Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 239
Offentligt
2160160_0001.png
NOAHs Klimahandlingsplaner
Handlingsplan for energisektoren
NOAH Friends of the Earth Denmark, Marts 2020


1
1
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 239: Henvendelse af 9/3-20 fra NOAH om klimahandlingsplaner
Hovedprincipper for en energihandlingsplan for Danmark
Energiforsyningssystemet består af en lang række elementer, som skal fungere
sammen for til enhver tid at kunne levere den energi, forbrugerne har brug for. I et
system udelukkende baseret på vedvarende energi er der tale om flere elementer
end i det nuværende, fossilt og biomassebaserede forsyningssystem. Det er derfor
af afgørende betydning, at alle disse fysisk set adskilte komponenter ses som et
hele.
Der skal udarbejdes et CO
2
-budget for energiforsyningen. En energihandlingsplan
skal have som mål, at energisektoren samlet set afvikler udledningen af CO
2
og
andre drivhusgasser hurtigere end de andre samfundssektorer, da der her er de
største muligheder for en hurtig omstilling til 100 procent vedvarende energi.
En energihandlingsplan skal indeholde et samlet sæt af virkemidler, som hurtigt kan
reducere og effektivisere såvel varme- som elforbruget i alle samfundets sektorer.
Den fremtidige energiforsyning skal baseres på 100 procent CO
2
-fri energikilder,
dvs. primært solenergi, vindenergi, bølgeenergi og geotermisk energi. Heri er ikke
inkluderet biomasse, biogas og diverse former for biobrændsler, som alle i større
eller mindre omfang udleder CO
2
og andre drivhusgasser og dermed ikke kan
betragtes som vedvarende energi.
I et energiforsyningssystem, hvor der kræves en fleksibel udveksling mellem el og
varme samt en høj grad af energilagring for at sikre en robust energiforsyning, skal
alle dele af systemet hænge sammen. Det betyder, at man ikke bare kan satse på at
bruge de elementer, der lige i øjeblikket er de billigste. I et integreret energisystem
kan vigtige dele af systemet måske ikke betale sig isoleret set, men de kan være
afgørende for hele systemets funktionalitet. Derfor kan en hurtig og gennem-
gribende omstilling af hele energiforsyningen ikke ske på markedsøkonomiske
betingelser. Kortsigtede hensyn til økonomi for virksomheder og staten må erstattes
af langsigtede samfundsøkonomiske hensyn.
En hurtig omstilling af energiforsyningen vil kræve opbakning fra hele befolkningen.
Det kan kun ske ved, at forbrugerne bliver inddraget, så ingen føler, at der bliver
taget urimelige beslutninger hen over hovedet på dem, eller at private selskaber
tjener urimeligt på de nye energianlæg. Derfor skal der skabes gode muligheder for,
at forbrugerejede selskaber kan eje og drive både vindmølleparker og store
solcelleanlæg, og at de forbrugerejede selskaber får fortrinsret i forhold til
privatejede selskaber.
I en verden, hvor klimaforandringer, ekstremt vejr og social uro vil være tiltagende,
er det vigtigt, at den fremtidige energiforsyning bliver så robust som muligt. Det
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 239: Henvendelse af 9/3-20 fra NOAH om klimahandlingsplaner
2160160_0003.png
betyder, at energiproduktionen bør ske så tæt på forbrugeren som muligt, og at
energiforsyningen ikke bør være afhængig af stor og konstant import fra andre
lande og transport af energi over lange afstande.
De væsentligste energipolitiske tiltag og virkemidler:
Energibesparelser hos private:
•
Der er stadig et meget stort og uudnyttet potentiale for at nedsætte varmefor-
bruget i boligsektoren. Derfor bør varmebesparelser både i privatejede boliger og i
lejeboliger, almennyttigt boligbyggeri og andelsboliger fremmes mest muligt ved
hjælp af tilskud og administrative lettelser.
