KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 218: Henvendelse af 22/2-20 fra Det grønne Råd i Rebild om inddragelse af befolkningen i klimaomstillingen

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 218
Offentligt

HVORDAN FÅR VI UDVIKLET BEFOLKNINGENS DELTAGELSE OG AKTIVITET

I KLIMAOMSTILLINGEN?

Jeg tillader mig hermed at dele de erfaringer, som vi har fået gennem arbejdet med Klima

Rebild i 10 år med de respekrive folketingspolitikere i de forskellige partier, der er ansvarlige

for udviklingen af klimapolitikken.

Klima Rebild afholdes nu får 7. gang i træk, marts og april 2020. Programmet er vedhæftet.

Deltagerne i Klima Rebild omfatter skoler og institutioner, gymnasiet, skov- og landbrug,

øvrige erhverv, varmeforsyningen, organisationer, landsbyer, stat og kommunen.

Rebild kommune sendte sin først klimahandlingsplan på gaden i 2011. Den blev betegnet

som 1. etappe og omhandlede væsentligst besparelser indenfor vand, varme og el. Samtidig

stod der, at 2. etappe af klimahandlingsplanen måtte omfatte aktiviteter blandt: ”borgerne,

erhvervslivet og organisationerne”. Dette er meget lig den formulering, der står i den nye

Klimalov, der ligeledes skal

funderes i aktiv deltagelse af: ”borgerne, erhvervslivet og

civilsamfundet.”

Dengang i 2011 var det netop udgangspunket da Det Grønne Råd i Rebild kommune

(rådgivende overfor Teknik og Miljudvalget, kan også tage selvstændige initiativer) tog

initiativ til at rejse problemstillingen: Hvordan får vi borgerne til at deltage og aktivitet

engagere sig i klimaomstillingen i kommunen?

KLIMAPROCES I REBILD KOMMUNE

Målet med Klima Rebild:

Målet med Klima Rebild var at inddrage borgere og erhvervslivet i en aktiv proces, der

omsatte tanker til handling. Således formuleret af Det Grønne Råd i 2012 og tiltrådet af

byrådet i Rebild i 2013:

” Det bærende må være fortællingen om, at vi som mennesker kan forandre, især når vi står

overfor store fælles udfordringer. Vi skal ikke som skulpturen med de 3 aber holde os for

øjnene, for ørerne og for munden i håb om at ”så forsvinder problemerne igen”. Tværtimod

skal vi tale mulighederne frem gennem kreativitet og fantasi hos børn og voksne. Sætte

fokus på de virksomheder, der allerede er i gang med at udvikle klimateknologi og

bæredygtige produkter; de boligejere, der engagerer sig i energirenovering, sætter solceller

op, bruger regnvandet osv.; de institutioner, der er i gang med at spare på energien og

satser på vedvarende energi. Vi skal bygge på vores historie. Vi har tidligere stået overfor

voldsomme udfordringer, hvor vi skabte helt nye tiltag – tænk f.eks. på andelsbevægelsen

og fagbevægelsen. Vi skal have modet til at gå foran og vise, at vi tør tro på borgerne. For

uden borgernes aktive medvirken når vi ikke målene. ”

Klima Rebild 2013-14:

Der blev afholdt stormøde i sept. 2013 med en klimaekspert fra Århus Universitet, hvortil alle

interesserede borger var inviteret. De fremmødte valgte en projektgruppe, der arbejdede i et

halv år med at danne platformen/rammen for Klima Rebild. Skolerne opfordres til at afholde

temauger om klimaforandringer/-tiltag. Landsbyerne opfordres til at tage klimahandlinger op i

landsbyrådene ligeså i erhvervslivet og organisationerne, i forsyningsvirksomhederne, i stat

og kommunen. Der afholdes et ”åbnet virksomhedsbesøg” med fokus på de klimatiltag, der

allerede pågår/udvikles. Således inviterede Naturstyrelsen Himmerland til

virksomhedsbesøg på Livø, der i 2012 opstartede projektet: Livø – en helt bæredygtig ø.

Landbruget og virksomheder opfordres til at planlægge lignende ”åbne virksomhedsbesøg”.

