KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 19
Offentligt

ENERGI19

Energiforskning skaber

stærke klimaløsninger

FORSKNING - UDVIKLING - DEMONSTRATION

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Leder –

Fuld fart på den grønne bølge

Med den danske energiaftale fra 2018 er der udsigt til, at de

statslige midler til forskning, udvikling og demonstration

af energi- og klimaløsninger vokser til 1 mia. kr. i 2024.

Sporet er dermed lagt for et fortsat godt samarbejde mellem

Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK.

Gennem de seneste år har vores tre puljer arbejdet på at

skabe en sammenhængende fø-

dekæde, hvor forskning bliver

til demonstration… og produk-

ter/løsninger til gavn for klima

Digitalisering med

og dansk økonomi.

Udmøntningen af FN’s klima-

aftale fra Paris kræver imple-

mentering af både kendte og

nye teknologier i Danmark og

globalt. Hele verden vil efter-

spørge grønne, bæredygtige

løsninger, der bringer os tæt-

tere på verdensmålene for 2030

og ambitionerne om et CO

neutralt samfund inden 2050.

bedre til at tænke på tværs af sektorer… bl.a. ved hjælp af

smart anvendelse af digitale data understøttet af machine

learning og kunstig intelligens.

Digitalisering med intelligent brug af data er et helt centralt

element uanset, hvilke dele af energibranchen vi taler om,

så det vil være et fokusområde for både Innovationsfonden,

EUDP og ELFORSK i de kom-

mende år.

Elektrificering er et andet om-

drejningspunkt, og det bliver

spændende at se, hvor meget

vores klimavenlige el- og fjern-

varmesystem kan hjælpe trans-

portsektor, landbrug/fødevarer,

industri og andre brancher på

vej mod deres klimamål – med

brint og grønne gasser som vig-

tige hjælpemidler.

intelligent brug af

data er et helt centralt element uanset,

hvilke dele af energibranchen vi taler

om, så det vil være et fokusområde

for både Innovationsfonden, EUDP

og ELFORSK i de kommende år

THEA LARSEN, TORE DUVOLD OG JØRGEN S. CHRISTENSEN

Energi- og klimaløsninger er danske styrkepositioner i en

verden under hastig forandring og med betydelige usik-

kerheder. Uanset om vi stiler efter en 60 eller 70 procents

reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030, så vil

der være behov for intensiveret forskning, udvikling og

demonstration.

Lykkes vi med at videreudvikle og forfine de teknologier,

vi kender, er vi et godt stykke af vejen. Vi er dygtige til

hardware som vindmøller, fjernvarmeværker, biogasanlæg

og effektelektronik.

Vi er mestre i at kombinere en høj andel fluktuerende el-

produktion med høj leveringssikkerhed. Og vi bliver stadig

Fleksibilitet gennem kobling af

sektorer bliver også helt afgø-

rende på rejsen frem mod et CO

-neutralt samfund. Vi skal

skabe nye sammenhænge mellem el, fjernvarme, industri,

transport, landbrug og bygninger – herunder ved at udnyttes

hinandens muligheder for at agere lager og via Power2Gas.

Lykkes vi med at kombinere disse stærke sider med nye,

radikale løsninger, har vi knækket den kode, der kan bringe

os og verden i retning af målene fra Paris-aftalen samtidig

med, at vi skaber beskæftigelse og eksport.

I det følgende vil vi præsentere nøgletal og eksempler på,

hvordan Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK bidrager

til den grønne omstilling.

God læselyst!

THEA LARSEN

FORMAND,

EUDP’S BESTYRELSE

TORE DUVOLD

KONSTITUERET DIREKTØR,

INNOVATIONSFONDEN

JØRGEN S. CHRISTENSEN

FORSKNINGS- OG UDVIKLINGS-

DIREKTØR, DANSK ENERGI

02 | ENERGI

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Synergi skaber gennembrud –

Grøn strøm kan gøre kemi-

industrien mere klimavenlig

Fra forskning til demonstration:

Videnskab fra øverste hylde skal vise værdi på et

anlæg, der producerer metanol og andre kemikalier med små CO

-udledninger.

Teknologivirksomhederne Haldor Topsøe og Sintex er sam-

men med en række partnere udviklet en innovativ teknologi,

der ved hjælp af grøn strøm kan omdanne biogas til brint,

metanol og andre kemikalier af høj værdi.

Teknologien med navnet eSMR-MeOH skal snart testes på

Aarhus Universitet Foulum. Hvis alt går vel, kan Haldor Top-

søe om få år levere løsninger, der kan mindske den globale

kemiindustris CO

-udledninger markant. Industrien bruger i

dag olie og naturgas til sine uhyre energikrævende processer.

- At bruge grøn strøm som energikilde til produktionspro-

cesserne i stedet for olie og gas lyder enkelt, men det er

det ikke. Vi har udviklet en lovende løsning sammen med

en række partnere, så nu går vi i gang med at omsætte

videnskab fra øverste hylde til konkrete produkter, siger

forskningsdirektør Jesper Nerlov fra Haldor Topsøe.

Kernen i teknologien er udviklet med støtte fra Innova-

tionsfonden i det såkaldte INDUCAT-projekt med DTU,

Teknologisk Institut, Sintex og Haldor Topsøe.