•
Bygningsreglementet skal skærpes til passivhus standard for alle nybyggede
boliger og virksomheder. Til gengæld skal der ikke stilles krav om, at nye boliger
forbindes til fjernvarmenettet, hvis der installeres solenergi kombineret med
varmepumper til varmeproduktion.
•
Ejere af udlejningsejendomme skal kunne pålægges at udføre energirenovering.
Energibesparelser i erhvervslivet:
•
Der er stadig et meget stort og uudnyttet potentiale for at nedsætte varme-
forbruget i erhvervsbygninger. Derfor bør varmebesparelser fremmest mest muligt
ved hjælp af tilskud og administrative lettelser.
•
Erhvervslivet skal pålægges CO
2
-afgifter, som tilbageføres som tilskud til
besparelser, energieffektivisering og omstilling til ikke-CO
2
-udledende produktion.
•
Erhvervslivet skal pålægges elafgifter, som tilbageføres til besparelser og
omlægning til vedvarende energi, dog ikke til biomasse og biobrændsler, der ikke
kan betragtes som vedvarende energi.
Energibesparelser i den offentlige sektor:
•
Der er stadig et meget stort og uudnyttet potentiale for at nedsætte
varmeforbruget i offentligt ejede bygninger. Derfor bør varmebesparelser fremmes
mest muligt både ved hjælp af tilskud og ved hjælp af administrative lettelser.
•
Offentlig indkøbspolitik skal fremme afsætningen af de mest energieffektive
apparater.
Omlægning af energiforsyningen:
•
Fremtidens energiforsyning - også til transportsektoren - skal udelukkende
baseres på vedvarende energi som solenergi, vindenergi, bølgeenergi og i et vist
3
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 239: Henvendelse af 9/3-20 fra NOAH om klimahandlingsplaner
omfang geotermisk energi. Fast biomasse, biobrændstoffer og biogas kan ikke
betragtes som vedvarende energikilder.
•
Med henblik på fremme omstillingen skal der opkræves CO
2
-afgift på al CO
2
-
udledende energiproduktion inklusive bioenergi. Denne afgift skal stige
progressivt i hele perioden frem til den dag, hele energiforsyningen er omstillet til
vedvarende energi.
•
Affaldsforbrænding skal i videst mulig omfang erstattes af affaldsminimering og
affaldsgenbrug. Restaffald, som ikke kan genanvendes skal forbrændes og så
vidt muligt bruges til kraftvarmeproduktion i stedet for kun varmeproduktion.
Affaldsforbrænding – også af importeret affald – er bedre end afbrænding af
biomasse, så længe der er ledig kapacitet på affaldsforbrændingsværker, og hvis
det drejer sig om affald, der ellers ville blive ende på lossepladser eller blive
eksporteret til fjerne lande, der ikke kan håndtere det. Det er dog vigtigt at
fastholde, at det på længere sigt ikke er ønskværdigt at varme- og elproduktion
bindes til afbrænding, men derimod til vedvarende energikilder som sol, vindkraft
og geotermi.
•
Individuelle oliefyr, halm- og træpillefyr og naturgasfyr uden for fjernvarme-
områder skal inden for en periode på 8 – 9 år udfases og erstattes med f.eks.
varmepumper, gerne understøttet af egenproduktion af solenergi i form af el fra
solceller eller varme fra et individuelt solvarmeanlæg. Inden for fjernvarme-
områder eller hvor en udvidelse af eksisterende fjernvarmeområder er mulig,
erstattes individuelle fyr med fjernvarme baseret på kollektive solfangeranlæg eller
geotermisk varme.
•
Der må ikke gives tilladelse til nye anlæg baseret på biomasse, hverken
udenlandsk eller dansk.
•
Der skal inden for et år udarbejdes en 10-årig afviklingsplan for disse energikilder
startende med importeret biomasse, typisk træpiller og træflis, efterfulgt af dansk
træ-biomasse og halm. Hurtigt voksende, lokalt producerede, flerårige
energiafgrøder som energipil kan om nødvendigt bruges i en udfasningsperiode
ud over de 10 år.
