellem en fjerdedel og halvdelen af den samlede mængde
kulstof, der er udledt som resultat af menneskelige aktiviteter siden industriali-
seringen tog fart. Dertil skal lægges alt det kulstof, der er mistet fra det overjordiske
plantedække. Alligevel tales der mest om udledningerne fra de fossile brændstoffer
og næsten ikke om vores påvirkning af jord- og plantesystemerne, som i vid
udstrækning er et resultat af overforbrug.
Kun hvis vi som verdenssamfund forstår og lærer at genopbygge disse kulstoflagre,
har vi en chance for at nå de nødvendige klimamål. Dette er ligeså nødvendigt som
at standse afbrændingen af fossile brændstoffer.
Anbefalinger:
Kulstofgælden kan betales tilbage over tid. Første skridt er at holde op med at
nedbryde det organisk bundne kulstof ved at begrænse eller allerhelst ophøre
med den hårde og hyppige jordbehandling og ved at ophøre med al afbræn-
ding af biomasse og bioforgasning af halm og andre plantedele.
Hvis vi skal nå klimamålsætningerne, er vi nødt til at betale kulstofgælden tilbage til
jorden (læs evt. mere
her).
Der er et stort potentiale, men det er en langsom proces,
og det haster med at komme i gang. I første omgang må vi holde op med at ned-
bryde jordens indhold af organisk materiale yderligere, og sideløbende igangsætte
forsøg med dyrkningsmetoder, der kan genopbygge kulstofoptaget og den organi-
ske pulje i jorden. Økonomisk støtte skal kun tildeles til dem, der arbejder med
dette.
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Henvendelse af 30/3-20 fra NOAH om en klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
2171750_0003.png
Der er derfor brug for:
•
En begrænsning af arealet med enårige afgrøder og en markant begrænsning af
den animalske produktion. Produktionen bør indrettes efter en kostsammen-
sætning med minimal klimabelastning kombineret med minimalt arealforbrug (jfr.
NOAHs og Frie Bønder-Levende Lands
 
forslag i
Future Nordic Diets,
og se
uddybende forklaring nedenfor).
•
Stop for etablering af biogasanlæg baseret på gylle. (Læs mere om, hvorfor
her)
•
Introduktion af et regenerativt jordbrug, der kan genopbygge jordens humus. I
den forbindelse vil vi understrege, at vi ikke ser pløjefri dyrkning baseret på stort
forbrug af pesticider som løsningen, da pesticiderne udgør en risiko for
biodiversitet og grundvand.
•
Reduceret dræning og genetablering af vådområder langs åer og på landbrugs-
jorde. Dette er ligeledes en væsentlig del af den fremtidige klimatilpasning, da
ophobning af uomsat organisk materiale fremmes, når det ikke iltes.
•
Flerårige græsarealer, der afgræsses efter metoder, hvor kulstoflagring fremmes,
hvilket samtidig gavner biodiversiteten. Det er vigtigt for naturen med størst
muligt areal til afgræsning, og det kan samtidig bidrage til kødforsyningen og evt.
mælk (hvis afgræsning kan kombineres med malkning).
•
Udtagning af landbrugsjord til reetablering af både vådområder, tørre nærings-
stoffattige enge og skov. Udtagningen bør ske på en sådan måde, at der kan
skabes større, sammenhængende naturområder bestående af skov, åbent land
og moser/vådområder, der afgræsses ekstensivt af store græssere – helst hele
året.
•
Dele af de udtagne områder kan i en periode eventuelt tilplantes med flerårige
afgrøder, der høstes for at fjerne overskydende kvælstof. (Se også punktet
nedenfor).
•
For hurtigt at kunne udfase brugen af importeret biomasse foreslår vi, at noget af
den udtagne landbrugsjord anvendes til at dyrke flerårige energiafgrøder i en eller
anden form (eksempelvis pil, el, poppel eller elefantgræs). Det er en absolut for-
udsætning, at dette sker sideløbende med en reduktion af den animalske produk-
tion, så den mindre foderproduktion i Danmark ikke blot resulterer i, at vi skal
importere mere foder i stedet. (Læs mere
her).
3
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Henvendelse af 30/3-20 fra NOAH om en klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
•
Der bør ligeledes afsættes jord til dyrkning af plantefibre, dels til erstatning af
importerede produkter baseret på bomuldsfibre, dels til erstatning af miljø-
belastende plastikprodukter.
