Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 251
Offentligt
2168485_0001.png
UDKAST
Til
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
24. marts 2020
Rådet for Grøn Omstilling: Kommentarer og anbefalinger i forbindelse med
rapport fra Klimapartnerskabet for Energi- og forsyningssektoren
Det er glædeligt, at sektoren allerede har reduceret udledningen af CO
2
med 58% fra 32
mio. ton i 1990 til 13 mio. ton i 2019, og at sektoren med fortsat energieffektivisering og
målrettet udfasning af fossil energi kan reducere sin udledning til ca. 1 mio. ton i 2030.
Dette betyder ifølge udspillet, at sektoren samlet vil have reduceret sin udledning med
mere end 95% siden 1990.
Vi har dog en række overordnede og mere specifikke kommentarer til udspillet:
1. Overordnet set bærer udspillet præg af, at det kommer fra et klimapartnerskab
med overvægt af repræsentation fra elselskaberne. Vi mangler således forslag om
fjernvarmens fremtidige rolle og herunder, at fjernvarmen tænkes ind i samspillet
med den store produktion af VE, som forslaget lægger op til.
Fjernvarmesystemerne vil blive centrale i fremtiden i forbindelse med lagring og
udnyttelse af energi fra den fluktuerende vedvarende energi samt udnyttelse af
overskudsvarme fra produktionsvirksomheder, affaldsforbrænding og datacentre
mm.
2. Vi finder det positivt, at udspillet flere steder nævner, at energieffektivisering er
vigtigt, men savner konkrete forslag til, hvordan sektoren kan bidrage hermed.
Sektoren har tidligere spillet en central rolle i forbindelse med den danske
energispareindsats. Energieffektivisering vil ud over at bidrage til en CO
2
-reduktion
også betyde, at den grønne omstilling bliver så omkostningseffektiv som muligt. EA-
Energianalyse har således beregnet, at de samfundsøkonomiske
nettomeromkostninger frem mod 2030 bliver næsten halveret fra 30 mia. kr. til 16
mia. kr. ved investeringer i energieffektivitet
1
.
3. En stor del af CO
2
-reduktionen nås gennem udfasning af kul i de tre centrale
værker (Nordjyllandsværket, Esbjergværket og Fynsværket), men her refereres blot
1
Investeringer i energieffektivitet halverer regningen for at nå 2030-målet
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Henvendelse af 24/3-20 fra Rådet for Grøn Omstilling om kommentarer og anbefalinger ifm. rapport fra Klimapartnerskabet for Energi- og Forsyningssektoren
2168485_0002.png
til de 3 værkers planer sluttende med nedlukning af Nordjyllandsværket i 2028. Vi
mener, at kulfyrede værker bør afvikles senest i 2025.
4. Vi mangler desuden en anerkendelse af, at biomasseafbrænding både i de store
centrale værker og i mindre varmeværker ikke er CO
2
-neutralt, og vi mangler en
plan for at stoppe med yderligere omstilling til biomassefyrede enheder, samt
afvikle de eksisterende biomassefyrede enheder frem mod 2040. De
tilbageværende kulfyrede enheder kan omstilles til en kombination af store
varmepumper, overskudsvarme og geotermi. Om nødvendigt kan der suppleres
med en mindre biomassekedel, idet en sådan vil have en kortere
afskrivningsperiode og derfor vil kunne nedtages igen inden 2040. Der kan også
indgå gasfyrede spidslastenheder, som kan producere strøm på vindstille dage,
idet gassen senest i 2035 vil kunne være 100% VE-baseret, se punkt 5.
5. Der bør indføjes et mål for grønne gasser (biogas, pyrolysegas m.v.), f.eks. mindst
80% grønne gasser i gasnettet i 2030
–
med sigte på 100% i 2035. Dette skal ske
samtidig med reduktion af den samlede gasmængde i nettet, i takt med at
(natur)gas udfases fra opvarmning. Dette skal sammenholdes med, at der i udspillet
står, at biogasproduktionen skal øges fra 4,4 TWt i 2019 til 13,3 i 2030. Det svarer til
hhv. 15,8 og 47,9 PJ. Dette svarer til Biogas taskforce’ scenarie
fra 2014 på 48 PJ,
men dette scenarie er for pesssimistisk i dag. Det baserer sig ikke på fuld udnyttelse
af halmressourcen, og det er uden metanisering af CO
2
fra opgraderingsanlæg,
dvs. omdannelse af CO
2
til metan vha. brint baseret på vindstrøm. Grøn Gas
Danmark har et mål om 100% grønne gasser i gasnettet i 2035, svarende til 20 TWt =
72 PJ. I flg. deres prognose vil der i 2030 være ca. 23 TWt gas i gasnettet. 80% her
(jfr. ovenfor) svarer til 18,4 TWt eller 66 PJ. Dette opfatter vi som et meget realistisk
mål, med en højere udnyttelse af halm i biogasanlæg og en start på metanisering
af CO
2
fra opgraderingsanlæg , og/eller en start på produktion af pyrolysegas,
baseret på restprodukter.
