KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 212
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

19. februar 2020

Rådsmøde (miljø) den 5. marts 2020

Dagsorden

Meddelelse om den europæiske grønne pagt

Politisk drøftelse

Side

EU’s

langsigtede lavemissionsstrategi til UNFCCC

Vedtagelse

Side 1/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

1. Meddelelse om den europæiske grønne pagt

KOM(2019) 640

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 11. december 2019 offentliggjort en meddelelse om

en europæisk grøn pagt med et tilhørende arbejdsprogram, der skal udgøre den

indledende køreplan for den nye Kommissions ambitioner på det grønne område

samt beskrive de konkrete initiativer og regulering, der skal levere på de øgede

ambitioner. Meddelelsen indeholder en lang række forslag inden for klima, energi,

industri, landbrug, byggeri, transport, fødevaresystemer, natur og miljø. Den be-

skriver også initiativer til at integrere bæredygtighed i alle EU-politikker og til at

understøtte EU som global leder inden for klima og miljø.

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en grøn pagt velkommen.

Kommissionens prioriteter hænger godt sammen med regeringens egen dagsorden

inden for klima, natur og miljø, herunder målet om 70 pct. reduktion af drivhusgas-

ser.

Sagen er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 5. marts til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 11. december 2019 en meddelelse om

en europæisk grøn pagt, KOM(2019) 640, med et tilhørende arbejdsprogram, der

skal lægge sporene for den nye Kommissions ambitioner på det grønne område

samt beskrive de konkrete initiativer og regulering, der skal levere på den europæi-

ske grønne pagt.

Det kroatiske EU-formandskab har sat sagen på dagsordenen for miljørådsmødet

til politisk drøftelse.

3. Formål og indhold

Den grønne pagt udgør køreplanen for den nye Kommissions ambitioner inden for

klima, miljø og natur og beskriver de konkrete initiativer og regulering, der skal le-

vere på de øgede ambitioner. Pagten er en ny vækststrategi, der sigter mod at

omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceef-

fektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen netto-

emissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra res-

sourceanvendelsen. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge EU's

naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler

og konsekvenser. Samtidig skal omstillingen være retfærdig og inklusiv med men-

nesket i centrum og fokus på dem, der står over for de største udfordringer.

Side 2/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

Pagten skal samtidigt ses som en integreret del af Kommissionens strategi for gen-

nemførelse af FN’s 2030-dagsorden

og målene for bæredygtig udvikling. Kommis-

sionen vil som led i den grønne pagt omlægge det europæiske semesters procedu-

re for makroøkonomisk koordinering med henblik på at integrere

FN’s

mål for bæ-

redygtig udvikling og således sætte bæredygtighed og borgernes velfærd i centrum

for den økonomiske politik og målene for bæredygtig udvikling i centrum for EU's

politiske beslutninger og tiltag.

Kommissionen lægger vægt på, at omstillingen ikke kun er en udfordring, men og-

så en mulighed for at skabe inkluderende og bæredygtig vækst. Kommissionen

fremhæver også, at EU ikke kan levere på ambitionerne i den grønne pagt alene,

og at EU som global leder må bruge sin indflydelse, ekspertise og finansiering til at

håndtere klima- og miljøudfordringerne globalt.

Øgede klimaambitioner for 2030 og 2050

For at sikre klarhed om betingelserne for en effektiv og fair omstilling og sikre, at

omstillingen er irreversibel, vil Kommissionen i marts 2020 fremsætte forslag til en

europæisk klimalov, der vil indeholde målet om et klimaneutralt EU i 2050, og som

skal

sikre, at alle EU’s politikker og sektorer bidrager til målet.

Dernæst vil Kommis-

sionen i sommeren 2020 fremlægge en konkret plan til at hæve

EU’s reduktionsmål

for 2030 til mindst 50 pct. og mod 55 pct. sammenlignet med 1990-niveau med en

tilhørende konsekvensanalyse.

Kommissionen vil i juni 2021 fremlægge en pakke med en samlet revision af rele-

vant lovgivning, der skal levere på et øget 2030-mål. Pakken vil bl.a. omfatte revisi-

on af

EU’s kvotehandelssystem (ETS)

med udvidelse til søtransport og reduktion af

gratiskvoter til luftfart. Kommissionen vil ligeledes undersøge mulighederne for at

udvide ETS til landtransport samt bygninger. Derudover vil pakken indeholde revi-

sion af medlemsstaternes reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer (non-

ETS), LULUCF samt revision af energieffektivitetsdirektivet og direktivet om frem-

me af vedvarende energi.

Kommissionen vil ligeledes fremsætte forslag til revision af energibeskatningsdirek-

tivet i 2021 med fokus på miljøspørgsmål bl.a. regler for skattefritagelse for fossilt

brændstof til fly og søtransport. Såfremt der fortsat er ambitionsforskelle på ver-

densplan, vil Kommissionen endvidere i 2021 fremlægge et forslag til en WTO-

medholdelig CO

grænsetilpasningsmekanisme for udvalgte sektorer, som skal

reducere risikoen for CO

-lækage. Endelig forventes en ny strategi for klimatilpas-

ning i 2020/21.

I forhold til de enkelte sektorer og temaer kan følgende derudover fremhæves:

Ren, økonomisk overkommelig og sikker energi:

Kommissionen vil i 2020 bl.a. fremlægge en strategi for intelligent sektorintegration

samt en strategi for havvind, som skal bidrage til at skabe rammerne for omstillin-

gen af energisektoren til store mængder vedvarende energi samt evaluering og

revision af TEN-E-reguleringen i 2020, der lægger rammerne for energiinfrastruktu-

ren. Kommissionen vil desuden vurdere ambitionsniveauet i de nationale energi- og

Side 3/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

klimaplaner (NECPs) i juni 2020 og på denne baggrund vurdere behovet for yderli-

gere foranstaltninger, herunder revision af relevant energilovgivning, hvis ambiti-

onsniveauet ikke er tilstrækkeligt højt.

Industri og cirkulær økonomi:

For at omstille industrien yderligere mod en klimaneutral og cirkulær økonomi vil

Kommissionen i marts 2020 vedtage en EU-industripolitisk strategi og en ny hand-

lingsplan for cirkulær økonomi. Handlingsplanen vil særligt have fokus på ressour-

cetunge sektorer såsom tekstiler, bygninger, elektronik og plastik samt fokus på

”bæredygtig produktpolitik”

og grøn og digital omstilling. Endvidere forventes et

forslag om batterier i 2020, der skal sørge for en sikker, cirkulær og bæredygtig

værdikæde for alle batterier, samt forslag i 2020 om reformer af

affaldslovgivningen.

Bygninger og energieffektivitet

Kommissionen vil i 2020 fremlægge et initiativ om renovering af bygningssektoren,

der skal bidrage til vækst og arbejdspladser og samtidig undgå energifattigdom.

Kommissionen vil også sikre implementering af EU’s standarder for bygningers

energieffektivitet og vil ligeledes undersøge muligheden for at lade emissioner fra

bygninger være omfattet af EU's kvotehandelssystem. Derudover vil Kommissionen

gennemgå byggevareforordningen for at sikre, at nye bygninger og renovering af

eksisterende byggeri designes, så det kan imødekomme behovene i den cirkulære

økonomi samt bidrage til en digitaliseret og klimasikret bygningsmasse.

Bæredygtig og intelligent transport:

Kommissionen vil i 2020 fremlægge en strategi for bæredygtig og intelligent mobili-

tet. Endvidere forventes i 2021 initiativer til at forbedre kapaciteten på jernbaner og

indre vandveje, herunder forslag til revision af direktivet for kombineret transport.

Kommissionen vil ligeledes tage initiativ til at yde finansiel støtte til udrulningen af

ladestationer til elbiler på særligt de lange distancer i tyndt befolkede områder,

ligesom Kommissionen vil overveje, om der skal tages lovgivningsmæssige skridt

med henblik på at øge produktionen af grønne brændstoffer samt gennemføre en

evaluering af direktivet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer.

Kommissionen vil i 2021 foreslå strengere standarder for køretøjernes CO

emissioner, som skal gælde fra 2025 og frem, og den vil overveje at inkludere sal-

get af benzin og diesel i ETS-systemet. Kommissionen vil, hvis den finder det nød-

vendigt, trække forslaget om at ændre eurovignet-direktivet tilbage og i stedet fore-

slå alternative foranstaltninger. Kommissionen vil endelig mindske forureningen fra

transport, særligt i byerne, bl.a. gennem strengere standarder for emissioner af

luftforurende stoffer fra køretøjer.

Fra jord til bord: Bæredygtigt fødevaresystem:

I foråret 2020 vil Kommissionen fremlægge en jord til bord-strategi for bæredygtige

fødevaresystemer, herunder en pakke med foranstaltninger, herunder lovgivnings-

mæssige, til væsentlig reduktion af brugen af pesticider, gødning og antibiotika i

2021. Kommissionen vil i 2020 og 2021 også sikre, at de nationale strategiske pla-

ner for landbruget afspejler den grønne pagts ambitioner. Strategien skal også

Side 4/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

sikre, at fødevareindustrien bidrager til en cirkulær økonomi og stimulerer et

marked for bæredygtige, sunde og betalelige fødevarer.

Biodiversitet:

For at EU kan spille en vigtig rolle på biodiversitetskonferencen i Kunming, Kina, i

oktober 2020, vil Kommissionen fremlægge en biodiversitetsstrategi inden marts

2020 med bl.a. globale mål for beskyttelse af biodiversitet og forpligtigelser til at

bekæmpe årsager til biodiversitetstab i EU understøttet af konkrete målsætninger.

EU's skovarealer skal forbedres med en ny EU-skovstrategi i 2020 både i kvalitet

og kvantitet for bl.a. at styrke absorberingen af CO

, reducere skovbrande og øge

biodiversiteten. Kommissionen vil fra 2020 også foreslå foranstaltninger til skovryd-

ningsfri værdikæder samt bæredygtig havforvaltning på det maritime område.

Nul-forurening og for et giftfrit miljø:

Kommissionen har en ambition om nulforurening for et giftfrit miljø og vil derfor

vedtage en handlingsplan for nulforurening for vand, luft og jord i 2021. Kommissi-

onen vil også skærpe reguleringen og

normer for luftkvalitet, så de svarer til WHO’s

normer, og i 2021 revidere foranstaltninger vedrørende forurening fra store indu-

strianlæg samt bringe den relevante lovgivning for disse anlæg i overensstemmelse

med politikken for klima, energi og cirkulær økonomi. Kommissionen vil for at be-

skytte borgere og miljøet og for at tilskynde innovation fremlægge en strategi for

bæredygtig brug af kemikalier i sommeren 2020.

Integration af bæredygtighed i alle EU-politikker

Kommissionens grønne pagt kræver store investeringer frem mod 2050. Til dette

formål lægger Kommissionen vægt på EU-budgettets rolle, hvor Kommissionen har

foreslået, at mindst 25 pct. skal gå til klimarelaterede formål. Endvidere fremhæves

andre finansieringskilder, som også skal bidrage til omstillingen, herunder In-

vestEU, Moderniseringsfonden og Innovationsfonden samt den Europæiske Inve-

steringsbank-gruppe (EIB). Det europæiske semester skal omlægges for at integre-

re verdensmålene for bæredygtig udvikling, og Kommissionen vil arbejde for, at

social retfærdig omstilling afspejles i EU’s såvel som nationale politikker.

Kommissionen vil i tillæg hertil fremlægge en investeringsplan for et bæredygtigt

Europa i januar 2020 og samtidigt et forslag til en såkaldt Just Transition Mekanis-

me, inkl. en Just Transition Fund, der skal sikre støtte til de regioner, der rammes

hårdest af omstillingen. I efteråret 2020 vil Kommissionen fremlægge en strategi for

bæredygtig finansiering samt et forslag til revision af direktivet om ikke-finansiel

rapportering.

