Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 238
Offentligt
2160019_0001.png
Gratis kollektiv trafik gør grøn omstilling af trafikken
billigere både i kroner og CO
2
DTUs notat til trafikministeren om samfundsøkonomiske konsekver ved indførelse af gratis
kollektiv trafik er mangelfuldt
Af Klaus Cort – [email protected]
I gennemsnit bruger en dansk husstand ca. 41.000 kr. og i alt bruger danskerne ca. 110 milliarder kr.
om året på at ødelægge klimaet ved at køre i bil.
1
- Ok, det er nok ikke hensigten, men det er
virkningen.
Langt størstedelen af biltrafikken er længere ture, hvor kollektiv trafik er det mindst klimaskadelige
alternativ. Derfor er det nødvendigt at flytte mest mulig biltrafik over til kollektiv trafik, hvis man,
som et bredt flertal i Folketinget, vil ”redde klimaet”.
Overflytningen fra bil til kollektiv trafik kan opnås på to måder. Man kan hæve afgifterne på biler
og brændstof – og få Gule Veste i gaderne – og tabe næste valg. Eller man kan indføre gratis
kollektiv trafik. Måske er begge dele nødvendigt. Der er brug for kraftige incitamenter til en ændret
forbrugeradfærd.
How dare you, Benny?
DTU har nyligt lavet et
notat
for trafikminister Benny. Heri starter DTU med at sige, at den
regnemaskine de bruger, LTM (der står for landstrafikmodellen), faktisk ikke dur til at udregne
konsekvanserne af indførelse af gratis kollektiv trafik. Alligevel afviser Benny tanken om gratis
kollektiv trafik på baggrund af notatet. How dare you?
Og DTU har ganske ret. Det LTM spyttede ud var mildt sagt mangelfuldt.
I opsumeringen af notatet står der:
”gratis kollektiv transport i hele Danmark vil give en stigning i det år-lige persontransportarbejde i
kollektiv transport i Danmark på 126%. Samtidig reduceres trafikarbejdet i bil med 4,6% ligesom
cykel og gang begge reduceres med ca. 21%. De direkte provenueffekter af dette er en omkostning
på 9,4 mia. kr. årligt. Tiltaget vil give en reduktion i CO2-udledningen på 0,3 mio. ton årligt, mens
den samlede velfærdsøkonomiske effekt på eksterne omkostninger ekskl. kapaci-tetsudvidelser
bliver en gevinst på 0,35 mia. kr. årligt.”
Flere hundrede millioner nye gå- og cykelture
DTU vurderer selv at stigningen i kollektiv trafik på 126 procent måske nok er for højt. I en rapport
fra Teknologirådet (2006) kom man frem til en stigning på 75 procent.
Nu forholder det sig sådan, at man skal gå eller cykle til busstoppested eller station, for at komme
med den kollektive trafik. Og man skal gå eller cykle fra den kollektive trafik til sit
bestemmelsessted. Det har programmørerne åbenbart ikke har lært LTM.
En stigning i kollektiv trafik på 126 procent, vil betyde flere hundrede millioner nye gå- og
cykelture om året.
2
Det vil klart overstige de 21 procents overflytning af den eksisterende gang og
1
Husstandenes udgifter til biler
bliver sammenlagt 41416 kr.. Men da talene givetvis indeholder nogle cykellygter,
noget løbehjul-leje og noget motorcykelbenzin rundes der skønsmæssigt ned til 41.000. Danmarks Statistik
sammenregner de to seneste (opgjorte) år 2017 og 2018. Så når der skal ganges med antal husstande i perioden, må
det blive gennemsnittet af
antal husstande pr. 1. januar 2017, 2018 og 2019
= 2688200. Ganget med 41000 giver det
110,2 milliarder. Renter og gebyrer på billån er ikke talt med, da jeg ikke har kunnet finde en statistik om det.
I 2018 var der
273 mio. passagerer på det danske skinnenet
gange 126 procent gange 2 = 688 mio nye gå og
cykelture. Disse ture til og fra stationen skal altså blot være på ca. 1 km for at opveje faldet i cykling i DTUs Tabel
3 (-693 mio. personkiliometer). Hertil skal lægges (typisk) gåture til (rene) busture. Endelig er der gang ved skift.