Styregruppen, der blev nedsat af byrådet, udsendte elektroniske nyhedsbreve, som

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 218: Henvendelse af 22/2-20 fra Det grønne Råd i Rebild om inddragelse af befolkningen i klimaomstillingen

orienterede om processen og Aalborg Universitet udviste interesse for Klima Rebild.

I uge 13 og14 i 2014 afholdtes de første

Klimaugerne

med den række klimaaktiviteter, som

var planlag af borgerne i landsbyer, på virksomheder, land- og skovbrug, af organisationer, i

forsyningen samt af skoler og institutioner. Der var tale om plancher, oplæg, video, teater,

udstillinger, møder, lokal bæredygtig energimesse, skov- og markturer samt

virksomhedsbesøg, hvor forskellige klimatiltag blev vist og diskuteret.

Det var helt afgørende at få de unge ind i klimadebatten. Derfor gik Rebild Kommunes Natur

og Miljøpris 2014 til det bedste klimaprojekt blandt skolerne/efter- og produktionsskolen

samt gymnasiet.

Opsamling på Klima Rebild 2013-14:

Udviklingen af Klima Rebild 2013-14 blev skabet på baggrund af kvalificeret arbejde i Det

Grønne Råd. Dernæst åbne dialoger på det politiske niveau med Teknik- og Miljøudvalget.

Endelig vedtagelse i byrådet, der bevilligede 100.000 kr og nedsatte en styregruppe. Det

Grønne Råd stod for indkaldelse til stormøde, der nedsatte en projektgruppe.

Ressourcepersoner fra Århus Universitet og Aalborg Universitet blev tilknyttet. Der blev

afholdt 15 forskellige arrangementer og dertil en række aktiviteter på skoler og i institutioner.

Mindst 700 borgere deltog i Klima Rebild 14.

Klima Rebild 2015-20:

Klima Rebild er siden afholdt hvert år 2015-20. Antallet af deltagere og arrangementer er

vokset år for år. Således er alle skoler og institutioner med, ligesom en lang række lokale

organisationer, landsbyer, varmeværkerne, virksomheder samt land- og skovbrug. Det

Grønne Råd følger klimaprocessen tæt. Byrådet øger bevillingen i 2018 til 200.000 plus

sekretariatsbistand.

Siden 2015, har Klima Rebild afholdt et fyrtårnsmøde i klimaugerne, der trækker på en lang

række eksperter og når udover det lokale i Rebild kommune:

2015 -

Green Bussines

m. Anders Eldrup, CC; Poul Erik Lærke, AU; Brian Vad Mathisen,

AAU

2016 –

Klima og natur

m. Jesper Theilgaard meteorolog, Bendt Egede Andersen, skovrider

Naturstyrelsen Himmerland, Christian Lundmark Jensen, Naturstyrelsen

2017 –

Kan landbruget tjene på klimaomstillingen?

m. Peter Birch Sørensen, fm.

Klimarådet; John Hermansen, AU, Mette Kronborg Økologisk Landsforening

2018 –

Træ som ressource

m. Simon Auken Beck, konsulent i træ- og møbelindustrien;

Palle Madsen, KU

2019 –

Skal vi dyrke korn eller klima?

m. Jørgen E Olesen, AU; Thomas Hartung,

Barritskov gods; Sofus Rex, naturstyrelsen; Tage Nygaard, DN; Carl Christian Pedersen,

Agri Nord

2020 –

Klima og arealanvendelse.

m. Peter Brinkmann Kristensen projektleder; Søren

Møller og Ramus Fuglsang Frederiksen, Collectiv Impact; Bent Egede Andersen, skovrider

Naturstyrelsen Himmerland; Irene Viborg, Seges; Carl Christian Pedersen, Agri Nord;

Morten Petersen DN; Flemming Møller Mortensen gruppeformand socialdemokratiet.

Klima Rebild har vægtet

kunstindslag,

således er der blevet afholdt to separate udstillinger

om Klimakunst i Rebildcentret; indbudt udstilling i 2016 med 16 danske udstillere og

censureret udstilling i 2019 med 45 nordiske kunstnere. Der er blevet komponeret sange og

musikstykker både af kulturskolen i Rebild, af Ane Østergaard og sidst ved åbningen af

Klima Rebild 2019, hvor et kor på 100 korsangere uropførte et værk komponeret af Johanne

Grønkær Lorenzen.