Kommissionen vil fastsætte benchmarks for grøn budgetlægningspraksis, der tager

højde for miljøaspekter og -risici. Endvidere vil revisionen af

EU’s

statsstøtteret-

ningslinjer være afsluttet senest i 2021, så de afspejler den grønne pagts målsæt-

ninger. Forskning og innovation nævnes også som prioriteter, herunder EU's egne

programmer, særligt Horisont Europa-programmet, hvor det er hensigten, at mindst

35 pct. af budgettet skal gå til finansiering af nye klimaløsninger. Kommissionen

forpligter sig også med pagten til, at alle EU's tiltag og politikker, hvor det er nød-

vendigt, understøtter den retfærdige og grønne omstilling. Nye initiativer og hele

Side 5/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

udviklingen af regulering såsom konsekvensanalyser, interessentinddragelse og

retningslinjerne for bedre regulering skal dermed være i overensstemmelse med

den grønne pagt.

EU som global leder

EU skal gå foran som global leder for at gennemføre ambitiøse miljø, klima og

energipolitikker i hele verden. Fokus vil i første omgang særligt være indsatsen i

2020 ved COP15 om biodiversitet i Kina og ved COP26 i Skotland, hvor der vil

være behov for markant øgede ambitioner. Der lægges op til en multilateral indsats

gennem FN, WTO, G7 og G20 (som står for 80 pct. af alle udledninger), og bilate-

rale indsatser, eksempelvis i forbindelse med planlagte EU-Kina topmøder. Derud-

over vil EU også styrke sit engagement ift. partnerlande og naboer, ligesom at han-

delspolitikken skal bidrage til at understøtte omstillingen, bl.a. ved at styrke bære-

dygtighedsforpligtigelser i handelsaftaler yderligere samt ved at fastsætte nye in-

ternationale standarder i overensstemmelse med EU's miljø- og klimaambitioner.

En europæisk klimapagt og implementering af miljølovgivning

Kommissionen vil ligeledes lancere en europæisk klimapagt senest i marts 2020,

der vil fokusere på måder, som offentligheden kan inddrages i klimaindsatsen på.

Kommissionen vil sikre, at gældende lovgivning implementeres og håndhæves og

vil forventeligt i 2020 præsentere et forslag til et 8. miljøhandlingsprogram for 2020-

30, der skal sikre realiseringen af EU's miljømål. Endeligt vil Kommissionen overve-

je at ændre Århuskonventionen for at forbedre adgangen til administrativ og retslig

prøvelse af miljøbeslutninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet har dog den 28. novem-

ber 2019 vedtaget en resolution, hvori der erklæres klima- og miljøkrise. Europa-

Parlamentet opfordrer i resolutionen Kommissionen, medlemsstaterne og alle glo-

bale aktører til at igangsætte den nødvendige handling, der skal til for at håndtere

krisen, før det er for sent, og opfordrer Kommissionen til at analysere klima- og

miljøkonsekvenserne ved al relevant lovgivning og budgetforslag, herunder sikre, at

de er i overensstemmelse med målsætningen om at begrænse de globale tempera-

turstigninger til under 1,5 grader, og at de ikke bidrager til biodiversitetstab.

Europa- Parlamentet havde endvidere en debat den 11. december i forbindelse

med offentliggørelsen, hvor den grønne pagt blev positivt modtaget. Europa-

Parlamentet vedtog en resolution om den grønne pagt den 15. januar 2020, hvor

alle elementer i meddelelsen bliver berørt.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

Side 6/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skul-

le vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes i sig selv ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. De

enkelte forslag, som Kommissionen vil fremlægge som en følge af den grønne pagt

forventes at have betydelige konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-,

Forsynings- og Klimapolitik, EU-Miljøspecialudvalget, § 2-udvalget (landbrug), § 5-

udvalget (fiskeri), Den Nationale Komité for Landbrugsdyr og Det Rådgivende Fø-

devareudvalgs EU-underudvalg.

DI støtter op om en ambitiøs grøn omstilling, som er markedsdrevet, omkostnings-

effektiv og bygger på et velfungerende indre marked i EU. DI bakker fuldt op om

klimaneutralitet i 2050 og regeringens ønske om at sænke drivhusgasudledningen i

Europa med mindst 55 pct. i 2030. DI opfordrer til, at

EU’s klimalov bygger

på de

samme elementer, som den danske klimalov, af hensyn til at sikre økonomisk

vækst og udvikling i erhvervslivet.

DI peger på seks centrale indsatsområder, som er særligt afgørende for en om-

kostningseffektiv, vækstbaseret omstilling af energiforsyningen i EU: 1) En strategi

for elektrificering og sektorkobling af særligt europæisk transport, varme og industri;

2) styrkelse af energieffektiviseringsindsatsen og udbygningen af vedvarende

energi; 3) en velfungerende EU-ramme, der sikrer en fair og omkostningseffektiv

omstilling på tværs af lande, regioner og sektorer; 4) en europæisk pris på CO

udledninger, der driver investeringer i grønne teknologier; og 5) bedre grønne reg-

nemodeller i EU, så EU bruger de rigtige priser på teknologierne som eksempelvis

energieffektivisering og vedvarende energi.

DI er enig i, at EU’s kvotehandelssystem skal spille en væsentlig rolle gennem en

robust kvotepris og tiltag, der forebygger CO

-lækage for konkurrenceudsatte sek-

torer, forudsat at disse tiltag er WTO-kompatible og ikke hæmmer Danmarks kon-

kurrencekraft. Overvejelser

om at udvide anvendelsesområdet for EU’s kvotehan-

delssystem er relevante

–

og vil kunne forenkle de parallelle overvejelser om at

revidere EU’s energibeskatningsdirektiv.

For så vidt angår Kommissionens ønske

om at

udvide EU’s kvotehandelssystem

til også at omfatte landtransport, finder DI,

at dette må analyseres grundigt. DI bemærker desuden, at det er afgørende for

Side 7/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

dansk luftfarts konkurrenceevne, at nye afgiftsbyrder håndteres i en international

ramme helst globalt, men som minimum på EU-plan. DI finder, at en kommende

revision af EU’s energibeskatningsdirektiv bør adressere CO

-indhold frem for

energiindhold for at fremme alternative drivmidler i transportsektoren.

DI byder en kommende strategi for cirkulær økonomi velkommen, herunder fokus

på Europas stålindustri, kemiske industri og cementindustri. DI vil opfordre regerin-

gen til at bakke op om Kommissionens arbejde med at etablere fælles metoder og

standarder, der skal fremme en cirkulær økonomi, samt en revision af affaldstrans-

portforordningen. DI bakker endvidere op om offentlige grønne indkøb som et væ-

sentligt redskab til at fremme cirkulær omstilling såvel nationalt som i EU. DI vurde-

rer, at

’Total cost of ownership’ i højere grad

bør indgå i offentlige købsbeslutnin-

ger, da dette er både bedst for miljøet og for den offentlige økonomi på længere

sigt. DI opfordrer også til, at Kommissionen og Danmark arbejder for at fjerne barri-

erer for nye forretningsmodeller. Endelig er det vigtigt, at producenter i og uden for

EU stilles lige, og i den forbindelse er minimumskrav, som kendes fra ecodesigndi-

rektivet, en god måde at sikre både miljø og konkurrencevilkår. Samtidig kan en

stærkere håndhævelse gøre en forskel på flere områder.

DI opfordrer desuden til, at det indre marked for samhandel med byggevarer styr-

kes for at realisere klimapotentialet i at reducere og optimere ressourceforbruget i

bygge- og anlægssektoren.

DI finder, at Kommissionens mål om at flytte en væsentlig andel af de 75 pct. af

landtransporten, der foretages på vej over på jernbaner og indre vandveje, er over-

ordentligt ambitiøst. DI støtter desuden Kommissionens initiativer til at fremme mul-

timodale transportløsninger med henblik på at reducere trængsel samt at styrke de

mest klimavenlige transportformer. DI støtter også, at Kommissionen vil fremme

digitalisering inden for transportsektoren.

DI bakker op om de overordnede visioner i afsnittet omkring etableringen af et ret-

færdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem, og understreger, at klimaambitio-

nerne skal gå hånd-i-hånd med mulighederne for at opretholde en stærk konkur-

rencekraft i fødevaresektoren i EU. DI finder det vigtigt at have fokus på bekæm-

pelse af madspild, herunder de teknologiske muligheder og løsninger, som fødeva-

reingrediensproducenterne bidrager med, samt på emballage, transport og oplag-

ring. DI finder, at det også er afgørende at have fokus på udvikling og optimering af

en ressourceeffektiv fødevareproduktion, herunder energieffektivitet og elektrifice-

ring af forarbejdningsprocesserne i fødevarekæden baseret på vedvarende energi-

kilder.

DI fremhæver, at tiltag der skal forbedre biodiversiteten sker balanceret, hvor hen-

synet til biodiversitet og klimavenlig træproduktion går hånd i hånd. Der findes me-

toder, der har vist sit værd ved at sikre kombinationen af klimavenlig træproduktion

og hensynet til biodiversitet (bl.a. med krav om genplantning, krav om 10 pct. urørt

skov mm). DI mener, at kravene fra allerede eksisterende og frivillige certificerings-

systemer (FSC, PEFC), eller lignende, med fordel

kan inkorporeres i EU’s og de

enkelte landes skovlovgivning.

Side 8/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

Endelig vurderer DI, at der er et stort potentiale for at udvide skovarealet i EU,

hvorfor DI anbefaler,

at EU’s landbrugsstøtte skal være uafhængig af driftsformen

på et givent areal, hvorved støtten kan anvendes til skovdrift, på lige vilkår med

landbrugsdrift. DI afventer den kommende strategi for bæredygtig brug af kemikali-

er, og så gerne, at udtrykket

”giftfrit miljø” (non-toxic

environment) i den forbindelse

helt forsvandt, da det iflg. DI hverken sprogligt eller fagligt giver mening. DI bakker

derimod op om målet om at styrke innovation på området, styrket konkurrenceevne

samt lovgivningsmæssige rammer, der afspejler videnskabelig dokumentation om

risici ved kemikalier.

DI mener, at det er nødvendigt på forhånd at have en køreplan for, hvordan vand

ses som ressource i et cirkulært kredsløb til gavn for fødevareproduktion, biodiver-

sitet, energiproduktion, klimapåvirkninger, industriproduktion, drikkevand mv. Dan-

mark bør arbejde for, at der udarbejdes en sammenhængende handlingsplan, der

omfatter

emner som ”vand som ressource”, ”forurening” af vandressourcen,

digita-

lisering og effektivisering af løsninger, hvordan vandsektorens infrastruktur kan

bidrage til energieffektivitetsdirektivet og det nye renoveringsinitiativ i byggeriet

samt vandinfrastrukturens klimapåvirkning.

DI finder det positivt, at EU har et særskilt fokus på bæredygtig finansiering, en

mere robust finansiel sektor samt bedre finansiel regulering, der sikrer et bedre

marked for bæredygtige grønne investeringer. Derfor mener DI også, at det er posi-

tivt med initiativer, som skaber en taksonomi for bæredygtig finansiering og fælles

”level playing field.

DI er enig i, at den grønne omstilling kræver markante og foku-

serede investeringer i forskning og udvikling. DI ser et stor behov for at opruste på

det tekniske- og naturvidenskabelige område, fordi den grønne omstilling kræver

nye teknologiske løsninger samt fokus på partnerskaber.

DI er ligeledes enig i, at det digitale område spiller en central rolle i den grønne

omstilling,

men er tøvende over for en ”europæisk kompetenceramme” med en

indbygget vurderingsplatform. DI støtter også Kommissionens ambitioner om at

udbrede EU’s miljø-,

klima- og energipolitikker i hele verden, herunder at overhol-

delsen af Parisaftalen gøres til et uomgængeligt element i EU’s fremtidige omfat-

tende handelsaftaler.

