KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Henvendelse af 18/2-20 fra Siemens A/S om selvfinansierende samarbejdsmodel som katalysator for CO2-reduktioner i offentligt ejede bygninger ifm. foretræde for udvalget

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 206
Offentligt

Energieffektivisering af

offentligt ejede bygninger

siemens.dk/klimaplus

Offentlige bygninger i klimakampens førersæde

Det offentlige Danmarks bygninger bør stå forrest i en klimaindsats, da CO

-udledningen

fra offentligt ejede bygninger kan reduceres med 20-30 % i løbet af ganske få år.

De massive klimagevinster er samtidigt selvfinansierende via energibesparelser.

Siemens analyser af en lang række

offentlige bygninger viser, at der er et

potentiale for at reducere CO

-udlednin-

gen fra bygningerne med 20-30 %.

Reduktionen kan gennemføres via

energieffektiviseringer, som i princippet

er gratis, da de betaler sig tilbage over

15-20 år gennem besparelser på byg-

ningernes energiregning.

Udover klimagevinsten er der andre

brugermæssige og økonomiske

fordele. Bygningsforbedringerne

bidrager til et bedre indeklima, der

øger indlæringen og trivslen blandt

elever, patienter, ansatte m.m. og

reducerer desuden vedholdelsesefter-

slæbet på bygningerne. Samtidig vil en

samlet indsats skabe lokal beskæftig-

else og omsætning, da ca. 80 % af

arbejdet typisk udføres af lokale hånd-

værkere.

Hurtigere resultater – hvordan?

Trods potentialet i statens, regionernes

og kommunernes bygninger, sker den

grønne omstilling af disse bygninger

kun langsomt. Dels på grund af man-

glende klimamål, men især på grund

af økonomiske begrænsninger i de

eksisterende anlægsrammer. De ener-

gieffektiviseringer, som i dag løbende

gennemføres i f.eks. kommuner og

regioner bidrager i gennemsnit til

beskedne 2-3 % årligt.

En af måderne til at forfølge poten-

tialet og øge hastigheden i den grønne

omstilling er Energy Performance

Contracting – også kendt i Danmark

som ESCO. Denne offentligt-private

samarbejdsmodel er af EU anerkendt

som en attraktiv løsning fordi energi-

besparelser betaler for projektet.

En øget grøn omstilling af den offent-

lige bygningsmasse kan støttes ved at:

1. Indføre ambitiøse og bindende mål

for CO

-reduktion i offentligt ejede

bygninger.

2. Holde samlede energieffektiviser-

ingsprojekter som Energy Perfor-

mance Contracting uden for

anlægsloftet.

3. Indføre økonomiske incitamenter

til brugen af Energy Performance

Contracting projekter.

Interesseret eller skeptisk?

Er du interesseret i en uddybning, er

du velkommen til at kontakte under-

tegnede for en snak eller et møde.

Chefrådgiver for grøn omstilling af

bygninger, Kurt Othendal Nielsen,

Siemens A/S, Mobil: 2183 4775

E-mail: [email protected]

NB: Få yderligere fakta og svar i vedhæftede bilag.

Side 1 af 3

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Henvendelse af 18/2-20 fra Siemens A/S om selvfinansierende samarbejdsmodel som katalysator for CO2-reduktioner i offentligt ejede bygninger ifm. foretræde for udvalget

Bilag

Dette bilag indeholder svar på fire centrale spørgsmål:

1. Hvorfor øge fokus på energieffektivisering af offentligt ejede bygninger?

2. Hvad er status på energieffektivisering af offentligt ejede bygninger?

3. Hvordan øges omfang og hastighed af den grønne omstilling af offentlige bygninger?

4. Forslag til, hvordan anvendelsen af Energy Performance Contracting kan øges?

1. Hvorfor øge fokus på energieffektivisering

af offentligt ejede bygninger?

Bygninger står for ca. 40 % af Danmarks samlede energifor-

brug, og ca. 80 % af de bygninger, som eksisterer i dag, vil

også være i brug i 2050.

Derfor er et øget fokus på energieffektivisering afgørende.

Heldigvis er hverken tid eller penge en begrænsende faktor

– tværtimod. Energieffektivisering af bygninger kan igang-

sættes med det samme, da teknologien allerede er moden,

og klimaeffekten opnås nærmest øjeblikkeligt fra projektets

igangsættelse. Når det kommer til økonomien, peger Klima-

rådet (2019) på, at energirenovering af bygninger er det

billigste tiltag med den største CO

-reduktion.

Det skyldes især, at energibesparelserne modsvarer den

nødvendige investering én til én i en større, samlet energire-

novering. Projektet er med andre ord selvfinansierende. Et

øget fokus på energieffektivisering af bygninger medfører

derfor ikke et behov for større offentlige budgetter.

Som en vigtig sidegevinst forbedres både indeklima såvel

som bygningernes generelle tilstand. Det giver øget trivsel,

bedre indlæring og mindre sygefravær.

Endeligt er der fra EU’s side et kraftigt fokus på energieffek-

tivisering af offentlige bygninger. EU’s vision er, at alle

eksisterende bygninger i 2050 skal være ”nearly zero-ener-

gy buildings”, og Kommissionen efterlyser en robust og

langsigtet strategi for bygningsrenovering.

Nogle af de vigtigste grunde til, at der fortsat er et

betydeligt potentiale for CO

-reduktion i offentlige

bygninger er:

•

At kommuner ikke har bindende mål for CO

-reduktion.

Mere end 70 kommuner har tilsluttet sig Danmarks

Naturfredningsforenings initiativ Klimakommuner og/

eller det internationale netværk Covenant of Mayors,

som begge har frivillige reduktionsmål på 2 % pr. år. Set

i et 2020-perspektiv er det uambitiøst.

