KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 242
Offentligt

Bilag 4: Opstillingsskema for opfyldelse af art. 2a i

EPBD

Kontor/afdeling

Center for

Energieffektivisering

MSC/HLM

Dato

24. januar 2020

J nr.

2019 - 93913

Indhold af artikel 2a i EU

–

direktivet om den

langsigtede renoveringsstrategi

Punkt 1 - Langsigtet renoveringsstrategi for

støtte

Hver medlemsstat opstiller en langsigtet

renoveringsstrategi for støtte til renovering af den

nationale masse af såvel offentlige som private

beboelsesejendomme og erhvervsbygninger med

henblik på at gøre den til en yderst energieffektiv

og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050

og lette den omkostningseffektive omdannelse af

eksisterende bygninger til næsten energineutrale

bygninger. Hver langsigtet renoveringsstrategi

skal forelægges i overensstemmelse med de

gældende planlægnings- og

indberetningsforpligtelser og skal omfatte:

Hvad skal medlemslandet levere?

a)en oversigt over den nationale bygningsmasse,

efter omstændighederne baseret på statistisk

stikprøveudtagning og forventet andel af

renoverede bygninger i 2020

Beskrivelse af opfyldelse af punktet.

Nævnte oversigt er udarbejdet i rapporten

”Varmebesparelser i eksisterende bygninger” (SBi 2017),

der på basis af data fra over 600.000 energimærker

vurderer den energimæssige tilstand af bygningsmassen

samt energibesparelsespotentialet ved renovering

Den forventede andel af renoverede bygninger i 2020 er

beskrevet i afsnittet ”Renoveringsdybden af den

eksisterende bygningsmasse” samt bilag 2

Side 1/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

b)kortlægningen af omkostningseffektive

renoveringsmetoder af relevans for

bygningstypen og klimazonen, eventuelt under

hensyntagen til de potentielle relevante

tærskelpunkter af en bygnings levetid

I rapporten ”Varmebesparelser i eksisterende bygninger”

(SBi 2017) identificeres konkrete renoveringstiltag for den

danske bygningsmasse inden for de mest udbredte

bygningstyper. Det dokumenteres derudover, at det er

privatøkonomisk rentabelt at implementere førnævnte

renoveringstiltag i forbindelse med overholdelse af kravene

i det gældende bygningsreglement (BR18).

Derudover evaluerer rapporten ”Cost‐optimal

levels of

minimum energy performance requirements in the Danish

Building Regulations” kravene i BR18 i forhold til

bygningsdirektivet. Rapporten indeholder en række

beregninger af det kostoptimale niveau ved renovering

sammenlignet med kravene i BR18. Beregningerne er

udført på de mest gængse bygningstyper, dvs.

énfamiliehuse, etagebyggeri samt kontorbyggeri og

dokumenterer, at kravene i BR18 er privatøkonomisk

rentable. Endelig kortlægges rentabiliteten i renovering af

etageboligerne med to boligblokke som eksempel i

anvisningen

”Energirenovering af etageboliger: Økonomi

og medfølgende fordele ved energirenovering af

boligblokke til BR15 samt bygningsklasse 2020-niveau”.

Begge rapporter er vedlagt i bilag.

c) politikker og foranstaltninger, der skal fremme

omkostningseffektive

gennemgribende

renovering

af bygninger, herunder

gennemgribende renovering i etaper, og støtte

målrettede, omkostningseffektive

foranstaltninger og renoveringer, f.eks. ved

indførelse af en frivillig ordning for

bygningsrenoveringspas

Afsnittet ”Køreplan for energieffektivisering: Oversigt over

eksisterende og besluttede virkemidler” opgør Danmarks

eksisterende og kommende virkemidler for

energirenovering, som også understøtter gennemgribende

renoveringer.

Det kan derudover særligt bemærkes, at:



Bedre Bolig ordningen lever op til EU’s beskrivelse af et

bygningsrenoveringspas



Bygningspuljen fokuserer på de mindst energieffektive

bygninger og at realisere det fulde besparelsespotentiale,

hvilket særligt fremmer den gennemgribende renovering.



