KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 242
Offentligt

NOTAT

ENERGIRENOVERING

Long Term Renovation Strategy

BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET,

INDEKLIMA OG BÆREDYGTIGHED

A.C. MEYERS VÆNGE 15

2450 KØBENHAVN SV

SBI.DK

CVR 29 10 23 84

+45 9940 2525

Jesper Kragh

[email protected]

Dato 11.12.2019

Journal nr.

[Sagsnr.]

Formål

Formålet med projektet er at levere en opgørelse over forventet omfang af energire-

noverede bygninger i 2020. Opgørelsen skal anvendes til at opfylde pkt.1a i langtidsre-

noveringsstrateggien (LTRS), som Danmark skal indlevere marts 2020 som en del af

overholdelse af EU

–

direktiv 2018/844 (Energy Performance Buildings Directive).

I EU Kommissionens Recommendations 2019/786 af 8. maj 2019 om Bygningsreno-

vering ift. LTRS (Long Term Renovation Strategy) anbefales det, at medlemsstaterne

grupperer dybden af en bygnings

energirenovering i ”let”, ”middel” og ”dyb”. Det er så

igen foreslået defineret ift. primærenergibesparelsen, som hhv. let: <30%, middel: 30-

60% og dyb >60%. Dette er dog ikke et krav i EPBD.

Metode

Nærværende analyse for omfanget af energirenoverede bygninger i Danmark er ba-

seret på data fra i energimærkningsordningen fra perioden september 2006 til juni 2019.

De til analysen udtrukne nøgledata er:

•

Energimærket

Bygningsanvendelse

Opførelsesår

Varmebehov (beregnet) [kWh/m²]

Mærkningsdato

Solcelleanlæg

-værdi for vinduer

-værdi for lofter

Bygningernes varmebehov er beregnet normativt ved energimærkningen med 20 ºC in-

detemperatur og er inklusive varmt brugsvand og rørtab, men eksklusive konverterings-

og forsyningstab. Ud fra varmebehovsdataene er bygningerne i analysen grupperet efter

størrelsen af det beregnede varmebehov svarende til detaljeringsgraden i

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

energimærkeskalaen (Se jf. tabel 1) fratrukket et typisk el-behov til bygningsdrift på 5

kWh/m² (svarende til ca. 2 kWh/m² ganget med primærenergifaktoren for el på 2,5).

TABEL 1. GRUPPERING EFTER RENOVERINGSDYBDE OPGJORT EFTER ENERGIMÆRKE OG VARMEBEHOV.

Renoveringsdybde

Ingen renovering

Let renoveret

Middel renoveret

Dybt renoveret

Energimærke

F eller G

E eller D

C eller B

Varmebehov

> 235

135

–

235

–

135

< 60

A* er en gruppering af mærkerne A1, A2, A2010, A2015 og A2020

Hvis opgørelsen af energirenoverede bygninger gøres ud fra en gruppering efter

energimærket

(A*, B, …G),

skal der tages højde for at energimærket for mange bygnin-

gers vedkommende kan være påvirket af et solcelleanlæg og dermed ikke afspejler en

egentlig energirenovering af klimaskærmen.

Som supplement, og for bedre at kunne forstå niveau og udvikling i energirenoverin-

gerne, er der for de forskellige bygningsanvendelsestyper og byggeperioder også lavet

en analyse af energirenoveringsdybden for efterisolering af tag/loft-konstruktionen og ud-

skiftning af vinduer.

Det skal bemærkes at energimærkningen ofte for småhusbyggeriet sker i forbindelse

med et salg af en ejendom. Efter et salg kan man have en forventning om at nogle ejen-

domme gennemgår en større eller mindre renovering, som fx udskiftning af vinduer eller

installation af nyt varmeanlæg. Metoden ved brug af data fra energimærkningsregistre-

ringen må derfor forventes at give et konservativt estimat for den faktiske energirenove-

ringsdybde.

Bygningsanvendelser (typer)

Til gruppering af bygningerne er anvendte 5 overordnede bygningsanvendelsesty-

per

opgjort efter BBR’s anvendelseskoder for bygninger:

•

Stuehuse (kode 110)

Énfamiliehuse (kode 120)

Række-/kædehuse (kode 130, 131, 132)

Etageboligbyggeri og lign. (140

–

190)

Kontor, handel, service og lign. (Kode 310

–

390)

Institutioner (Kode 410

–

490)

Afgrænsning efter opførelsesår

De første krav til konstruktioners varmeisolering blev indført i bygningsreglementet fra

1961, men var dog relativ lempelige. Kravene til varmeisolering blev markant skærpet i

bygningsreglement 1977 med virkning fra 1. februar 1979. Se tabel 2.

Samme opdeling som anvendt i Varmebesparelser i eksisterende bygninger, SBi: 2017:06

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

TABEL 2. ÆLDRE BYGNINGSREGLEMENTERS KRAV TIL MINIMUM VARMEISOLERING (U-VÆRDI KRAV).