At regionerne ikke har bindende mål for CO

-reduktion.

To regioner har tilsluttet sig Danmarks Naturfrednings-

forenings initiativ Klimaregioner og har i den forbindel-

se forpligtet sig til at reducere regionens CO

-udledning

med 2 % pr. år. Virkeligheden viser dog, at større energi-

effektiviseringsprojekter på danske hospitaler i løbet af

3-4 år har reduceret den samlede CO

-udledning med

hele 30-60 %. Set i det perspektiv, er 2 % uambitiøst.

At der hos mange offentlige bygningsejere er en dekob-

ling mellem ledelse, politikere og den tekniske organisa-

tion. Den tekniske organisation har derfor fuld kontrol

med energieffektiviseringen, eller mangel på samme.

At i de offentlige bygninger arbejder de tekniske medar-

bejdere primært med akut vedligeholdelse, nærmere

bestemt i 60-80 % af deres arbejdstid. Derfor er der

begrænset fokus på strategisk udvikling, herunder

energieffektivisering.

At en begrænset del af de offentlige bygningsejeres

budgetter er dedikeret til egentlig energieffektivisering.

Størstedelen af budgetterne anvendes til akut vedlige-

holdelse.

At den tekniske organisation i de fleste offentlige byg-

ninger mangler viden og kompetencer i forhold til

omfattende energieffektivisering.

At det kommunale anlægsloft i et vist omfang begræn-

ser større energieffektiviseringsprojekter.

At energieffektivisering i offentlige bygninger ofte

består af enkeltstående tiltag, hvilket udelukker mulig-

heden for at opnå synergi.

•

2. Hvad er status på energieffektivisering af

offentligt ejede bygninger?

Alle offentlige bygningsejere har arbejdet med energieffek-

tivisering i en længere årrække. Alligevel er der fortsat et

betydeligt potentiale for yderligere at reducere energifor-

bruget – og dermed CO

-udledningen.

Siemens erfaring fra mere end 10 kommuner viser et be-

sparelsespotentiale på 20-30 %. Lignende besparelsesmu-

ligheder ses også på f.eks. universiteter. På hospitaler er

potentialet ofte endnu større på grund af den omfattende

drift, dvs. 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

•

Side 2 af 3

Bilag

3. Hvordan øges omfang og hastighed af den

grønne omstilling af offentlige bygninger?

Centralt i den begrænsede succes med energieffektivisering

af offentlige bygninger, er bygningsejernes manglende

viden om energieffektivisering, samt begrænsede ressour-

cer i forhold til medarbejdere og økonomi. Endvidere udfø-

res de energibesparende aktiviteter ad hoc, hvorfor det ikke

er muligt at opnå de synergieffekter, der typisk findes

gennem en mere holistisk tilgang til energieffektivisering.

En løsning er at anvende Energy Performance Contracting

(EPC), som er en offentlig-privat samarbejdsmodel mellem

bygningsejer og en virksomhed med speciale i energieffek-

tivisering.

De overordnede fordele ved EPC-modellen er:

Total gennemsigtighed:

Samarbejdet bygger på en detal-

jeret analyse af bygningerne. Analysen giver bygningseje-

ren et samlet overblik over besparelsespotentialet, samt

muligheden for at opnå synergi gennem anvendelsen af

forskellige teknologiske løsninger.

Spidskompetencer:

Viden, kompetencer og erfaring fra

den offentlige bygningsejer kombineres med specialistvi-

den fra den private virksomhed.

Projektressourcer:

Den offentlige bygningsejer får i en

periode tilført dedikerede ressourcer til analyse, projekte-

ring, projektledelse, samt opfølgning og løbende driftsopti-

mering.

Garanti:

Den private virksomhed kan, hvis det ønskes, stille

garanti for de lovede energibesparelser.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at EPC spiller en central

rolle i diverse rapporter, analyser og direktiver fra EU. Det

skyldes især, at modellen er selvfinansierende for den

offentlige instans.

4. Forslag til, hvordan anvendelsen af Energy

Performance Contracting kan øges

1. Indfør ambitiøse og forpligtende mål for CO

-reduk-

tion i offentlige bygninger

Det vil sige mål, der understøtter regeringens mål om

en 70% CO

-reduktion i 2030.

2. Indfør økonomisk incitament til gennemførelse af

EPC-projekter

Til inspiration har man i Norge valgt at støtte EPC-pro-

jekter ved at:

Betale op til 2 NOK pr. m

til kortlægning af bespar-

elsespotentiale i de udvalgte bygninger.

Øge støtten op til 4 NOK pr. m

, hvis ovenstående

kortlægning fører til indgåelse af en EPC-kontrakt.

Betale op til 500.000 NOK til støtte til udarbejdelse

af udbud etc.

3. Hold anvendelsen af EPC uden for anlægsloftet

Lånebekendtgørelsen giver fleksibilitet i forhold til låne-

finansiering af energibesparende projekter, men det

kommunale anlægsloft er ofte en begrænsning.

Finansministeriets begrundelse for at fastholde det

nuværende anlægsloft, er frygten for en overophedning

af økonomien. Ved at indføre de foreslåede tiltag anslås

det, at den samlede årlige volumen af EPC-projekter

maksimalt vil udgøre 500-600 mio. kr. frem mod 2030.

4. Gør det enklere at anvende solceller på kommunale

bygninger

Gør det muligt at opsætte solceller på kommunale

bygninger uden krav om selskabsdannelse. Solcellean-

læggene dimensioneres til at dække eget forbrug.

Eventuel overproduktion sælges til markedspris. Den

relativt korte tilbagebetalingstid på solceller vil forbedre

resultatet af det enkelte EPC-projekt og øge den samle-

de CO

-reduktion.

Side 3 af 3