KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Høringssvar og høringsnotat vedr. bekendtgørelse om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for bio-brændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 226
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center i Energistyrelsen

Center for vedvarende

energi

Team

Bioenergi

Dato

21. februar 2020

Høringsnotat vedr. forslag til bekendtgørelse om dokumentation for biobrændstoffers

bæredygtighed m.v. og bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for bio-

brændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

J nr.

2019 - 96720

/kfe/rakr/cpo

De to bekendtgørelser blev sendt i ekstern høring den 5. december 2019 med frist for afgi-

velse af høringssvar den 12. december 2019.

Der er modtaget 17 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 14 høringsparter har fremsendt bemærkninger til bekendtgørelserne:

Bioenergi Tønder ApS

DAKA Danmark A/S

Dansk Industri (DI)

Danske Revisorer

–

FSR

Dansk Erhverv

Dansk Miljøteknologi

Dansk Skovforening

De Danske Bilimportører

Drivkraft Danmark

Emmelev A/S

Landbrug og Fødevarer

Nature Energy

Nordic Green

Novozymes

Følgende tre høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Advokatsamfundet

CO-industri

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efter-

fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.

For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,

som kan ses på Høringsportalen.

Side 1/6

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 226: Høringssvar og høringsnotat vedr. bekendtgørelse om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for bio-brændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1. Usikkerhed for branchen

Nr. 2. Muligheder for reduktion af udledning fra transportsektoren

Nr. 3. Opfyldelse af iblandingskrav

Nr. 4: Håndbog om dokumentation for bæredygtige biobrændstoffer

Nr. 5: Andet

Ad nr. 1: Usikkerhed for branchen

DAKA Danmark bemærker, at kortsigtede reguleringer og ændringer i rammebetingelserne

lader industrien stå over for en usikker fremtid i forhold til investering og udvikling af nye

bæredygtige avancerede biobrændstoffer. DAKA Danmark mener, at Danmark bør bibehol-

de iblandingsprocenten på 0,9 pct. avanceret biobrændstof i 2020 med stigende iblandings-

procent frem mod

EU’s mål på 3,5 pct. iblanding i 2030.

Landbrug og Fødevarer anfører, at det er vigtigt, at nuværende og potentielle investorer i

produktion af avanceret biobrændstof sikres stabile og tydelige regulatoriske rammer i ud-

sigt.

Nature Energy anfører, at reduceringen af iblandingskravet med et varsel på en måned, er

helt utilstedeligt i forhold til markedet og de aktører, der enten har købt eller solgt i god tiltro

til det danske politiske system og dets forudsigelighed i forhold til rammer og regulering.

Dansk Industri anfører, at nedsættelsen kan have en negativ indvirkning på investortilliden i

det omfang, at aktører i god tro har indgået kontrakter ifm. målopfyldelsen af det oprindelige

iblandingskrav på 0,9 pct. for avancerede biobrændstoffer i 2020.

Novozymes anfører, at det er vigtigt, at de regulatoriske rammer er tydelige, således at der

skabes tryghed for eventuelle investorer i produktion af avancerede biobrændstoffer, og at

det samtidig er afgørende, at finansieringen af iblandingskravet for avancerede biobrænd-

stoffer fastholdes i perioden, så der ikke på ny skal afsættes midler til opfyldelse, når målet

igen hæves til 0,9 pct.

Nordic Green anbefaler, at kravet om 0,9 pct. avanceret biobrændstof fastholdes i 2020 og

2021 for at sikre stabilitet.

Dansk Miljøteknologi bemærker, at det er afgørende, at det tydeligt kommunikeres, at målet

fra 2022 igen vil være på 0,9 pct., og at der er stort behov for klarhed om regulatoriske ram-

mer for at skabe tryghed for virksomheder og investorer i produktion af avancerede bio-

brændstoffer.

Emmelev A/S vil gerne appellere til, at regeringen sikrer et stabilt marked for avancerede

biobrændstoffer i Danmark, da det kræver store investeringer at etablere en produktion af

avancerede biobrændstoffer, som kan konkurrere på markedsvilkår.

