Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 242
Offentligt
2161278_0001.png
Langsigtet renoveringsstrategi
Kontor/afdeling
Center for
Energieffektivisering
Dato
9. marts 202011. marts
2020
J nr.
2019 - 93913
MSC/AGJ/HLM
Indhold
Langsigtet renoveringsstrategi .................................................................................. 1
Indledning .................................................................................................................. 3
Status for energieffektiviseringer af bygninger i Danmark ........................................ 4
Oversigt over bygningsmassen og status over omfanget af renovering ................... 6
Nuværende fordeling af varmeforbruget ................................................................ 6
Renoveringsdybden af den eksisterende bygningsmasse .................................... 7
Køreplan for energieffektivisering: Oversigt over eksisterende og besluttede
virkemidler ................................................................................................................. 9
Krav og normer ...................................................................................................... 9
Bygningsreglementets krav ved renovering ....................................................... 9
Energieffektivisering i statens institutioner ....................................................... 10
Indsatser i lejeboliger ....................................................................................... 10
Økonomiske incitamenter .................................................................................... 11
Afgifter .............................................................................................................. 11
Energiselskabernes Energispareindsats .......................................................... 11
Pulje til energibesparelser i bygninger ............................................................. 11
Pulje til energibesparelser i erhverv ................................................................. 12
Varmepumpe på abonnement .......................................................................... 12
Skrotning af oliefyr ............................................................................................ 12
BoligJob-ordning .............................................................................................. 13
Lånepulje til kommuner og regioner ................................................................. 13
Information, uddannelse og rådgivning ................................................................ 13
Data og digitalisering ........................................................................................ 13
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger................................................ 13
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0002.png
Sparenergi.dk ................................................................................................... 13
Energimærkning af bygninger .......................................................................... 14
Uddannelse til energikonsulent ........................................................................ 14
BedreBolig ........................................................................................................ 14
VE-godkendelsesordningen ............................................................................. 15
Grøn klimapulje ................................................................................................ 15
Øvrige initiativer ................................................................................................... 15
Foranstaltninger, der bidrager til at afhjælpe energifattigdom ......................... 15
Finansielle instrumenter ................................................................................... 16
Skøn over forventede energibesparelser og afledte effekter .................................. 17
Forventede energibesparelser ............................................................................. 17
Afledte effekter ..................................................................................................... 18
Fremadrettet indsats ................................................................................................ 19
Analyser............................................................................................................ 19
Klimahandlingsplan, energieffektivisering og vejledende delmål ..................... 20
Bilag ......................................................................................................................... 21
Bilag 1: ”Varmebesparelse i eksisterende bygninger”, SBi 2017
..................... 21
Bilag 1a: Excel-ark
tilknyttet bilag 1: ”Varmebesparelse i eksisterende
bygninger”, SBi 2017
........................................................................................ 21
Bilag 2: Notat om forventet andel af renoverede bygninger i 2020, SBi 2019 . 21
Bilag 3a: “Cost‐optimal
levels of minimum energy performance requirements in
the Danish Building Regulations”, SBi 2018
.................................................... 21
Bilag 3b: ”Energirenovering
af etageboliger: Økonomi og medfølgende fordele
ved energirenovering af boligblokke til BR15 samt bygningsklasse 2020-
niveau”, SBi 2017
............................................................................................. 21
Bilag 4: Opstillingsskema for opfyldelse af art. 2a i EPBD ............................... 21
Bilag 5: Implementeringsoversigt over den langsigtede renoveringsstrategi fra
2014/2017......................................................................................................... 21
Bilag 6: Sammendrag af offentlig høring .......................................................... 21
Side 2/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0003.png
Indledning
Det følger af bygningsdirektivets artikel 2a, at hver medlemsstat skal opstille en
langsigtet renoveringsstrategi for støtte til renovering af bygningsmassen.
Strategien skal medvirke til at opfylde EU's langsigtede mål for 2050 om at
reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 pct. i forhold til 1990. Målet er at
opnå en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 og
lette den omkostningseffektive omdannelse af eksisterende bygninger til næsten
energineutrale bygninger. Renoveringsstrategien skal bl.a. indeholde vejledende
delmål for effektivisering af bygningsmassen i 2030, 2040 og 2050 og en køreplan
for opnåelsen af disse mål.
Implementering af bygningsdirektivets artikel 2a er fokus for indeværende strategi. I
det følgende beskrives eksisterende og kendte kommende virkemidler i Danmarks
energirenoveringsindsats.
I Danmark er energikravene til nye bygninger blevet strammet løbende over de
seneste årtier. Energibehovet til nye bygninger er derfor i dag meget begrænset.
Men da bygninger har en meget lang levetid, er mange bygninger i Danmark opført
før indførelsen af stramme energikrav. Der kan derfor ses på en målrettet indsats,
hvis bygningernes energiforbrug skal reduceres.
Den danske regering har sat et ambitiøst mål for reduktion af drivhusgasser i 2030
med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. For at nå målet kræver det en meget
omfattende omstilling inden for alle sektorer. Den danske regering vil bl.a. i
forbindelse med en kommende klimahandlingsplan se nærmere på indsatser på
energieffektiviseringsområdet, så det sikres, at klima- og energipolitikken hænger
sammen. Jf. kravene i bygningsdirektivets artikel 2a vil regeringen fastlægge
vejledende delmål for effektivisering af bygningsmassen i 2030, 2040 og 2050, en
køreplan for opnåelsen af disse mål og en redegørelse for, hvordan de bidrager til
at nå EU's energieffektivitetsmål. Denne del af renoveringsstrategien vil der først
blive set nærmere på i forbindelse med arbejdet med klimahandlingsplanen.