At tage trappen op fra metroen på Nørreport giver givetvis lige så megen motion som 1 km cykling. Endelig vil
nogle af de bilister, der skifter til kollektiv trafik, stadig køre bil til stationen, men de vil trods alt få lidt motion i
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 238: Henvendelse af 6/3-20 fra Klaus Cort Jensen, 'Tobenet Tænketank', om gratis kollektiv trafik
2160019_0002.png
cykling til kollektiv trafik. DTU’s konklusion om et fald i gang og cykling er derfor forkert.
Tværtimod, vil gratis kollektiv trafik medføre mere gang og cykling.
Cyklingen kan fremmes yderligere, ved at indføre gratis cykelmedtagning i alle tog og letbaner –
hvilket man selvfølgelig bør gøre.
Letbane-ekspert: Passagererne skal kunne tage cyklen med
Cykler øger antallet af passagerer i S-toget markant
Cykel plus tog – en attraktiv model
Det væsentligste mangler i DTUs notat
I opgørelsen af velfærdsøkonomiske effekter mangler DTU den aller væsentligste: borgernes
besparelse på transport, når der indføres gratis kollektiv trafik. Dog har man indregnet
en del
af den
afledte effekt (det såkaldte tilbageløb
3
) af borgernes besparelse. Manglen er søgt udbedret i
tabellen.
( Se tabellen næste side)
den anden ende af rejsen med kollektiv trafik.
3 Tilbageløb er, at ændringer i borgernes disponible indkomst afspejler sig i ændringer i indtægterne fra skatter og
afgifter.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 238: Henvendelse af 6/3-20 fra Klaus Cort Jensen, 'Tobenet Tænketank', om gratis kollektiv trafik
2160019_0003.png
Samfundsøkonomiske virkninger ved indførelse af gratis kollektiv trafik
(GKT)
ved 7,3 procents overflytning fra bil til GKT, svarende til 5,6 procents fald i bilkm.
4
Årligt, milliarder kroner
Virkninger af GKT
Biletter betales ikke
Mindre forbrug af biler og
brændstof mv.
Tilbageløb fra de 10 mia.
Tilbageløb fra 2,7 mia.
Tilbageløb fra den øvrige del af
de 6,2 mia. (udover 2,7 mia,)
Sparet billetsystem
Kapacitetsudvidelse
Kollektiv trafik
Sparet vej-kapacitetsudvidelse
Biletter som i forvejen betales
af det offentlige
Sum
Effekt af mere cykling og gang
Effektt af mindre bilkørsel på
luftforurening, klima, støj,
uheld, vejslid og trængsel
Værdi af nye, ikke overflyttede,
ture med GKT
I alt
+12,1 +????? -?
for staten / offentlige kasser
-10,0
-2,7
+2,1
+1,2
+?
+? (+0,8)
6
-?
+?
+? (+0,8)
8
-9,4
+?
+2,0
+16,2
(-6,9)
7
for borgerne / husstandene
+10,0
+6,2
5
+3,3
9
(+6,8 +???)
Samtlige tal i tabellen er fra eller beregnet fra DTUs notat og Danmarks Statistik (i paranteserne
fremskrives tal fra Teknologirådet 2006, fordi DTU ikke har beregnet de nævnte poster).
Den væsentligste pointe i tabellen er, at de bilister der skifter til kollektiv trafik ikke kun sparer
afgifter til staten. De sparer også alle de andre udgifter til bilhold.
Disse ”flere penge i borgernes lommer” betales af mindre omsætning for eksempelvis VW-
fabrikkerne, Q8 og forsikringsselskaber.
4
5
6
7
8
9
Fordi der sidder gns. 1,3 person i personbiler. Denne væsentlige detalje fik jeg ikke med i mine beregninger i
december 2018. Det var en fejl. Jeg beklager.
5,6 procent af 110 mia. (husstandenes udgifter til biler) = 6,2 mia.