•
Vi skal arbejde hen imod en reduktion i emissioner fra det danske jordbrug, der
går ud over de 85-90 procents reduktion, som vores ovenfor nævnte nordiske
forslag kan levere, og derfor er der behov for masser af praktiske forsøg med
regenerative jordbrugsmetoder. Der mangler viden om, hvordan vi kan dyrke
vores mad og samtidig genopbygge jordens frugtbarhed og biodiversitet.
Biodynamisk jordbrug, permakultur og skovlandbrug peger i den rigtige retning
og når længere end økologerne, når det handler om at genopbygge jorden og
tilbagebetale kulstofgælden. Alle disse metoder bør udforskes nærmere og kan
forhåbentlig inspirere til løsninger, der kan bringe jordbruget tilbage på sporet. Der
bør afsættes en stor pulje af statslige midler til at understøtte en sådan omstilling
•
Fremtidens afgrøder må forventes at være langt mere domineret af gartneri og
frugtavl (inkl. nødder) samt produktion af olie- og proteinholdige afgrøder,
efterhånden som kosten både i Danmark og globalt ændres til at være over-
vejende vegetabilsk. Produktionen af disse fremtidens danske afgrøder skal
understøttes med forskning i, hvordan hele vores fremtidige landskab bedst
fordeles, så det tilgodeser en fremtidig produktion, der også er økonomisk
bæredygtig for producenterne. Der bør flyttes midler hertil fra forskning i tekno-
logier, der blot levetidsforlænger den industrielle husdyrproduktion uden at levere
de markante reduktioner i emissioner, der er behov for.
•
Landbrugsstøtten bør gøres afhængig af, at der iværksættes omstilling til ægte
klimaneutralitet.
•
Lovgivningen bør ændres, så kommunerne har mulighed for at sætte grænser for
fortsat udvidelse af det industrielle landbrug.
•
Nuværende, statsejede skove såvel som nye skovarealer skal henlægges som
ægte urørt skov i løbet af en 5-årig periode. Al kommerciel skovdrift i disse skove
bør ophøre for at give plads for genetablering af kulstoflagring i skovenes jord-
bund. Dræning, gødskning og sprøjtning med pesticider skal ophøre, og den
generelle næringsstofbelastning bør begrænses af hensyn til skovenes sundhed
og mulighed for kulstoflagring. Hvis udvalgte skove åbnes for helårsgræsning
med robuste kvægracer, vil der kunne opstå et mere oprindeligt og naturligt
landskab med høj biodiversitet og lysninger, der er vigtige for mange skovlevende
arter, herunder flere sjældne arter sommerfugle, der nu er meget tæt på at uddø. 
Også en væsentlig del af de privatejede skove bør inden 2035 omlægges til urørt
skov.
4
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Henvendelse af 30/3-20 fra NOAH om en klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
•
Der skal samtidig udarbejdes en plan for omlægning i de statsejede skove af
monokulturer af ikke-hjemmehørende træarter til blandingsskov med hjemme-
hørende træarter.
Danmark skal indskrænke sit globale landfodaftryk bl.a. ved at nedbringe eller helt
eliminere import af afgrøder som soja, palmeolie eller bomuld. Og derfor bør ingen
former for bioenergi anvendes som erstatning for fossile brændsler. Vores anbe-
faling angående dyrkning af flerårige afgrøder til biomasse anvendt i kraftvarme-
sektoren skal kun ses som et forslag til at komme ud af den ulykkelige situation,
Danmark har bragt sig selv i ved at omstille så mange kraftvarmeværker og
decentrale fjernvarmeværker fra kul til biomasse. Tilsvarende skal vores forslag om
at reducere den animalske produktion markant (blandt andet) også ses som et
forslag til at forhindre fortsat nedbrydning af jord både i Danmark og der, hvor
sojaen dyrkes.
Vi advarer desuden imod at sætte for stor lid til erstatning af plast og andre
materialer med biomaterialer. Mange taler om bioøkonomien som løsning, der kan
sættes i værk, uden at vi behøver at reducere vores forbrug af produkter. Men også
forbrug af biomaterialer vil lægge beslag på arealer og være belastende for klimaet,
og skal derfor begrænses.