Landbrug & Fødevarer er positive over for en EU klimalov med en målsætning om

klimaneutralitet i 2050,

og at Kommissionen ønsker at forhøje EU’s klimamål fra 40

pct. til 50-55 pct. frem mod 2030. Derudover mener Landbrug & Fødevarer, at alle

sektorer bidrager med drivhusgasreduktioner for at løse klimaudfordringerne.

Landbrug & Fødevarer mener, at der efter 2030 bør designes en klimaarkitektur for

den ikke-kvotebelagte sektor (non-ETS), der kan understøtte en klimaeffektiv land-

brugssektor i EU. Landbrug & Fødevarer ser derfor gerne, at der efter 2030 etable-

res en landsektorsøjle, hvor EU’s landbrugssektor får et fælles

reduktionsmål.

Landbrug & Fødevarer mener desuden, at Danmark bør bakke op om en CO

grænsetilpasningsmekanisme. Landbrug & Fødevarer støtter også en øget grøn

omstilling i det europæiske energisystem, herunder planerne om at øge støtten til

Side 9/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

grønne gasser som fx biogas. Landbrug og Fødevarer er dog bekymret for, at en

revision af energibeskatningsdirektivet kan medføre øgede afgifter på energipro-

dukter og deraf risiko for CO

lækage. Hvis formålet med revisionen omvendt er en

harmonisering af energiafgifter i EU, og ikke en forhøjelse af energiafgifterne, vil

Landbrug & Fødevarer være mere positivt indstillet.

Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at en kommende Jord-til-Bord strategi

fremmer sikre og sunde fødevarer til unionens borgere samtidig med, at den tager

højde for og arbejder for bekæmpelse af eksisterende og nye dyresundhedsmæs-

sige udfordringer. Fremtidens pesticidanvendelse kommer i fokus i strategien, og

Landbrug & Fødevarer vil arbejde for at sikre rammerne for en klog, sikker og fag-

ligt baseret pesticidanvendelse i Europa. Der kan endvidere med fordel tages ud-

gangspunkt i danske erfaringer omkring et lavt antibiotikaforbrug.

Landbrug & Fødevarer ser gode perspektiver i Jord-til-Bord strategien som en an-

ledning til at opdatere og videreudvikle den fælles europæiske regulering af fødeva-

reområdet. Landbrug & Fødevarer anerkender også, at der er behov for at se på,

hvordan man kan vende den negative udvikling for natur og biodiversitet. Det er

dog helt afgørende, at dette gøres i tæt samspil med land- og skovbrug.

Landbrug & Fødevarer støtter en bæredygtig fremstillingsindustri og ser bl.a. store

potentialer i en cirkulær bioøkonomi, hvor fornybare biologiske ressourcer som fx

planter, halm, rest- og sidestrømme fra fødevareindustrien kan bruges til produktion

af kemikalier, proteinfoder, brændstoffer og materialer.

Landbrug & Fødevarer er positiv over for en revision af direktiv om forurening fra

store industrianlæg og inkludering af cirkulære økonomi-aspekter i direktivet og

bemærker, at det i Danmark kan være svært at flytte godstransport til indre vandve-

je og jernbanen, og at en flytning dermed kun skal foretages, der hvor det giver

mening. Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles markedskonform model for måling

af naturkapitalregnskaber, der er gennemskuelig og med de samme krav for hele

EU.

KL hilser Kommissionens grønne pagt velkommen, idet KL understreger, at der

skal sikres finansiering og investeringer fra europæisk og nationalt niveau til at

gennemføre de kommende tiltag i Kommissionens grønne pagt. KL understreger,

at mange af de tiltag, som Kommissionen varsler i den grønne pagt, i høj grad be-

rører kommunernes arbejde med at nedbringe udledningen af CO

mv., hvorfor det

er vigtigt, at både Kommissionen og den danske regering på nationalt plan inddra-

ger KL og kommunerne i de tiltag, der har relevans for kommunerne, og hvor kom-

munerne kan bidrage med gode og mærkbare løsninger. KL fremhæver desuden,

at det er vigtigt, at Kommissionen, i overensstemmelse med deres egen politik om

bedre regulering, sørger for, at gældende lovgivning og politikker med relevans for

den grønne pagt håndhæves og implementeres korrekt inden der fremsættes nye

tiltag.

DANVA bakker op om meddelelsen herunder målsætning om klimaneutralitet i

2050 samt et højere reduktionsmål i 2030 på 55 pct. DANVA fremhæver i den for-

Side 10/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

bindelse reduktionspotentialet i vandsektoren bl.a. gennem produktion af biogas fra

slam fra renseanlæg og energi fra store mængder lunkent/varmt spildevand ved

hjælp af varmepumpeteknologi. DANVA fremhæver, at der i det igangværende

arbejde med regeringens klimapartnerskaber drøftes, om vandsektoren kan opnå

energineutralitet i 2025 og klimaneutralitet i 2030. DANVA opfordrer regeringen til

at arbejde for bindende brancheaftaler med klare målsætninger også på europæisk

plan.

Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at Danmark skal arbejde for, at EU

stiler efter den mest ambitiøse målopfyldelse af Parisaftalen. Målene skal nås ved

at udvikle

–

ikke afvikle

–

dansk erhvervsliv. Fagbevægelsens Hovedorganisation

ser mange positive elementer i meddelelsen og ser frem til at følge det videre ar-

bejde, særligt i forhold til forslaget om en europæisk klimalov, der skal sikre et kli-

maneutralt EU i 2050 og en reduktion i drivhusgasser på mindst 50 pct. og mod 55

pct. reduktion i 2030. Derudover fremhæves en klimatold, som Fagbevægelsens

Hovedorganisation vurderer, kan være perspektivrig, men også kan afstedkomme

udfordringer i regi af WTO og i internationale klimaforhandlinger. Derudover frem-

hæves forslaget om en ny erhvervspolitisk strategi for EU, der skal tackle både den

grønne og digitale omstilling, en strategi for bæredygtig finansiering, fokus på en

social retfærdig omstilling

ved en “Just Transition Mechanism” herunder en “Just

Transition Fund”, og i den forbindelse behovet for betalelige alternativer til dem, der

rammes hårdest ved en højere prissætning af drivhusgasser.

Dansk Fjernvarme hilser meddelelsen velkommen og opfordrer til, at man fra dansk

side i opfølgningen på meddelelsen fremhæver, at energieffektivitet, sektorintegra-

tion og vedvarende energi er fjernvarmens forcer, og opvarmningens nøglerolle i

omstillingen bør anerkendes og sikres i udmøntningen af Kommissionens grønne

pagt. Iflg. Dansk Fjernvarme forudsætter dette, at de modeller, der ligger til grund

for Kommissionens scenarieanalyser rettes. Alternativt at de modeller, som ligger til

grund for European Heating and Cooling Strategy (COM (2016) 51), i stedet ind-

drages.

Dansk Fjernvarme ønsker, at Danmark arbejder for, at der skabes en ens CO

-pris

mellem kollektive anlæg, som typisk

er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, og

individuelle løsninger. For opvarmning/køling kan det sikres ved enten at integrere

individuel varme/køl i kvotehandelssystemet eller ved CO

-afgifter (som i Dan-

mark). Dansk Fjernvarme støtter også, at Kommissionen

vil lave et ”grønt kassef-

tersyn”, og efterspørger, at

EU-instrumenter omkring finansiering og investeringer i

grønne løsninger også bør omfatte investeringer i fjernvarmeinfrastruktur, især

investeringer i sektorintegration. EU bør ligeledes sikre, at byerne har mulighed for

at udføre langtidsplanlægning for dekarbonisering af deres opvarmningssektor

samt finansiering af lokal infrastruktur.

Finans Danmark støtter den nye Kommissions fokus på klima- og miljøudfordrin-

gerne. Der er behov for øget gennemsigtighed, standardisering og fælles indsam-

ling af data om bæredygtighed under hensyntagen til proportionalitet. Finans Dan-

mark støtter etableringen af en frivillig Green Bond Standard i EU-regi. Finans

Danmark vurderer, at covered bonds, der helt eller delvist finansierer grønne aktivi-

Side 11/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

teter, som lever op til taksonomien, bør kunne indgå i en grøn investeringsporteføl-

je med den vægt, som de udgør af obligationens samlede finansiering. Finans

Danmark støtter udviklingen af tilskudsordninger, som kan øge boligejernes mulig-

heder for og incitament til at energirenovere deres bolig. Finans Danmark foreslår,

at datagrundlaget for energimærker og energiforbrug forbedres. Det kan bl.a. være

ved øget digitalisering og nemmere adgang til data. Energimærkningen bør også

sammentænkes med ejendommens bæredygtighed baseret på en totaløkonomisk

vurdering.

Finans Danmark ønsker, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så

den udvides og kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme den

enkelte landbrugers incitament og dermed den bæredygtige udvikling i landbruget.

Finans Danmark støtter yderligere uddannelse om bæredygtig udvikling og vil bi-

drage til, at sektoren kan yde bedre rådgivning inden for bæredygtig finansiering

mv.

Dansk Byggeri opfordrer regeringen til overordnet at arbejde for, at alle medlems-

lande omfattes af Green Deal, at det indre marked ikke bliver forringet af øget brug

af statsstøtte, og at der ikke føres

politik ud fra en ”pick the winners”-strategi.

Der-

udover at Kommissionen fastholdes på ”Energy Efficiency First”-princippet,

herun-

der skærpede EU-krav til bygningers energieffektivitet og kvalitet af indeklima, så-

vel ved nybyggeri som renoveringer, og til en forøgelse af den nuværende takt for

renovering af de offentlige bygninger. Det gælder også den kommunale og regiona-

le bygningsmasse. Desuden ønsker Dansk Byggeri, at Kommissionens renove-

ringsbølge bl.a. bør indeholde bedre muligheder for at låne til rentable investeringer

i energirenovering og udskiftning til vedvarende varmekilder i boliger.

Dansk Byggeri opfordrer ligeledes bl.a. til at indarbejde Environmental Product

Deklarations som et obligatorisk element i CE-mærkningen og ligeledes, at CE-

mærkningen kan anvendes til genbrugte og genanvendte byggematerialer. Dansk

Byggeri støtter

Kommissionens forslag om et ”indre marked” for

brugte byggemate-

rialer, idet det bør sikre håndtering af aspekter ift. dokumentation og ansvar. Det

bør desuden være muligt for offentlige bygherrer at opstille krav til energieffektivitet,

-aftryk på bygnings- og konstruktionsniveau, CO

-emissioner i bygge- og an-

lægsproces mv. i udbud, og at grønne løsninger kan vægte i tildelingen af opgaver.

Dansk Byggeri støtter ikke, at bygningers CO

-emissioner indgår

i EU’s kvotesy-

stem, idet systemet, iflg. Dansk Byggeri, ikke fungerer i sin nuværende udformning.

SYNERGI er enig med Kommissionen i, at den grønne omstilling først og fremmest

skal være samfundsøkonomisk rentabel, og at både offentlige og private midler er

nødt til at bringes i spil, hvis vi skal kunne nå vores klimamål. SYNERGI er derfor

meget tilfredse med Kommissionens ønske om at finde nye finansieringsformer

inden for energirenoveringer. SYNERGI mener, at det bør være lettere for banker,

pensionskasser og andre investorer at vurdere risikoen forbundet med investerin-

ger i energieffektivitet.

SYNERGI ser frem til, at Kommissionen i 2020 vil udforme rådgivning, der skal

assistere medlemsstaterne med at imødegå energifattigdom. SYNERGI mener, at

Side 12/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

klimapolitiske initiativer går hånd i hånd med fornuftige og rentable politikker på

andre områder, og energieffektivitet i den forbindelse er et virkemiddel, som skaber

adskillige positive sideeffekter i tillæg til de grønne gevinster. SYNERGI opfordrer

desuden til, at man fra dansk side arbejder for at få en strategi og mål for energief-

fektiviseringer i industrien.