Ministeriets bemærkninger:

Det er helt forståeligt, at der fra branchens side ønskes en tydelig og stabil regulering. Netop

derfor valgte regeringen at fastholde kravet om 0,9 pct. iblanding af avancerede biobrænd-

Side 2/6

stoffer efter 2021 i biobrændstofloven. Baggrunden for at iblandingskravet for avancerede

biobrændstoffer er foreslået nedsat skyldes, at markedet er usikkert, og der er risiko for

uforholdsmæssigt høje priser.

Ad nr. 2: Muligheder for reducering af udledning fra transportsektoren

DAKA Danmark bemærker, at det efter deres mening er problematisk, at man vil sænke

iblandingskravet på avancerede biobrændstoffer fra 0,9 pct. til henholdsvis 0,15 pct. i 2020

og 0,75 pct. i 2021. DAKA Danmark anfører, at det er uambitiøst set i lyset af, at Danmark er

et klimamæssigt foregangsland og har en 70 pct. reduceringsmålsætning i 2030, hvor trans-

portsektoren er en af de store bidragsydere til CO

-udledningen samtidig med, at man har en

ambition om at udnytte affald på den mest bæredygtige og klimavenlige måde.

Dansk Industri (DI), bakker op om, at en stadig større del af forbruget af biobrændstoffer bør

komme fra avancerede biobrændstoffer. Derfor mener DI også, at det er positivt, at der er

intentioner om at øge anvendelsen af avancerede biobrændstoffer efter 2020, da dette bety-

der et afkast på virksomheders investering i denne teknologi og samtidig er med til at gøre

den danske transportsektor grøn.

Dansk Miljøteknologi anfører, at deres holdning er, at iblandingskravet hæves markant, så

transportsektorens CO

-udledninger kan reduceres.

De Danske Bilimportører vil gerne fremhæve betydningen af, at iblandingskrav fremadrettet

bliver erstattet af et CO

-fortrængningskrav kombineret med delmål på vejen til CO

neutralitet vil give en mere stabil udvikling frem for et system, hvor iblandingskravene æn-

dres løbende under hensyntagen til prisudvikling og udbud/tilgængelighed af bestemte bio-

brændstoffer.

Ministeriets bemærkninger:

Regeringen er optaget af at sikre den grønne omstilling af transportsektoren, der udgør en

stigende andel af Danmarks udledninger. Derfor vil regeringen arbejde for at finde en lang-

sigtet løsning på anvendelsen af VE-brændstoffer i transportsektoren med fokus på CO

fortrængning, der kan bane vejen for reduktioner i sektoren.

Ad nr. 3: Opfyldelse af iblandingskrav

Dansk Industri (DI) anfører, at danske producenter allerede nu kan levere mere avanceret

biobrændstof, end hvad der svarer til de 0,15 pct., som iblandingskravet sænkes til i 2020,

og derfor gavner den foreslåede reduktion i 2020 hverken klimaregnskabet, investorsikker-

heden eller omstillingen fra fossile brændsler i transporten til de grønnere alternativer.

Nordic Green påpeger, at avancerede biobrændstoffer hverken er uforholdsmæssigt dyre

eller at der er en mangel på disse, og at det ikke er nødvendigt at gætte på priser.

Emmelev A/S anfører, at det er deres fornemmelse, at markedets produktionskapacitet vil

overstige de 0,15 pct. Emmelev A/S vil derfor gerne opfordre til, at regeringen detaljeret

kortlægger den danske produktion af avancerede biobrændstoffer, med henblik på at sikre,

at iblandingskravet har øje for produktionspotentialet af avanceret biobrændstof.

Nature Energy bemærker, at der efter deres opfattelse allerede i dag leveres 0,3 pct. avan-

ceret biobrændstof, og at der i 2020 vil kunne leveres yderligere

–

i hvert fald 0,35 pct., og

mener på den baggrund at iblandingskravet helt uproblematisk kan sættes til 0,6-0,7 pct. i

2020.

Side 3/6

Landbrug og Fødevarer finder det positivt, at ministeren tager hensyn til omkostningseffekti-

viteten ved iblandingskrav af biobrændstoffer, og sænker kravet, da der endnu ikke er etab-

leret et stort nok markedsgrundlag for biobrændstoffer til at kunne understøtte 0,9 pct. målet.

Landbrug og Fødevarer forholder sig dog kritisk til den drastiske reduktion til 0,15 pct. i 2020.

Ifølge Landbrug og Fødevarers oplysninger er der allerede en blanding af 0,3 pct. biogas i

dag.

