Danske Halmleverandører
www.danskhalm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
(formand)
(sekretær)
27. marts 2020
Halm med i klimahandlingsplan
Den seneste tid har de fleste af de nedsatte klimapartnerskaber udgivet deres rap-
porter. Danske Halmleverandører ønsker at give udvalget supplerende information.
Vi vil derfor gerne anmode om foretræde for udvalget, når det er muligt igen.
Baggrund
I de udarbejdede partnerskabsrapporter er der fokus på el-baseret energi, hvilket i
mange sammenhænge kan være den rigtige vej at gå. Vi undrer os til gengæld over
den manglende inddragelse af biomasse som virkemiddel til at opnå reduktioner i kli-
mapåvirkning. Her vil vi fremhæve de muligheder, der er ved fortsat anvendelse af
halm til el og varme i en årrække, samt de nye muligheder for anvendelse af halm til
biopolymerer, biobrændstoffer, cremer, industrielle produkter samt byggeri.
Vi ser fortsat en sammenstilling af alle typer biomasse med importeret træbiomasse,
som udsættes for stor kritik. Her er det os magtpåliggende at understrege, at halm
ikke bør sættes i samme bås som importeret træ fra Sydamerika. Det håber vi, at ud-
valgets medlemmer vil huske.
Halmen fjerner ikke Danmarks samlede klimapåvirkning, men vi vurderer, at alle
værktøjer skal tages i brug for at nå de ambitiøse mål, der er sat for klimapåvirkning.
Halm er en del af den løsning.
Ca. 1,4 millioner tons halm anvendes i dag ved forbrænding til el og varmeproduk-
tion. Det er en effektiv energiteknologi med høj energieffektivitet, og derfor er det en
teknologi, der bør anvendes helt frem til det tidspunkt, hvor der er adgang til teknolo-
gier, der kan afløse forbrændingen.
Aktuelt ser vi værker, der bremses i fornyelse af deres halmkedel grundet regulering
fra seneste Energiforlig. Her bør der tænkes mere i synergier, da en række af de tek-
nologier, der er på vej inden for bl.a. bioraffinering, giver store mængder overskuds-
varme og derfor vil være oplagte at anvende til et fjernvarmenet.
Det kan f.eks. være Nordic GTL, hvor der sammentænkes flere bæredygtige teknolo-
gier til produktion af f.eks. klimavenligt flybrændstof. Her er et stort potentiale for
etablering af et anlæg ved Fynsværket, hvor der er de nødvendige råvarer samt træk
fra et fjernvarmesystem til at aftage den producerede overskudsvarme.
Der er flere eksempler på teknologier, hvor flere er listet på den opfølgende oriente-
ring, som Danske Halmleverandører sendte til udvalget efter vores foretræde den 19.
september 2019 (vedlagt).