Side 3/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0004.png
Status for energieffektiviseringer af bygninger i
Danmark
Fremme af energibesparelser har været et gennemgående tema i den danske
energipolitik, og skiftende regeringer har taget en række konkrete initiativer til
fremme af energibesparelser i Danmark. Samtidigt har der været ført en aktiv
indsats i EU for at sikre
et højere ambitionsniveau i energispareindsatsen i EU’s
medlemslande.
En betydelig del af det samlede energiforbrug i Danmark anvendes til opvarmning
af bygninger. Siden den første energiplan i 1976 har der været fokus på reduktion
af energiforbruget til opvarmning af bygninger, og der er opnået betydelige
effektiviseringer. Således er det endelige energiforbrug til opvarmning af boliger per
kvadratmeter opvarmet areal i dag reduceret med næsten 45 pct. i forhold til 1975
2
og nettovarmeforbruget per m er reduceret med næsten 30 pct.
Figur 1: Udviklingen i varmeforbruget per m i boliger
2
Kilde: Energistatistik 2018
Som det fremgår af figuren blev der opnået meget store, permanente reduktioner af
varmeforbruget fra 1979 til 1984. Det var en konsekvens af den anden oliekrise,
som betød kraftigt stigende energipriser og en meget aktiv politisk indsats med
både betydelig tilskud til energiforbedringer og en omfattende informations- og
adfærdspåvirkning af forbrugerne.
Fra
midten af 1980’erne og frem til 2013 har der været en løbende reduktion af
2
forbruget per m . De opnåede effektiviseringer af energiforbruget i bygninger er
bl.a. et resultat af en aktiv indsats med en omfattende række initiativer. Centralt i
Side 4/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0005.png
dette har været bygningsreglementets energikrav, en omfattende
informationsindsats, herunder energimærkningsordningen, tilskudspuljer og
energiafgifter.
Fra 2013 til 2018 har der været en stigning i varmeforbruget, herunder også en
2
stigning i forbruget per m . Der er i dag ikke fuld klarhed over hvad der har drevet
denne stigning i forbruget, men det er vurderingen, at det i et vist omfang skyldes
ændringer i adfærd bl.a. med højere indetemperatur.
De gennemsnitlige årlige reduktioner af energiforbruget per m fremgår af tabel 1.
2
Tabel 1: Gennemsnitlige årlige ændringer i forbruget per m2
1975-2018
Endeligt energiforbrug per m2
Nettoforbrug per m2
-1,44%
-0,84%
2000-2018
-0,66%
-0,48%
2013-2018
+0,75%
+0,69%
Note: Ændringer omfatter hele bygningsmassen, og er således ud over energiforbedringen
af eksisterende bygninger påvirket af væksten i antallet af nye bygninger, som har et lavere
forbrug end de eksisterende bygninger.
Side 5/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0006.png
Oversigt over bygningsmassen og status over
omfanget af renovering
Det fremgår af bygningsdirektivets artikel 2a, stk. 1. litra a, at renoveringsstrategien
skal indeholde en oversigt over den nationale bygningsmasse, efter
omstændighederne baseret på statistisk stikprøveudtagning og forventet andel af
renoverede bygninger i 2020.
Nuværende fordeling af varmeforbruget
Nedenstående figur illustrerer fordelingen af varmeforbruget i den danske
bygningsmasse og er baseret på varmeforbruget i 2017:
Figur 2: Fordelingen af varmeforbruget i den eksisterende bygningsmasse
Mere end halvdelen af energiforbruget til opvarmning i bygninger blev anvendt i
enfamiliehuse (parcelhuse, række/kædehuse og stuehuse) og tilsammen stod
boligerne for mere end 70 pct. af energiforbruget til opvarmning.
SBi har i 2017 lavet en analyse og opgørelse af den nationale bygningsmasse
baseret på data fra 600.000 energimærker
(”Varmebesparelser i eksisterende
byggeri”, SBi for Energistyrelsen 2017 –
vedlagt som bilag 1 og bilag 1a),
Opgørelsen giver en oversigt over bygningsareal samt
Side 6/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0007.png
energibesparelsespotentialet fordelt ud på de mest gængse bygningstyper
(parcelhuse, etageboliger, handel og service osv.). Analysen beregner et
besparelsespotentiale på ca. 30% frem til 2050 ved overholdelse af kravene i
bygningsreglementet.
Nedenstående tabel 2 er et udtræk fra rapporten med opgørelsen af den
eksisterende bygningsmasse omfattende antal bygninger, bygningsmassens
2
etageareal i Mm² (mio. m ), nuværende nettovarmeforbruget i TWh/år og
nettovarmeforbruget pr. m² etageareal i kWh/år pr m² samt dimensionerende
varmeeffekt i MW
Tabel 2: Opgørelse over den eksisterende bygningsmasse
Renoveringsdybden af den eksisterende bygningsmasse
Statens Byggeforskningsinstitut har på basis af data fra energimærkedatabasen
udarbejdet en oversigt over, hvor dybt de eksisterende bygninger kan forventes at
være renoveret i 2020 (beskrivelse af forventet andel af renoverede bygninger i
2020 er vedlagt i bilag 2). Der er her taget udgangspunkt i EU-Kommissionens
anbefalinger til renoveringsdybde, som grupperer graden af en bygnings
energirenovering i følgende kategorier:
Let:
Energiforbruget er reduceret med op til 30%
Middel:
Energiforbruget er reduceret med 30%
60%
1
Dyb:
Energiforbruget er reduceret med mere end 60%.