Beskrivelser, film og programmer for Klima Rebild 2014 til 2020 ligger på

www.rebild.dk/klimarebild.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 218: Henvendelse af 22/2-20 fra Det grønne Råd i Rebild om inddragelse af befolkningen i klimaomstillingen

INDDRAGELSE AF BORGERNE I KLIMAPROCESSEN

Tilbage i 1972 ved FN’s første Miljøkonference viste den indianske

delegation, der ikke var

med ved den officielle Miljøkonference; men som NGO’er deltog i den Alternative

Miljøkonference, at netop de besad det globale udsyn. I kraft af deres tætte forhold til

naturen formulerede indianerne meget konkret, hvilke problemer, vi stod over for. De

sagde:%

”Vi har ikke arvet jorden efter nogen; vi har lånt den af vores børn.” Derved

italesatte indianerne det princip, som Brundtlandrapporten i 1983 knæsatte: at vi ikke må

anvende flere ressourcer, end der er tilstrækkeligt til de kommende generationer.

Kommunens rolle i klimaomstillingen:

Stat og kommune kan vedtage klimalovgivning og håndhæve regler indenfor områder som

energi, vand, bygninger, infrastruktur mv. Men alt det, der handler om bevidsthedudvikling

hos hr og fru Hansen, indragelse af deres viden, og skabe adgang for at de kan handle, det

er det vanskeligt at lovgive om. Det kræver derimod, at der bliver åbnet op for, at borgerne

og erhvervslivet selv er aktive i processen - at befolkningen inddrages.

Processen - Klima Rebild

– har til hensigt at udvikle civilsamfundets ”ejerskab” til den

grønne omstillingsproces: ”Hvad kan vi hver især gøre? ” og dernæst: ”Hvad kan vi gøre på

samfundsplan?”

I Klima Rebild, udvikles aktiviteterne af borgerne, af erhvervslivet, af skolerne osv. Indholdet

af klimaugerne skabes gennem disse aktiviteter. Borgerne og erhvevslivet får gennem

processen en større viden og bevidsthed om klimaforholdene, som fører til handlekraft hos

dem. Borgerne tænker først: ”hvad kan jeg selv gøre?” og dernæst ”hvad kan vi i fællesskab

gøre?”.

Således begyndte deltagerne i Klima Rebild 19 at opstille konkrete anbefalinger til

kommunen, om hvordan kommunen kunne handle mere klimaansvarligt. F.eks. at man

gerne vil have delebiler, flere ladestandere, kommunen skal have en mere grøn

indkøbspolitik, lavbundsjordene skal udtages af landbrugsproduktionen, der skal bygges

mere bæredygtigt og rejses mere skov. Disse blev fremsat ved evalueringen af Klima Rebild

19 og fremsendt til byrådet.

Alle vores lokale politikere tænker ikke altid i særligt langsigtede perspektiver. De er bla.

begrænset af, at de vælges for en fire-årig periode, og har en forvaltning, der ikke har

tradition for den brede borgerinddragelse. I sådan en lille kommune som Rebild er der kort

afstand mellem politikerne og borgerne. Mange sager afgøres politisk og embedsværket har

tilsvarende mindre selvstændig kompetence. Politikerne lader sig derfor ofte begrænse, når

det kommer til at tænke visionært.

Klima Rebild

–

Samskabelse:

Den kommunal styregruppe for Klima Rebild referer tilbage til byrådet, og har til opgave at

styre pengene, administrere et årshjul og give sekretariatsbistand til den fælles platform:

Programmet for klimaugerne. Indholdet af Klima Rebild kommer fra borgerne og deres egne

initiativer gennem planlægningsmøder og stormøder. På stormødet foretages evaluering og

diskussion af, hvad næste Klima Rebild, skal handle om. Der er ingen overdommere fra

embedsværket eller politikerne.