•
Der skal sideløbende ske en udbygning med geotermisk energi i områder, hvor
dette er muligt og med kollektive solvarmeanlæg og store varmepumper i
områder, hvor geotermi ikke er en mulighed.
•
Kollektive solvarmeanlæg skal løbende suppleres med sæsonvarmelagre, således
at brændselsfyrede (f.eks. biomassebaserede) spidslastkedler helt kan udfases
inden for den planlagte overgangsperiode.
4
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 239: Henvendelse af 9/3-20 fra NOAH om klimahandlingsplaner
2160160_0005.png
•
Betingelserne for at opføre og drive solenergianlæg skal gøre ens for stat,
regioner og kommuner, så der gælder samme støttemuligheder. Solenergianlæg
ikke skal udskilles i et særligt selskab.
•
Danmark har et samlet, solvendt tagareal på omkring 150 km
2
. En meget stor del
af dette areal kan udnyttes til solceller. Der bør derfor skabes basis for en
storstilet udnyttelse af denne mulighed ved hjælp af oplysning og tilskud til såvel
private som almennyttige boliger og andelsboliger. Det er uhensigtsmæssigt at
bruge landbrugsareal til solcelleanlæg, som det i stigende omfang sker i dag, så
længe der er store tagarealer til rådighed.
•
Der skal udarbejdes en samlet udbygningsplan for land- og havmølleparker med
udpegning af egnede placeringer.
•
Der skal åbnes op for, at forbrugerejede selskaber kan eje og drive både
landbaserede og kystnære vindmøller samt større solcelleanlæg, og sådanne
selskaber prioriteres ved fordeling af placeringsmuligheder.
•
Elnettet skal suppleres med et større antal el-lagringsenheder, som skal fordeles
jævnt over nettet. Denne el-lagring skal understøtte lokal baseret elproduktion i
mindre enheder, således at elnettet bliver mest mulig robust over for afbrydelser
og forsyningssvigt i dele af nettet. Dette vil ligeledes betyde, at det overordnede
net ikke kræver en voldsom udbygning, og at import/eksport over grænserne så
vidt muligt undgås.
•
El leveret fra egne, nettilsluttede VE-anlæg hos såvel private som det offentlige og
erhvervslivet, bør være fritaget for afgift og urimelige tariffer. (Biomasse og
biobrændselsanlæg er ikke inkluderet).
•
Udviklingen hen imod et intelligent elnet skal fremmes mest muligt med henblik at
fremme et fleksibelt elforbrug, som bedst muligt udnytter en varierende
elproduktion fra vedvarende energikilder.
Ovenstående energipolitiske tiltag og virkemidler bør efter NOAHs mening danne
grundlaget for en detaljeret handlingsplan med specificerede årstal og mål med det
formål at tilvejebringe den omstilling af energiforsyningen, der samlet set kræves,
for at vi kan holde os inden for den danske del af det CO
2
-budget, som IPCC
angiver. Se beskrivelsen af dette i hæftet ”Reduktionsveje
i klimaloven”.
5
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 239: Henvendelse af 9/3-20 fra NOAH om klimahandlingsplaner
Finansiering
Grundprincippet må være, at hele omlægningen af energiforsyningssystemet skal
finansieres via en overordnet finansieringsplan, således at ingen forbrugere bliver
ramt urimeligt hårdt eller slipper specielt lempeligt, afhængigt af hvor store
omkostningerne bliver i netop deres varmeforsyningsområde.
For at sikre den nødvendige finansiering skal der dannes en central finansierings-
fond, hvorfra tilskudsmidler til energibesparende foranstaltninger og omlægning af
energiforsyningen kan tages. Finansieringsfonden skal tilføres tilstrækkelige midler
til at kunne give tilskud til gennemførelse af energibesparende tiltag og vedvarende
energi hos såvel private som virksomheder.