Der er fokuseret på bygninger opført før 1980, da bygninger opført herefter har et
relativt godt isoleringsniveau, idet bygningsreglementets krav til energiforbrug af
2
nybyggeri blev væsentligt strammet i 1979. Dette understøttes i førnævnte SBi
”Energi” skal i denne forbindelse forstås som varmeforbrug til rumopvarmning, opvarmning af
ventilationsluft og varmt brugsvand. Der er valgt denne definition, da en energirenovering af en bygning i
et klima som Danmarks kun reducerer varmeforbruget.
2
Dette skyldes, at bygninger opført fra 1980 og fremefter er opført efter et bygningsreglement, der stiller
signifikant højere krav til isoleringsgraden sammenlignet med daværende krav til bygninger opført før
1980.
1
Side 7/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0008.png
analyse fra 2017, hvor det vurderes, at ca. 80
85 pct. af
energibesparelsespotentialet ved renovering i den samlede danske
bygningsmassen ligger i bygninger opført før 1980.
Figur 3: Forventet renoveringsdybde i 2020 af bygninger opført før 1980.
Ca. 20% af bygningsmassen opført før 1980 er ikke energirenoveret. Ca. 55-60%
er let energirenoveret, ca. 20-25% er middel energirenoveret, og dyb
energirenovering er endnu kun sket i et meget begrænset omfang. Der er dog
forskelle mellem de forskellige bygningsanvendelsestyper.
Side 8/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0009.png
Køreplan for energieffektivisering: Oversigt over
eksisterende og besluttede virkemidler
Det fremgår af bygningsdirektivets art. 2a, at hver medlemsstat skal fastsætte en
køreplan med virkemidler og indikatorer. Køreplanen skal indeholde vejledende
delmål for 2030, 2040 og 2050. Der er derudover en række krav til, hvad
renoveringsstrategien skal omfatte.
Danmark har, blandt andet i medfør af energiaftalen fra 2018, fastlagt en række
politikker og virkemidler til at fremme en omkostningseffektiv og gennemgribende
energirenoveringsindsats, herunder rettet mod offentlige bygninger samt de mindst
energieffektive segmenter i bygningsmassen.
Dette afsnit redegør for disse eksisterende og besluttede virkemidler rettet mod
energirenovering i Danmark, og udgør således udgangspunktet for en køreplan
frem mod 2050 til at sikre en yderst energieffektiv og dekarboniseret national
bygningsmasse og at lette den omkostningseffektive omdannelse af eksisterende
bygninger til næsten energineutrale bygninger, ligesom virkemidlerne udgør
Danmarks bidrag til de øvrige krav til, hvad renoveringsstrategien skal omfatte. For
en systematisk oversigt over implementering af de enkelte punkter i
bygningsdirektivets art. 2a, henvises til bilag 4.
Der vil blive set på den fremadrettede energieffektiviseringsindsats i forbindelse
med den kommende klimahandlingsplan, herunder vejledende delmål for
renovering af bygningsmassen for 2030, 2040 og 2050 og indikatorer for fremskridt.
Virkemidler til energieffektivisering af bygningsmassen udgår almindeligvis fra tre
forskellige regulatoriske tilgange: Normative virkemidler (f.eks. komponentkrav ved
renoveringer), økonomiske virkemidler (f.eks. afgifter og tilskud) og informative
virkemidler (f.eks. borgerrettet information, energimærkning af bygninger eller
efteruddannelse af udførende håndværkere).
Krav og normer
Bygningsreglementets krav ved renovering
Energirenoveringer af bygninger gennemføres mest omkostningseffektivt ifm. den
løbende renovering
f.eks. at tagkonstruktionen efterisoleres, når taget skal
udskiftes. Danmark har derfor i bygningsreglementet opstillet krav til, at der skal
gennemføres rentable energibesparelser, når bygningsejeren renoverer de
forskellige bygningsdele pga. slitage. Dette sikrer, at energitiltag bliver gennemført
på det mest omkostningseffektive tidspunkt, nemlig i forbindelse med anden ikke-
energirelateret renovering. Som alternativ kan der under visse forhold anvendes
renoveringsklasser.
Side 9/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0010.png
Energieffektivisering i statens institutioner
Der er igennem en årrække pågået en indsats for at effektivisere energiforbruget i
ministerier og underliggende institutioner. Alle ministerier er således i medfør af
cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner forpligtet til at reducere sit
energiforbrug med 14 pct. i 2020 i forhold til 2006. Cirkulæret er udformet efter et
rammestyringsprincip, hvorfor ministerierne er ansvarlige for at opnå
energisparemålet på eget område. Der pågår derfor en lang række indsatser både i
ministerierne og hos de statslige bygningsejere til fremme af energieffektivisering af
statens bygninger. Staten har samlet set reduceret sit energiforbrug med 10,9 pct. i
perioden 2006-2018 til trods for en væsentlig stigning i aktivitetsniveauet udtrykt i
antal ansatte.
Den 17. januar 2020 trådte et revideret cirkulære i kraft, som indfører supplerende
krav til de institutioner, der ligger inden for den statslige forvaltning. Dels skal
bygninger, der købes, fremover leve op til energikrav, og dels er der fastsat et
supplerende energisparemål for perioden 2014-2020.
Indsatser i lejeboliger
Private lejeboliger
Energieffektivisering af private lejeboliger kan være hæmmet af ejer/lejer-
problematikken, hvor bygningsejer har ansvaret for at gennemføre de nødvendige
investeringer i en energiforbedring, mens lejer betaler de løbende energiudgifter.