Baggrund
Det går for tiden den forkerte vej, når det gælder kulstoflagring i den danske
biosfære, jf. figuren. Landbrug og skovbrug har størst indflydelse på nedbrydning
og opbygning af det organiske materiale i jord- og plantesystemerne, som opgøres i
den såkaldte LULUCF-sektor (Land-Use, Land-Use-Change and Forestry).
Sektoren omhandler altså emissioner eller kulstofoptag relateret til arealanvendelse,
ændringer i arealanvendelse og skovbrug. Det svinger fra år til år, om det samlede
bidrag fra LULUCF-sektoren er positivt eller negativt. Hvis det er positivt, øges
atmosfærens indhold af CO
2
, og hvis det er negativt, mindskes klimaforandringerne
gennem lagring af atmosfærisk kulstof. Emissioner fra LULUCF er især relateret til
det specifikke års klimatiske forhold (temperatur og nedbør) samt dyrkningsmetoder
og afgrødevalg i landbruget og forvaltning af skovene.
5
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Henvendelse af 30/3-20 fra NOAH om en klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
2171750_0006.png
Figur: LULUCF - udvikling i kulstoflagring, mio. ton CO2-ækvivalenter (kilde:
UNFCCC, 2019)
Når vi ser på udviklingen siden 1990, har det været på grund af tilvækst i skovene
og skovplantning, når det samlede optag har været større end udledningerne (som i
2008 og 2010-12). I forbindelse med skovbruget spiller desuden stormfald og
fældningsmønster ind. Det kan også være med til at mindske kulstoflagringen, at
der sker en øget udtagning til afbrænding i kraftvarmeforsyningen af de rester, der
traditionelt har været efterladt i skovbunden efter fældning af at træ, hvor det
langsomt er blevet nedbrudt og delvist indbygget i skovbundens og den under-
liggende jordbunds organiske materiale.
Landbrugsproduktionen har, som figuren viser, gennem alle årene siden 1990
bidraget med en nettoudledning. Dette gælder for såvel “Dyrket areal” som for
“Areal med græs” (jf. figuren). Græsarealer kan ellers binde meget kulstof, hvis de
får lov til at ligge som ekstensive græsningsarealer i mange år. Når de danske
græsarealer alligevel samlet set er nettoudledere, er det udtryk for, at størstedelen af
græsarealerne (selv vedvarende græs) jævnligt pløjes om. Kulstofudledningerne fra
landbruget stammer primært fra dyrkning af enårige afgrøder, hvor dræning og
jordbehandling sætter gang i nedbrydningen af organisk materiale.
Figuren viser også, at vådområder i dag giver en lille udledning, men det er
velkendt, at der er et kæmpe potentiale for binding af atmosfærisk kulstof, hvis
vådområder genetableres.
Vi forholder os i dette papir ikke specifikt til bebyggede områder, selv om bebyg-
gelse også bidrager til klimaforandringerne og i det hele taget lægger beslag på
arealer, der er brug for til andre formål. Med vores overordnede vækstkritiske
perspektiv, samt specifikt vores ønske om stop for udbygning af motorvejsnettet, er
6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Henvendelse af 30/3-20 fra NOAH om en klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
det klart, at vi generelt ønsker stor varsomhed i forhold til øget arealanvendelse til
bebyggelse.
Når vi ønsker at få vendt udviklingen i LULUCF, så vi år for år opnår stabile og
øgede bindinger af atmosfærisk kulstof i jord- og plantesystemerne, spiller
landbruget således en kritisk rolle. Eftersom landbruget lægger beslag på over 60
procent af det danske areal og samtidig er ansvarlig for meget store emissioner fra
nedbrydning af jorden, er det nødvendigt at se på både en begrænsning af
landbrugsarealet og på den måde, det resterende landbrugsareal forvaltes.
Behov for ændringer i landbrugets arealanvendelse og
landbrugspraksis
Det intensive danske landbrug står for omkring en tredjedel af den danske
indenlandske udledning af drivhusgasser (hvis erhvervets andel af emissioner fra
LULUCF-sektoren og energisektoren regnes med). Det er betydeligt mere end, hvad
der typisk bliver nævnt. Dertil skal lægges store udenlandske udledninger fra
produktionen af den importerede soja samt en hel masse andre produkter og
produktionsmidler såsom kunstgødning, pesticider og landbrugsmaskiner.