Resultaterne har vakt international opmærksomhed; her-

under har de fire partnere fået optaget en artikel i det vi-

denskabelige magasin Science. Artiklen beskriver, hvor-

dan katalytisk brintproduktion kan drives med elektrisk

opvarmning fremfor ved afbrænding af fossile brændsler

- og det endda i væsentligt mindre anlæg, som forventes

at kunne konkurrere med traditionel teknologi på kom-

mercielle vilkår.

- Innovationsfonden har været en rigtig fin katalysator ved

at bringe folk sammen om at udvikle en rigtig lovende

teknologi. Fonden har også været god til at støtte op om

de ideer, vi har haft, og tilpasse projektet, efterhånden som

vi er blevet klogere, siger Jesper Nerlov.

Undervejs i projektet har alle parter udvist risikovillighed og

fleksibilitet, og det har båret frugt, vurderer projektpartnerne.

- Visionerne med projektet har været intakte hele vejen, men

vi har fundet en hurtigere og mere effektiv måde frem mod

vores mål og produkter, siger professor Cathrine Frandsen

fra DTU Fysik, der ser INDUCAT som et eksempel på, at

der kan skabes en særlig dynamik, når overordnede og in-

dividuelle interesser går hånd i hånd. Alle parter er blevet

udfordret til at forske og udvikle ’i nyt land’.

INDUCAT’s grundlæggende arbejde bliver nu fulgt op med

MeOH-projektet, hvor Haldor Topsøe, Aarhus Universitet,

Sintex, Blue World Technology, DTU, Energinet, Aalborg

Universitet og Planenergi skal etablere et demonstrationsan-

læg med støtte fra EUDP, ’så vi kan komme udover rampen’,

som Jesper Nerlov siger om det kommende arbejde med at

modne teknologien til industriel brug.

- Når projektet er afsluttet, vil teknologien være modnet til

et kommercielt konkurrencedygtigt niveau. Vi regner med,

at løsningen vil kunne gøre en markant forskel for både

den kemiske industri og klimaet på relativt kort tid, siger

Jesper Nerlov fra Haldor Topsøe.

SAMLEDE OFFENTLIGE MIDLER TIL ENERGIFORSKNING (MIO. KR.)

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

1060

1035

970

912

795

409

457

519

Finanslovens samlede bevillinger til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier

var på godt 519 mio. kr. i 2018. De nævnte beløb er ekskl. EU-bevillinger. Kilde: Finansloven

ENERGI

19 | 03

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Innovationsfonden –

Udvikling af radikalt nye løsninger

Innovationsfondens investeringsstrategi på

energiområdet tager afsæt i, at den grønne

omstilling af energisektoren giver omfat-

tende muligheder for eksport af klima-

venlige og bæredygtige løsninger.

Innovationsfonden vil styrke den strate-

giske forskning på energiområdet, øge in-

novationskraften i den danske energisektor

og medvirke til udvikling af radikalt nye

løsninger til fremtidens klimaneutrale

energisystem.

Regeringens ambitiøse klimamål gør be-

stemt ikke den strategiske energiforsk-

ning støttet af Innovationsfonden mindre

relevant. Innovationsfonden udmønter

midler til energiforskning, -udvikling og

-innovation som et af de største investe-

ringsområder.

Innovationsfondens samlede portefølje på

energiområdet er på i alt ca. 120 projekter

svarende til ca. 1.8 mia. kr. Alene i årene

2015-2018 har Innovationsfonden inve-

steret i alt knap 700 mio. kr. i 44 Grand

Solutions projekter, der gennem forskning

og innovation sætter fart på den grønne

omstilling af energisektoren.

I 2018 investerede Innovationsfonden i

alt mere end 200 mio. kr. i energiområdet

fordelt på fondens forskellige programmer:

Grand Solutions, Innobooster, Talent og

Internationalt Samarbejder.

De ti Grand Solution-projekter udgør en

samlet investering på 169 mio. kr. og in-

volverer blandt andre 38 virksomheder,

16 universitetspartnere, seks udenlandske

partnere, tre GTS-institutter og en kom-

mune.

På det internationale område har Innovati-

onsfonden i 2018 investeret knap 10 mio.

kr. i fire energiprojekter via EUROSTARS-

programmet og ca. 10 mio. kr. i tre energi-

projekter i det dansk-indiske samarbejde

på energiområdet. Innovationsfonden del-

tog desuden i et EU COFUND-REGSYS-

opslag om Smart Energy Systems.

Vind er de seneste år blevet fondens største

investeringsområde på energiområdet med

en samlet portefølje på ca. 650 mio. kr. i

aktive projekter. Andre centrale temaer

er energilagring, digitalisering/big data/

AI, Power2X/electrofuels/elektrolyse og

systemintegration/systemfleksibilitet.

Effektelektronik, bioenergi/biogas, solcel-

ler/solvarme, geotermi og - på det seneste

- også grøn omstilling af tung industri er

andre afgørende temaer i Innovationsfon-

dens gældende investeringsstrategi på

energiområdet.

Læs mere på www.innovationsfonden.dk

04 | ENERGI

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Case –

Trekløver går i dybden med

grønne alternativer i industrien

ProBu:

ROCKWOOL, FLSmidth og DTU Kemiteknik udveksler viden om pro-

cesser med mindre CO

-belastning ved fremstilling af isolering og cement.

