KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 210: Henvendelse af 19/2-20 fra NOAH om forslag til minimalt brug af biomasse

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 210
Offentligt

19.2.2020

Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Forslag om minimalt brug af biomasse

Ved høringen i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget d. 6.2.2020 var det positivt at opleve den

voksende konsensus om, at der er store uløste problemer ved anvendelsen af biomasse i den danske

kraftvarmesektor og om, at der ikke skal etableres flere biomassebaserede kraftvarmeværker i

Danmark. Den erkendelse bør afspejle sig i de kommende klimahandlingsplaner såvel som i Danmarks

kommunikation på internationalt plan.

NOAH var til foretræde i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget d. 12.12.2019. Ved den lejlighed

spurgte udvalgets formand, Ida Auken, om der slet ikke var noget biomasse til energi, vi kunne gå ind

for. Nedenstående er en opsummering og uddybning af vores svar.

Afbrænding af plantebaseret kulstof må undgås på fuldstændig samme måde som fossilt kulstof

–

det

gælder alle former for bioenergi. Det er direkte vildledende at inkludere afbrænding af kulstof i

metoder, der kan bidrage til en de-karbonisering af energiforsyningen. Bioenergi bør efter vores

mening slet ikke regnes for en vedvarende energikilde

. Vi har offentligt kritiseret satsningen på

biomasse i kraftvarmeforsyningen, siden det stod klart for os, at afbrændingen af biomasse i denne

sektor var begyndt at vokse eksplosivt og ikke længere var baseret på danske ressourcer. (Ja, også

længere tilbage i vores vision for Bæredygtigt Danmark fra 1996 var vi kritiske især i forhold til

afbrænding af halm i kraftvarmen grundet udpining af jorden).

Dette være sagt for at understrege, at det følgende ikke er skrevet uden bekymring, men udelukkende

fordi den danske energisektor og det danske folketing har været resistente overfor alle advarsler og

har investeret massivt i anlæg med kedler til afbrænding af biomasse. Nu er skaden altså sket, og vi

står med en række store, dyre anlæg, som er svære at afvikle, uden at det bliver el- og

varmeforbrugerne, der skal betale regningen.

I forslag til Lov om klima står:

De tiltag, vi skal

anvende for at reducere udledningen af

drivhusgasser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men vi skal samtidig sikre, at danske

tiltag ikke lot flytter hele drivhusgasudled i ge ude for Da arks græ ser.

Biomasse dumper på begge parametre:

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 210: Henvendelse af 19/2-20 fra NOAH om forslag til minimalt brug af biomasse

•

når biomasse erstatter kul, bliver CO

-emissionerne fra skorstenene

større

og en meget stor del af klimabelastningen finder sted uden for Danmarks grænser

–

især i

Estland og Letland. Begge steder er kulstofbindingen faldende, og EU-Kommissionen

forventer, at Estlands og Letlands skove i 2030 ikke længere vil optage mere CO

, end de

udleder, men derimod vil komme til netto at bidrage til emissionerne

Derfor foreslår vi følgende:

Øjeblikkeligt stop for nye investeringer i bioenergi og aftrapning af alle subsidier. Produktionen af

energi fra biomasse subsidieres kraftigt

–

især indirekte med fritagelse for CO

-afgifter og

energiafgifter under dække af påstået CO

-neutralitet, og fordi biomassen fejlagtigt klassificeres som

en vedvarende energikilde, selv om den fortsatte afbrænding tærer på kulstof oplagret i jorden

gennem årtusinder.

Biomasse til energiformål skal udfases hurtigst muligt

–

den importerede først! Udfasningen bør ske i

samme tempo som de øvrige nedskæringer, der skal finde sted, for at Danmark kan opfylde sin andel

af de nødvendige reduktioner inden for CO

-budgettet

iii

. Vi mener således, at de ellers nyopførte

kraftvarmeværker skal udfases før deres udløbsdato

–

og at det må være muligt at finde (en del af)

finansieringen fra de uberettigede afgiftsfritagelser.

Energisektorens reelle emissioner skal kommunikeres tydeligt til offentligheden

–

inklusive emissioner

fra skorstenene fra afbrænding af biomasse

–

så vi som befolkning forstår, at energibesparelser er

vigtige og nødvendige. Det stik modsatte sker i dag, hvor vi ustandseligt får at vide, at netop

o stilli ge af e ergisektore er e su eshistorie, so ka i spirere og påvirke reste af verde ,

som der står i Aftale om Klimalov, at Danmark skal stræbe efter. Det ville være en tragedie for resten

af verden, hvis den lader sig inspirere af Danmarks omstilling af energisektoren.