SYNERGI er bekymret for, at inklusion af

bygningerne i EU’s kvotehandelssystem

medfører, at medlemsstaterne vil benytte sig af kvotehandel for at møde målene i

bygningsdirektivet fremfor at skabe reelle energibesparelser. Dermed vil man iflg.

SYNERGI ikke kunne høste de ønskværdige sideeffekter, som er forbundet med

energieffektivitet, og der ses en risiko for, at regningen ender hos de fattigste for-

brugere.

Danske Rederier lægger vægt på, at søfarten er et globalt erhverv og er derfor

meget skeptisk over for Kommissionens forslag om at

udvide EU’s kvotehandels-

system til den maritime sektor og ønsker i stedet en international CO

-afgift på et

tidspunkt, hvor nye brændstoftyper er tilgængelige. Hvis inkludering af søfart i

EU’s

kvotehandelssystem bliver en realitet, bør det iflg. Danske Rederier være på lige

konkurrencevilkår, belønne de skibsejere, der allerede har investeret i at reducere

deres udledninger samt bane vejen for etableringen af en international markedsba-

seret foranstaltning for skibsfarten fx en CO

-afgift. Endelig bør et provenu fra en

inklusion af skibsfarten i EU kvotehandelssystem benyttes til at fremme omstillin-

gen til bl.a. nye bæredygtige alternative brændstoffer. For Danske Rederier er det

desuden vigtigt, at Kommissionen forslag om obligatorisk brug af landstrømsanlæg

er teknologineutral, samt at revisionen af energibeskatningsdirektivet fremmer in-

novation ses i sammenhæng med andre energi- og klimarelaterede skatter, samt at

EU inkluderer mulige økonomiske konsekvenser af at fjerne den obligatoriske frita-

gelse for skibsbrændstof i energibeskatningsdirektivet.

Iflg. Danske Rederier bør en CO

grænsetilpasningsmekanisme bl.a. være i over-

ensstemmelse med WTO-reglerne, ikke være en bagdør for protektionisme, ikke

udgøre en administrativ hindring for importen af varer fra 3. lande og bør udarbej-

des i dialog med EU's vigtigste handelspartnere. Danske Rederier foreslår desu-

den, at syntetiske brændstoffer baseret på Power-to-X teknologien prioriteres i

EU’s forsknings-

og udviklingsindsatser. Danske Rederier støtter også et øget fo-

kus på digitalisering, da det vil øge effektiviteten og dermed reducere emissionerne

af skibe og lastbiler, især omkring havne.

Danske Maritime hilser den Grønne Pagt velkommen. Danske Maritime vurderer, at

en gennemførelse af initiativerne i den Grønne Pagt vil styrke industriens konkur-

renceevne globalt og samtidig bidrage til at opfylde Kommissionens ambitiøse mål

om en markant reduktion af skibsfartens drivhusgasemissioner og en bæredygtig

”Blå Økonomi for Europa”.

Et meget vigtigt initiativ på EU-plan i bestræbelserne på

at skabe en klimaneutral søtransportsektor er det nye partnerskabsprogram vedr.

en CO

-neutral søtransportsektor. Det er dog afgørende, at partnerskabet sikres et

tilstrækkeligt højt budget inden for EU's kommende budgetramme til iværksættelse

af de krævede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Danske Maritime finder det der-

udover væsentligt, at skibsfartens eventuelle inddragelse i kvotehandelssystemet

Side 13/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

eller indførelse af afgifter på skibsbrændstof skaber incitamenter til, at den globale

skibsfart i øget omfang anvender europæiske værfter samt løsninger og teknologier

fra den europæiske maritime udstyrsindustri. Afgifter på skibsbrændstof opkrævet i

Europa kan fx øremærkes til gennemførelse af demonstrations-, forsknings- og

udviklingsaktiviteter i partnerskaber mellem europæiske maritime virksomheder,

forskningsinstitutioner og myndigheder.

I en situation, hvor der i de kommende år skal der gennemføres betydelige investe-

ringer inden for den europæiske maritime industri for at udvikle nye klimavenlige

løsninger og teknologier og med øgede omkostninger for industrien til følge, vurde-

rer Danske Maritime, at der er endnu stærkere behov for at sikre industrien fair og

lige konkurrencevilkår globalt. I dag eksisterer der hverken i WTO- eller i OECD-

regi handelspolitiske instrumenter, der kan sikre sådanne vilkår. Danske Maritime

vurder derfor, at

EU’s handelsdefensive regler

bør udbygges, så EU kan iværksæt-

te undersøgelser af unfair handelspraksis inden for skibsbygning og den maritime

udstyrsindustri og om nødvendigt indføre modforanstaltninger. Derudover at EU

mere aktivt gør brug af EU’s

konkurrenceregler til bekæmpelse af unfair konkurren-

ceadfærd fra maritim industriaktivitet i tredjelande.

WWF støtter en række forslag i Kommissionens grønne pagt, herunder en EU-

klimalov, at alle sektorer skal bidrage til klimaneutralitet i 2050, et øget fokus på

energirenoveringer, dekarbonisering af transportsektoren, fokus på biodiversitet, en

Jord til Bord-strategi, der skal fremme bæredygtige fødevarer, inkludering af bære-

dygtighedsmålene i Det Europæiske Semester mm. WWF efterspørger dog samti-

digt bl.a., at EU skal være klimaneutral i 2040 (i stedet for i 2050), at Kommissionen

primo 2020 fremlægger forslag

om at reducere EU’s drivhusgasudledninger med

65 pct., dekarbonisering af gassektoren, juridisk bindende mål for biodiversitet bå-

de i EU og nationalt, fokus på bæredygtig finansiering skal indeholde ”nye penge”,

at andelen af grøn finansiering i EU’s budget

bør udgøre 50 pct. samt, at en Just

Transition Mekanisme skal understøtte klimaneutralitet i 2040. Derudover mener

WWF, at der i EU’s handelsaftaler bør indgå et bindende kapitel om bæredygtig-

hed, og der bør ud over Parisaftalen også indgå referencer til forpligtelser i biodi-

versitetskonventionen i aftalerne.

Økologisk Landsforening roser Kommissionens meddelelse og fremhæver, at den

er i fuld overensstemmelse med Økologisk Landsforenings egen politik for klima og

landbrug. Økologisk Landsforening er fortaler for introduktion af obligatorisk klima-

regnskab for alle med et fastlagt CO

loft og betaling til klimakompensation for over-

trædelse af loftet og finansiering af arealbaserede klimatiltag med midler fra EU’s

landbrugsstøtte. Økologisk Landsforening mener desuden, at EU's landbrugsstøtte

gradvis skal omlægges fra passiv arealstøtte til betaling for fælles goder som natur-

og klimatiltag. Økologisk Landsforening vurderer, at fra 2022 bør halvdelen af søjle

I budgettet bruges på eco-schemes og adgangen til støtten bør forudsætte, at der

er lavet et klimaregnskab og dokumentation på bidrag til naturbevarelse med en

henvisning til Aichi målene i FNs biodiversitetskonvention. Økologisk Landsforening

opfordrer derudover til, at økologi indgår eksplicit i den kommende aftale om Hori-

sont Europa.

Side 14/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

Økologisk Landsforening bakker desuden op om anbefalingen i Kommissionens

udkast til en europæisk grøn pagt om, at medlemsstaterne kan gøre målrettet brug

af momssatser, der afspejler højere miljøambitioner, f.eks. i form af støtte til økolo-

gisk frugt og grønt. Økologisk Landsforening mener, der er et grundlæggende be-

hov for at internalisere samtlige produktionsomkostninger i produkterne. Det er en

forudsætning for, at markedet kan trække en grøn omstilling. Økologisk Landsfor-

ening mener derfor også, at det er meget positivt, at Kommissionen lægger op til, at

der skal laves en skattereform, der skaber de rette incitamenter til bæredygtig ad-

færd hos producenter, brugere og forbrugere, og at støtten til fossile brændsler skal

fjernes.

EjendomDanmark vurderer, at Kommissionens klimahandlingsplan bør prioriteres

højt og bør være så inkluderende, markedskonform og realistisk som muligt.

EjendomDanmark vurderer, at et europæisk fokus på energirenoveringer bør inde-

bære reelle midler og ikke kun rådgivning af medlemslandene. EjendomDanmark

støtter Kommissionens forslag om at invitere relevante interessenter til at deltage i

en dialog om barriererne for renoveringer i EU og efterlyser dog samtidigt inklude-

ring af ejendomsbranchen i denne dialog.

EjendomDanmark støtter øget finansiering af den grønne omstilling, men finder det

unødvendigt at opfinde nye fonde og mekanismer frem for blot at målrette de eksi-

sterende (herunder strukturfondene). Desuden støtter Ejendom Danmark, at klima-

og miljøkonsekvenser indgår som en integreret del af virksomheders almindelige

drift og fokus. Dog bør det ikke blot udgøre administrative byrder, der reelt ikke

ændrer virksomhedernes adfærd og perspektiv. EjendomDanmark vurderer, at flere

af tiltagene, der følger af kommissionens ambitioner, vil have betydelige økonomi-

ske konsekvenser, hvorfor disse bør grundigt belyses i takt med, at Kommissionens

planer og initiativer konkretiseres yderligere.

Dansk Affaldsforening støtter, at Kommissionens strategi for cirkulær økonomi pri-

mært dels vil forholde sig til produkter frem for affaldshåndteringen, dels vil fokuse-

re på tekstil-, bygge-, elektronik- og plastsektoren. Dansk Affaldsforening bifalder,

at det undersøges nærmere, hvor og hvordan der skal stilles krav til indhold af

genanvendte materialer i forskellige sektorer. Ligeledes bør krav om, at emballager

skal kunne genbruges eller genanvendes rykkes frem til år 2025 frem for 2030.

Dansk Affaldsforening mener ikke, at der skal udvikles en EU-model for særskilt

affaldsindsamling, idet der allerede i dag er EU krav om særskilt indsamling af de

relevante fraktioner. Derudover bør der fokuseres på erhvervslivets affaldsproduk-

tion og

–

håndtering. Dansk Affaldsforening mener, at det må undersøges nøje,

hvilke muligheder og risici der er forbundet med at stoppe eksport af affald ud af

EU. Dansk Affaldsforening støtter, at EU’s Innovationsfond skal bidrage

til udrul-

ning af projekter om fx alternative brændstoffer og CO

-fangst. Dansk Affaldsfor-

ening støtter også, at Kommissionens strategiske handlingsplan for batterier bl.a.

fokuserer på batterier fra elektriske køretøjer, som i stigende grad udgør en håndte-

ringsmæssig udfordring.

Dansk Affaldsforening bifalder Kommissionen ønske om, at elektroniske kommuni-

kationstjenesters miljøpåvirkning bør udvides til at omfatte returordninger for uøn-

Side 15/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

sket elektrisk udstyr også for en bredere vifte af produkter end mobiltelefoner, tab-

lets og opladere. Dansk Affaldsforening kan ikke bakke op om Kommissionens

overvejelser om en skat på den mængde plastemballageaffald, der ikke genanven-

des. Iflg. Dansk Affaldsforening vil skatten blive pålagt medlemslandene og ikke

producenterne af de plastemballager, der ikke er egnet til genanvendelse og der-

med ikke have en miljøeffekt.

Brintbranchen byder Kommissions meddelelse velkommen og har særligt fokus på

de muligheder, der ligger i brint, bl.a. mht. sektorkobling, og udnyttelsen af eksiste-

rende infrastruktur, herunder gasnettet. Brintbranchen fremhæver, at Power-2-X

kommer til at spille en nøglerolle for EU i de næste faser af den grønne omstilling,

både når det handler om at høste energi fra Nord- og Østersøen og sikre dekarbo-

nisering af transport- industri- og landbrugssektorerne, og når det gælder dansk

beskæftigelse og eksport. Brintbranchen opfordrer Kommissionen til i det kommen-

de arbejde at lægge yderligere vægt på de muligheder, der ligger i brint og brint-

basserede produkter, herunder markant bedre rammevilkår for konvertering og

lagring af den grønne energi. Dette

gælder også ift. EU’s

statsstøtteregler i forhold

til energikonvertering.

