Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 215
Offentligt
2153275_0001.png
Klima, borgerting og demokrati: hvad siger forskningen?
På vegne af Klima- og Omstillingsrådet (KOR):
Anders Blok ([email protected]), Lektor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Jens Friis Lund, Professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
Morten Friis, stud.soc., Københavns Universitet (studentermedhjælper)
KOR foretræde (klimaborgerting), Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, 20. februar 2020
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 215: Materiale fra Klima- og Omstillingsrådets (KOR) foretræde den 20/2-20
2153275_0002.png
Baggrund: erfaring med og forskning i borgerforsamlinger
•
Forpligtende brug af borgerforsamlinger (f.eks. irske forfatningsproces) kan: a) øge tilliden til
politiske institutioner; b) mediere mellem modsatrettede værdier og interesser; c) forbedre
kvaliteten af løsningsforslag; og d) øge borgernes ejerskab til og legitimiteten af beslutninger
•
Almene udfordringer for repræsentative demokratier (faldende partimedlemskab,
uddannelsesskævhed i repræsentation, polarisering af offentlig debat, politisering af
ekspertise) er
også
udfordringer for kapaciteten til og legitimiteten af bred, grøn omstilling
•
Mange positive erfaringer fra en lang række lande (f.eks. Canada, Australien, Japan,
Danmark) med brug af borgerforsamlinger i lokal og national miljø- og klimapolitik
–
en
gensidig
oplysnings- og dannelsesproces mellem borgere, eksperter og politikere
KOR foretræde (klimaborgerting), Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, 20. februar 2020
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 215: Materiale fra Klima- og Omstillingsrådets (KOR) foretræde den 20/2-20
2153275_0003.png
Hvilket politisk mandat bør klimaborgertinget have?
Al beslutningsmagt
Ingen beslutningsmagt
Lovgivende
Med-lovgivende
Dagsordenssættende
Konsulterende
”(...) det er således
vores anbefaling, at der arbejdes i retning af et nationalt dansk klimaborgerting med
dagsordenssættende mandat,
sådan at der sikres reel og forpligtende anknytning til
klimahandlingsplansprocessen (…)”
(citat side 7 i
Klima, borgerting og demokrati: hvad siger forskningen?,
KOR, jan. 2020)
KOR foretræde (klimaborgerting), Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, 20. februar 2020
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 215: Materiale fra Klima- og Omstillingsrådets (KOR) foretræde den 20/2-20
2153275_0004.png
Øvrige centrale faktorer for design af nationalt klimaborgerting:
1. Bør gives som opgave at levere anbefalinger til klimalovens målsætning om 70% reduktion i
2030 (og på sigt tildeles rolle i løbende justering og implementering af klimahandleplaner)
2. Forholdet mellem eksperter og borgere i processen bør indrettes så borgerne har adgang til
bred, tværfaglig ekspertise og delvist selv kan påvirke, hvilke ekspert-input der ønskes
3. Klimaborgertinget ikke en enkeltstående begivenhed, men led i mere vedvarende
institutionsopbygning mellem myndigheder og civilsamfund (fremme samfundsansvar)
4. Bør tænkes sammen med andre niveauer af og kanaler for borgerinddragelse i et
sammenhængende ”deliberativt system” (medier, interesseorganisationer, foreninger osv.)
5. Bør følges op med forpligtende borgerinddragelsestiltag og
–forsamlinger
på andre niveauer,
europæisk og ikke mindst lokalt/kommunalt (f.eks. i form af lokale følgeforsamlinger)
6. Bør af repræsentative grunde sammensættes af ca. 50-100 deltagere, udvalgt (stratificeret)
tilfældigt, og som kompenseres rimeligt for deltagelsen (muliggøre ideal om borgerpligt)
KOR foretræde (klimaborgerting), Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, 20. februar 2020
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 215: Materiale fra Klima- og Omstillingsrådets (KOR) foretræde den 20/2-20
2153275_0005.png
Klima- og Omstillingsrådets (KORs) arbejde kan følges på:
www.klimaogomstillingsraadet.dk
KOR foretræde (klimaborgerting), Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, 20. februar 2020