Bygningsreglementet sikrer, at energirenovering sker på

det mest omkostningseffektive tidspunkt, nemlig i

forbindelse med den løbende renovering. Derudover

foreskriver Bygningsreglementet, at kun rentable

energirenoveringer skal gennemføres.

d)en oversigt over politikker og foranstaltninger,

der er målrettet de mindst energieffektive

segmenter i den nationale bygningsmasse,

De mindst energieffektive segmenter:



Bygningspuljen fokuserer på det segment i den

Side 2/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

dilemmaer med delte incitamenter og

markedssvigt, og en oversigt over relevante

nationale foranstaltninger, der bidrager til at

afhjælpe energifattigdom

nationale bygningsmasse, som har det største

besparelsespotentiale, nemlig boligerne. Endvidere

konkurreres der i bygningspuljen på kWh/m2

besparelser, hvilket sikrer en målretning mod de mindst

energieffektive boliger.

Dilemmaer med delte incitamenter



Afsnittet ”Indsatser i lejeboliger” beskriver de

nuværende indsatser indenfor dette område.

Markedssvigt



Alle de nævnte tiltag nævnt under pkt. 1c er med at

modvirke markedsfejl. Dertil kommer de økonomiske

virkemidler (realkreditsystemet, Landsbyggefonden,

kommunekredit) nærmere omtalt under punkt 2

længere nede om finansieringsmekanismer.

Relevante nationale foranstaltninger, der bidrager til at

afhjælpe energifattigdom



Disse er beskrevet i afsnittet ”Foranstaltninger,der

bidrager til at afhjælpe energifattigdom”

e)politikker og foranstaltninger, der er målrettet

alle offentlige bygninger

Disse er beskrevet i afsnittene ”Energieffektivisering i

statens institutioner” samt ”

Lånepulje til kommuner og

regioner”

En oversigt over de relevante initiativer kan findes i

afsnittet ”Information, uddannelse og rådgivning”

f) en oversigt over nationale initiativer til fremme

af intelligente teknologier og godt opkoblede

bygninger og samfund såvel som færdigheder

og uddannelse inden for bygge- og

energieffektivitetssektoren, og

g)et evidensbaseret skøn over forventede

energibesparelser og mere generelle fordele,

f.eks. hvad angår sundhed, sikkerhed og

luftkvalitet.

Punkt 2

–

køreplan med delmål

Hver medlemsstat fastsætter i sin langsigtede

renoveringsstrategi en køreplan med

foranstaltninger og indenlandsk fastsatte målbare

indikatorer for fremskridt for - med henblik på det

langsigtede mål for 2050 om at reducere

drivhusgasemissionerne i Unionen med 80-95 % i

forhold til 1990 - at sikre en yderst energieffektiv

og dekarboniseret national bygningsmasse og at

lette den omkostningseffektive omdannelse af

eksisterende bygninger til næsten energineutrale

bygninger. Køreplanen skal indeholde vejledende

delmål for 2030, 2040 og 2050 og redegøre for,

Disse punkter er behandlet i afsnittet ”Skøn over

forventede energibesparelser og afledte effekter”

Bliver besluttet ifm. klimahandlingsplanen

Side 3/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

hvordan de bidrager til at nå Unionens

energieffektivitetsmål i overensstemmelse med

direktiv 2012/27/EU.

Punkt 3

–

mobilisering af investeringer

For at støtte mobiliseringen af investeringer i den

renovering, der er nødvendig for at nå målene i

stk. 1, letter medlemsstaterne adgangen til

passende tiltag til:

Bygningsdirektivets art. 2a, stk. 3, stiller krav om, at

medlemsstaterne letter adgangen til mobilisering i

investeringer i den renovering, der er nødvendig for at nå

målene i stk. 1.

Energistyrelsen fortolker bestemmelsen således, at såfremt

der allerede nationalt er indført finansielle mekanismer,

som opfylder kravene i bestemmelsen, så er

medlemsstaterne ikke forpligtet til at fastsætte nye

mekanismer.

Energistyrelsen har derfor gennemgået eksisterende og

kommende finansielle mekanismer, og det vurderes på

baggrund heraf, at der i Danmark eksisterer et robust og

stabilt system for finansiering af energieffektive

bygningsrenoveringer.