Produktion af isoleringsmaterialer og

cement kræver høje temperaturer og

dermed betydelige mængder energi,

der ofte er blevet tilvejebragt ved for-

brænding af kul.

ROCKWOOL, FLSmidth og DTU Kemi-

teknik er med det såkaldte ProBu-projekt

i fuld gang med at analysere og udvikle

alternativer, der kan øge energieffekti-

viteten og nedbringe udledningerne af

, SO

og NOx, når der produceres

materialer til bygge- og anlægsbranchen.

- ROCKWOOL’s produkter sparer

væsentlig mere CO

, end de udleder.

Beregninger viser, at den bygningsiso-

lering, vi solgte i 2018, i løbet af dens

levetid vil spare 100 gange så meget

, som der blev udledt under pro-

duktionen. Vi arbejder dog konstant

på at udvikle vores processer for at

finde måder at nedbringe udledning

af CO

og andre stoffer. Et af de cen-

trale elementer i ProBu-projektet er,

at vi skal finde mere bæredygtige må-

der at smelte sten og andre råvarer,

siger programdirektør Dorthe Lybye fra

ROCKWOOL koncernen.

Seniorforsker Peter Arendt Jensen fra

CHEC Research Center på DTU Kemi-

teknik påpeger, at nogle af de proces-

ser, ROCKWOOL og FLSmidth, benyt-

ter, ligner hinanden.

- Derfor kan de hjælpe hinanden med

at nedbringe udledningen af klima-

gasser fra deres processer, siger Peter

Arendt Jensen.

Ved at kombinere virksomhedernes

praktiske viden med nye målinger

samt resultater fra årelang forskning på

DTU kan der opbygges en dybere for-

ståelse for processerne i de anvendte

højtemperatur-reaktorer.

Netop mere viden om de glohede pro-

cesser fra start til slut er nøglen til nye

løsninger. Konkret analyserer ProBu-

projektet, der støttes af Innovations-

fonden, alternative brændsler (fx gas

og affald), optimering af cyklonreakto-

rer, alternative råvarer og ’simple’, nye

teknologier med høje virkningsgrader.

Erfaringerne fra ProBu er også vigtig

for cementindustrien, der er en central

branche, når det handler om at skaffe

bygninger og infrastruktur til stadig

flere mennesker på jorden. Verdens

cementforbrug stiger i takt med, at ver-

dens befolkning sikres bedre levevilkår.

Cementindustrien står nu for cirka

otte procent af verdens CO

-udledning,

hvilket er dobbelt så meget som flyin-

dustrien. Hvis andre brancher lever op

til Paris-aftalen, risikerer cementindu-

striens andel at vokse.

- Om få år vil det dreje sig om meget

mere om otte procent, hvis vi ikke får

mere fart på udviklingen af bæredyg-

tige løsninger, siger Lars Skaarup Jen-

sen, R&D Specialist og Project Manager

ved FLSmidth.

FLSmidth producerer ikke selv ce-

ment, men leverer procesanlæg, maski-

ner og services til det globale marked.

Ifølge Lars Skaarup Jensen handler det

for FLSmidth om at være på forkant

samtidig med, at de nye løsninger skal

passe ind i kundernes verdensbillede.

Cementindustrien bliver grønnere med ProBu-

projektet. Foto: FLSmidth

Med ProBu-projektet håber FLSmidth

bl.a. på at få udviklet løsninger, der

adresserer den CO

, der stammer fra

brænding af kalksten, og den CO

der kommer fra produktion af proces-

varme ved afbrænding af kul og olie.

Kalkstenene står for to tredjedel af

branchens CO

-udledning – de fossile

brændsler for den resterende tredjedel.

En mere grøn produktion af cement- og

isoleringsmaterialer kan give klima- og

miljøgevinster over hele verden – og

styrke eksporten fra den danske byg-

gematerialeindustri.

ProBu

(Process technology for sustainable

Building materials production)

Budget på 54 mio. kr.

Heraf støtter Innovationsfonden

med 20 mio. kr.

ENERGI

19 | 05

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Case –

Smart styring af virtuelle

batterier styrker energisystemet

Flexible Energy Denmark (FED):

Smart styret elforbrug bl.a. i sommerhuse,

boliger og skoler skal spare samfundet for investeringer i vindmøller,

solceller og elnet, så den grønne omstilling bliver billigere.

Sommerhuse med swimmingpools i

Blåvand, varmepumper i parcelhuse

Føns ved Middelfart og skoler i Høje

Taastrup skal de næste år demonstrere,

hvordan fleksibelt elforbrug kan gøre

elnettet mere robust og klar til meget

mere vind- og solenergi.

Det sker som et led i det fireårige pro-

jekt Flexible Energy Denmark (FED),

der er støttet af Innovationsfonden.

Forsyningsselskabet EWII’s adm. di-

rektør, Lars Bonderup Bjørn, der er

formand for FED’s styregruppe, ser

fleksibelt forbrug som ’et virtuelt bat-

teri’, der kan blive til god gavn både for

elnettet og samfun-

det i det hele taget.

2) gøre en betydelig del af elforbruget

fleksibelt

3) elektrificere samfundet.