KILDE: HÅNDBOG FOR ENERGIKONSULENTER 2019 (HTTP://WWW.HB-EMO.DK)

Det er på baggrund af bygningsreglementets stramninger i BR77 med tillægget gæl-

dende fra 1/2-1979 valgt at analysere niveauet for energirenoveringsdybden for byggeri

opført før 1980, idet dette byggeri vurderes at være opført med et relativt begrænset ni-

veau af varmeisolering. Byggeri opført efter 1980 er i almindelighed godt isoleret.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Resultater

De følgende resultater er baseret på data fra ca. 437.000 bygninger opført før 1980

og energimærket i perioden 2006 til 2019. Fordelingen af bygningernes beregnede var-

mebehov grupperet efter bygningsanvendelsestyper er vist i figur 1.

FIGUR 1. FORDELING AF BYGNINGSMASSEN OPFØRT FØR 1980 MED HENSYN TIL ENERGIRENOVERINGSDYBDE OPGJORT EFTER BYGNINGSANVENDELSE OG BEREG-

NET VARMEBEHOV.

Generelt vurderes det at byggeri opført før 1980 og som endnu ikke er blevet energi-

renoveret vil have et beregnet varmebehov større end 235 kWh/m². Som det ses af figur

1 er fx ca. 22% af énfamiliehusene endnu ikke blevet renoveret og ca. 60% og 18% er

renoveret til et niveau svarende kategorierne hhv.

let

middel.

Generelt ses, at der er

en meget begrænset andel af byggeriet, der kan kategoriseres som værende

dybt

ener-

girenoveret. Supplerende er der lavet en tilsvarende opgørelse for 8 specifikke byggepe-

rioder jf. bilag 1.

Figur 2 viser bygningsmassen opført før 1980 fordelt efter energimærket og gruppe-

ret efter bygningsanvendelsestyperne. Ved denne sammenligning skal man være op-

mærksom på at mange bygninger har et solcelleanlæg der forbedrer energimærket.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

FIGUR 2.

Bygningsmassen opført før 1980 fordelt efter energimærket. Inklusive bygninger med solcelleanlæg. A* omfatter A2010, A2015, A2020, A1, A2

Figur 3 viser udviklingen for enfamiliehusenes beregnede middel varmebehov opgjort

efter byggeperiode og energimærkningsåret (det årstal bygningen er energimærket). Ved

denne metode ses en klar tendens til at enfamiliehusene har et stabilt faldende beregnet

varmebehov.

FIGUR 3.

Udviklingen for enfamiliehusenes beregnede middel varmebehov opgjort efter byggeperiode og energimærkningsåret.

Resultater for de øvrige bygningsanvendelsestyper kan ses i bilag 2.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Loftisolering og vinduesløsninger

Ved energirenovering er de tiltag, der oftest gennemføres først, efterisolering af loftet og

udskiftninger af vinduer. For bygninger opført før 1980 er fordelingen af bygningsmas-

sens loft-isoleringsniveau vist på figur 4 opgjort efter en beregnet arealvægtet U-værdi

for hver specifik bygning. Tilsvarende er der i figur 5 vist en fordeling af bygningsmas-

sens vinduesløsninger med hensyn til en beregnet areal-vægtet U-værdi for hver byg-

ning.

FIGUR 4.

Fordeling af bygningerne efter deres arealvægtede U-værdi [W/m²K] for loft-/tagkonstruktionen for bygninger opført før 1980. I parentes er angivet et

ca. isoleringsniveau [mm] ved brug af isolering med en lambda-værdi på 0,037 W/mK.

FIGUR 5.

Fordeling af bygningerne efter deres arealvægtede U-værdi [W/m²K] for vinduesløsningerne for bygninger opført før 1980. En skønnet rudetype er

anført i parentes.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Sammenfatning

Energirenoveringsdybden for den danske bygningsmasse opført før 1980 er ved en ana-

lyse af data fra energimærkningsregistreringen blevet opgjort pr. juni 2019. Resultatet vi-

ser overordnet at ca. 20% af bygningsmassen endnu ikke er energirenoveret, ca. 55-

60% er let energirenoveret, ca. 20-25% er middel energirenoveret og dybt energirenove-

ret er endnu kun sket i et meget begrænset omfang. Der er dog forskelle mellem de for-

skellige bygningsanvendelsestyper jf. figur 1.

Der ønske en fremskrivning af den forventede opgørelse af energirenoveringsdybden

i 2020. Ovenstående resultater er dog kun baseret på data frem til og med juni 2019,

men det vurderes at resultaterne kun vil ændres marginalt, såfremt data for perioden fra

juli til december 2019 blev medtaget.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Bilag 1

Fordelingen af bygningernes beregnede varmebehov grupperet efter størrelse op-

gjort for specifikke byggeperioder er vist i figur 6.

FIGUR 6. BYGNINGERS BEREGNEDE VARMEBEHOV OPGJORT EFTER ANVENDELSESTYPE OG GRUPPERING EFTER ENERGIRENOVERINGSDYBDE.

Note: For perioden 1973-1979 ses andelen af

”middel

renoveret” at udgøre en stadig

større andel indenfor perioden. Dette skal vurderes ud fra, at der i perioden er en sti-

gende tendens til at byggeri blev opført isoleret, trods det at isoleringskravene i det gæl-

dende bygningsreglement var meget lempelige. Årsagen til det højere isoleringsniveau

må formodes at hænge sammen med energikrisen i 1973.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Bilag 2

Udviklingen i det beregnede gennemsnitlige varmebehov opgjort efter byggeperiode

og energimærkningsåret (det årstal bygningen er energimærket).

FIGUR 7.

Beregnet middelvarmebehov opgjort for hvert mærkningsårs