Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 222
Offentligt
2154471_0001.png
24.2.2020
HOFOR | HOFORs biomasse kommer – helt efter planen – først og fremmest fra EuropaHOFORs biomasse kommer - helt efter pla…
HOFORs biomasse kommer – helt efter planen –
først og fremmest fra Europa
TV2 bragte søndag kl. 19 en historie om, at HOFOR skulle have brudt et løfte om udelukkende at
købe biomasse i nærområderne og Europa. Dertil har HOFOR følgende kommentar:
HOFOR vinker farvel til det klimafjendske kul i København, når der fremover skal fyres med
certificeret bæredygtig biomasse på den nye kraftvarmeblok 4 på Amagerværket, der indvies
officielt til foråret.
Før byggeriet i 2016 blev vedtaget i HOFORs bestyrelse og tiltrådt af Københavns Kommune, blev
der i perioden fra 2014-16 gennemført flere analyser. De fokuserede bl.a. på valg af brændsel og på
forskellige muligheder mht. indkøb af biomasse.
”Af de endelige indstillinger vedrørende byggeriet fremgik det, at der først og fremmest skulle
indkøbes biomasse fra Europa. Det har været HOFORs fremgangsmåde i den mellemliggende
periode, og det er fortsat den tilgang, vi har til brændselsindkøb,” siger forsyningsdirektør Jane
Egebjerg Andersen.
Stabil forsyning af bæredygtig biomasse
Jane Egebjerg Andersen påpeger, at det er afgørende for HOFOR, at forsyningssikkerheden er i top,
og at man har en stabil adgang til bæredygtig biomasse. Derfor arbejder HOFOR løbende med at
sprede sine indkøb af bæredygtig biomasse til flere regioner og lande. Et af disse lande er Brasilien,
hvor HOFOR planlægger at indkøbe en mindre del af den biomasse, som selskabet i år skal bruge
på det nye kraftvarmeværk i København (Amager). I år bliver 90-95 pct. af biomassen købt i Europa.
”Det er helt centralt for HOFOR, at den biomasse, der skal erstatte kul, er dokumenteret bæredygtig,
uanset hvor den købes. Det er den indkøbspolitik, der skal sikre, at københavnerne kan holde
varmen. Så når våde – og ikke kolde – vintre rammer skovene i Baltikum, eller når somrene bliver så
varme, at der er risiko for skovbrande, forhindrer det leverancer af biomasse fra disse områder,”
siger Jane Egebjerg Andersen.
Hun oplyser, at de træstammer, TV2 viste billeder af søndag aften, er træ, der bruges til produktion
af papirmasse. 90 pct. af plantagen bruges til papirmasse. Den biomasse, HOFOR køber, er et
restprodukt fra denne produktion.
Plantagen var for mere end 40 år siden cerrado – savanne. Den lokale lovgivning stiller krav om, at
mindst 35 pct. af området skal henligge urørt for at sikre biodiversiteten. På den nævnte plantage
har ejerne besluttet, at 48 pct. af området skal henligge urørt.
Den biomasse, HOFOR modtager, stammer i øvrigt fra en tredobbelt certificeret bæredygtig
plantage et godt stykke øst for regnskoven i staten Amapa.
https://www.hofor.dk/pressemeddelse/hofors-biomasse-kommer-helt-planen-foerst-fremmest-europa/?print=1
1/1