- Vi skal vi have grøn el ind alle steder!

fastslår professoren.

Som led i den grønne omstilling dæk-

ker vindmøller/solceller nu, hvad der

svarer til knap halvdelen af det danske

elforbrug. Mange flere VE-anlæg er på

vej, og det baner vej for en klimavenlig

elektrificering af samfundet.

For EWII som forretning er det vigtigt

at få mere viden, så det bliver ’mu-

ligt at træffe de rigtige beslutninger’,

som Lars Bonderup

Bjørn formulerer

det.

versitet, SDU og Aarhus Universitet

bliver med FED-projektet kombineret

med praktiske erfaringer fra EWII og

en række andre private virksomheder

og kommuner. I alt deltager 28 parter.

FED er det første større forskningspro-

jekt, som etableres på det nationale

forskningscenter Center Danmark, der

blev offentliggjort i oktober 2018.

- Fleksibelt forbrug

Vi skal vi have grøn

kan sikre en optimal

I elsystemet skal der

udnyttelse af vind

være balance mel-

el ind alle steder

og sol på vejen mod

lem forbrug og pro-

en 100 procent grøn

duktion fra sekund

HENRIK MADSEN, PROFESSOR,

energiforsyning, si-

til sekund, minut

DTU COMPUTE

ger Lars Bonderup

til minut og time til

Bjørn, der med FED-

time, så der er behov

projektet håber på at

for kommunikation

få viden også om forretningsmodeller

med mange forskellige typer el-appa-

tilknyttet fleksibelt forbrug.

rater og smart styring tættere og tættere

på realtid. Uden denne styring af dele

DTU er et af de fire universiteter bag FED:

af forbruget risikerer produktionssiden

at investere i betydelig overkapacitet.

- Sommerhuse, skoler og varmepumper

i hjem og fjernvarmesystemer er blot

Med FED-projektet er forskerne fra

nogle af de muligheder, vi har for at

universiteterne gået sammen om at

skabe det fleksible elforbrug, der er

finde løsninger, så elnettet også i frem-

en forudsætning for at skabe et grønt

tiden – med begrænsede investeringer

energisystem i Danmark, siger profes-

- kan tilbyde en leveringssikkerhed i

sor Henrik Madsen fra DTU Compute.

verdensklasse.

For Henrik Madsen er opskriften klar:

Teoretisk viden om bl.a. kunstig intelli-

gens og Big Data fra DTU, Aalborg Uni-

1) Vi skal have meget mere grøn el,

FED-projektet samler fleksibelt elforbrug fra en

række projekter – herunder et med smart styring

af sommerhuse i Blåvand. Foto: NOVASOL.

Flexible Energy

Denmark (FED)

Budget på 43,7 mio. kr.

Heraf støtter Innovationsfonden

med 30 mio. kr.

06 | ENERGI

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Case –

kan blive en

råvare i kemikalier

ECO-Ethylen:

Grøn elektricitet omdanner CO

til brugbare kemikalier,

så den kemiske industri kan mindske sit forbrug af olie.

fra biomassefyrede kraftvarmevær-

ker, forbrændingsanlæg og mange an-

dre punktkilder kan – med grøn el som

drivkraft – blive et vigtigt råstof for en

række industrier, der i dag er afhængig

af fossile brændsler i deres processer.

Siemens, DTU Fysik og

DTU Energi er i gang

med et projekt, der kan

omdanne CO

fra at være

klimaskadeligt ’affald’

til en værdifuld res-

source bl.a. for den in-

ternationale kemiske og

farmaceutiske industri.

- Vi har fremstillet helt særlige kataly-

satorer i forventning om, at de er mere

aktive og dermed brugbare. Normalt

tager det lang tid at overføre en ny ka-

talysator fra forskningslaboratoriet til

kommercielle produkter, men i dette

projekt er der så tæt samarbejde, at

kulmonoxid, og i årene lige efter ethy-

len. Alene ethylen forårsager CO

-ud-

ledninger for over 500 mio. tons om

året, så den mulige klimagevinst for

dette kemikalie er cirka 10 gange større

end Danmarks samlede udledning.

- Vi ser gode takter i

ethylen-projektet alle-

rede nu, men med den

slags projekter kan der

hurtigt gå op til otte år,

før der kan blive tale om

en kommerciel produk-

tion, siger Claus Møller.

Når vi ikke længere kan udvinde kemikalier fra

råolie og brænde kul af til procesenergi, er der

et større produktionsapparat, der skal omstilles.

Det kræver nye maskiner, processer og metoder

CLAUS MØLLER,

ADM. DIREKTØR, SIEMENS

- Når vi ikke længere

kan udvinde kemikalier

fra råolie og brænde kul

af til procesenergi, er der et større pro-

duktionsapparat, der skal omstilles.

Det kræver nye maskiner, processer og

metoder, påpeger adm. direktør Claus

Møller fra Siemens.

Elektrolyse er kernen i det såkaldte

ECO-Ethylen-projekt, der er støttet af

Innovationsfonden. Typisk forbinder

man elektrolyse med spaltning af vand

til produktion af brint, men elektrolyse

kan også omdanne CO

til kulmonoxid,

der er en vigtig ingrediens i ethylen,

methanol og mange andre vigtige for-

bindelser og brændstoffer.