Oplysning
En grundlæggende omlægning af energiforsyningen kræver en forståelse i befolk-
ning og erhvervsliv for, at vi ikke bare kan bruge energi efter forgodtbefindende, men
at vi såvel individuelt som samfundsmæssigt skal ændre vores syn på forbrug af
energi. Såvel det individuelle forbrug f.eks. af elektroniske apparater som det
samfundsmæssige forbrug af f.eks. flere motorveje og flere broer belaster klimaet
og gør en omlægning til vedvarende energi både svær og dyr. Derfor skal en
omstillingsplan også omfatte oplysning om og hjælp til adfærdsændringer hos den
enkelte borger, husstand og virksomhed. Et sådant oplysningsarbejde skal følges
op af det offentlige på såvel kommunalt som statsligt plan med en holdnings-
ændring i forhold energiforbrugsskabende vækst i infrastruktur og byggeri.
Vækst og klima
De seneste 150 år af menneskehedens historie har, specielt i den rige del af verden,
været præget af en nærmest eksponentiel vækst i økonomien og i det materielle
forbrug. Denne vækst har omfattet alle dele af samfundet: energi, transport,
infrastruktur, fødevarer, boliger og forbrugsvarer af enhver art.
Forudsætningen for denne vækst i den rige del af verden har været en rigelig
forsyning med billig fossil energi og en strøm af billige råstoffer, især fra det globale
Syd.
Den økonomiske og materielle vækst har medført en rovdrift på de naturlige
økosystemer med følgevirkninger i form af lokal og global spredning af
miljøfremmede stoffer og ødelæggelse af naturlige økosystemer. Dette har
forårsaget et stort fald i klodens biodiversitet og ikke mindst et klima, som er på vej
ud i en kaotisk tilstand primært forårsaget af en stadigt stigende udledning af
drivhusgasser fra alle sektorer i samfundet ikke mindst fra CO2 afbrænding af
6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 239: Henvendelse af 9/3-20 fra NOAH om klimahandlingsplaner
2160160_0007.png
fossile brændsler og biomasse fra afskovning. Disse globale forandringer har også
undervejs forårsaget store sociale problemer.
Forudsætningen for at få såvel den truende klimakrise som den øvrige ødelæggelse
af de naturlige økosystemer under kontrol er, at vi får standset den blinde vækst i
det materielle forbrug, og at der sker hurtige og dybe reduktioner i efterspørgslen på
en række områder, ikke mindst på energi- og transportområderne. Ellers vil det blive
en nærmest umulig opgave at få standset udledningerne af drivhusgasser og at
påbegynde en genopretning af de naturlige økosystemer.
NOAHs Klimahandlingsplaner er udarbejdet af NOAH Klimaretfærdighed og Energi
Marts 2020
NOAH Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 1tv., 2200 København N.
Mail: [email protected], tlf. 35 36 12 12, web: https://noah.dk
Handlingsplanerne omfatter:
Klimahandlingsplan for energisektoren
Kontakt:
Stig Melgaard, mail: [email protected], tlf. 20 74 57 68
Palle Bendsen, mail: [email protected], tlf. 30 13 76 95
Klimahandlingsplan for transportsektoren
Kontakt:
Palle Bendsen, mail: [email protected], tlf. 30 13 76 95
Klimahandlingsplan for arealudnyttelse - landbrug og skove
Kontakt:
Bente Hessellund, mail: [email protected], tlf. 29 29 45 27
Desuden har NOAH udarbejdet to hæfter om CO
2
-budgettet og klimaloven:
En dansk klimalov,
link: https://www.global-klima.org/onewebmedia/En%20dansk%20klimalov.pdf
Reduktionsveje i klimaloven
link: https://www.global-klima.org/onewebmedia/Reduktionsveje%20i%20klimaloven.pdf
7