Der eksisterer derfor en række tiltag, der skal imødegå denne problematik.
Dels har udlejer i bygninger opført før 1991 mulighed for at hæve huslejen fra
omkostningsbestemt husleje til husleje efter det lejedes værdi. Denne mulighed
omfatter kun lejemål i ejendomme, der på udlejningstidspunktet bl.a. har opnået en
energiramme på A-D i energimærkningen.
Dels eksisterer der et valgfrit alternativ til at beregne en forbedringsforhøjelse efter
de almindelige bestemmelser (totaløkonomisk
rentable energiforbedringer).
Udlejeren kan således vælge, om energiforbedringer skal gennemføres med en
beregning af lejeforhøjelsen efter de almindelige regler i lejeloven eller efter de
særlige regler om totaløkonomisk rentable energiforbedringer.
Dels er der gennemført en ordning
”Aftalt
grøn byfornyelse”
for energirenoveringer i
privat udlejningsbyggeri. Ordningen giver mulighed for, at en lejeforhøjelse - ved
parternes aftale - kan beregnes på grundlag af de samlede aftalte og
dokumenterede udgifter til de energiforbedrende arbejder. Lejeforhøjelsen kan
således overstige den lejeforhøjelse, der ellers vil kunne fastsættes efter de
almindelige regler i lejelovgivningen, hvor kun forbedringsdelen af udgifterne kan
medføre lejeforhøjelse.
Side 10/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0011.png
Alment boligbyggeri
Der er for alment boligbyggeri etableret en forsøgsordning, der giver mulighed for,
at almene boligorganisationer kan gennemføre forsøg med såkaldte dynamiske
varmeregnskaber, hvor varmeudgiften afregnes efter målt indeklima
(indetemperatur, luftfugtighed og CO2-indhold) som alternativ til traditionel måling
af varmeforbrug. Formålet er at motivere lejerne til at vælge et godt indeklima, da
det er godt for lejernes sundhed, boligens stand og kan medføre en reduktion i
energiforbruget.
Økonomiske incitamenter
Økonomiske incitamenter til energirenovering tager i Danmark form af både høje
afgifter på rumvarme, skattefradrag samt tilskud målrettet bygninger, erhverv og
konvertering af oliefyr og lånemuligheder for kommuner
Afgifter
Al energiforbrug til opvarmning af bygninger
bortset fra biomasse - er pålagt høje
afgifter. For olie, naturgas og el til opvarmning udgør energi- og CO2-afgifterne
tilsammen mere end 65 kr./GJ. Hertil kommer kvoteomkostninger for en stor del af
fjernvarmen. Afgifterne for olie og naturgas indekseres og fastholdes dermed i faste
priser. Afgiften på el til opvarmning er i de senere år sænket markant således, at
den frem mod 2021 udgør ca. 43 kr./GJ og dermed er lavere end de fossile afgifter.
Gennem afgifterne gives der således et betydeligt incitament til at reducere
energiforbruget til opvarmning, og afgifterne har medvirket til reduktionen af
varmeforbruget over de sidste 20-25 år.
Energiselskabernes Energispareindsats
Energiselskaberne (net- og distributionsselskaberne inden for gas, olie, fjernvarme
og el) har indgået en frivillig aftale med staten om at realisere energibesparelser i
energiforbruget. Frem til udgangen af 2020 kan virksomheder og private forbrugere
således søge om tilskud til og/eller rådgivning om energisparetiltag
herunder
bygningsrenovering gennem denne ordning. Det er muligt at søge støtte til en lang
række tiltag såsom sommerisolering, vinduesudskiftning, konvertering af varme,
styring af varmeanlæg mm. Støtten kan søges direkte hos et energiselskab eller
gennem en aktør, der har en aftale med et energiselskab og hvis arbejde resulterer
i energiforbedringer. Ordningen afløses fra 2021 af en pulje målrettet
energibesparelser i procesenergi i erhvervene samt af en pulje målrettet
besparelser i energiforbruget i bygninger beskrevet nedenfor.
Pulje til energibesparelser i bygninger
Som det fremgår af figur 2 på side 6 om fordeling af varmeforbruget i den
eksisterende bygningsmasse anvendes mere end halvdelen af energiforbruget til
opvarmning i bygninger i enfamilieshuse. Boligerne og ikke mindst parcelhusene er
derfor et centralt indsatsområde for energirenovering.
Side 11/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0012.png
Der er med energiaftalen fra 2018 afsat 200 mio. kr. årligt fra 2021-2024 til
energibesparelser i bygninger. Da besparelsespotentiale er størst i boliger til
helårsbrug, målrettes indsatsen mod dette segment.
Puljen vil yde støtte til energitiltag, som figurerer på en positivliste. For at sikre, at
puljen anvendes mest effektivt, vil der for de enkelte tiltag på positivlisten være krav
til eftersituationen. Kravene til eftersituationen skal sikre, at der kun ydes støtte til
dybtgående renoveringer, hvor det samlede omkostningseffektive potentiale i videst
muligt omfang realiseres. Bygningens energimærke indgår som en del af
dokumentationsgrundlaget.
Tilskuddet tildeles de bygningsejere, der kan dokumentere det største
2
energibesparelsespotentiale (størst mulig besparelse i kWh/m ). Dette sikrer en
målretning mod de mindst energieffektive segmenter i den nationale
bygningsmasse.