Novozymes anfører, at det er positivt, at der kommer klarhed over målet for iblanding af

avancerede biobrændstoffer. Novozymes bemærker endvidere, at der endnu ikke er etable-

ret et stort nok markedsgrundlag og produktion af avancerede biobrændstoffer til at kunne

understøtte et mål på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer til en acceptabel pris. Novozymes

støtter derfor, at kravet midlertidigt nedsættes.

Dansk Erhverv anfører, at markedet endnu ikke understøtter et mål på 0,9 pct. avancerede

biobrændstoffer til en konkurrencedygtig pris. På den baggrund støtter Dansk Erhverv en

nedsættelse af kravet til 0,15 pct. i 2021 og 0,75 pct. i 2021, under forudsætning af, at målet

igen fra 2022 hæves til 0,9 pct. idet der må forventes at være et marked for avancerede

biobrændstoffer på dette tidspunkt.

Ministeriets bemærkninger:

Det forventes, at priserne på verdensmarkedet for avancerede biobrændstoffer vil stige mar-

kant

i 2020, da EU’s

medlemsstater i henhold til VE-direktivet skal sætte et mål for iblanding

af avancerede biobrændstoffer i 2020. Priserne for de avancerede biobrændstoffer bliver sat

efter et almindeligt princip om udbud og efterspørgsel. Dermed bliver prisen på verdensmar-

kedet sat efter prisen på de dyreste avancerede biobrændstoffer, som det er nødvendigt at

anvende for at opfylde de avancerede iblandingskrav i alle EU-medlemsstater.

I forhold til fastsættelsen af et fremtidigt krav, vil vurderingen af, om avancerede

biobrændstoffer er uforholdsmæssigt dyre, endvidere være baseret på vurderinger af og

eventuelle prognoser for, hvorledes prissætningen bliver i fremtiden.

På det foreliggende grundlag, vurderes det derfor, at fastsættelse af et højt dansk

iblandingskrav indebærer risiko for, at der vil skulle indkøbes avancerede biobrændstoffer fra

verdensmarkedet til den føromtalte forventede høje pris i 2020. Hertil kommer, at de

avancerede biobrændstoffer, der er produceret i Danmark, og som ikke kan sælges til

udlandet, i disse tilfælde formentlig vil stige i værdi og nærme sig værdien af avancerede

biobrændstoffer på verdensmarkedet. Derfor har forligskredsen besluttet midlertidigt at

sænke det specifikke krav til avancerede biobrændstoffer i 2020 og 2021.

Ad nr. 4: Håndbog om dokumentation for bæredygtige biobrændstoffer

Danske Revisorer - FSR anfører, at der bl.a. i Håndbogens afsnit 9 står, at selskaberne skal

udarbejde en årsrapport. Hertil bemærker FSR, at betegnelsen årsrapport i henhold til års-

regnskabsloven kun benyttes for dokumenter, der overholder årsregnskabslovens regler. På

den baggrund foreslås det, at betegnelsen årsrapport erstattes med betegnelsen dokumen-

teret rapport. Danske Revisorer

–

FSR bemærker endvidere, at det efter deres opfattelse

kun er godkendte revisorer, der kan afgive erklæringer efter ISAE 3000, og foreslår derfor, at

det anføres, at kontrollanten skal være en godkendt revisor.

Drivkraft Danmark bemærker, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis Håndbogens

bilag B med ”positivliste for dobbelttælling”

allerede nu var blevet opdateret med de godken-

delser, tilkendegivelser med mere, som Energistyrelsen frem til i dag har meldt ud. Herud-

Side 4/6

over efterlyser Drivkraft Danmark en opdatering af Håndbogen med klare og entydige ret-

ningslinjer for godkendelse og dokumentation af UER’er, som selskaber forpligtet efter bio-

brændstoflovens § 3b kan benytte i forhold til opfyldelse af deres CO

-reduktionsforpligtelse.

DAKA Danmark bemærker, at for at Energistyrelsen kan sikre en korrekt håndhævelse af

bekendtgørelsen og leve op til Håndbog om dokumentationen for biobrændstoffers bæredyg-

tighed bilag B og RED Annex IX liste A og B, er det derfor afgørende, at biobrændstofprodu-

centerne tager højde for, hvorvidt produktionen er baseret på animalske biprodukter kategori

1, 2 eller 3, og at den nødvendige sporbarhed er dokumenteret. DAKA Danmark vil derfor

anmode Energistyrelsen om at have fokus på sporbarhed af hele råvarekæden.

