Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 256
Offentligt
2170027_0001.png
Projektbeskrivelse
Projektets titel
Redegørelse omkring forventede justeringer i beregning af
metan emission fra husdyrgødning
Forfattere /Projektgruppe
Navn, titel, afdeling og institution
Det forventes, at forskere fra både DCA og DCE involveres, og at
besvarelsen samlet set er koordineret.
Leverancens omfang
Et kort, faktuelt svar til brug i styrelse eller departement
Et notat kun med allervigtigste litteraturhenvisninger
Et fagligt bidrag til beslutningsoplæg, svar til Folketinget m.m.
Rapport med grundig faglig redegørelse, gerne med fyldige litteraturhenvisninger fra
ind- og udland
Kommentarer til et dokument
Deltagelse i møde
Deltagelse i arbejdsgruppe, f.eks. ifm. lovforberedende arbejde
Andet
Baggrund
Bestillingen er affødt af udmeldinger fra AU under følgegruppemøde for
Energistyrelsens Projekt ’Bæredygtig Biogas’ d. 6. marts 2020, med
deltagelse af både Miljø- og Fødevareministeriet og forskere fra Aarhus
Universitet, samt efterfølgende telefonsamtaler med Professor og
Institutleder Jørgen E. Olesen og Professor Søren O. Pedersen. På denne
baggrund bestiller Miljø- og Fødevareministeriet hermed et notat, som
redegør for anledningen til og anvendelsen af ny viden til beregning af
metan emission og justering af metan konversionsfaktoren (MCF) for
kvæg- og svinegylle og reduktionseffekten af afgasning af gylle, jf.
nærmere nedenfor.
Formål med leverancen
Evt. inddelt i overordnet formål og delformål
Redegørelsen skal bidrage med et styrket og opdateret vidensgrundlag til
brug for ministeriets arbejde med klima og reduktion af drivhusgasser
fra landbruget og husdyrproduktionen.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42
• Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Orientering om justering i beregning af metanudledning fra husdyrgødning
2170027_0002.png
Uddybende beskrivelse af bestillingen
MFVM ønsker følgende punkter behandlet i notatet:
Redegørelse for baggrunden
Redegørelsen skal beskrive hvilke faktorer, data og/eller øvrige
parametre, AU forventer at justere, i fremtidige beregninger af
emissionen af metan fra almindelig (uafgasset) kvæg- og svinegylle samt
afgasset kvæg- og svinegylle. Det ønskes beskrevet, hvilke drivhusgasser
justeringerne påvirker.
I relation hertil skal det beskrives, om det alene er nye data, der har givet
anledning til de ønskede justeringer, eller om det tillige drejer sig om nye
forskningsmæssige forståelser. Nye data og/eller metoder skal beskrives
med præcisering af, hvorledes dette afviger fra hidtil anvendt
viden/metode.
Det skal samtidig være tydeligt, hvordan justeringerne relaterer sig til
det metodiske grundlag for beregning af emissionsfaktorer til de
nationale emissionsopgørelser.
Konkret betydning af justeringen
MFVM ønsker justeringerne anvendt i konkrete beregningseksempler for
de relevante gylletyper for at konkretisere, hvad ændringerne betyder i
absolutte tal for beregninger af drivhusgasudledning fra kvæggylle,
svinegylle, afgasset kvæg- og svinegylle. Beregningerne skal kunne ses i
sammenhæng til beregninger udført med hidtil anvendt data og metode,
således forskellene tydeligt fremgår.
Såfremt der ikke er fuldt metodisk overlap, skal justeringerne ligeledes
belyses via konkrete regneeksempler med afsæt i det metodiske
grundlag, der bruges i emissionsopgørelsen og basisfremskrivningen.
Det skal beregnes, hvorledes drivhusgasudledningerne fra landbruget
som helhed forventes påvirket af justeringerne i både
emissionsopgørelsen og basisfremskrivningen. Heraf skal det kunne
beskrives om, og i så fald hvor meget, mankoen til opnåelse af
regeringens 70 pct.’s målsætning påvirkes. Her forventes ikke en fuld
genberegning på grundlag af alle input til opgørelserne, men en
genberegning af de relevante input, der ud fra AU’s vurdering gør det
muligt at kvantificere betydningen. Beregningerne kan med fordel
koncentreres om årene 1990, 2017 (seneste opgørelsesår) og 2030.
2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Orientering om justering i beregning af metanudledning fra husdyrgødning
2170027_0003.png
Redegørelse for anvendelse i nationale opgørelser
Ud fra besvarelsen af ovennævnte skal der redegøres for, hvorvidt og i så
fald hvornår, justeringerne også forventes indarbejdet i den nationale
emissionsopgørelse og basisfremskrivningerne. Såfremt justeringerne
ikke
forventes at skulle indarbejdes i emissionsopgørelser og
basisfremskrivningen, skal det fremgå tydeligt hvorfor, der gøres forskel
mellem netop disse og øvrigt forskningsrelateret arbejde.
Betydning for reduktionseffekter
På basis af bestilling fra Landbrugsstyrelsen i december 2019 leverede
AU i februar 2020 en opdatering af effekter og potentialer af
klimavirkemidler til anvendelse i landbrug. MFVM ønsker med den
nuværende bestilling en vurdering af om
og i givet fald hvilke-
reduktionseffekter behandlet heri, der måtte være berørt af ovennævnte
redegørelser, og som derfor bør genberegnes, samt hvor store ændringer
dette forventes at medføre.
Hvis bestillingen giver anledning til spørgsmål, bemærkninger mv., er I
meget velkomne til at ringe.
Tidsplan/milepæle
Besvarelsen skal fremsendes Miljø- og Fødevareministeriet senest d. 7.
april 2020
3