Pulje til energibesparelser i erhverv
Der er med energiaftalen fra 2018 afsat 300 mio. kr. årligt fra 2021-2024 til
energibesparelser i erhverv
herunder erhvervsbygninger. Over 50 pct. af
besparelserne skal findes inden for procesenergi. Energiforbruget til rumvarme,
varmt brugsvand og komfortkøling regnes som udgangspunkt ikke som
procesenergi. Det er dog muligt at få tilskud til besparelser i rumvarme, varmt
brugsvand og komfortkøling, såfremt at kravet om, at over 50% af de samlede
energibesparelser stammer fra besparelser på procesenergi, er overholdt.
Projekterne konkurrerer som udgangspunkt om puljemidlerne på baggrund af flest
kWh per støttekrone.
Varmepumpe på abonnement
Høje initialomkostninger er en barriere for udbredelsen af varmepumper. For at
imødegå dette, er der i Danmark etableret ordningen
Varmepumpe på
abonnement.
I denne ordning installerer, ejer og driver udvalgte virksomheder en
varmepumpe hos en bygningsejer. Bygningsejeren betaler typisk kun et
tilslutningsbidrag, et løbende abonnement og for den varme, der bruges. De
udvalgte virksomheder får et tilskud pr. varmepumpeinstallation. Ordningen udløber
i 2020.
Skrotning af oliefyr
Der er med energiaftalen fra 2018 etableret en støtteordning på 20 mio. kr. årligt fra
2021-2024 til skrotning af oliefyr uden for den kollektive forsyning. Støtten
udmøntes ved, at boligejeren efter skrotning af oliefyret får en varmepumpe på
abonnement, og der tildeles støtte til virksomheden, der leverer og driver
varmepumpen.
Side 12/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0013.png
BoligJob-ordning
I denne ordning gives et skattemæssigt fradrag på op til 12.200 kr. pr. person pr. år
(i 2019) for arbejdsløn inkl. moms til håndværksydelser, som er udført i boligen.
Fradraget er bl.a. muligt at udnytte ved merisolering, udskiftning af vinduer,
forbedring af varmeanlæg, udskiftning af varmestyringsanlæg mm.
Lånepulje til kommuner og regioner
Der er i 2018 truffet politisk aftale om at etablere en lånepulje på 100 mio. kr. årligt
til kommuners og regioners energirenovering af bygninger 2021-24.
Information, uddannelse og rådgivning
Informative virkemidler til fremme af energirenovering tager i Danmark form som
information og oplysning rettet mod både den enkelte bolig- og bygningsejer, mod
opkvalificering af de udførende håndværkere og mod boligmarkedet i bred forstand.
Data og digitalisering
Danmark har fokus på, hvordan potentialerne ved data og den stigende
digitalisering kan udnyttes bedre, så energieffektiviseringer gennemføres, hvor de
giver mest værdi, og så transaktionsomkostningerne ved energirenoveringer
reduceres. Med energiaftalen fra 2018 er der afsat 19 mio. kr. i 2018, 33 mio. kr. i
2019, 34 mio. kr. i 2020 samt 44 mio. kr. årligt i 2021-2024 til den samlede
informations- og dataindsats. Der skal blandt andet gennemføres en række
analyser og demonstrationsprojekter med fokus på at fremme anvendelsen af data
og digitalisering som drivkraft for energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i
bygninger, herunder understøtte en databaseret energiledelsestilgang.
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger indsamler og systematiserer viden
om energibesparelser i bygninger og formidler dette til byggebranchen. Formålet er
at give de udførende håndværkere og rådgivere de bedst mulige forudsætninger for
at gennemføre rentable energirenoveringer. Videncenter for Energibesparelser i
Bygninger udvikler blandt andet værktøjer og undervisningsmateriale målrettet de
udførende og erhvervsuddannelserne. Videncentret er en del af Energistyrelsens
målrettede informationsindsats.
Sparenergi.dk
SparEnergi.dk er den centrale platform for informationsaktiviteter vedr.
energieffektive løsninger. Målgruppen er både private og offentlige bygningsejere.
Sitet indeholder gode råd om energibesparelser og viden om gængse
energirenoveringstiltag. På sitet findes også en lang række digitale værktøjer, der
kan understøtte og kvalificere bygningsejernes beslutninger i forhold til
energirenovering. F.eks. et værktøj, hvor boligejer kan slå sit energimærke op, få
uddybet energisparelsespotentialet og se, hvordan det placerer sig i forhold til
Side 13/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0014.png
andre huse i nabolaget. Derudover er der talrige cases om renovering og mulighed
for at få et overblik over tilskudsmuligheder.
Energimærkning af bygninger
Der er i Danmark, i medfør af Bygningsdirektivet, krav om at alle helårsboliger samt
2
erhvervsejendomme på over 60 m skal energimærkes ved salg, udlejning,
annoncering og overdragelse. Dette sikrer, at køber eller lejer får et overblik over
den energimæssige tilstand af bygningen. Det medfører, at bygningens
markedspris i højere grad reflekterer bygningens energimæssige tilstand.
Derudover får begge parter et overblik over udgifterne til energiforbrug og
besparelsespotentialet via energimærkningsrapportens liste over rentable
energibesparelser, der således kan implementeres på det mest
omkostningsoptimale tidspunkt. Energimærkningen sikrer et overblik over
bygningssegmenter, herunder de mindst energieffektive. Der er pt. over 600.000
energimærkede bygninger i Danmark. Der er i 2018 igangsat et initiativ, der skal
føre til en større præcision i energimærket, ligesom det i højere grad skal inddrage
og understøtte data og digitalisering samt motivere til at gennemføre rentable
energirenoveringer.