Institutdirektør, professor Jane Hvol-

bæk Nielsen fra DTU Fysik glæder sig

over samarbejdet om at udvikle nogle

af de processer, der bliver afgørende

for en kommerciel succes. Udfordrin-

gen er at finde en god katalysator, og

det er første del af samarbejdet mellem

Siemens og DTU Fysik.

overførslen kan gå hurtigt, siger Jane

Hvolbæk Nielsen.

Anden del af projektet handler om –

med forventet byggestart i 2019 – at

opbygge et pilotanlæg hos Siemens i

Tyskland.

- Projektet forbinder forskningslabo-

ratorierne på DTU Fysik direkte med

Siemens arbejde med kommercielle

elektrolyse-enheder. For at styrke den

fælles forståelse for udfordringerne og

at sikre hurtig fremdrift har Siemens

også inviteret til en workshop i Tysk-

land. Det vil understøtte Siemens am-

bitioner om at sikre bæredygtig ethy-

len-produktion, og dermed en mere

bæredygtig plastikindustri, fortæller

Jane Hvolbæk Nielsen.

Ambitionen er, at det fra 2023-25 kan

lade sig gøre at tilbyde kommercielle

elektrolyseanlæg, der kan producere

Når der ikke tidligere

har været fokus på løs-

ninger med elektrolyse

til produktion af ethy-

len, skyldes det bl.a., at det hverken

økonomisk eller miljømæssigt giver

mening med sort elektricitet fra kul-

kraft. Nu investerer de fleste lande i

grøn elproduktion, og priserne på el fra

vind og sol er efterhånden så lave, at

Siemens tror på, at trenden fortsætter.

- Den grønne elproduktion vinder

frem, og det baner vej for et verdens-

marked for grøn ethylen og lignende

produkter, siger Claus Møller.

ECO-Ethylen

Budget på 21 mio. kr.

Heraf støtter Innovationsfonden

med 14 mio. kr.

ENERGI

19 | 07

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– EUDP –

Nøglerolle til virksomheder

EUDP er en offentlig tilskudsordning, der

støtter udvikling og demonstration af nye,

effektive og klimavenlige energiteknolo-

gier. EUDP-programmet har til formål at

fremme danske energipolitiske målsæt-

ninger samt øge forsyningssikkerheden

og bidrage til udnyttelsen og udviklingen

af danske erhvervspotentialer til gavn for

vækst og beskæftigelse i landet.

Et EUDP-projekt består ofte af samarbej-

der mellem virksomheder og universiteter,

hvor det er virksomhederne der skal bringe

teknologien til marked, mens universitetet

bidrager med den viden og forskning.

EUDP prioriterer projekter, hvor virksom-

hederne har hånden på kogepladen og ser

en klar vej til marked.

EUDP bestyrelsens strategi for 2017-2019

vægter teknologiske indsatsområder, der

er særligt præget af global efterspørgsel

såsom energilagring og digitalisering af

energisektoren.

I 2018 støttede EUDP 75 innovative pro-

jekter med 431 mio. kr. Med projekt-

deltagernes samlede egenfinansiering på

45 procent blev der igangsat ny forskning,

udvikling og demonstration af energitek-

nologiske løsninger for sammenlagt 902

mio. kr.

Et område, der fik en særlig opmærk-

somhed i EUDP i 2018, var Power2X, der

omhandler konvertering af el fra vedva-

rende energikilder som sol og vind til

andre typer energibærere, der kan lagres

til senere brug.

Herudover udmøntede EUDP godt 42

mio. kr. i støtte til dansk deltagelse i

internationalt samarbejde (IEA, ERA-Net

og Nordisk Energiforskning) og godt 19

mio. kr. til etablering af to nye nationale

”Green Labs” med fokus på at stille test-

faciliteter til rådighed for, at virksomhe-

der kan teste nye digitale løsninger på

energiområdet.

EUDP-programmet er teknologineutralt

og prioriterede årets ansøgninger efter 11

vurderingskriterier, der bl.a. omfatter inno-

vationshøjde, klimapolitiske målsætninger

og kommercialiseringspotentiale.

Læs mere på www.ens.dk/ansvarsomraader/forskning-udvikling

08 | ENERGI

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Case –

Energi-øen i Nordsøen rykker

tættere på virkelighed

North Sea Energy Hub:

Forskere og industri undersøger, hvad der teknisk og

praktisk mangler for, at Danmark i samarbejde med andre lande kan realisere

visioner om kolossale havmølleparker centreret om energi-øer i Nordsøen.

Både i Danmark, Holland

og på EU-niveau er der

stigende interesse i at få

afsøgt, om det kan lade sig

gøre at opføre en kunstig

energi-ø omkranset af hav-

møller ude på Nordsøen.

Alene på dansk territori-

um kan det komme til at

dreje sig om 10.000 MW

havvind inden 2030.

- Ja, det ser ud til, at der

er en stærk politisk vilje

til at fremme en stærk vi-

sion, der vil kunne kopie-

res andre steder i verden.