I de officielle opgørelser medregnes kun metan og lattergas, når landbrugets
udledning af klimagasser omtales. (Desuden en mindre mængde CO
2
, som
stammer fra kalkning af landbrugsjorden og spredning af visse former for
kunstgødning.) Almindeligvis indgår landbrugets udledning fra nedbrydning af
jordens organiske materiale ikke i landbrugssektorens klimaregnskab, selv om det
ville give et mere realistisk billede af landbrugets klimabelastning.
Det danske jordbrugs drivhusgasemissioner er helt overvejende knyttet til det store
husdyrhold og det dertil hørende store arealforbrug (hvor ca. 80 procent af
landbrugsjorden bruges til at producere husdyrfoder). Tre klimagasser står for
hovedparten af landbrugets indenlandske udledning (tal omhandlende 2017 fra
Denmark’s National Inventory Report, 2019):
•
Lattergas fra håndteringen af kunstgødning og husdyrgødning udgør 4,877 mio.
ton CO
2
-ækv. Det er især tilført gødning (kunstgødning og husdyrgødning) samt
den dertil knyttede kvælstofudvaskning, der har givet – og stadig giver –
anledning til de største emissioner.  Mellem 1990 og 2003 var der en stabil
reduktion i udledningen af lattergas fra landbruget (i alt omkring 25 procent), men
siden 2003 har udledningen holdt sig på nogenlunde samme niveau.
•
Metan fra drøvtyggeres fordøjelse og håndtering af gylle udgør 5,546 mio. ton
CO
2
-ækv. Udledningen af metan har ikke ændret sig væsentligt over årene fra
7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Henvendelse af 30/3-20 fra NOAH om en klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
1990 til 2017. Udledningen fra drøvtyggernes fordøjelse er faldet lidt, men dette
fald opvejes af, at udledningen fra håndtering af gødning er steget på grund af
overgangen fra fast staldgødning til (mere) gylle. 
•
CO
2
-emissioner fra nedbrydning af dyrkningsjorden udgør 3,098 mio. ton CO
2
-
ækv. Siden 1990 har der været et fald i det samlede kulstoflager i landbrugs-
jorden, på trods af at det siden da har været forbudt at afbrænde halm på
markerne. Faldet ses både på mineralske og organiske jorde, men det største tab
sker fra de organiske jorde. Således er der sket et stort fald i arealerne med
organiske jorde med mere end 12 procent organisk bundet kulstof såvel som i
arealerne med 6-12 procent organisk bundet kulstof (Denmark’s National
Inventory Report, 2014). Et betydeligt areal med drænede organiske jorde har de
senere år stået for 6-7 procent af de samlede danske emissioner.
Den vigtigste grund til, at landbruget med nogen ret kan hævde at have gjort en
klimaindsats, er knyttet til reduktionerne i emissioner af lattergas mellem 1990 og
2003. Reduktionerne skete især i forbindelse med, at kvælstofnormerne blev sat
ned sideløbende med forbedret kvælstofudnyttelse i husdyrgødningen, hvilket
resulterede i mindsket brug af kunstgødning. Dette var især en følge af en række
handlingsplaner, hvis primære formål var at nedbringe kvælstofudledningerne. Disse
fremskridt blev desværre sat delvist over styr med Landbrugspakken vedtaget i
2015. En mindre andel af reduktionen kan tilskrives anvendelse af nitrifikations-
hæmmere (der begrænser omdannelsen af ammonium til nitrat, hvilket reducerer
både risikoen for udvaskning og udledningen af lattergas). Samtidig er landbrugs-
arealet blevet noget mindre i samme årrække, hvilket også har medført reduceret
anvendelse af kvælstofgødning.
Det er ulykkeligt, at de emissioner, der stammer fra nedbrydning af den organiske
pulje i landbrugsjorden, ofte overses – eller at de i hvert fald ikke regnes med, når
man til dagligt taler om landbrugets klimabelastning. Det betyder, at der lægges alt
for stort vægt på at begrænse landbrugets emissioner af lattergas og metan ved
hjælp af teknologiske løsninger. Hvis emissioner fra jorden regnes med, bliver det
derimod klart, at der er behov for at indskrænke landbrugsarealet og den animalske
produktion.