Energimærkningen udføres af en energikonsulent. Energikonsulenten udarbejder
energimærke og energimærkningsrapport på baggrund af gennemgang af alle
bygningsmæssige forhold og installationer, som har betydning for energiforbruget. I
rapporten fremgår beregninger af bygningens energiforbrug og forslag til
forbedringer af bygningens energiforhold.
Uddannelse til energikonsulent
Energimærkningsfirmaerne skal certificeres og registreres for at kunne udarbejde
energimærker, det er firmaerne ansvar at påse energikonsulenterne har den
korrekte uddannelse. Uddannelsen til energikonsulent er en efteruddannelse, som
tages i det almindelige uddannelsessystem. Energikonsulenterne skal gennemgå et
uddannelsesforløb og bestå den tilhørende eksamen for at kunne udføre
energimærkninger. De nærmere regler for, hvem der kan udarbejde
energimærkninger fremgår af bekendtgørelsen om energimærkning af bygninger.
BedreBolig
BedreBolig er en landsdækkende markedsbaseret ordning udviklet af
Energistyrelsen, der har til formål at gøre det nemmere for bygningsejere at
renovere på en energirigtig måde. Rådgivningen kan gives til alle faser af et
renoveringsprojekt, og kan omfatte udarbejdelsen af en BedreBolig-plan, der
tilvejebringer et samlet overblik over forventede investeringer og besparelser.
BedreBolig-planen kan hjælpe bygningsejeren fra start til slut i et
renoveringsprojekt (one-stop-shop), og BedreBolig-planen kan anvendes som
grundlag for dialog med bank eller realkreditinstitut.
Side 14/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0015.png
BedreBolig-rådgivere er håndværkere, bygningskonstruktører, ingeniører og
arkitekter mv., der har gennemført en særlig BedreBolig-uddannelse.
VE-godkendelsesordningen
VE-godkendelsesordningen omfatter virksomheder, der installerer og monterer små
vedvarende energianlæg i private hjem, det vil sige varmepumper, solceller,
solvarme og små biomassekedler og
–ovne.
Energistyrelsen godkender
virksomheder som henholdsvis VE-installatørvirksomhed eller VE-
montørvirksomhed. For at blive godkendt VE-installatørvirksomhed skal
virksomheden i forvejen være autoriseret el- eller vvs-installatørvirksomhed, og
have medarbejdere, der har gennemført en særlig VE-uddannelse.
Grøn klimapulje
Med udmøntningen af den grønne klimapulje for 2018 er der aftalt et initiativ, der
skal sikre en mindre klimabelastning fra byggeriet gennem
opskalering
af de bedste
løsninger inden for grønt byggeri. Der er derfor igangsat et analysearbejde og
vidensdeling for at sikre, at alle byggeriets parter kan omsætte den nyeste
viden, forskning og innovation til praksis.
Øvrige initiativer
Foranstaltninger, der bidrager til at afhjælpe energifattigdom
Der eksisterer i Danmark en række initiativer til imødegåelse af energifattigdom.
Fattigdomsrelaterede afsavn, herunder boligmæssige afsavn, adresseres som
udgangspunkt igennem socialpolitikken.
Varmetillæg
I Danmark kan folkepensionister og førtidspensionister, der er tildelt førtidspension
før 1. januar 2003, efter ansøgning få varmetillæg. Tillægget gives til den
økonomisk svageste del af pensionisterne og til selve opvarmningen af boligen og
varmt vand.
Enkeltydelser
Kommunerne kan efter en konkret vurdering yde hjælp til betaling af en særlig stor
varmeregning for en person, som har været ude for ændringer i sine forhold (fx
arbejdsløshed eller sygdom), hvis personens egen afholdelse af udgifterne i
afgørende grad vil vanskeliggøre muligheder for at klare sig selv i fremtiden.
Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der
ikke har kunnet forudses.
Side 15/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0016.png
Særlig støtte
Personer, der opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, uddannelseshjælp eller
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (men ikke
nødvendigvis modtager hjælpen), og som har høje boligudgifter eller en stor
forsørgerbyrde, kan få særlig støtte, hvis behovet for hjælp ikke kan dækkes
gennem andre ydelser. Særlig støtte udbetales ikke som et fast beløb, men bliver
som udgangspunkt udregnet som forskellen mellem, hvad ansøgeren selv antages
at kunne betale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter
inkl. vand, varme, gas, elektricitet.
Finansielle instrumenter
Der eksisterer i Danmark et system for finansiering af
energieffektiviseringsforanstaltninger i både bygninger og i erhvervsvirksomheder.
Hovedelementerne i det danske finansieringssystem er bl.a.:
et realkreditsystem, der udlåner penge til bygningsejere med sikkerhed i
bygningens værdi,
kommunekredit, der yder finansiel service til kommuner og regioner, herunder
lån og leasing,
banksystem, hvor bygningsejere har adgang til finansiering af
energieffektiviseringsprojekter,
Landsbyggefonden, der er en selvejende institution, hvis midler stammer fra
lejerne i den almene boligsektor. Fonden yder støtte til bl.a. renoveringer af
almene boliger, og yder dermed også indirekte støtte til energiforbedringer.
Dertil kommer en række øvrige ordninger, herunder varmepumper på abonnement,
en BedreBolig ordning som er en markedsbaseret rådgivningsordning, der skal
gøre det nemmere for bygningsejere at renovere på en energirigtig måde m.m.
For en nærmere gennemgang af det danske system for finansiering af
energieffektiviseringsforanstaltninger henvises til bilag 4.