Det er ligeledes Energistyrelsens vurdering, at mængden,

kompleksiteten og forskelligartetheden i de eksisterende

finansielle mekanismer medfører, at disse kan notificeres

hos Kommissionen som opfyldelse af artikel 2a, stk. 3. I

Bilag 7 er de eksisterende finansielle mekanismer

gennemgået.

Der vurderes ikke at være barrierer for finansiering af

energirenoveringer i yderområder, men den tilgængelige

data er sparsom, hvorfor Energistyrelsen vil igangsætte en

nærmere analyse heraf



Realkreditsystemet:

Et meget anvendt system af

veletablerede realkreditinstitutioner, der udlåner penge

til bygningsejere med sikkerhed i bygningens værdi.

Finansieringen tilvejebringes via salg af obligationer.

Reglerne for realkreditinstitutionerne sikrer, at

obligationerne har høj sikkerhed, hvilket betyder, at

renten for ydelsen af lån til bygningsejerne er lav.

Bygningsejere kan herigennem opnå finansiering til

renovering af deres bygninger.

Kommunekredit:

Et særligt kreditinstitut, der yder

finansiel service til kommuner og regioner, herunder

lån. Finansieringen tilvejebringes via udstedelse af

obligationer, herunder grønne obligationer til

finansiering af f.eks. energieffektive

bygningsrenoveringer.

a) sammenlægningen af projekter, herunder

gennem investeringsplatforme eller -grupper og

gennem konsortier af små og mellemstore

virksomheder, for at sikre investoradgang såvel

som pakkeløsninger til potentielle klienter



Side 4/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi



Banker og finansieringsselskaber:

Via det det

almindelige banksystem har bygningsejere adgang til

finansiering af bygningsrenoveringer, herunder bl.a.

særlige lån til en attraktiv rente til f.eks. energieffektive

renoveringer.

Landsbyggefonden:

Landsbyggefonden er en

selvejende institution, der yder støtte til bl.a.

energieffektive renoveringer i almene boliger. Fonden

finansieres via indbetalinger fra alle almene

boligforeninger.

Kommunale partnerskaber:

En særlig model hvor

kommuner går sammen om f.eks. at udvikle og

igangsætte energieffektive bygningsrenoveringer.

Konkret kan nævnes partnerskaber såsom

Energialliance Trekanten, ProjektZero, Gate21, Clean

m.v.



b) nedbringelsen af den oplevede risiko ved

energieffektivitetsaktiviteter for investorer og den

private sektor



Et styrket energimærket:

Fra 2019 styrkes

energimærket ved at kvaliteten hæves, der sættes ind

mod fejl, og formidling fremmes. Dermed forventes det,

at energimærket kan blive et endnu vigtigere redskab til

at understøtte energieffektive renoveringer. Der lægges

endvidere større vægt på, at energieffektivitet gavner

f.eks. indeklima og komfort.



Standardværdikataloget:

Energistyrelsen har

foranlediget, at der fastlægges standardværdier for

energibesparelser for at forenkle og simplificere

opgørelsen af realiserede energibesparelser.

Opgørelsen sker ved en simpel multiplikation af

standardværdien med antal gennemførte initiativer.

Grundlaget for standardværdierne er et fagligt

velkvalificeret bud på de energibesparelser, der opnås

på grund af en aktivitet.



SBi anvisning 269:

Anvisningen omhandler metode

og proces for gennemførelse af

energirenoveringsprojekter for større bygninger fra

idefase til driftsfase. Anvisningen giver vejledning

for de involverede parter i et renoveringsprojekt

om, hvordan energirenoveringsprojekter

gennemføres i alle faser. Anvisningen medvirker til, at

energigevinsten realiseres ved større

renoveringsprojekter.

c) anvendelsen af offentlige midler til at

mobilisere yderligere private investeringer eller til



Boligjobordning:

I denne ordning gives et

skattemæssigt fradrag på op til 12.200 kr. pr.

person pr. år (i 2019) for arbejdsløn inkl. moms til

Side 5/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

at afhjælpe specifikke markedssvigt

håndværksydelser, som er udført i boligen.

Fradraget er bl.a. muligt at udnytte ved

merisolering, udskiftning af vinduer, forbedring af

varmeanlæg, udskiftning af varmestyringsanlæg

mm. Ordningen er permanent i den forstand, at der

ikke er fastsat en udløbsdato.