Det er en læreproces for alle. Processen er baseret på tillid og ikke kontrol. Embedsværkets

opgave er dels at stille med de oplysninger, borgerne har brug for, dels kan myndighederne

selv gennemføre aktiviteter i klimaugerne på linje med alle de øvrige aktiviteter.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 218: Henvendelse af 22/2-20 fra Det grønne Råd i Rebild om inddragelse af befolkningen i klimaomstillingen

Myndighederne har ikke til opgave at filtrere aktiviteter eller anbefalinger fra de aktive

borgere.

For politikerne er det også en læreproces, fordi de skal slippe den sædvanlige kontrol ”med

sagerne” og være parat til at stille op til planlægningsmøder for at give de fremmødet

borgere orientering om, hvordan Klima Rebilds anbefalinger til konkret politisk handling, er

blevet behandlet på det politiske niveau.

Klima Rebild er således begyndelsen på at realisere en samskabelse mellem politikere,

myndigheder, borgere og erhvervslivet, som er den grundlæggende dynamik i den grønne

omstilling. Ikke mindst er Klima Rebild blevet støttet op af landbruget, der sammen med

Danmarks Naturfredsningsforening har arrangeret ”fyraftensmøder” om klimatiltag i

landbruget: udtagningen af lavbundsjord fra landbruget og påbegyndelse af en jordreform.

Det er vigtigt, at der er en tredjepart indvolveret. Vi fik ingen hjælp udefra, da vi startede

Klima Rebild. Derfor allierede vi os med Aalborg Universitet, Institut for Miljøvurdering. De

har været med på sidelinjen, og vi har brugt dem til at lave evalueringer. Det er vigtigt at få

vurderet aktiviterene i Klima Rebild år for år. Universitetet kan legitimere og stille kritiske

spørgsmål til proces og metoder. De kan generalisere og inddrage andres erfaringer.

Lokale borgersamling for klimaet

–

Nationalt Borgerting for klimaet:

I Klima Rebild dannes der hvert år et nyt borgerforum, alt efter hvem der deltager i Klima

Rebild det pågældende år. Det har vist sig, at mange er gengangere; men også at nye

kommer til. Man kan også kalde det en løbende borgersamling i Rebild kommune, der

arbejder med den grønne omstilling.

I relation til et Nationalt Borgerting, som den nye Klimalov omtaler, er det afgørende, at

klimaaktiviteterne rækker helt ud i kommunerne - at der skabes borgersamlinger i de enkelte

kommuner. Ellers er der væsentlige forhold, et Borgerting ikke bliver bekendt med og derfor

ikke kan bidrage med. Hvor repræsentativt bliver Borgertinget så i grunden?

Et Borgerting kan selvfølgelig klædes på ved at få stillet en række eksperter til rådighed;

men eksperterne besidder ikke den historiske erindring, den konkrete erfaring fra den

enkelte kommune og den erkendelse, der opnås i de lokale fællesskaber. Disse erindringer,

erfaringer og erkendelser, udspringer netop af borgernes og erhvervslivets konkrete

aktiviteter. Derfor er relationerne mellem lokale borgersamlinger og et kvalificeret Borgerting

afgørende. Derigennem løsnes der op for de mange livserfaringer og handlinger, der ikke er

adgang til på det politiske, administrative eller ekspermæssige niveau.

Det ville være rigtig gavnligt, hvis der blev organiseret instanser f.eks. fra universiteterne,

der kan erfaringsdele mellem forskellige typer af borgersamlinger rundt om i landet. Således

at ikke alle, skal gøre sig de samme erfaringer; men i stedet kan tage afsæt i allerede

indhøstede erfaringer.

Jeg har ikke kendskab til, at andre kommuner har arbejdet så intesivt med inddragelse af

borgerne og erhverslivet i den grønne omstillingproces som Rebild kommune.

Med håb om at disse erfaringer fra Klima Rebild kan anvendes i den fremadrettede grønne

omstilling.

Venlig hilsen

Sussi Handberg

Phd fra AAU i ”Medarbejderinddragelse i miljøplanlægning”

Klima-ansvarlig i Det Grønne Råd i Rebild kommune

Medlem af styregruppen for KLIMA REBILD i Rebild kommune

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 218: Henvendelse af 22/2-20 fra Det grønne Råd i Rebild om inddragelse af befolkningen i klimaomstillingen

mail: sussihandberg@gmail