Side 16/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0017.png
Skøn over forventede energibesparelser og afledte
effekter
Jf. bygningsdirektivets artikel 2a, stk. 1. litra g skal der laves et evidensbaseret
skøn over forventede energibesparelser i den danske bygningsmasse og de afledte
effekter ved energirenovering
dvs. bedre indeklima, højere produktivitet, færre
sygedage mm.
Forventede energibesparelser
Energistyrelsens basisfremskrivning anvendes som grundlag for udførelsen af et
evidensbaseret skøn over forventede energibesparelser. Energistyrelsen
gennemfører årlige basisfremskrivninger af, hvordan energiforbrug og
energiproduktion samt udledning af drivhusgasser vil udvikle sig under
forudsætning af et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie. ”Frozen Policy” betyder, at
udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær
af nye tiltag. Vurderingen
af de forventede energibesparelser i eksisterende bygninger opgøres ud fra
fremskrivningen af energiforbruget i Energistyrelsens Basisfremskrivning 2019
2
3
Udviklingen i det opvarmede areal, nettovarmeforbrug og forbrug per m for boliger
opført før 2017 fremgår af Tabel
3
3.
Tabel 3: Udviklingen i nettovarmeforbrug for boliger opført før 2017
Opvarmet areal
Nettovarme
Enhedsforbrug
Mio. m
2
PJ
PJ/mio. m
2
kWh/m
2
2017
324,5
139,8
0,431
119,7
2
2020
321,6
137,4
0,427
118,7
2025
316,7
132,2
0,417
116,0
2030
311,8
127,3
0,408
113,4
Fra 2020 til 2030 reduceres nettovarmeforbruget per m med 4,4 pct. og i forhold til
en baseline med uændret forbrug per m reduceres nettovarmeforbrug i 2030 med
5,9 PJ set i forhold til 2020, når effekten af nedrivning af eksisterende bygninger
ikke medregnes. Foreløbige beregninger viser, at bygningspuljen på 200 mio. kr.
per år i 2021-2024 vil have en effekt i 2030 på ca. 1,2 PJ. Resten af reduktionen
kan tilskrives en kombination af de øvrige virkemidler rettet mod eksisterende
bygninger, dvs. en aktiv informationsindsats, en velfungerende
energimærkningsordning og kravene i bygningsreglementet.
2
3
For en dokumentation af de generelle resultater af fremskrivningen og de anvendte metoder og
modeller i forbindelse med fremskrivningen henvises til Energistyrelsens hjemmeside:
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/basisfremskrivninger.
Side 17/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0018.png
Afledte effekter
Energistyrelsen har fået udført et litteraturstudie om afledte effekter af
energirenovering. Det fremgår af studiet, at mens sammenhængen mellem
forbedret ventilation og indeklima-relateret produktivitet og sundhed er
veldokumenteret, så er situationen mere kompleks, når det drejer som om
dokumentation af sammenhængen mellem godt indeklima og gennemgribende
renovering, renovering af klimaskærm eller forbedring af belysning/dagslys alene.
Studiet kortlægger, vurderer og sammenfatter de resultater fra studier, som kan
være relevante i en dansk sammenhæng.
Studiet opererer med fire begreber: 1) selve energirenoveringen, fx et
isoleringstiltag, 2) den direkte afledte effekt, fx mindre kondens og mugdannelse på
vægge, 3) den indirekte afledte effekt, fx færre astmatilfælde, 4) økonomisk
værdisætning, fx målt som værdien af færre sygedage relateret til astma.
1) Energi-
renovering
2) Direkte
afledt effekt
3) Indirekte
afledt effekt
4) Økonomisk
værdisætning
Der er lagt særligt fokus på de studier, hvor der er foretaget en værdisættelse af de
afledte effekter
mest fremtrædende er COMBI studiet, der har skabe et overblik
over de væsentligste afledte effekter de 28 EU-medlemsstater. Derudover er det
kortlagt, hvad der fremadrettet skal foretages af analyser for at kunne udføre en
komplet værdisætning af afledte effekter i en dansk kontekst. Hermed er der
dannet basis for på længere sigt at kunne vurdere og indregne værdien af de
afledte effekter ved energirenovering.
Side 18/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0019.png
Fremadrettet indsats
Som belyst i indledningen, indeholder nærværende strategi en gennemgang af
eksisterende virkemidler. Flere af virkemidlerne udspringer af energiaftalen fra
2018, som overvejende dækker perioden frem til 2024. Regeringen vil 2 år før
energiaftalens udløb tage initiativ til drøftelse af den videre energipolitik efter 2024,
hvorved der tages stilling til forlængelse af eksisterende eller gennemførelse af nye
virkemidler. I 2024 gøres der desuden status over de gennemførte initiativer med
henblik på at vurdere effekt og fremdrift og målrette eventuelle fremadrettede
initiativer.
Analyser
I forbindelse med arbejdet med renoveringsstrategien er der i 2019 iværksat en
række analyser, bl.a. til fremme af renovering af bygninger, der kan danne grundlag
for den fremadrettede indsats:
Analyse af overholdelse af BR
Efterlevelse af bygningsreglementets krav er nødvendigt for at indfri rentable
energibesparelsespotentialer. Dertil kommer, at hvis der ikke isoleres efter
bygningsreglementets forskrifter i forbindelse med renovering, vil muligheden for at
opnå de energimæssige besparelser være tabt langt ude i fremtiden, da
renoveringer foretages med mange års mellemrum. Mindre analyser fra SBi fra
2013 og 2017 peger imidlertid på, at der er udfordringer i forhold til efterlevelsen af
reglerne i eksisterende bygninger. Årsagerne er manglende kendskab til
bygningsreglementet blandt håndværkere og boligejere, manglende interesse fra
boligejernes side samt manglende økonomi. Endvidere spiller æstetiske
4
overvejelser også ind .