Dansk Erhverv støtter, at pagten både iværksætter nye tiltag og sikrer, at gældende

lovgivning håndhæves, gennemføres og ændres, hvor de ikke understøtter pagten.

Dansk Erhverv finder det afgørende, at man dansk side bakker positivt op om de

højere klimaambitioner og fokuserer på at støtte tiltag, som understøtter konkurren-

ceevnen, samt på at undgå øgede omkostninger for danske og europæiske virk-

somheder. Dansk Erhverv mener, at effekten af en udvidelse af kvotesystemet kan

være tvivlsom, og opfordrer derfor regeringen til ikke at støtte en udvidelse af dette.

Dansk Erhverv støtter en CO

-grænsetilpasningsmekanisme på europæisk niveau,

hvis den kun rammer importerede råvarer med et højt CO2-niveau med afgift, men

bemærker, at den nuværende anspændte handelspolitiske situation ikke er gunstig

for et så vidtrækkende initiativ. Dansk Erhverv støtter en ambitiøs transportstrategi,

men finder det problematisk, hvis der kan implementeres forskellig lokal regulering,

da dette påvirker konkurrenceevnen negativt. Dansk Erhverv opfordrer en forstær-

ket indsats mod at få et højere multilateralt ambitionsniveau i forhold til krav til fly-

og skibstransport for at bibeholde EU's globale konkurrenceevne.

Dansk Erhverv bakker op om jord-til-bord-strategiens ambition om at skabe et fair,

sundt og miljøvenligt fødevaresystem og støtter, at den fælles landbrugspolitik i

endnu højere grad indlejrer robuste klima- og miljøkriterier. Dansk Erhverv støtter

tydelig og troværdig information om fødevarers ernæringsmæssige værdi og miljø-

aftryk, ser frem til styrket fokus på bekæmpelse af fødevaresvindel men efterlyser

bedre regulering for at begrænse madspild og bidrage til en cirkulær økonomi. Re-

geringen bør desuden arbejde for en hurtig opdatering af reglerne om planteforæd-

lingsteknikker, da disse rummer store klimapotentialer. Dansk Erhverv støtter en

omstilling af EU til en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, og under-

streger, at den grønne omstilling på klimaområdet ikke må ske på bekostning af

biodiversitet. Dansk Erhverv bemærker, at harmonisering og håndhævelse af eksi-

sterende lovgivning bør være centralt i det 8. miljøhandlingsprogram og støtter en

ny strategi for cirkulær økonomi, herunder blandt andet udbredelse af EUs miljø-

Side 16/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

mærke, en effektiv affaldssektor og et effektivt marked for råstoffer og biprodukter,

sammen med en styrkelse af offentlige grønne indkøb. Dansk Erhverv støtter des-

uden en stærk indsats for at styrke biodiversitet og en ny strategi for bæredygtig

brug af kemikalier for at sikre et giftfrit miljø.

I forhold til finansiering er det afgørende for Dansk Erhverv, at investeringer og

finansiering af grønne projekter foretages på markedsvilkår, og at politiske initiati-

ver, der tager sigte på finansielle virkemidler har et internationalt sigte og aktivt

understøtter dansk jobskabelse, eksport og konkurrenceevne. Dansk Erhverv ser

også frem til etableringen af et system for klassificering af miljømæssigt bæredygti-

ge aktiviteter for at identificere bæredygtige investeringer, og støtter også enkle og

transparente regler for beskatning af investeringer i grønne løsninger.

De Danske Bilimportører henviser generelt til de officielle udtalelser om den grønne

pagt fra ACEA (European Automobile

Manufacturers’ Association). Bilindustrien

bakker overordnet set op om Kommissionens initiativer til nedbringelse af forure-

ningen og CO2-udleningerne fra vejtransporten. De Danske Bilimportører anfører

dog, at en eventuel fremrykket eller forceret revidering af CO2-standarder for per-

son- og varebiler og en eventuel samtidig forsinkelse eller udskydelse af Kommis-

sionens revidering af direktivet om etablering af infrastruktur for alternative brænd-

stoffer giver anledning til bekymring.

Dansk Planteværn anerkender betydningen af at producere fødevarer på en mere

bæredygtig og miljøneutral måde og finder det vigtigt, at Kommissionens meddelel-

se sætter rammen for udarbejdelse af specifikke strategier, der giver mulighed for

at sikre udviklingen af en fortsat konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugspro-

duktion i såvel Danmark, som i EU. Dansk Planteværn bemærker i forbindelse med

reduktionsmål, at EU's pesticidforbrug bør ses i et globalt perspektiv, da en redukti-

on i den europæiske fødevareproduktion vil medføre en stigning i importen af føde-

varer. Det bør tilstræbes, at alle medlemsstater stilles lige, således, at lande, der

allerede har gennemført reduktioner, bliver godskrevet tidligere tiders indsats. Det

er afgørende, at initiativerne, der skal føre frem til Kommissionens jord-til-bord-

strategi muliggør en bred og nuanceret debat om pesticider, herunder de positive

effekter ved anvendelse af pesticider generelt.

3F mener, at Danmark skal arbejde for og understøtte, at EU stiler efter den mest

ambitiøse grønne opfyldelse af målene fra Parisaftalen. 3F understreger, at bære-

dygtighed indbefatter både de sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter, og

forventer, at en omformning af økonomien indbefatter bæredygtige jobskabelse,

”retfærdig overgang”, der som minimum betyder overholdelse af ILO-

konventionerne, Global Compact, EU-direktiver, nationale gældende regler samt

aftaler indgået af arbejdsmarkeds parter. 3F fremhæver bl.a., at medarbejderne i

virksomhederne bør inddrages i omstillingen af den enkelte virksomhed for at ud-

nytte medarbejderes viden om eksempelvis energibesparelser og for at undgå tab

af arbejdspladser. Det bør sikres, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikatio-

ner og kompetencer for at kunne understøtte en ren og cirkulær økonomi, og at de

mest påvirkede af den grønne omstilling tilbydes omskoling. Det skal i forbindelse

med jord-til-bord-strategien sikres, at dansk landbrug og fødevareindustri ikke afvik-

Side 17/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

les, men i stedet udvikles, så andre EU-lande kan drage nytte af den erfaring og

viden dansk landbrug og fødevareindustri har omkring bioøkonomi og bæredygtig

fødevareproduktion. Endeligt mener 3F, at der generelt bør på fokuseres på, at alle

medlemsstater implementerer og håndhæver EU-lovgivningen.

Verdens Skove byder den europæiske grønne pagt velkommen, men bemærker, at

den indeholder en silotænkning, der favoriserer indsatser for klimaet og i svagere

grad indtænker biodiversiteten. Verdens Skove byder klimaloven velkommen og

understreger, at den bør samtænke biodiversitet og klima. Biodiversitetskrisen skal

løses ved beskyttelse af større arealer ved lov samt ved mainstreamning af biodi-

versitet i EU's politikker, herunder i den kommende skovstrategi, og ved, at EU

lægger produktionen om for at fokusere på at producere planteproteiner til menne-

sker i stedet for kød og dyreprotein. Pagten bør fokusere på urørte og naturlige

skove og andre økosystemers betydning, da størstedelen af alle landlevende arter

er knyttet til skovnatur, og da urørte skove og andre økosystemer er langt de bed-

ste steder at sætte ind i kampen for klimaet og biodiversiteten. EU bør forbyde im-

port af produkter der medvirker til skovrydning og skov degradering og nedsætte sit

pres på de oprindelige skove uden for EU samt sikre et mere bæredygtigt forbrug

af biomasse. Verdens Skove mener, at naturbaserede løsninger bør favoriseres,

når de reelt er gode for biodiversitet og klima. Generelt bør pagten indeholde bin-

dende aftaler og ikke blot frivillige ordninger og hensigtserklæringer. Den bør også

lægge op til regler og love, der beskytter biodiversiteten og indgår i en ambitiøs

biodiversitetsstrategi, samt lægge op til at forbruget i EU sænkes.

Dansk Skovforening mener, at den grønne pagt overordnet giver en god og fornuf-

tig ramme for at håndtere klimaforandringer og tab af biodiversitet. Klimaloven skal

tydeligt fastsætte betingelserne for en effektiv og retfærdig omstilling, der skaber

forudsigelighed for investorerne og sikrer, at omstillingen er uigenkaldelig. Dansk

Skovforening byder en opdatering af EU's skovstrategi velkommen, da den netop

skal balancere klimaforandringer og tab af biodiversitet, der både komplimentere og

modarbejder hinanden. I forhold til den nye kommende biodiversitetsstrategi finder

Dansk Skovforening det positivt, at den skal indeholde målbare målsætninger og

konkrete foranstaltninger til at opnå målsætningerne, og bemærker, at det i denne

sammenhæng giver god mening, at der bygges videre på Natura 2000-netværket.

350 Klimabevægelsen mener, at regeringen på grund af den grønne pagts væsent-

lighed for at kunne levere på regeringens ambitiøse målsætninger i klimaloven mv.,

bør forankre Danmarks position til pagtens initiativer i regeringens udvalg for grøn

omstilling. 350 Klimabevægelsen mener, at pagten mangler politiske initiativer i

forhold til udbudssideklimapolitik, som er politik, der begrænser udvindingen af det

kulstof, som emissioner er gjort af. Danmark bør derfor tage initiativ til at samle en

koalition af medlemslande for at bære udbudssideklimapolitik ind i den grønne

pagt.

Dansk Korn & Foder (DAFAKO) glæder sig over, at denne generations største ud-

fordringer italesættes på EU-plan, da der er tale om udfordringer, der skal løses

globalt. DAFAKO er positive over, at der lægges vægt på, at der så vidt muligt bru-

ges samme regnegrundlag ved sammenligningen af udledning fra forskellige pro-

Side 18/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

dukter. DAFAKO bemærker, at europæiske produkters konkurrenceevne kan falde i

forhold til mere emissionstunge produkter fra tredjelande. Særligt er der en risiko

for, at EU's eksport af højdeværdiprodukter på fødevareområdet falder, samt for

flytning af produktion til områder med mindre ambitiøse klimamål, hvilket pagten

ikke tager højde for.

Danske Havne byder pagten velkommen og støtter den bæredygtige udvikling,

hvor Europa fra 2050 skal være klimaneutral, og den økonomiske vækst er afkoblet

fra ressourceanvendelsen. Det er vigtigt med en fælles linje i hele EU, så man ikke

flytter miljøproblemer fra det ene til det andet land, og Danske Havne er overbevist

om, at havnene kan spille en stor rolle i den grønne omstilling. Danske Havne ser

frem til strategien om en bæredygtig og intelligent mobilitet og er meget enige i

behovet for at flytte en væsentlig andel af landtransporten over på jernbane og

indre vandveje samt ”short sea”. Danske Havne støtter, at der indføres EU-regler

om tilslutningspligt til landstrøm i havne med landstrøm, og hvor det er tek-

nisk/praktisk muligt. Danske Havne støtter også en energiskatteomlægning, der

sikrer lige vilkår for forskellige typer brændsler og dermed transportformerne, og

undtager nye bæredygtige energiformer for at understøtte udviklingen og imple-

menteringen af disse brændsler.

Plastic Change er overvejende positivt indstillet over den grønne pagt, herunder at

den sammentænker natur- og klimaproblematikker, og fokuserer på mobilisering af

industrien med en ren og cirkulær økonomi for øje. Plastic Change påpeger, at den

danske oversættelse forveksler genbrug og genanvendelse, og denne forskel er

væsentlig for overgangen til en reel cirkulær økonomi til gavn, da genbrug så vidt

muligt bør finde sted i stedet for genanvendelse. Plastic Change støtter det fortsat-

te arbejde med udvidet producentansvar, da dette er centralt for cirkulær økonomi,

og støtter også fokus på tilsætning af mikroplastik i produkter og udledning af

mikroplastik ved slid, som netop kræver, at producenterne tager ansvar. Endeligt

mener Plastic Change, at der skal være gode muligheder for at implementere og

håndhæve pagtens

tiltag, og anbefaler, at man fortsat benytter EU’s principper om

reduktion og genbrug før genanvendelse som rettesnor for arbejdet.

