Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 244
Offentligt
Den 18. februar 2020
S
KITSE TIL ET
PROGRAM FOR BORGERINDDRAGELSE OG FOLKEOPLYSNING OM KLIMAOMSTILLING
Fonden Teknologirådet og Dansk Folkeoplysnings Samråd
Klimaomstillingen kræver handling på alle niveauer i samfundet, i hele landet og blandt mange typer
af organisationer. Folketinget står over for at skulle forhandle klimahandlingsplaner på plads, men det
store spørgsmål står stadig ubesvaret: Hvordan får vi inddraget borgerne i den nødvendig omstilling
på en måde, som ikke er opdragende og belærende, men inddragende og samskabende og som
medfører reelle positive forandringer af borgernes klimabelastning?
Vi
–
Dansk Folkeoplysnings Samråd og Fonden Teknologirådet
- har sammen udarbejdet en skitse til et
nationalt program for borgerinddragelse og folkeoplysning om klimaomstilling, som kan bidrage til
netop dette.
Formålet
Formålet med et oplysnings- og inddragelsesprogram er at:
•
•
•
•
•
•
Forøge borgernes viden om klimaomstilling og derigennem forbedre deres mulighed for og
evne til selv at bidrage til omstillingen.
Forbedre forholdet mellem det folkelige krav til effektiv klimaomstilling og den reelle
hastighed og slagkraft som omstillingen sker med. Forøge hastigheden, med andre ord.
Afsøge de løsninger i klimaomstillingen, der kan nyde folkelig opbakning og/eller, som
befolkningen efterspørger.
Understøtte handling på alle niveauer (lokalt, kommunalt, regionalt, nationalt, internationalt)
og overalt i Danmark.
Sikre, at man til enhver tid gør brug af de inddragelsesmetoder, der er bedst i den givne
situation.
Mobilisere mange aktører i Danmark omkring oplysning og borgerinddragelse, så der skabes
bredt ejerskab til omstillingen, og så aktivitetsniveauet øget betragteligt.
Programmet
Gennem brug af forskellige oplysnings- og inddragelsestilgange vil programmet sikre en bred
oplysende og inddragende platform. Fordi borgerne og udfordringerne er forskellige, skal tilgangene
også være det. Derfor vil programmet favne en række forskellige metoder til at påvirke borgernes
klimabevidsthed og virkelyst, og til at lytte til deres synspunkter. Det er for eksempel:
-
Vidensformidling gennem oplysningsforbundene, biblioteker og andre folkeoplysende aktører
(højskoler, efterskoler, ungdomsskoler, m.m.). Denne vidensformidling findes allerede mange
steder. Men den er også begrænset af deltagerbetaling og manglen på know-how ift. hvad der
’virker’,
når den enkelte borger gerne vil bidrage til den grønne omstilling.
1
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Skitse til et program for borgerinddragelse og folkeoplysning om klimaomstilling fra Fonden Teknologirådet og Dansk Folkeoplysnings Samråd
-
-
-
-
Situationsbestemte inddragelse omkring politikskabelse, f.eks. konsensuskonferencer,
borgerjury, borgertopmøder og naturligvis klimaborgerting, som både nationalt og lokalt
kunne understøttes af programmet.
Skabelse og afprøvelse af ideer til handling gennem borgerhøringer, scenarieværksteder, open
space konferencer, mm. Der findes mange metoder til borgerinddragelse, som skaber
konstruktive samarbejder mellem eksperter, interessenter og borgere.
Indgåelse af lokale partnerskaber mellem kommuner, civilsamfundsaktører,
erhvervslivsaktører, medier, uddannelsesinstitutioner m.fl.
Større, samlende initiativer, som f.eks. en national ’klimauge’
og en
’klimaindsamling’ i stil med
Danmarksindsamlingen, mm. Det er metodisk muligt at afholde borgerinddragelse over hele
landet på samme tid.
Det nationale program for borgerinddragelse og folkeoplysning om klimaomstilling
skal arrangere,
koordinere og iværksætte forskellige metoder i en prisme, som i sidste ende har til formål at den
enkelte borger oplever sig inddraget, oplyst og handlekraftig uden at blive belært eller talt ned til.
Præmissen
Vi vurderer, at der er tre afgørende præmisser, for at et nationalt inddragende og folkeoplysende
program for borgernes klimaomstilling kan fungere:
1) Dels at beslutninger skal nyde bred opbakning for at virke. Borgerne skal vide, hvordan de selv
kan ændre deres handlinger og vaner, så de reelt bidrager til omstillingen. Inddragelse og
oplysning er derfor nødvendige for at accelerere beslutningsprocesserne og beslutningernes
implementering.
2) Der er behov for forstærket kontakt mellem forskellige aktører i omstillingen. Borgerne har
behov for mere viden om, hvad de selv kan gøre, og for at få indflydelse på f.eks. lokal
planlægning. Politiklægningen vil blive styrket af, at det folkelige krav/mandat til
beslutningstagerne hele tiden står klart.