Energi-øer kan blive et

Energi-øen er ved at blive udviklet af bl.a. Energinet og

TenneT med input fra bl.a. DTU. Illustration: Energinet

fascinerende element på

vej mod 100 procent ved-

varende energi i Europa, siger lektor,

bejder med Vestas, Siemens-Gamesa,

ph.d. Spyros Chatzivasileiadis fra

ABB, NKT, Siemens, Ørsted og Energy

DTU Elektro, der er projektleder for

Innovation Cluster for at ruste bran-

en EUDP-støttet forundersøgelse, der

chen til at forblive i verdenseliten.

er i gang med at identificere nogle af

de tekniske og praktiske udfordringer,

- Vi har næppe al den teknologi, der

der måtte være.

er nødvendig, så vi er i gang med at

forstå, hvad der er muligt, og finde ud

DTU stiller med forskere til North

af i hvilken retning forskellige tekno-

Sea Energy Hub-projektet, der også

logier skal udvikle sig, for at energi-

har deltagelse af transmissions- og

øen kan blive realiseret, siger Spyros

systemoperatøren Energinet og Dansk

Chatzivasileiadis.

Industri. Energinet har gennem flere

år udviklet på visionen bl.a. sammen

Projektets simuleringer og teknisk-øko-

med sine hollandske TSO-kolleger i

nomiske analyser kredser om løsninger

TenneT, mens DI repræsenterer stærke

på to hovedemner:

erhvervsinteresser.

Elsystemet:

Energi-øen og dens tekniske

Havvind spiller en stor rolle dansk

anlæg kan komme til at tage imod enor-

økonomi og antallet af forskellige ty-

me mængder energi, og den skal videre

per arbejdspladser, så projektet samar-

til kunder i Europa – men hvordan?

Hvilke højspændingsfor-

bindelser vil der blive

brug for, og hvordan kan

det samlede system blive

strikket sammen?

Power-2-Gas:

En del af

elektriciteten kan bruges

til produktion af brint (gas)

ved hjælp af elektrolyse?

Men hvordan kan brin-

ten blive distribueret, og

i hvilke brancher kan den

grønne gas erstatte fossile

brændsler? Vil det være

nødvendigt med brintlag-

re, eller vil det være mere

hensigtsmæssigt at gemme

strømmen i store batterier?

hollandske

DTU-forskerne er ved at dykke ned

i disse emner, og resultaterne vil lø-

bende blive prøvet af på eksperter i

Energinet og de involverede virksom-

heder. Det sker for, at alle kan blive

mere skarpe på, om ’gabs er gabs’,

som Spyros Chatzivasileiadis formu-

lerer det, eller om der allerede findes

tekniske løsninger.

North Sea Energy Hub

(forundersøgelse)

Budget på 2,2 mio. kr.

Heraf støtter EUDP med

1,4 mio. kr.

ENERGI

19 | 09

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Case –

Virkeligheden rykker ind på

laboratoriet i real-tid

Digital Energy Lab:

Laboratorium bygger bro mellem forskning og ener-

gisystemerne i den fysiske verden. Simuleringer kan vise nye veje til et

effektivt og klimavenligt energisystem på tværs af forsyningsarter.

Forsyningsvirksomheder, it-leveran-

dører, startups, forskere og studerende

bliver med et nyt Digital Energy Lab

på DTU inviteret til at tage et seriøst

kig ind i fremtiden for at finde digitale

løsninger, der kan spare investeringer

i net og produktion – og mindske på-

virkningen af Jordens klima.

- Meget kan løses med intelligent brug

af data, men det skal hænge sammen

med den fysiske verden. Med Digital

Energy Lab bygger vi bro mellem de to

verdener i tæt på real-tid, siger Frida

Frost fra PowerLabDK på DTU Elektro.

Frida Frost er ansvarlig for etable-

ringen af Digital Energy Lab, der er

støttet af EUDP og har deltagelse af

KMD (kunstig intelligens), DTU Cam-

pus Service (levering af bygningsdata),

GreenLab Skive (levering af living lab-

data), Uptime (udvikling af interface)

og Gate21 (levering af data for udelys

og smart cities fra DOLL Living Lab).

- Digital Energy Lab skal accelerere

udviklingen af en dansk styrkeposi-

tion som verdensledende inden for

digitale og data-drevne løsninger på

energiområdet og dermed støtte en

effektiv grøn omstilling ved at levere

en infrastrukturplatform, alle kan teste

løsninger på, siger Frida Frost.

Med projektet stiller DTU heftig data-

kraft til rådighed for digitale simule-

ringer, der både kan gøre forskere og

praktikere klogere på, hvordan fremti-

dens energisystem kan se ud på tværs

af forsyningsarter.

Data tæt på realtid kan bidrage til at skabe et mere fleksibelt elforbrug. Foto: PowerLabDK, DTU

DTU trækker allerede på data fra

Bornholm, og det bliver i de næste år

kombineret med data fra en række an-

dre Living Labs – herunder GreenLab

Skive, DOLL Living Lab, EnergyLab

Nordhavn og REn Energi Lolland.

Også data fra DTU’s egne bygninger

og Risøs distributionssystem bliver

involveret.

- Vi inviterer gerne andre ind til at ’lege

med’ og teste, hvad der er muligt. Når

elsystemet i fremtiden skal håndtere

endnu mere fluktuerende energi fra

vind og sol, bliver det nødvendigt

at optimere på kryds og tværs af el,

fjernvarme, bygninger mm. og samtidig

sikre et robust og stabilt elnet. Det kan

adgang til realtids-data hjælpe til med,

påpeger Frida Frost.