6. Partnerskabet anbefaler brug af CCS
–
Carbon Capture & Storage. Her mener vi, at
så længe der er fossile brændsler i systemet, skal vi fremme brugen af CCU (Carbon
Capture & Usage) frem for CCS. Dvs. at indfanget CO
2
omdannes til metan vha.
brint baseret på vindstrøm
–
evt. videreforarbejdes denne metan til flybrændstof
vha. yderligere brint. Dermed udfases de fossile brændsler hurtigere, og behovet
for CCS mindskes senere. Den foreslåede CO
2
-fangst
på ”en eller flere danske
punktkilder” bør ske på anlæg, som har lang restlevetid med den nuværende
teknologi (affaldsforbrænding eller biomassefyring), så det sikres, at CO
2
-fangsten
ikke kommer til at forlænge levetiden på kedler, som burde nedtages og erstattes
med ”askefri teknologi” inden for de næste 10-15
år. Dvs. det bør gøres på f.eks.
ARC eller Amagerværk, blok 4, som alligevel ikke omstilles foreløbig de første 20 år,
da de er helt nye. Når vi ikke ønsker den nuværende affaldsforbrænding eller
biomassefyring forlænget, skyldes det hhv. at affaldsforbrænding skal erstattes
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 251: Henvendelse af 24/3-20 fra Rådet for Grøn Omstilling om kommentarer og anbefalinger ifm. rapport fra Klimapartnerskabet for Energi- og Forsyningssektoren
2168485_0003.png
med genbrug og genanvendelse og at biomassefyring skal udfases, jfr. pkt. 4. Når
vi taler for ”askefri” teknologi,
f.eks. biogas og pyrolyse, ved behandling af
restprodukter (f.eks. halm og andre planterester) skyldes det, at man ved disse
teknologier kun omsætter de letnedbrydelige kulstofforbindelser, som alligevel ville
blive omdannet til CO
2
, hvis man nedmuldede restprodukterne. Derimod forbliver
de sværtomsættelige kulstofforbindelser intakte og kan nedmuldes. Herved opnås
dels kulstoflagring i jord, dels jordforbedring, hvor jorden med et højere indhold af
kulstof/humus bliver lettere og mere tørkeresistent.
7. Partnerskabet foreslår også
”effektivisering og elektrificering” af olie-
og
gasudvinding i Nordsøen. Det skal på samme måde sikres at dette ikke indebærer
investeringer, der vil levetidsforlænge olie- og gasudvinding, som ellers burde
opgives inden for de nærmeste år. Men det kan måske være relevant for anlæg,
som allerede må forventes at have lang restlevetid. Vi skal dels stoppe ny olie- og
gasefterforskning, dels sigte mod en afvikling af den nuværende udvinding frem
mod ca. 2040, hvor vi også vil afvikle dansk brug af olieprodukter i køretøjer
–
som
vil være den sidste anvendelse af olie.
8. Vi støtter udbygning med både landvind (og havvind), og især i form af at erstatte
eksisterende møller med større og mere effektive. Men man skal være varsom med
at overvurdere potentialet her pga. den folkelige modstand, der mange steder er
mod landvind. Hvad angår solceller på mark foretrækker vi solceller på store tage
(fabrikker, stalde, idrætshaller etageboliger m.v.). Solceller kan i mindre omfang
placeres på mark, men i betragtning af den store kamp der allerede er om jorden
–
mellem landbrug, natur, by, infrastruktur osv. - bør det begrænses.
9. Anbefalingerne der berører transportområdet peger i den rigtige retning. Det er
afgørende, at vi får elektrificeret så stor en del af Danmarks køretøjer som muligt,
og udnytter det store teknologiske potentiale i overgangen fra forbrændingsmotor
til elmotor. Og initiativer, der gør det mindre attraktivt fx at vælge fossilbiler bør
iværksættes snarest og optrappes frem mod 2025 for at stoppe salget af fossilbiler.
Brændstoffet til de køretøjer, der ikke elektrificeres frem mod 2030 kan, som det
foreslås, meningsfuldt iblandes elektrofuels (P2X).
Yderligere oplysninger:
Chr. Jarby, seniorrådgiver klima og energi, [email protected], 20147245
Christian Ege, seniorkonsulent, [email protected], 2858 0698
Claus Ekman, direktør, [email protected], 2728 4949
RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376