Årsagen
til nedbrydningen af det organiske materiale er især den intensive dyrkning,
idet der mistes meget kulstof, når der drænes og pløjes i den udstrækning, som det
sker i Danmark. Det spiller også en rolle, at halm og andre planterester fjernes med
henblik på afbrænding i halmfyr, kraftvarmeværker eller biogasanlæg.
Langt størsteparten af den danske landbrugsjord er udlagt med enårige afgrøder til
husdyrfoder – kun knap 20 procent er udlagt med græs, hvoraf over halvdelen
indgår i et sædskifte. Kun omkring 8 procent af det samlede landbrugsareal er ifølge
8
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Henvendelse af 30/3-20 fra NOAH om en klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
den seneste opgørelse udlagt med permanent græs. Det betyder, at det meste af
landbrugsjorden hvert eller hvert andet år er udsat for kraftig jordbehandling med
pløjning samt gødskning og sprøjtning med pesticider. Dette er årsagen til, at
emissioner fra jorden bliver så store. Jordbehandlingen udsætter det organiske
materiale for iltning, så de organiske bindinger nedbrydes, og processen frem-
skyndes af overgødskning med kvælstofgødning, mens pesticider kan hæmme
mulighederne for den mikrobiologiske binding af organisk materiale.
Det skal også bemærkes, at selv om det på den overstående figur ser ud, som om
udledningen fra landbrugsjorden trods alt er blevet mindre de senere år, så er det
ikke sikkert, at det er et udtryk for, at der er blevet mere organisk materiale i jorden.
En del af reduktionen kan formodentlig tilskrives, at der efterhånden er så lidt kulstof
tilbage i jorden, at selv hvis der nedbrydes den samme procentdel hvert år, så bliver
den udledte mængde mindre og mindre. Men flerårige afgrøder og efterafgrøder
formodes også at have spillet en positiv rolle.
Behov for en ændret forståelse af effektivitet
Den nuværende landbrugsproduktion bidrager ikke positivt til at ernære den globale
befolkning, idet den blot forsyner mennesker, der i forvejen får proteiner og fedt nok,
med endnu mere animalsk protein og fedt. At bidrage til at flere mennesker på
kloden spiser mere kød, er både socialt, klima- og miljømæssigt ødelæggende og
en usolidarisk strategi.
Samtidig har de seneste års forsøg på at nedbringe landbrugets emissioner med
teknologiske virkemidler (herunder bioforgasning af gyllen) som beskrevet ovenfor
ikke ført til de ønskede reduktioner i udledningen af hverken klimagasser og
kvælstof.
Landbrugets egen fortælling er ellers, at dansk landbrug producerer effektivt og
med en lav klimabelastning. Effektivitet er her forbundet med et højt udbytte på den
enkelte arealenhed opnået ved hjælp af store input i form af energi til maskiner,
pesticider og kunstgødning; og i husdyrproduktionen opnås effektivitet ved f.eks. at
presse malkekøerne til at give mere mælk eller søerne til af føde flere smågrise.
Denne fortælling dækker over en forfejlet forståelse af
ՙeffektivitet՚
kombineret med
en forstenet antagelse om, at hele klodens befolkning vil stræbe efter at spise som
befolkningerne i de industrialiserede lande på trods af en voksende global forståelse
af de klimaproblemer, den animalske produktion forårsager.
Sandheden er, at den animalske produk-tion er en ineffektiv måde at sikre sund og
tilstrækkelig mad til klodens befolkning, fordi så stor en del af afgrøderne sendes
gennem husdyrene.
9
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Henvendelse af 30/3-20 fra NOAH om en klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
2171750_0010.png
Effektiviteten skal måles på hele landbrugssystemet frem for i den enkelte afgrøde
og konklusionen må derfor være, at der er behov for fundamentale ændringer.
NOAHs forslag til jordbrugets fremtidige arealanvendelse
NOAH har derfor været med til at udvikle scenarier, der bygger på en anden
forståelse, nemlig den at et effektivt jordbrug er et jordbrug, der ernærer flest muligt
mennesker med mindst muligt arealforbrug og mindst mulig påvirkning af klima og
natur. Med det udgangspunkt har vi i samarbejde med Frie Bønder -Levende Land
og organisationer i Finland, Norge og Sverige samt forskere ved Sveriges
Landbrugsuniversitet i rapporten
Future Nordic Diets
beskrevet to diæter og
tilhørende scenarier for arealforbruget samt klimabelastning i de forskellige lande.