Hovedaktiviteterne for Digital Energy

Lab, der foreløbig løber frem til som-

meren 2021, vil være:

Energidatahåndtering:

En open-access

realtids (1 sekund) dataudvekslings-

platform med forbindelse til verdens-

ledende fysiske laboratorier

Energisystemssimulation:

Real-tids

værktøjer til simulering af energisyste-

mer og test af nye produkter og ydelser

Dataanalyse:

Højperformance compu-

ter-cluster for brugerudviklede meto-

der inklusive metoder og værktøjer for

kunstig intelligens

- Vores mål er at være med til at ac-

celerere udviklingen af nye digitale,

data-drevne løsninger. Danmark skal

være en ledende nation i markedet for

smarte løsninger, fastslår Frida Frost

og oplyser, at ambitionen for Digital

Energy Lab på længere sigt er, at det

skal fungere på kommercielle vilkår

og være åben for alle.

Digital Energy Lab

Budget på 28,7 mio. kr.

Heraf støtter EUDP med

13,9 mio. kr.

10 | ENERGI

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Case –

Mikroorganismer skal skabe

store sammenhænge

eFuel:

Nature Energy og Biogasclean vil øge sin produktion af

biogas ved hjælp af elektricitet og mikroorganismer. Dermed kan

biogassen blive mere attraktiv for transportbranchen.

Bittesmå mikroorganismer skal nu

forsøge at skabe bedre sammenhænge

mellem el, gas, landbrug og transport

– og bidrage til at Danmark kan mind-

ske udledningen

af drivhusgasser.

Sammen

med

Odense-firmaet

Biogasclean er

gasselskabet Na-

ture Energy i

gang med at de-

signe et anlæg,

der ved hjælp af

mikroorganismer

øger produktio-

nen af biogas, når

priserne på det

danske elmarked

er lave.

En del af den viden, der skal udnyt-

tes nu, stammer fra Symbio-projektet

(2013-2019), der var støttet af Innova-

tionsfonden. Det pilotanlæg, der skal

opføres nu, er en

del af eFuel-pro-

jektet, der støttes

af EUDP’s ind-

satsområde for

brint og brænd-

selsceller.

investeringen på denne type anlæg,

påpeger Jonas C. Svendsen.

Med e-Fuel-projektet forsøger Nature

Energy, Biogasclean og de øvrige part-

nere fra SDU og DTU at skabe et mere

smidigt anlæg, hvor mikroorganismer

fra et biogasanlæg bruges til at produ-

cere methan ud fra CO

og brint.

Brinten kommer fra et traditionelt

elektrolyseanlæg, men det skal pri-

mært være i drift, når elprisen er lav.

Bakterierne skal kunne vente på, at der

bliver produceret brint: Processerne

bliver altså baseret mindre på kemi

og mere biologi.

- Den biologiske metode er mere flek-

sibel og har også andre fordele – bl.a.

at vi ikke, som i de traditionelle anlæg

skal anvende meget rent CO

, siger Jo-

nas C. Svendsen.

Nature Energy og Biogasclean regner

med, at den nye teknologi både vil

kunne bruges på eksisterende og nye

biogasanlæg.

Pilotanlægget bli-

ver placeret på

Nature Energy

Holsted, der er

et af de største

biogasanlæg

Danmark. Am-

bitionen er, at

eFuel-anlægget

På Nature Energys biogasanlæg i Holsted skal

fra første halvår

der skabes en stærkere sammenhæng mellem el

Dermed

kan

2020 kan levere

og gas. Foto: Nature Energy

danske landbrug

driftserfaringer

blive mere klima-

samt nyttig viden

venligt og biogas blive et mere attrak-

om mikroorganismernes ve og vel.

tivt brændstof for traktorer, lastbiler,

skibe og andre tunge transportmidler.

Nature Energy Holsted opgraderer al-

lerede betydelige mængder biogas, så

- Vi håber, at vi kan lave et anlæg, der

det kan pumpes ind på naturgasnettet

kan drives fleksibelt i forhold til elpri-

i form af ren methan. I eFuel-projektet

serne, men det kræver, at vi kan holde

udvikles en metode til at forøge met-

mikroorganismerne i live, selv om de

han-mængden med over 50 procent

ikke får ’mad’ i længere tid, siger han-

ved at omdanne biogassens indhold

delschef Jonas C. Svendsen fra Nature

af CO

til methan.

Energy, der i projektet også udnytter

viden fra Syddansk Universitet, DTU

I mere traditionelle methaniserings-

anlæg kræver processerne ren CO

, ren

og Erhvervshus Fyn.

brint, højt tryk og høje temperaturer.

Kompleksiteten er høj, og det vil typisk

Som altid med forskning og udvikling

kræve mange driftstimer at få dækket

drejer det sig om det lange seje træk.

eFuel

Budget på 23,2 mio. kr.

Heraf støtter EUDP med

16,6 mio. kr.

ENERGI

19 | 11

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– ELFORSK –

Elektrificering og digitalisering er vejen til målet

Effektiv anvendelse af elektricitet er et

centralt element i den grønne omstilling,

og for at Danmark kan nå EU’s klima- og

energieffektiviseringsmål.