Dansk Energi bakker op om Kommissionens ambitioner om klimaneutralitet i 2050

og ønsker derudover, at EUs klimamål i 2030 forhøjes til mindst 55 pct. Dansk

Energi vurderer, at en lineær reduktion af drivhusgasser i EU fra niveauet ved ind-

gangen til 2020 til klimaneutralitet i 2050 formodentlig går gennem 55 pct. i 2030,

hvorfor Dansk Energi mener, at formuleringen i den grønne pagt om at øge 2030

klimamålet til ”mindst 50 pct. og imod 55 pct.” er for uambitiøst.

Derudover bemærker Dansk Energi, at de antagende omkostninger for en række

vedvarende energiteknologier stadig er urealistisk høje i Kommissionens modelle-

ring af fremtidens energisystem. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at

engagere sig i arbejdet med opdateringen af EU’s referencescenarie i forbindelse

med, at Kommissionen i øjeblikket efterspørger input til en opdatering af scenariet

fra 2016.

Side 19/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

Ift. en europæisk klimalov anbefaler Dansk Energi, at den bl.a. kan omfatte flg.

principper: 1) Ingen offentlig støtte til fossile brændsler eller til infrastruktur, der

over tid vil transportere andet end vedvarende energi (eller andre klimaneutrale

energityper), 2) alle forbrugere skal have ret til at vælge et grønt el/energiprodukt 3)

energi skal flyde frit på tværs af landegrænser 4) der aldrig forekommer diskrimina-

tion af grønne energityper til fordel for fossile brændsler 5) betalinger til infrastruktur

skal være teknologineutrale og ske i forhold til de omkostninger, kunderne pålæg-

ger nettet.

Ift. Just Transition opfordrer Dansk Energi til, at disse midler anvendes til at under-

støtte den grønne omstilling bl.a. interne netforstærkninger og netudbygninger,

hvilket bl.a. kan understøtte den nødvendige udbygning af VE i de mest kulintensi-

ve regioner.

Dansk Energi ønsker derudover at flg. særligt prioriteres:



Fjerne barrierer for elektrificering fx gennem en dedikeret europæisk elektrifi-

ceringsstrategi.



Styrke EUs CO2-kvotesystem for at sikre en dekarbonisering af de ETS-

omfattede sektorer (energi og industri) i god tid inden 2050, herunder etable-

ring af en såkaldt ”auction reserve price”, som sikrer, at auktioner af kvoter bli-

ver aflyst, hvis ikke en retvisende pris nås.



Sikre en markant acceleration af udbygningen af det trans-europæiske elnet

med særligt fokus på revidering af TEN-E forordningen og andre infrastruktur-

rettede initiativer på europæisk niveau. Der må også tænkes nyt i forhold til at

opnå besparelser ved bedre samtænkning af udbygning af offshore elnet og

havindmølleparker.



Udnytte potentiale for havvind i Nordsøen og Østersøen. Konkret at havvind-

strategien sætter gang i en screening af alle europæiske farvande, så der

kommer større gennemsigtighed omkring havvindspotentiale og eksisterende

anvendelse af havbunden mhp. bl.a. at bevæge sig i retning mod større

og/eller bundlede udbud på fx 5-10 GW.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) hilser Kommissionens meddelelse vel-

kommen og mener, at Danmark bør arbejde for at holde og hæve ambitionerne i

pagten særligt på indsatsområderne klima og biodiversitet. Pagten er en rigtig god

policyramme, men Danmark bør arbejde for, at der sker en reel sektorintegration af

alle fællesskabets politikker og ikke kun de nævnte udspil. DN støtter omstillingen

mod klimaneutralitet, at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital samt at beskytte

borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser samtidig

med, at omstillingen skal være retfærdig og inklusiv. DN stiller sig positiv overfor, at

klima er en overliggende dagsorden for strategien, men stiller sig undrende overfor,

at biodiversitet ikke har fået tildelt samme overliggende position i pagten.

På klimaområdet hæfter DN sig ved, at EU vil gå foran, også selv om andre ikke er

villige til at handle. Danmark bør arbejde for at EU tager et markant internationalt

lederskab, og holde Kommissionen fast på de meldinger, der gives i pagten, og

mener desuden, at der skal arbejdes for at der opstilles delmål i planen for perio-

den frem mod 2030. DN finder det desuden positivt, at Kommissionen vil fremlæg-

Side 20/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

ge forslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, om end den ifølge DN bør

omfatte mere end blot ”enkelte sektorer”.

På natur- og biodiversitetsområdet mener

DN, at Kommissionens målsætninger er alt for vage i forhold til virke som en ambi-

tiøs driver i de internationale forhandlinger, og der mangler fokus på arealanven-

delse, indsatser vedrørende havet og en plan for at begrænse den øgede brug af

biomasse til energiproduktion. DN mener, at Danmark bør arbejde aktivt for, at der i

lyset af pagten tages konsekvente beslutninger i forhold til den kommende fælles

landbrugspolitik. Der bør indføres fuldstændig krydsoverensstemmelse således at

ingen kan modtage midler fra EU’s tilskudsordninger, hvis det modarbejder andre

EU-politikker f.eks. på natur- og miljøområdet. DN ser frem til, at Kommissionen i

2021 vedtager en handlingsplan for nulforurening for vand, luft og jord, selv om DN

bemærker, at det er svært at vurdere indholdet, da det kun er overfladisk beskrevet

i pagten. DN finder det vanskeligt at vurdere det konkrete indhold i den bebudede

strategi for bæredygtig brug af kemikalier, og om det vil værre forbedring af beskyt-

telsesniveauet. Danmark bør arbejde for, at der sker en markant styrkelse af be-

skyttelsesniveauet i forhold til kemikalier som efter DN’s mening bør hvile på et

udvidet forsigtighedsprincip. Endeligt bifalder DN, at Kommissionen vil sætte fokus

på risikoen ved hormonforstyrrende stoffer, farlige kemikalier i produkter, og virk-

ningerne af kombinationen af forskellige kemikalier og persistente kemikalier.

Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det Økologiske Råd) hilser generelt meddelel-

sen om European Green Deal (EGD) velkomment. Rådet opfordrer overordnet til:



At bakke op om Europa-Parlamentets opfordring til at analysere klima- og mil-

jøkonsekvenserne ved al relevant lovgivning og budgetforslag og sikre, at de er

i overensstemmelse med målet om at tilstræbe begrænsning de globale tempe-

raturstigninger til under 1,5 grader, og at de ikke bidrager til biodiversitetstab.



At skærpe sin holdning til EU's klimamål, så det skal være

mindst

60 pct. i 2030

og CO

-neutralitet

senest

i 2050. Det er vigtigt, at dette meldes ud i god tid in-

den COP 26 i Glasgow, mhp. at EU kan spille en aktiv og progressiv rolle her.



At stille krav om, at medlemsstaterne indrapporterer black carbon og den global

opvarmning fra dette på lige fod med CO

og de øvrige drivhusgasser.



At undgå at betone vækst og konkurrenceevne, og vækst bør erstattes af ”grøn

vækst”.

Rådet er med på, at disse hensyn indgår, men de kan betones så

stærkt, at det fører til, at man sætter foden på bremsen i forhold til EU's klima-

og miljøtiltag.

Rådet støtter ideen om en skattereform, og Rådet kender problemet med traktatens

krav om enstemmighed ved grønne afgifter, men bakker op om, at Kommissionen

vil prøve trods dette. Kan man ikke komme igennem på EU-plan, bør Danmark

være med at til tage initiativ til, at så mange medlemslande som muligt går sammen

inden for rammer af ”Forstærket samarbejde”. Rådet støtter forslaget om stop for

støtte til brug fossile brændsler, men det bør præciseres, så både direkte og indi-

rekte støtte skal stoppes. Foreningen støtter forslaget om afgifter på fossile skibs-

brændstoffer, og disse skal være langt højere end det, som nu er vedtaget i IMO.

På samme måde bør EU søge at indføre afgift på flybrændstoffer.

Rådet støtter princippet om, at EU's budget skal indrettes på at understøtte EGD,

både på indtægts- og udgiftssiden. På indtægtssiden støtter foreningen ideen om,

Side 21/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

at EU skaffer sig egne indtægter, herunder via en afgift på plastaffald, som ikke

genanvendes. Dog skal dette kombineres med et forbud mod eksport af plastaffald

ud af EU, så man ikke blot kan betale sig fra at eksportere det til lande i Asien eller

Afrika.

På udgiftssiden støtter Rådet princippet om indarbejdning af klimaspektet i 25 pct.

af alle EU-programmer. Men formuleringen skal skærpes, så det får en reel effekt,

modsat hvad der har været realiseret i indeværende landbrugsreformperiode. Hvad

angår de 25 pct., skal disse anvendes til direkte at finansiere tiltag til fremme af

klima og miljø. Samtidig skal 100 pct. af alle støtteordninger, herunder landbrugs-

og strukturfondsmidler, være betinget af opfyldelse af en række klima- og miljøkrav,

som går videre end de bindende krav i direktiver og forordninger. Landbrugspolitik-

ken skal omlægges, så den fremmer plantebaseret produktion, både af hensyn til

klimaet og af hensyn til fødevarebehov og arealforbrug i en verden med stigende

befolkningstal. Mulighederne for at udnytte landbrugsordningerne til varige forbed-

ringer bør forbedres ved at

øge mulighederne for ’engangsbetalinger’, for eksempel

i forbindelse med udtagning af sårbare landbrugsarealer og jordfordeling. Rådet ser

det som en svaghed i landbrugsreglerne, at alle miljøordninger er frivillige

–

midler-

ne bør også kunne anvendes til kompensation i forbindelse med tvungne miljøind-

satser. Foreningen støtter også princippet om eco-schemes inden for søjle 1, men

samtidig skal søjle 2 styrkes, idet en række formål, for eksempel inden for støtte til

miljøteknologi ikke kan opfyldes ved hjælp af eco-schemes, da disse skal være

arealrelaterede.

Den største risiko i forbindelse med den nye landbrugsreform og et nyt regime med

større fleksibilitet og målrettethed medlemslandene imellem er ifølge Rådet, at de

nye regler for løbende monitering, kontrol og effektvurderinger bliver for svage.

Hvis ikke der sikres en tilstrækkelig miljømæssig fremdrift og ambitiøse målsætnin-

ger i alle lande, så kan fleksibiliteten blive en glidebane, hvor landene svækker

ambitionsniveauet for at undgå konkurrenceforvridninger.

Rådet støtter ambitionen om nul-forurening og et giftfrit miljø. Det afgørende er, at

det får konkrete konsekvenser og ikke blot bliver en løs vision. Her er det et godt

skridt, at Kommissionen støtter yderligere omlægning til økologisk jordbrug. Med

hensyn til det tilbageværende konventionelle jordbrug er det afgørende, at det eksi-

sterende direktiv om bæredygtig pesticidanvendelse, herunder Integrated Pest

Management, implementeres langt mere håndfast. Det er således hidtil blevet tol-

ket som, at IPM kun indebærer frivillige tiltag, men direktivet rummer muligheden

for obligatoriske tiltag, herunder krav om sædskifte, monitorering af skadevoldere

forud for evt. sprøjtning samt brug af pletsprøjtning, dvs. kun der hvor der faktisk er

skadevoldere. I forhold til industrikemikalierne kan ambitionen om giftfrit miljø ifølge

Rådet kun gennemføres, hvis EU styrker forsigtighedsprincippet og forlader sin

enkeltstofstrategi og i stedet inddrager dels cocktaileffekten, dels regulering af be-

slægtede stofgrupper under ét.