Tal fra
Teknologirådets rapport 2006
fremskevet med forbrugerprisindekset (0,7ganget med 1,2).
Tal fra
Teknologirådets rapport 2006
fremskevet med forbrugerprisindekset ganget 126%/75% (ændret vurdering af
nødvendig kapacitet). Store kapacitetsudvidelser kræver flere dyre anlægsinvesteringer, mens mindre er meget
billige, eks. at sætte en ekstra vogn på toget. Dette er ikke indregnet.
Tal fra
Teknologirådets rapport 2006
fremskevet med forbrugerprisindekset.
Udregnet til halv billetpris: �½ gange 10 mia gange 126% gange 5989,2/11344,8 (jf. DTUs tabel 3) = 3,3 mia.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 238: Henvendelse af 6/3-20 fra Klaus Cort Jensen, 'Tobenet Tænketank', om gratis kollektiv trafik
2160019_0004.png
Hvad med varebilerne?
Varebilerne er ikke indregnet i tabellen fordi:
1) det (alt overvejende) er virksomheder og ikke husstande, der ejer dem.
2) Varebiler, som det fremgår af navnet, er beregnet til varetransport. Det drejer sig typisk om varer,
som det vil være vanskeligt eller umuligt at medtage i kollektive transportmidler. Forestil dig
VVS’eren og hans lærling vælte ind i en Movia-bus med faldstammer på skulderen og
værktøjskasser i hænderne. Tømrere med lægter, glarmestre med ruder osv..
Derfor undrer det mig, at DTU medregner varebiler. Er det mon noget, de er blevet presset til af en
spindoktor eller embedsmand fra Trafikministeriet, for at få talene til at se små ud? - Man har jo
desværre hørt så galt før.
Varebilers forurening og klimabelastning kunne nedbringes ved, at offentlige udbud (stat, regioner
og kommuner) kun kan bydes på af firmaer, hvis bilpark i 2021 mindst har 10 procent af deres biler
som kører på el (eller andet ikke-fossilt brændstof). I 2022 skal det være 20 procent. I 2023 30
procent osfd.. Et totalt forbud imod diesel-hakkere, både varebiler og personbiler, i større byer,
kunne væe en anden mulighed.
Klassisk socialdemokratisk?
Tanken om gratis kollektiv trafik er i sin kerne blot en udvidelse af den klassiske
socialdemokratiske universielle velfærdsmodel. En model der har gjort de nodiske lande til de
bedste, rigeste og mest lykkebringende lande at leve i - og blandt de bedste lande at drive
virksomhed i.
Men man behøver ikke denne ”ideologiske overbygning.” Man kan også vælge bare, at set det som
økonomiske stordriftsfordele realiseret på samfundsplan, at se kollektiv trafik som stordrift i
personkilometer-produktion.
Trafikforskere mener at gartis kollektiv trafik kræver store investeringer fra statens side, og kalder
ideen for urealistisk.
10
Det krævede store investeringer for Henry Ford, at lave det første samlebånd. Men det var både en
realistisk og smart idé.
Vort
gratis
sundhedsvæsen kræver store statslige investeringer eksempelvis i super-sygehuse samt
uddannelse af læger og sygeplejersker. Men det er blevet realiseret.
Vor
gratis
uddannelse fra 0’de klasse til universiteter, har krævet og kræver store statslige
investeringer. Den er blevet realiseret.
Mener de universitetsansatte trafikforskere og Benny, at det vil være bedre samfundsøkonomisk, at
indføre ”tuition fees” (brugerbetalig) på universiteterne og ovelade befolkningens sundhed til
private forsikringsordninger?
Som det fremgår af indledningen, kræver biltrafik hele tiden store investeringer – både ud af private
lommer og ud af statskassen til motorveje. En grøn omstilling af trafikken vil være billigere, både i
kroner og CO
2
, med indførelse af gratis kollektiv trafik.
10 Eks.
https://sn.dk/Danmark/Trafikforsker-Gratis-tog-og-bus-er-urealistisk/artikel/919149