Vi beskriver to fødevarescenarier baseret på økologisk jordbrug for Danmark,
Finland, Norge og Sverige, hvor størstedelen af maden produceres i regionen, og
hvor den animalske produktion er reduceret til husdyr, der afgræsser naturlige
engarealer samt biprodukter fra forarbejdning mm. I det ene scenarie afgræsses
også det kløvergræs, der indgår i et økologisk sædskifte. I det scenarie, hvor den
animalske produktion er størst, er arealforbruget per person i Danmark ca. 0,16
hektar, mens det i det andet scenarie er ca. 0,19 hektar. De tilsvarende
klimabelastninger per person er knap 0,4 ton CO
2
-ækv for det scenarie med den
største animalske produktion og godt 0,3 ton CO
2
-ækv for det andet scenarie. Der
kan således ernæres lidt flere mennesker på et givent areal med en kostsammen-
sætning, hvor den animalske produktion er baseret på både de naturlige engarealer
og græsarealerne fra sædskiftet, men samtidig er klimabelastningen for den enkelte
diæt altså også lidt større. De beskrevne kostsammensætninger ville føre til en
reduktion på 85-90 procent i forhold til en danskers klimabelastning fra kosten i
dag.
Hvis vi antager, at den danske befolkning i 2030 er på ca. 6 millioner, vil vi kunne
opnå selvforsyning på 9.600 km
2
i det scenarie, hvor den animalske produktion er
størst (dog stadig stærkt begrænset i forhold til i dag) eller 11.400 km
2
i det
scenarie, hvor den er mindst.
I Danmark ville vi kunne producere mad til omkring det dobbelte af den danske
befolkning, selv om vi tager 20 procent af landbrugsarealet ud af drift, og selv om al
import af foder til danske husdyr ophører – dog suppleret med importerede varer i
mindre omfang. Men det overskydende areal kan naturligvis også anvendes til
andre formål. Hvor meget mad, vi skal producere i Danmark, må både ses i
sammenhæng med de øvrige behov for jord (som er uddybet i afsnittet nedenfor) og
i sammenhæng med behovet for at bidrage til at ernære Jordens befolkning. I
10
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Henvendelse af 30/3-20 fra NOAH om en klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
forhold til det sidste har vi i hvert fald et land lige nord for os, Norge, som ikke har
mulighed for at blive selvforsynende med mad.
Ovenstående er modelberegninger baseret på er række forudsætninger, som er
beskrevet nærmere i rapporten – og vi erkender naturligvis, at modellerne har sine
begrænsninger. Alligevel mener vi, at der er masser af inspiration at hente i vores
scenarier, og at der er behov for at beskrive den slags scenarier og
ՙlægge
dem ud
over՚ det danske landskab – altså beskrive en fremtid, der er tilpasset det danske
landskab og kan berige den danske natur, samtidig med at klimapåvirkningen
reduceres med 85-90 procent.
Dette i modsætning til den nuværende landbrugsproduktion, der er delvist løsrevet
fra landskaberne og derfor belaster naturen voldsomt, og som giver den ovenfor
beskrevne store klimapåvirkning – og endda også lægger beslag på arealer og giver
anledning til store emissioner i andre lande. Ingen kan for øvrigt sige, hvor mange
mennesker, den nuværende landbrugsproduktion kan ernære.
Udtagning af landbrugsjord til andre formål
Den udtagne landbrugsjord skal anvendes til genetablering af vådområder,
permanente græsningsarealer og skove, der kan øge kulstoflagringen.
Dette vil samtidig udgøre en væsentlig del af den nødvendige klimatilpasning. I de
kommende år må vi forvente øget nedbør og voksende problemer med oversvøm-
melser i vinterhalvåret, som det vi har set i vinteren 2019/20. Oprensning og uddyb-
ning af åløb er ikke nogen holdbar løsning, da det blot vil flytte problemet fra
landbrugsjordene til andre områder, der så bliver oversvømmede, samtidig med, at
det vil gå ud over åernes og de fugtige enges biodiversitet og medføre en stigende
udvaskning af næringsstoffer til de indre danske farvande.