Der er derfor iværksat en ny undersøgelse vedr. overholdelse af kravene i
bygningsreglementet baseret på et større datagrundlag. Afhængig af resultaterne
af analysen, kan det overvejes, om kendskabet til bygningsreglementet fx blandt
bygningsejere og håndværkere kan udbredes mere samt om kravene evt. kan
gøres mere enkle. Analysen afsluttes medio 2020.
Analyse af brugeradfærd ved renovering
Som omtalt i afsnittet om ”Status
for energieffektiviseringer af bygninger i Danmark”
er der en stigning i varmeforbruget i bygningsmassen og en af årsagerne kan være
ændringer i brugeradfærd bl.a. med højere indetemperatur til følge. Denne ændring
i brugeradfærd kan forekomme efter en renovering af bygning og der er derfor
igangsat en kortlægning af brugeradfærd, som skal belyse omfanget og indflydelse
af adfærdsændringer efter renovering og hvordan disse influerer på
”Overholdelse af kravene i bygningsreglementet”, SBi 2013:02 og ”Overholdelse
af energikrav ved
renovering, opfølgningsprojekt om større bygninger”, SBi 2017:02.
4
Side 19/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0020.png
varmebesparelsespotentialet. Hvis brugeradfærden er uhensigtsmæssig for
realisering af det teoretiske energibesparelsespotentiale vil det blive overvejet, om
der kan gøres noget ved dette og i hvilket omfang. Kortlægningen blev afsluttet ved
udgangen af december 2019.
Analyse af adfærdspåvirkning via energimærket
Der er ligeledes iværksat en analyse af adfærd i forbindelse med energimærket,
hvor der gennemføres adfærdsøkonomiske eksperimenter med brugerdrevet
design og interaktiv formidling af energimærkningsrapporten, så den i højere grad
motiverer til at gennemføre rentable energirenoveringer. Der er herunder igangsat
et projekt, hvor der gennemføres adfærdsøkonomiske eksperimenter med
brugerdrevet design og interaktiv formidling af energimærkningsrapporten, så den
fremmer boligejernes interesse og muligheder for at reducere energiforbruget i
deres huse. Adfærdskortlægning og barriereanalysen har foreløbigt indikeret, at der
kan være et potentiale for at benytte en adfærdsvidenskabelig tilgang i forbindelse
med energirenovering og skabe effektive og målbare adfærdsændringer. På den
baggrund er en række eksperimenter igangsat. Her testes forskellige udgaver af
energimærkningsrapporten i samarbejde med ejendomsmæglere, pengeinstitutter
og bygningsejere med henblik på i højere grad at tilpasse indholdet og
anvendelsen af energimærkningen til de forskellige brugere. Der er dog også
identificeret barrierer i forbindelse med energirenovering, der ikke kan betegnes
som et adfærdsproblem, men snarere handler om økonomiske begrænsninger,
manglende information eller præferencer. Projektet afsluttes primo 2020, hvorefter
der vil blive set på mulige anbefalinger ift. eventuel opfølgning herpå.
Analyse af renoveringsbehov i den almene boligsektor
Endelig har Trafik, Bygge– og Boligstyrelsen iværksat en analyse af
renoveringsbehovet i hele den almene boligsektor, som skal danne grundlag for de
politiske forhandlinger om størrelsen af renoveringsrammerne i en kommende
boligaftale. Som en del af analysen afdækkes også et overordnet potentiale for
energieffektiviseringer i den almene boligsektor.
Klimahandlingsplan, energieffektivisering og vejledende delmål
De eksisterende virkemidler beskrevet i afsnittet ”
Side 20/21
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161278_0021.png
Køreplan for energieffektivisering: Oversigt over eksisterende og besluttede
virkemidler
” er de foreløbige
besluttede virkemidler i en køreplan for
energieffektivisering af bygningsmassen. I arbejdet med at udarbejde en
klimahandlingsplan, vil der blive set på, hvordan energieffektiviseringsindsatsen
kan blive tænkt sammen med øvrige virkemidler og klimainitiativer. I forbindelse
med klimahandlingsplanen vil der blive taget stilling til fastsættelsen af vejledende
delmål og indikatorer for energieffektivisering af bygningsmassen i 2030, 2040 og
2050 samt evt. også supplerende virkemidler til den eksisterende indsats.
Bilag
Bilag 1:
”Varmebesparelse i eksisterende bygninger”, SBi 2017
Bilag 1a: Excel-ark
tilknyttet bilag 1: ”Varmebesparelse i eksisterende
bygninger”, SBi 2017
Bilag 2: Notat om forventet andel af renoverede bygninger i 2020, SBi 2019
Bilag 3a:
“Cost‐optimal
levels of minimum energy performance requirements
in the Danish Building Regulations”,
SBi 2018
Bilag 3b:
”Energirenovering
af etageboliger: Økonomi og medfølgende
fordele ved energirenovering af boligblokke til BR15 samt bygningsklasse
2020-niveau”,
SBi 2017
Bilag 4: Opstillingsskema for opfyldelse af art. 2a i EPBD
Bilag 5: Implementeringsoversigt over den langsigtede renoveringsstrategi
fra 2014/2017
Bilag 6: Sammendrag af offentlig høring
Side 21/21