Rådet støtter forslaget om stærkere håndhævelse af EU's regler på klima- og mil-

jøområdet. Rådet støtter at hæve EU's ambitionsniveau yderligere for omstillingen

Side 22/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

til cirkulær økonomi med særligt fokus på affaldsforebyggelse og ressourceproduk-

tivitet.

Rådet efterlyser en EU-energistrategi, som satser både på EE og VE og samtidig

på en energiinfrastruktur, som sikrer, at VE kan udbygges optimalt i hele EU. Stra-

tegien skal være konsekvent, så vi for eksempel undgår projekter som Baltic Pipe

og Northstream II, som modarbejder en klima- og VE-strategi. Infrastrukturudbyg-

ningen skal ske i form af nedgravede kabler, hvis dette er muligt. Der mangler des-

uden ifølge foreningen en plan for at begrænse den øgede brug af biomasse til

energiproduktion samt udfase denne frem mod senest 2050.

Rådet støtter forslaget om en EU Bygningsrenoveringsstrategi byggende på ”Effici-

ency First” princippet.

Foreningen støtter ikke inklusion af

bygninger i EU’s kvote-

handelssystem, da man hermed risikerer, at medlemsstaterne benytter sig af kvo-

tehandel for at møde målene i bygningsdirektivet fremfor at skabe reelle energibe-

sparelser. EU bør fremme brug af biologisk baserede byggematerialer, herunder

træ, med henblik på at sænke den indlejrede energi i bygninger samt øge kulstof-

lagringen. Den træbiomasse, som i dag forbrændes, skal gradvist enten dirigeres

over i produktion af varige goder som bygninger og kvalitetsmøbler, eller forblive i

skovene som død vedmasse til gavn for biodiversiteten.

I forhold til biler støtter Rådet en fremrykket skærpelse af kravene til CO

-emission.

Da man formentlig vil have benzin- og dieselbiler på vejene helt frem til 2040 eller

senere, er det afgørende, at CO

-udslippet herfra bliver så lavt som muligt, samtidig

med at man bringer andelen af elbiler så højt op som muligt. Der skal tilsvarende

laves en strategi for tunge køretøjer og ikke-vejgående maskiner, der baseres på

VE, med vægt på eldrift og uden 1. generations biobrændstoffer. Arbejdet med

udvikling af effektiv og billigere grænseoverskridende jernbanetransport af både

gods og passagerer bør styrkes.

Drivkraft Danmark støtter en ambitiøs grøn omstilling, som er markedsdrevet, om-

kostningseffektiv og bygger på et velfungerende indre marked i EU. Drivkraft Dan-

mark bakker op om klimaneutralitet i 2050 og regeringens ønske om at sænke

drivhusgasudledningen i Europa med mindst 55 pct. i 2030. Foreningen er enige i,

at EU’s kvotehandelssystem skal spille en væsentlig rolle gennem en robust kvote-

pris i kombination med tiltag, der forebygger CO2-lækage for konkurrenceudsatte

sektorer.

Drivkraft Danmark finder det relevant at se på mulighederne for at udvide rammer-

ne for EU’s kvotehandelssystem. Det bør dog analyseres grundigt for de enkelte

sektorer og skal ses i sammenhæng med andre overvejelser og initiativer til at

fremme den grønne omstilling i de pågældende sektorer. I forhold til overvejelsen

om inkludering af transporten i kvotehandelssystemet kan det for eksempel være

samspillet med en revision af EU’s energibeskatningsdirektiv,

der vægter CO2-

indhold frem for energiindhold for at fremme alternative drivmidler i transportsekto-

ren.

Side 23/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

Generelt bakker Drivkraft Danmark op om Kommissionens initiativer til nedbringel-

se af forureningen og CO2-udleningerne fra vejtransporten. I forbindelse med den

foreslåede revision af standarderne for køretøjernes CO2-emissioner, bør regerin-

gen ifølge foreningen arbejde for, at øget andel af VE i brændstofferne tæller med i

opgørelsen af bilernes CO2-emissioner.

Det vil ifølge Drivkraft Danmark give et væsentligt incitament til markedet om at

producere grønne brændstoffer og bilfabrikkerne til at producere køretøjer, der kan

udnytte disse. Det vil også skabe de nødvendige markedsmæssige rammer for

etablering af den nødvendige infrastruktur eller udnytte den eksisterende infrastruk-

tur til de grønne brændstoffer ikke mindst PtX. Til eksempel bremses produktionen

og anvendelsen af metanol baseret på 100 pct. VE som transportbrændstof af, at

bilproducenterne ikke producerer køretøjer, der kan køre på ren eller høje iblandin-

ger af metanol. 100 pct. VE baseret metanol tæller nemlig som fossil metanol i

forhold til standarderne for køretøjernes CO2-emissioner.

Det er samtidig vigtigt for Drivkraft Danmark, at Kommissionens tanker om støtte til

udrulning af ladestationer til el-biler sker på markedsmæssige vilkår, så det ikke

hæmmer kommercielle aktørers mulighed for at etablere ladestationer i det offentli-

ge rum.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) fremhæver, at fiskeri-

sektoren er nævnt specifikt to steder.

For så vidt angår anvendelse af mindst 30 pct. af midlerne i den Europæiske Hav-

og Fiskerifonds til den øgede klimaindsats, er DFPO i udgangspunktet positiv

stemt. Det er vigtigt, at også fiskerisektoren bidrager aktivt til den øgede klimaind-

sats. Et forhold, som foreningen også har påpeget over for de danske myndigheder

i forbindelse med arbejdet med den nye programperiode 2021-2027. Det er dog

ifølge DFPO også vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelige midler i fonden at sikre

mere traditionel støtte til fiskerisektoren i form af støtte til udvikling af stadig mere

skånsomme redskaber og styrke samarbejdet mellem fiskere og forskere yderlige-

re.

I forhold til, at alle EU’s politikområder bør bidrage til bevarelse og genopretning af

EU’s naturkapital, er det ifølge DFPO vigtigt at påpege, at fiskerisektoren allerede i

væsentligt omfang bidrager i kraft af de mange beskyttede områder

–

med tilhø-

rende restriktioner

–

som fiskeriet er underlagt, og som udbygges for hvert år. I den

sammenhæng finder DFPO det vigtigt at understrege, at udvidelsen af naturbeskyt-

telses-nettet bør indeholde en meget mere målrettet indsats, der sikrer områderne i

tæt samspil med de erhverv, der har aktiviteter i områderne. EU´s farvande bør

udnyttes og forvaltes så optimalt som muligt, hvilket indebærer, at sameksistens

mellem naturbeskyttelse og erhverv prioriteres højt.

Der er ifølge DFPO brug for en tilgang, hvor beskyttelsen og forvaltningen bygger

på et solidt fundament af videnskabelige data, så det sikres, at områderne har den

tilsigtede effekt. Der er i processen også brug for monitering af områderne i forhold

til at kunne dokumentere de ønskede effekter. Det bør ifølge foreningen også med-

Side 24/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

tages i det videre arbejde, at fiskeriet i EU konstant udvikles hen imod stadig større

selektivitet med så lille påvirkning af miljøet som muligt.

Marine Ingredients Denmark (MID), der repræsenterer de danske producenter af

fiskemel og fiskeolie, hilser den europæiske grønne pagt velkommen. De nuvæ-

rende og fremtidige udfordringer for klimaet og miljøet er en omfattende opgave,

hvorfor ambitiøse og initiativrige målsætninger ifølge MID er et stort skridt i den

rigtige retning. Det er ligeledes positivt, at man vil styrke den cirkulære økonomi, da

branchen allerede har stort fokus på fuld og effektiv ressourceudnyttelse. MID ser

frem til at følge implementeringen af initiativerne, men vil samtidig minde om balan-

cegangen, når der skal indføres tiltag, da disse kan ramme virksomheder, der, som

foreningens medlemmer, konkurrerer i et globalt og stærk konkurrencepræget mar-

ked.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det Europæiske Råd noterede sig den 11.-12. december 2019 Kommissionens

meddelelse om den europæiske grønne pagt og anmodede i den forbindelse Rådet

om at gå videre med arbejdet med at opnå et klimaneutralt EU senest i 2050.

Der er generel opbakning fra Rådet til Kommissionens grønne pagt som kørepla-

nen for det videre arbejde med grøn omstilling i EU. Mange medlemsstater finder

planen tidsmæssig ambitiøs. Det Europæiske Råd traf i december beslutning om

målet om klimaneutralitet i 2050. I forhold til spørgsmålet om et højere reduktions-

mål i 2030 forventes en række medlemsstater at ville presse på for et mere ambiti-

øst EU-mål på 55 pct. inden COP26 i Glasgow, mens der ligeledes vil være en

række lande, som vil foretrække en mindre ambitiøs opjustering eller en fastholdel-

se af det nuværende mål på 40 pct.

Det vurderes også, at der vil være bred opbakning til ambitionen om at integrere

bæredygtighed på tværs af EU's politikker, herunder det europæiske semester, og

at der opbakning til Kommissionens køreplan for virkemidler til bedre finansiering af

den grønne pagt. Det vurderes dog også, at nogle medlemsstater i forhandlingerne

om de enkelte tiltag vil arbejde for, at de ikke pålægges de samme byrder, som

medlemsstater, der er længere fremme eller har bedre økonomiske forudsætninger

for at gennemføre den grønne omstilling. Der forventes at være bred støtte til en

socialt balanceret og retfærdig omstilling samtidigt med, at der på nuværende tids-

punkt formodes at være uenighed om finansieringen.

Det vurderes, at en række medlemsstater også forventer, at Kommissionen frem-

lægger et ambitiøst og tværgående 8. miljøhandlingsprogram med et betydeligt

fokus på bedre implementering. Det vurderes endelig også, at et bredt flertal af

lande bakker op om, at EU tager mere globalt lederskab på den grønne dagsorden.

Medlemsstaternes mere konkrete holdninger forventes først i takt med, at de kon-

krete udspil fremlægges af Kommissionen.

Side 25/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser den nye Kommissions europæiske grønne pagt velkommen.

Kommissionens prioriteter hænger godt sammen med regeringens egen dagsorden

inden for klima, natur og miljø, herunder mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasud-

ledningerne i 2030 samt mål om klimaneutralitet senest i 2050.

Regeringen støtter Kommissionen i, at der er behov for handling for at håndtere de

store globale klima- og miljøudfordringer. Regeringen er enig i, at EU skal omstilles

til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk

vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse, naturen og borgernes sundhed beskyt-

tes, og hvor der ikke længere er nettoemissioner af drivhusgasser i 2050.

Regeringen støtter generelt, at bæredygtighed og relevante verdensmål integreres i

det europæiske semester, og at bæredygtighed generelt integreres i alle EU's poli-

tikker.

Regeringen ser i første omgang frem til fremlæggelsen af forslag til en ny klimalov

med

EU’s mål om klimaneutralitet

i 2050, og at Kommissionens forslag til et opju-

steret klimamål for 2030 bliver på mindst 55 pct., herunder mest mulig reduktion i

kvotesektoren. Regeringen arbejder desuden for, at en ny klimalov skal etablere en

klar og egnet ramme for den nødvendige omstilling med et juridisk bindende mål

om klimaneutralitet, stærke guidende principper og et rammeværk, der understøtter

processen og er kompatibel med Parisaftalen. Regeringen vil tillige arbejde for, at

der i EU gennemføres ambitiøse klimaindsatser i alle relevante sektorer af økono-

mien, der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet i EU.

Opnåelsen af disse målsætninger vil kræve en indsats inden for en række områder

særligt energi, transport, landbrug, handel, industri, cirkulær økonomi samt forsk-

ning, udvikling og demonstration af bæredygtige og omkostningseffektive teknolo-

gier og løsninger. Regeringen finder det vigtigt, at de mange initiativer ses i en

sammenhæng i Kommissionens grønne pagt, da klima- og miljøudfordringerne og

løsningerne på disse går på tværs af sektorer og politikområder.