Vi skal have fokus på metoder i jordbruget og skovbruget, der lagrer kulstof fremfor at udpine.

Samtidig skal vi selv tage ansvaret for de den klimabelastning, afbrændingen af træ giver anledning til.

For at nedbringe de store klimaproblemer, der er frembragt af den nuværende afbrænding af

biomasse, foreslår vi derfor, at der etableres flerårige energiafgrøder i en eller anden form

(eksempelvis pil, el, poppel eller elefantgræs) på landbrugsjord. Hermed erstattes enårige afgrøder

med flerårige, så der kan komme gang i en genopretning af den organiske pulje i landbrugsjorden,

samtidig med at vi kan få bragt en ende på importen af træ.

Det er en absolut forudsætning, at dette sker sideløbende med en reduktion af den animalske

produktion, så den mindre foderproduktion i Danmark ikke blot resulterer i, at vi skal importere mere

foder i stedet.

Det er endvidere en forudsætning, at den producerede biomasse bruges til at erstatte importeret

biomasse indtil udfasningen er helt gennemført

–

og ikke til at understøtte brug af

mere

biomasse.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 210: Henvendelse af 19/2-20 fra NOAH om forslag til minimalt brug af biomasse

Samtidig må produktionen af biomasse fra flerårige afgrøder ikke være en hindring for, at der sættes

tilstrækkelig plads af til genetablering af natur og biodiversitet. Der må hurtigt iværksættes forskning

i, hvordan dette samspil kan ske på den mest natur- og miljøvenlige måde. Når vi foreslår

beplantningerne etableret på fed landbrugsjord, er det bl.a. fordi der er meget lidt af den oprindelige

naturs frøpulje tilbage i jorde, der har været dyrket i mange år

–

og potentialet for at genskabe

biodiversitet på sådanne jorde derfor er lille. Andre mulige dyrkningssteder kan være hidtil opdyrkede

lavtliggende jorde med næringsoverskud, som den høstede biomasse kan være med til at fjerne.

Energiafgrøderne skal kunne trives i fugtig, ikke drænet jord for at forhindre udledning af CO

fra

organisk materiale i jordbunden, der iltes og derfor omsættes, hvis et område drænes. Selv om den

type beplantninger sjældent indeholder megen biodiversitet, så vil flerårige afgrøder give mere

biodiversitet end en korn- eller majsmark, især den del af biodiversiteten, der er knyttet til jorden,

fordi der ikke rodes op hvert år. Det sikrer, at der er en pulje af mere eller mindre omsat organisk

materiale i jorden, der giver næring til forskellige organismer, samt at der kan etableres et blivende

rodnet og humus. Jordens biodiversitet er en vigtig

–

ofte overset

–

del af biodiversiteten.

Vi understreger, at dette er et forslag, der kan minimere skaderne af de dårlige investeringer uden

at drive rovdrift på de allerede eksisterende skove herhjemme og i udlandet. Målet er at undgå al

afbrænding af biomasse, da efterspørgslen på biomasse hele tiden øges som følge af ønsker om, at

biobaserede materialer skal spille en stadigt større rolle i fremtiden.

Venlig hilsen

Bente Hessellund Andersen (2929 4527 / [email protected])

Bioenergy Out: Why bioenergy should not be included in the next EU Renewable Energy Directive; Joint briefing by NOAH

(Friends of the Earth Denmark), Biofuelwatch, Econexus, Global Forest Coalition, World Rainforest Movement, Rettet den

Regenwald e.V./Rainforest Rescue, and Corporate Europe Observatory; 6.9.2015;

https://www.biofuelwatch.org.uk/2015/bioenergy-out-of-red-briefing/

COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT IMPACT ASSESSMENT Accompanying the document Proposal for a

REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCI, Brussels, 20.7.2016 SWD (2016) 249 final

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52016SC0249&from=EN

side 9 og side 53 i ANNEX

Efter NOAHs beregninger er 70 procents reduktion i 2030 ikke nok til at flugte med IPCC's 1.5 C budget, hvilket vi også

fremlagde ved foretrædet for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget d. 12.12.2019 .Se beregningerne her:

https://noah.dk/sites/default/files/inline-files/Reduktionsveje_i_klimaloven.pdf

iii