3) Et succesfuldt oplysnings- og inddragelsesprogram kræver, at det gennemføres i regi af
civilsamfundet. Fordi borgerne
er
civilsamfundet, vil det også være herigennem, deres tillid,
egen skaberkraft og omstillingsparathed skal sættes i spil.
Aktørerne
Dansk Folkeoplysnings Samråd
og
Fonden Teknologirådet
er gået sammen om at udarbejde dette
forslag til et nationalt program for borgerinddragelse og folkeoplysning om klimaomstilling, fordi vi
tilsammen udgør de to vinger, som kan sikre et flyvefærdigt og fagligt solidt program, der skaber reel
positiv forandring i borgernes klimabelastning
–
med udgangspunkt i borgernes eget engagement og
egen virkelyst.
Fonden Teknologirådet
har mere end 30 års erfaring med at vælge inddragelsesmetoder til den
specifikke situation, der bestemmes af en lang række kriterier: Hvor kompliceret er emnet? Hvor
hurtigt skal resultatet leveres? Hvilken type resultat er der behov for
–
ideer, løsningsforslag,
prioritering, beslutning, implementering…? Hvem skal have ejerskab? Hvad vil
kunne skabe
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Skitse til et program for borgerinddragelse og folkeoplysning om klimaomstilling fra Fonden Teknologirådet og Dansk Folkeoplysnings Samråd
2163106_0003.png
legitimitet? Osv. Når man har overblik over den slags kriterier, kan man etablere sit
inddragelsesprojekt, så det er effektivt, lever op til forventningerne og kan udføres under de givne
vilkår.
Dansk Folkeoplysnings Samråd
repræsenterer gennem sine medlemsorganisationer (herunder
oplysningsforbundene, højskolerne, efterskolerne og COOP) mere end 1,8 millioner danskere, som på
den ene eller anden måde deltager i folkeoplysende aktiviteter. Det betyder, at DFS gennem sine
medlemsorganisationer har en unik platform til at nå ud i borgernes levede hverdagsliv og tilbyde
vedkommende og samfundsaktuel folkeoplysning.
Koblingen mellem inddragelse og folkeoplysning er essentiel for det planlagte program.
Erfaringsmæssigt går de to særdeles godt hånd i hånd. Nye undersøgelser har vist, at en stor del af
borgerne selv ønsker at bidrage til omstillingen, men ikke ved hvordan. Der er behov for validerede
gode råd til borgerne og for at skabe situationer, hvor borgere kan møde eksperter og virksomheder,
så de kan finde de løsninger, der passer til deres specifikke situation. Men der er også behov for
inddragelse, som kan belyse, hvor borgerne løber ind i barrierer og hvad der kan gøres ved det.
Dette rationale er afprøvet før med særdeles gode resultater. I 1987-1995 var der et program om
genteknologi, som medførte at danske borgere blev de mest vidende på globalt plan og at dansk politik
på området blev justeret ind efter de vurderinger, borgerne leverede i en række borgerinddragelser.
Organisering og økonomi
Programmet skal etableres omkring uafhængige organisationer, med en styregruppe af væsentlige
offentlige og private aktører. Programmet kræver, at der etableres et nationalt sekretariat, som Dansk
Folkeoplysnings Samråd og Fonden Teknologirådet i fællesskab vil drive.
Sekretariatet vil sammensætte og implementere en effektiv arbejdsplan. Arbejdsplanen kan løbende
udvikles med indspil fra et forum af aktører, bearbejdes af sekretariatet, tilrettes og besluttes af
styregruppen, samt udføres af sekretariatet og/eller eksterne samarbejdspartnere. Det er afgørende,
at programmet har armslængde til Christiansborg. Andre uafhængige organisationer vil inddrages som
samarbejdspartnere i programmet, herunder f.eks. Rådet for Grøn Omstilling (ift faglig viden om
effekten af forskellige klimatiltag), Concito (ift inddragelse af erfaringer fra både deres tænketank-
virksomhed og GroSelv-initiativ), andre relevante klimaaktører, relevante klimaforskere og i nogle
tilfælde, regioner og kommuner. Konkrete opgaver kunne lægges ud til lokale aktører, f.eks. i form af
tilskud per arrangement eller baseret på mindre udbud.
Afhængigt af ambition og forventninger til, hvor langt og dybt programmet når, kan økonomien f.eks.
ligge i størrelsesordenen 8-10 mio.kr. årligt. Vi forestiller os, at programmet i første omgang
tilrettelægges for en 5-årig periode. Styregruppen skal fordele budgettet, så der skabes en god balance
mellem inddragelse og oplysning, centralt og decentralt.
Carolina Magdalene Maier, sekr.chef i Dansk Folkeoplysnings Samråd; E:
[email protected];
M: 3326 0373
Lars Klüver, direktør i Fonden Teknologirådet; E:
[email protected];
M: 4011 0182
3