Regeringen vil arbejde på at holde Kommissionen ansvarlig for at levere på pag-

tens lovede indhold og ser frem til at fremføre ambitiøse grønne målsætninger og

virkemidler i diskussion om de enkelte forslag i takt med, at de fremlægges. Rege-

ringen vil dermed presse på for at sikre et højt ambitionsniveau i de konkrete for-

slag fra Kommissionen. Indfrielsen af

EU’s

klimamål skal ske så omkostningseffek-

tivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæ-

redygtig erhvervsudvikling og europæisk konkurrencekraft, sunde offentlige finan-

ser og beskæftigelse.

På energiområdet arbejder regeringen for, at Kommissionen prioriterer en massiv

forøgelse af anvendelsen af havvind og videreudvikler energisystemer, der under-

støtter elektrificering, lagring og sektorintegration herunder power-to-X.

Regeringen ser ligeledes frem til præsentationen af strategierne for omstillingen til

en grøn, bæredygtig og cirkulær europæisk industri. Udviklingen mod et klimaneu-

Side 26/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

tralt samfund bør gå hånd i hånd med en konkurrencedygtig økonomi. Regeringen

lægger vægt på, at der anlægges en bred markedsbaseret tilgang, der understøtter

grønne løsninger som en europæisk styrkeposition. Regeringen støtter Kommissi-

onens ambition om at stimulere udviklingen af markeder for klimaneutrale og cirku-

lære produkter, herunder gennem fælles standarder for produkter og understøttelse

af transparens omkring for eksempel produkters og virksomheders påvirkning på

klima og miljø.

I forhold til klimaregulering af søfartens udledninger er det vigtigt, at EU fortsat ar-

bejder aktivt for og prioriterer, at der vedtages en ambitiøs global løsning i IMO. En

regional løsning medfører stor risiko for udflagning af skibe fra Europa, karbon læ-

kage samt ulige konkurrence. Derfor bør eventuelle EU-tiltag, herunder regulering,

efterleve principperne om flagneutralitet, undgåelse af CO

lækage samt, at EU-

tiltag ikke er til hinder for en global løsning i regi af IMO.

Regeringen ser frem til, at EU's biodiversitetsstrategi indeholder effektive virkemid-

ler til at stoppe tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed, og at EU skal spille

en helt central rolle for at få vedtaget nye globale mål under COP15 i Kina i 2020.

Regeringen arbejder endvidere for, at EU hæver ambitionsniveauet yderligere for

omstillingen til cirkulær økonomi og lægger særligt fokus på affaldsforebyggelse og

ressourceproduktivitet. Regeringen ser frem til en kommende strategi for nulforure-

ning samt den kommende jord-til-bord strategi.

For så vidt EU’s internationale rolle er regeringen

enig med Kommissionen i, at EU

skal gå forrest og være global leder på klima- og miljødagsordenen. Regeringen vil

derfor arbejde for, at EU på topmøder om henholdsvis klima og biodiversitet går

foran og presser på for højere globale ambitioner. Regeringen vil også arbejde for,

at klima og miljø opprioriteres i

EU’s handelsaftaler og

præferenceordninger blandt

andet via styrkelse af bæredygtighedskapitlerne i nye og eksisterende handelsafta-

ler. Regeringen støtter også, at EU er med til at fastsætte nye internationale stan-

darder, således at de i videst muligt omfang er i overensstemmelse med EU's kli-

ma- og miljøpolitik.

Endelig støtter regeringen også, at der fokuseres på implementering, håndhævelse

og opfølgning på EU's klima- og miljøpolitik, og at Kommissionen snarest muligt

fremlægger et 8. miljøhandlingsprogram, der understøtter de grønne ambitioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingens Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den

24. januar 2020 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2020.

Grund- og nærhedsnotat om meddelelsen er oversendt den 9. januar 2020.

Side 27/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

EU’s langsigtede lavemissionsstrategi til UNFCCC

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 7. februar 2020 offentliggjort en meddelelse om et

udspil til EU’s langsigtede lavemissionsstrategi, som EU skal levere til FN’s ram-

mekonvention om klimaforandringer, UNFCCC, i henhold til Parisaftalen senest i

2020. Udspillet følger i høj grad konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde

den 12.-13. december 2019 og bygger videre på Kommissionens udspil fra den 28.

november 2018 til en europæisk strategisk langsigtet vision for en fremgangsrig,

moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi, der anviser vejen til klima-

neutralitet i 2050.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen finder det vigtigt, at EU leverer en ambitiøs langsigtet lavemissions-

strategi som bidrag til FN’s rammekonvention om klimaforandringer, UNFCCC, i

henhold til Parisaftalen. De langsigtede lavemissionsstrategier er centrale bidrag

forud for COP26 i november 2020, hvor der på baggrund af parternes samlede

bidrag skal laves en vurdering af de globale ambitioner. Regeringen finder, at EU’s

mål om klimaneutralitet i 2050 er et vigtigt og ambitiøst bidrag til Parisaftalen forud

for COP26, der kan være med til at presse på for øgede globale ambitioner. EU

skal vise, at udviklingen af et klimaneutralt samfund er økonomisk ansvarligt, sikrer

vækst og grønne jobs og sker på en social afbalanceret måde, så parterne til Pa-

risaftalen følger med.

Det kroatiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for miljørådsmødet den

5. marts 2020 til vedtagelse.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede den 12.-13. december 2019 Kommissionen til at

forberede et forslag til EU’s langsigtede lavemissionsstrategi så tidligt som muligt i

2020 med henblik på Rådets vedtagelse og indsendelse til UNFCCC.

Europa-Kommissionen har den 7. februar 2020 offentliggjort en meddelelse om et

udspil til EU’s langsigtede lavemissionsstrategi, som EU skal levere til FN’s ram-

mekonvention om klimaforandringer, UNFCCC, i henhold til Parisaftalen senest i

2020.

Udspillet følger i høj grad konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 12.-

13. december 2019 og henviser derudover til Europa-Kommissionens udspil til en

europæisk strategisk langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrence-

dygtig og klimaneutral økonomi, som Kommissionen præsenterede den 28. no-

vember 2018, KOM (2018) 773. Udspillet indeholder syv strategiske byggesten for

EU’s vej til en klimaneutral økonomi

og rummer samtidig et analytisk grundlag for

fremtidige politiske drøftelser, der hviler på otte scenarier frem mod 2050, hvoraf to

scenarier sigter på at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader inklu-

Side 28/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

siv en målsætning om klimaneutralitet i EU i 2050. Alle scenarierne har det til fæl-

les, at de kræver ambitiøse politiske tiltag og konkrete løsninger, markante offentli-

ge og private investeringer og et massivt fokus på forskning og udvikling af lav- og

nulemissionsløsninger. Kommissionen vurderer dog samtidig, at det vil kunne med-

føre økonomisk vækst i EU, forbedre konkurrenceevnen for europæiske virksom-

heder og

dermed bidrage til jobs og en retfærdig omstilling for EU’s borgere.

Det kroatiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for miljørådsmødet den

5. marts 2020 til vedtagelse.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse indeholder et forslag til en langsigtet lavemissionsstra-

tegi, som EU skal levere til FN’s rammekonvention om klimaforandring, UNFCCC, i

henhold til Parisaftalen senest i 2020. Forslaget indebærer, at EU i sin langsigtede

lavemissionsstrategi til FN vil indmelde målet om, at EU vil opnå klimaneutralitet i

2050, hvilket blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2019.

Ud over målet om klimaneutralitet i 2050 følger meddelelsen konklusionerne fra Det

Europæiske Råds møde i december 2019 tæt. Udkastet til den langsigtede strategi

beskriver således en række overordnede målsætninger, tiltag, muligheder og ud-

fordringer ved transitionen til et klimaneutralt EU i 2050, herunder at den bl.a. vil:

Medføre store muligheder for økonomisk vækst, nye forretningsmodeller, ar-

bejdspladser og teknologisk udvikling.

Afstedkomme store udfordringer, hvor der er behov for EU-regulering. Med

udgangspunkt i European Green Deal skal EU sikre de rette instrumenter, inci-

tamenter, støtte og investeringer til at sikre en omkostningseffektiv og socialt

balanceret omstilling, der tager højde for medlemsstaters forskellige udgangs-

punkter.

Kræve store offentlige og private investeringer, hvor Den Europæiske Investe-

ringsbank, EU’s flerårige finansielle ramme og Mekanismen for Retfærdig Om-

stilling vil udgøre centrale elementer.

Nødvendiggøre, at al relevant EU-lovgivning er konsistent med og bidrager til

at opnå klimaneutralitet, der samtidig sikrer lige konkurrencevilkår i EU.

Dertil beskriver meddelelsen, at EU skal tage globalt grønt lederskab og sikre en

stærkt klimadiplomatisk indsats for at øge det internationale engagement.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

Side 29/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skul-

le vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens tidligere meddelelse har været i høring i Specialudvalget for Klima-

, Energi- og Forsyningspolitik. Høringssvarene er afspejlet i samlenotat, der er ud-

arbejdet til miljørådsmødet den 4. oktober 2019.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På Det Europæiske Råds møde den 12.-13. december 2019 blev målet om klima-

neutralitet i 2050 vedtaget, om end en medlemsstat tog forbehold for implemente-

ringen af målet. Det Europæiske Råd skal af den grund igen behandle emnet i juni

2020. Andre medlemsstaters holdning til Kommissionens nye udspil kendes ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at EU leverer en ambitiøs langsigtet lavemissionsstra-

tegi som bidrag til

FN’s rammekonvention om klimaforandringer, UNFCCC,

i hen-

hold til Parisaftalen. De langsigtede lavemissionsstrategier er centrale bidrag forud

for COP26 i november 2020, der bliver benævnt ”ambitionernes COP”, hvor der på

baggrund af parternes samlede bidrag skal laves en vurdering af de globale ambiti-

oner.

Regeringen finder, at EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 er et vigtigt og ambitiøst

bidrag til Parisaftalen forud for COP26, der kan være med til at presse på for øgede

globale ambitioner. EU skal vise, at udviklingen af et klimaneutralt samfund er øko-

nomisk ansvarligt, sikrer vækst og grønne jobs og sker på en social afbalanceret

måde, så parterne til Parisaftalen følger med.

Regeringen har arbejdet for, at der i EU blev opnået enighed om et mål om klima-

neutralitet senest i 2050. Regeringen støtter derfor op om at lovfastsætte

EU’s mål

om klimaneutralitet i 2050 i en klimalov og arbejder for, at loven skal etablere en

klar og egnet ramme for den nødvendige omstilling med et juridisk bindende mål

om klimaneutralitet, stærke guidende principper og et rammeværk, der understøtter

processen og er kompatibel med Parisaftalen. Endvidere arbejder regeringen for, at

der i EU’s langsigtede lavemissionsstrategi sendes et klart signal om, at et samlet

Side 30/31

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 212: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 5. marts 2020

EU bakker op om målsætningen om klimaneutralitet. Derudover finder regeringen

det vigtigt, at EU’s

klimamål for 2030 øges til mindst 55 pct., herunder med mest

mulig reduktion i kvotesektoren.

Regeringen vil arbejde for, at der i EU gennemføres klimaindsatser i alle relevante

sektorer af økonomien, der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet i EU. Dette

skal bl.a. understøttes af forskning, udvikling og demonstration af innovative, bæ-

redygtige og omkostningseffektive teknologier og løsninger samt europæiske poli-

tikker, der kan understøtte den grønne omstilling. Regeringen finder, at udviklingen

mod et klimaneutralt samfund bør gå hånd i hånd med en konkurrencedygtig økono-

mi, der understøtter grønne løsninger som en europæisk styrkeposition og kan bidra-

ge til at bane vejen for et grønt erhvervseventyr for danske virksomheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens udspil til EU’s langsigtede lavemissionsstrategi af 28. november

2018 har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for be-

handlingen i en række rådsformationer, senest den 27. september 2019.

Side 31/31