Ministeriets bemærkninger:

Håndbogen skal igennem en større revision i 2020. Ved denne revision vil Energistyrelsen

tage højde for de ovenfor afgivne bemærkninger.

Energistyrelsen har noteret DAKA’s bemærkning, og vil undersøge dette forhold nærmere.

Dansk Skovforening bemærker, at de er i tvivl om, hvorvidt biobrændstoffer kan fremstilles af

udtyndingstræ og skovningsrester.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af håndbogen, at der ikke må produceres biobrændstoffer af råmaterialer fra

arealer med stort kulstoflager medmindre at arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev

indsamlet, havde samme status, som det havde i januar 2008. Dvs. at det kun er, hvis area-

let har ændret status, at der ikke må indsamles råmaterialer fra arealet til biobrændstofpro-

duktion. Hvis arealet ikke har ændret status, altså stadigvæk er skov, så kan der godt ind-

samles råmaterialer fra dette areal til biobrændstofproduktion.

Ad nr. 5: Andet

Bioenergi Tønder ApS forslår,

at man tilpasser teksten de steder i lovforslaget, hvor ”af-

fald/husholdningsaffald” er omtalt, til, at den mængde ”affald/husholdningsaffald”,

som ikke

kan genbruges, men som kan nyttiggøres til biobrændstoffer/flydende biobrændsler via gas-

fication og katalytisk behandling, kan tælle dobbelt.

Ministeriets bemærkninger:

Energistyrelsen har noteret Bioenergi Tønders bemærkning og vil undersøge dette nærme-

re.

Nordic Green anbefaler, at de 6 pct. fossil metanol anvendt til biodiesel-produktion, tæller

som fossil, og at kun bio-metanol tæller som bio.

Ministeriets bemærkninger:

Det er fra EU-Kommissionen blevet oplyst, at biodiesel tæller 100 pct. som vedvarende

energi, hvilket stemmer overens med, at der ikke står en procent som viser et lavere energi-

indhold fra vedvarende energi i biodiesel i bilag III i direktiv 2009/28/EC, som der ville gøre,

hvis biodiesel ikke talte som 100 pct. vedvarende energi. Når biodiesel bliver produceret

gennem omestring med fossil metanol, skal metanolen dog tælles med i beregningen af

biobrændstoffets drivhusgasemissionsintensitet.

Nordic Green ønsker at vide, hvorfor Danmark som det eneste land i EU, så vidt Green Nor-

dic er bekendt, godkender TER som værende dobbelttællende.

Side 5/6

Ministeriets bemærkninger:

Om TER er dobbelttællende i et EU-land afhænger af, om TER i det respektive EU-land er

blevet vurderet til at høre under et af punkterne i bilag IX i direktiv (EU) 2015/1513. TER

anse for at høre under bilag IXA, da der ikke er anden anvendelse for det end til energifor-

mål gennem afbrænding, herunder at det ikke kan anvendes som foder.

Nordic Green anfører, at de ikke forstår, af hvilke lovtekniske grunde bestemmelserne vedrø-

rende kravet om avancerede biobrændstoffer er nyaffattet i seneste forslag til ændring af

biobrændstofloven, som der beskrives i høringsbrevet til de to bekendtgørelser.

Ministeriets bemærkninger:

Da kravet om 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer trådte i kraft pr. 1. januar 2020, har

det af lovtekniske grunde været nødvendigt at medtage bestemmelserne i lov om ændring af

biobrændstofloven (L 51). Nyaffattelsen af bestemmelsen er foretaget, da man med ændrin-

gen af biobrændstofloven ændrer i samme paragraf (paragraf 3), som blev ændret med Lov

nr. 1754 af 27. december 2016, og som skulle træde i kraft fra 1. januar 2020. Da man æn-

drer i § 3, har det været nødvendigt at nyaffatte indholdet om kravet vedr. avancerede bio-

brændstoffer, som vedtaget med L 1754.

Der er ikke ændret indholdsmæssigt i bestemmelsen vedrørende kravet for avancerede

biobrændstoffer, der er alene tale om, at bestemmelsen som vedtaget i 2016, indsættes i det

nye lovforslag. Nedsættelsen af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer sker ved

ændring af bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

Side 6/6