Varmepumper på abonnement:

I denne ordning

installerer, ejer og driver udvalgte virksomheder en

varmepumpe hos en bygningsejer. Bygningsejeren

betaler typisk kun et tilslutningsbidrag, et løbende

abonnement og for den varme, der bruges. De

udvalgte virksomheder får et tilskud pr.

varmepumpeinstallation. Ordningen udløber i

2020, men bliver videreført under en ny ordning,

der fokuserer på skrotning af oliefyr, jf. nedenfor.

Tilskud til skrotning af oliefyr efter 2021:

Støttepulje

til skrotning af oliefyr. Puljen dækker årene 2021-

2024 og er på 20 mio. kr. årligt til at støtte

udskiftning af oliefyr med individuelle

varmepumper.

Energiselskabernes energispareindsats:

Under

energiselskabernes energispareindsats kan

virksomheder og private forbrugere søge om

tilskud til og/eller rådgivning om energisparetiltag

–

herunder bygningsrenovering, hvor det er muligt at

søge støtte til en lang række tiltag

sommerisolering, vinduesudskiftning, konvertering

af varme, styring af varmeanlæg mm. Støtten kan

søges direkte hos et energiselskab eller gennem

en aktør, der har en aftale med et energiselskab og

hvis arbejde resulterer i energiforbedringer.

Ordningen udløber i 2020. Energiselskabernes

energispareindsats og afløses fra 2021 af en pulje

målrettet energibesparelser i procesenergi i

erhvervene samt af en pulje målrettet besparelser i

energiforbruget i bygninger, jf. nedenfor.

Pulje til energibesparelser i bygninger:

Der

målrettes 200 mio. kr. år 2021 - 2024 til

energibesparelser i bygninger. Da

besparelsespotentiale er størst i boliger målrettes

indsatsen alene mod dette segment. Tilskuddet

tildeles de bygningsejere, der kan dokumentere det

største energibesparelsespotentiale (Størst mulig

besparelse i kWh/m ). Der stilles samtidig krav om

at realisere det fulde rentable

energibesparelsespotentiale for de bygningsdele,

der søges tilskud til.



Side 6/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi



Energibesparelser i erhverv:

Der målrettes 300

mio. kr. år 2021 - 2024 til energibesparelser i

erhverv

–

herunder erhvervsbygninger.

ESCO-finansiering:

Via indgåelse af ESCO-

kontrakter kan slutbrugere også aftale at få adgang

til finansiering af energibesparelser. En lang række

kommuner og regioner har inden for de sidste år

indgået ESCO-kontrakter om gennemførelse af

energieffektivisering. I enkelte tilfælde omfatter

kontrakterne også finansiering. I de fleste tilfælde

vælger kommunerne og regionerne dog at skaffe

finansieringen selv, da de har adgang til

finansiering via Kommunekredit på mere

fordelagtige vilkår end ESCO-virksomheden kan

tilbyde. Af eksempler på anvendelse i Danmark af

ESCO’er kan nævnes samarbejdet mellem

Frederiksberg kommune og Schneider Electric

samt Region Sjælland og Siemens.

Cirkulære om energieffektivisering i staten:

Energiforbruget i den offentlige sektor er stort, og

der er mange besparelser at hente. Det er derfor

nationalt besluttet, at energiforbruget skal

reduceres med 14 % i 2020 i forhold til 2006 i

statslige institutioner m.v. Målet fremgår af

cirkulæret, og det er op til det enkelte ministerium

at sikre, at målet opfyldes bl.a. via energieffektive

renoveringer.

Grønne obligationer fra KommuneKredit:

KommuneKredit udsteder grønne obligationer som

er værdipapirer, hvor de lånte midler anvendes til

finansiering af specifikke miljø- og klimarelaterede

investeringer, herunder energieffektive

renoveringer. Obligationerne sælges til

institutionelle investorer, som ønsker at investere i

projekter, som reducerer klimapåvirkningen og

fremmer klimavenlig vækst.

Gate21:

Gate 21 er et partnerskab

mellem

regioner, kommuner, virksomheder og

vidensinstitutioner

i Greater Copenhagen (Region

Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne),

der arbejder for det fælles mål at accelerere den

grønne omstilling og vækst, herunder at fremme

efterspørgslen efter energirenoveringer. Gate21 er

en velafprøvet platform for offentlig-privat

innovation og samarbejde.