Udtagning af landbrugsjord bør ske på en sådan måde, at det kan bidrage til at øge
biodiversiteten, samtidig med at det øger CO
2
-optaget. Dette kan bl.a. ske ved, at
der skabes større, sammenhængende naturområder bestående af skov, åbent land,
næringsstoffattige enge og moser/vådområder, som kan danne grundlaget for øget
afgræsning og rewilding-projekter primært med store planteædere.
Samtidig er der brug for arealer til dyrkning af plantefibre som erstatning af impor-
terede produkter baseret på bomuldsfibre. Danmark importerer store mængder tøj
baseret på meget klima- og miljøbelastende bomuldsfibre. Dette bør i vidt omfang
erstattes af indenlandsk producerede fibre, der kan dyrkes uden at forårsage den
samme miljøbelastning.
11
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Henvendelse af 30/3-20 fra NOAH om en klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
2171750_0012.png
Der vil også være behov for at bruge arealer til produktion af biomaterialer bl.a. til
erstatning af miljøbelastende plastikprodukter.
Vi foreslår endvidere, at dele af de udtagne områder i en periode kan tilplantes med
flerårige afgrøder, der høstes for at fjerne overskydende kvælstof og samtidig kan
bidrage til hurtig udfasning af importeret biomasse i energisektoren. Hermed
erstattes enårige afgrøder med flerårige, så der kan komme gang i en genopretning
af den organiske pulje i landbrugsjorden, samtidig med at vi kan få bragt en ende på
importen af træ.
Der vil være rift om arealerne, og erstatning af både plastmateriale og importeret
energibiomasse og tekstiler må nødvendigvis ledsages af strategier for at nedbringe
forbruget af disse produkter.
Vi advarer i den forbindelse imod at sætte for stor lid til erstatning af plast og andre
materialer med biomaterialer. Mange taler om bioøkonomien som løsning, der kan
sættes i værk, uden at vi behøver at reducere vores forbrug af produkter. Vi har
senest set det i forbindelse med regeringens ønske om affaldsminimering ved at
nedbringe forbruget af engangsservice via afgifter, og hvor dette er blevet mødt af
massive protester med henvisning til, at de plastbaserede engangsprodukter kan
erstattes af forskellige former for
ՙbioprodukter՚
- og at dette skulle være uproble-
matisk eller endda positivt. Men også forbrug af biomaterialer vil lægge beslag på
arealer og være belastende for klimaet og skal derfor begrænses. Regeringens
afgifter er skridt i den rigtige retning, og vi vil håbe, dette værktøj vil blive taget
bredere i brug over for det generelle overbrug, vi ser i dagens Danmark – altså også
overforbruget af tøj og andre tekstiler samt biomasse til afbrænding.
NOAHs Klimahandlingsplaner er udarbejdet af NOAH Klimaretfærdighed og Energi
Marts 2020
NOAH Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 1tv., 2200 København N.
Mail: [email protected], tlf. 35 36 12 12, web: https://noah.dk
Handlingsplanerne omfatter:
Klimahandlingsplan for energisektoren
Kontakt:
Stig Melgaard, mail: [email protected], tlf. 20 74 57 68
Palle Bendsen, mail: [email protected], tlf. 30 13 76 95
Klimahandlingsplan for transportsektoren
Kontakt:
Palle Bendsen, mail: [email protected], tlf. 30 13 76 95
12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 258: Henvendelse af 30/3-20 fra NOAH om en klimahandlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
2171750_0013.png
Handlingsplan for arealanvendelse i det åbne land (rettet version 20.3.2020)
Kontakt: Bente Hessellund Andersen, mail: 
[email protected],
tlf. 29 29 45 27
Kontakt vedr. biodiversitet; Inger Vedel, mail 
[email protected],
tlf. 22 45 73 74
Desuden har NOAH udarbejdet to hæfter om CO
2
-budgettet og klimaloven:
En dansk klimalov,
link: https://www.global-klima.org/onewebmedia/En%20dansk%20klimalov.pdf
Reduktionsveje i klimaloven
link: https://www.global-klima.org/onewebmedia/Reduktionsveje%20i%20klimaloven.pdf
13