Hør nu her venner
Hej alle I derude som kunne være interesseret i en fornuftig klimaløsning i Danmark
–
uden at det koster en krig.
Jeg hedder Peter Wagner Holst, er 64 år og uddannet ude på landet i Hjortkær nær
Esbjerg hos en smede og VVS-mester.
Han hed Henrik Simonsen, var visionær og derfor naturlig formand for
smedemesterforeningen i Danmark
Da jeg kom i lære, arbejdede vi også lørdag formiddag.
I fritiden gik vi til fodbold og spillede musik
Vores daglige rytme i firmaet var således, at vi hver morgen fik udleveret en opgave, der
skulle løses.
Det kunne være alt fra reparation af landbrugsmaskiner til installering af et nyt
badeværelse.
Det var fast kutyme, at vi alle var samlet til frokost i en times tid.
Og var vi væk fra firmaet, så skulle vi helst køre tilbage og spise med vore kollegaer.
Vi havde ingen iPhone, så det lå ligesom i luften, at vi talte sammen.
Vi udvekslede problemstillinger på arbejdsopgaver eller talte om familierne derhjemme.
Hvis man da ikke blot havde én af de dage, hvor man sad og dagdrømte, mens man
stirrede ud af vinduet.
I begyndelsen af min lærertid synes jeg ofte det var hamrende kedeligt.
Mester spurgte os altid: ”hvordan går det?”
Så når han nåede frem til mig i frokostpausen, svarede jeg næsten altid: ”det er dæleme
svært, det jeg laver.”
Og så kom hans kommentar uden tøven:
”Har du tænkt over en alternativ løsning, der kan gøre det lettere?”
Dette blev printet ind i mit hoved
–
og har siden været mit motto.
Find en nem og god løsning ud fra den problemstilling eller den opgave, du har at gøre
med.
Jeg blev udlært plade-rørsmed, siden som VVS-montør, inden jeg læste videre til VVS-
tekniker.
Sagen er den, at jeg hele tiden måtte dygtiggøre mig for at underbygge mine indimellem
alternative ideer.
Som mester havde lært os det, så er det vigtig, at man udnytter de evner, man er sat i
verden med.
Desværre døde han alt for tidligt ved en arbejdsulykke.
Inden da havde han dog for længst lært mig, at jeg skulle være i stand til at
dokumentere, at mine ideer også holdt vand i virkeligheden.
Derfor fik jeg på et tidspunkt en autorisation og blev gas, vand og sanitetsmester.
Senere dukkede alle de her ideer om vedvarende energi op, og så måtte jeg på den igen
med en køleuddannelse for at blive autoriseret i gas og køl
–
hvilket pinedød er
nødvendigt for at arbejde med det område, der hedder hybrid
Gennem årene har jeg drevet VVS-forretning, været udviklings chef indenfor områder
med nærings og nydelsesmidler samt produktionschef og teknisk boss for Essi
konsumfisk.