BedreBolig-ordningen:

Energistyrelsen har udviklet

BedreBolig-ordningen, som er en markedsbaseret

rådgivningsordning, der skal gøre det nemmere for

d) styring af investeringer hen imod en

energieffektiv offentlig bygningsmasse i

overensstemmelse med Eurostatvejledning,



e) tilgængelige og gennemsigtige

rådgivningsværktøjer, f.eks. one-stop-shops for



Side 7/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

forbrugere og energirådgivningstjenester, for så

vidt angår relevante energieffektive renoveringer

og finansielle instrumenter.

bygningsejere at renovere på en energirigtig måde.

Rådgivningen kan gives til alle faser af et

renoveringsprojekt, og kan omfatte udarbejdelsen

af en BedreBolig-plan, der tilvejebringer et samlet

overblik over forventede investeringer og

besparelser. BedreBolig-planen kan hjælpe

bygningsejeren i en evt. dialog med bank eller

realkreditinstitut.



Sparenergi.dk

Sparenergi.dk er en hjemmeside med ressourcer,

tests og vejledning til, hvorledes der kan opnås

gode og energirigtige energiløsninger, herunder

best practice inden for energieffektivitet ved

renovering, tilbygning m.v. af bygninger. Det er

Energistyrelsen, som har lanceret hjemmesiden.

Videnscenter for energibesparelser i byggeriet:

Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger

indsamler og systematiserer viden om

energisbesparelser i bygninger og formidler dette

til byggebranchen. Det overordnede mål med

videnscenteret er at medvirke til at realisere flere

energibesparelser i den eksisterende

bygningsmasse. Videnscenteret har eksisteret

siden 2008 og finansieres via udbud af

Energistyrelsen. Af konkrete opgaver kan nævnes,

at videnscenteret hjælper til generelt at

opkvalificere bygningssektoren, informere om

eksisterende ordninger (f.eks.

energimærkningsordningen), udvikle værktøjer

som understøtter byggeriets parter ved

markedsføring, vejledning og rådgivning, udvikle

attraktive energiløsninger, skabe en fælles indgang

for byggesektoren i forhold til værktøjer og

løsninger inden for energibesparelser.



Punkt 4

–

best

practice

Kommissionen indsamler og udbreder, som

minimum til offentlige myndigheder, bedste

praksis vedrørende vellykkede offentlige og

private finansieringsordninger for energieffektiv

renovering såvel som oplysninger om ordninger

for sammenlægning af små

Dette punkt er blot til oplysning.

Side 8/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

energieffektivitetsrenoveringsprojekter.

Kommissionen kortlægger og udbreder bedste

praksis om finansielle incitamenter til renovering

fra et forbrugerperspektiv under hensyntagen til

forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til

omkostningseffektivitet.

Punkt 5

–

offentlige høringer

For at støtte udviklingen af sin langsigtede

renoveringsstrategi gennemfører hver

medlemsstat en offentlig høring om sin

langsigtede renoveringsstrategi forud for

indgivelsen af den til Kommissionen. Hver

medlemsstat medtager et sammendrag af

resultaterne af sin offentlige høring som bilag til

den langsigtede renoveringsstrategi. Hver

medlemsstat fastlægger de nærmere vilkår for

høring på en inklusiv måde under

gennemførelsen af sin langsigtede

renoveringsstrategi.

Punkt 6

–

opdatering på eksisterende strategi

og fremdrift af denne

Hver medlemsstat medtager oplysningerne om

gennemførelsen af sin seneste langsigtede

renoveringsstrategi som bilag til sin langsigtede

renoveringsstrategi, herunder om de planlagte

politikker og foranstaltninger.

Punkt 7

–

andet indhold og fordele af

renoveringsstrategi

Hver medlemsstat kan anvende sin langsigtede

renoveringsstrategi til at tage højde for

brandsikkerhed og risici i forbindelse med kraftig

seismisk aktivitet, der påvirker energieffektive

renoveringer og bygningers levetid.«

Brandsikkerhed er allerede omfattet af eksisterende

direktiver.

Der er ikke kraftig seismisk aktivitet i Danmark

Se bilag 7.

Strategien sendes i høring primo 2020.

Side 9/9