Digitalisering af bygninger og industrielle

processer samt nye måder mennesker skal

interagere med teknologier er væsentlige

områder, når de bliver koblet sammen med

effektiv el-anvendelse.

Forskning og udvikling af effektiv el- og

energianvendelse i slutforbruget er en helt

afgørende faktor for at skabe fossil uafhæn-

gighed i 2050. Det er nødvendigt at udvikle

teknologier, der kan omstille industri og

bygninger væk fra brug af fossile brændsler

til at anvende el og energi på den meste

effektive måde.

Forsknings- og udviklingsprogrammet EL-

FORSK, som Dansk Energi administrerer

på vegne af elnetselskaberne, har fokus

på at udvikle nye energiteknologier, løs-

ninger og metoder, som kan effektivere

energiforbruget i virksomheder og byg-

ninger. ELFORSK bidrager dermed til, at

Danmarks position som grøn front løber

styrkes.

I 2018 var der 42 projektansøgere. 15 pro-

jekter er støttet med knap 21 mio. kr. og

et samlet budget på 35 mio. kr. Projek-

terne har fokus på digitalisering, smart

anvendelse af belysning, ventilation og

industriens processer.

I alle projekter deltager både virksomheder

og forskningsinstitutioner. Sammen er de

fælles om at skubbe på for, at der udvikles

nye og bedre resultater. Især iværksættere

og små virksomheder er med til at opfinde

nye radikale innovationer.

Forskning og udvikling af effektiv an-

vendelse af el og energi har aldrig været

vigtigere end nu, hvor et mål om en 70

procent CO

-reduktion er på dagsorde-

nen frem mod 2030. ELFORSK er et led i

omstillingen, hvor resultater af forskning,

udvikling og demonstration er med til at

hjælpe os frem mod målene.

Læs mere på www.elforsk.dk

12 | ENERGI

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Case –

Lækker mad med grøn bonus

Fingeraftryk i restaurationsbranchen:

Digital udvikling kan give energi-

besparelser på restauranter. Smart styring af køle- og frostrum skal også

give forhøjet fødevarekvalitet, mindre madspild og bedre arbejdsmiljø.

Når en kok og holdet af assistenter

har travlt med at grille jomfruhum-

mere, porchere kuller og bage pan-

dekager til crepe suzette, er der no-

get nær nul fokus på restaurantens

energiforbrug og dets afledte klimaaf-

tryk. Her er det så, at teknikere med

indsigt i køleteknik, dataopsamling

og -behandling er i fuld gang med

at udvikle løsninger, der er lette at

håndtere for restaurationsejere og

personale:

Hvis temperaturen ikke er, som den

skal være, kan det let udløse en sur

smiley fra Fødevarestyrelsen. Ifølge

Esben Vendelbo Foged, der selv har ar-

bejdet i branchen, er det ikke unormalt,

at dokumentation af temperaturforløb

fortsat sker i form af en håndskrevet

seddel på køleskabet.

- Mere smarte digitale løsninger for

temperaturovervågning findes allere-

de, og det er vores ambition at udvide

disse digitale løsninger til at kunne

meget mere. Dermed flyttes ansvaret

for overvågningen af temperaturer fra

de travle kokkes skuldre, samtidig med

at add-on løsninger bringer merværdi,

- ”Overvågning” af energiforbrug har

en negativ klang, men med opsamling

af data kan man få et godt overblik,

der kan bruges til mere effektiv drift

og brug samt retti-

digt vedligehold.

Restauranterne

har typisk et stort

Erfaringerne fra projektet vil kunne

energiforbrug, så

bruges i forbindelse med andre

potentialet for at

typer køleanlæg til fx komfortkøl

spare energi er

signifikant,

si-

og industrielle processer

ger sektionsleder

Esben Vendelbo

ESBEN VENDELBO FOGED, TEKNOLOGISK INSTITUT

Foged fra Tekno-

logisk Institut.

Indsamling af data fra især walk-in

køle-/frostrum er i øjeblikket i fokus

for Esben Vendelbo Foged, der er pro-

jektleder for det ELFORSK-støttede

projekt ’Fingeraftryk for forebyggende

vedligehold og energioptimering i re-

staurationsbranchen’.

I kølerum skal temperaturen ligge på

ca. 5 grader, mens minus 18 grader er

normen i frostrum. For restauranterne

er temperaturen i kølerummene afgø-

rende både i forhold til fødevarekvali-

tet og madspild – og økonomi.

Lækker mad kan kreeres med mindre klima-

aftryk. Foto: Colourbox

Marienlyst Strandhotel i Helsingør –

identificeres fingeraftryk fra de ener-

gikrævende køle-/frostrum.

Data opsamles af FlexMeter samt

Sensohive Technologies. De mange

data analyseres efterfølgende af Tek-

nologisk Institut i samarbejde med

AK-Centralen, og de fundne finger-

aftryk inkorporeres af Sensohive i en

automatisk overvågning via mønster-

genkendelse/machine learning.

fortæller Esben Vendelbo Foged.

Ideen med fingeraftryks-projektet er

altså at sikre energibesparelser, hjælpe

restauranterne med at indføre en mere

hensigtsmæssig adfærd (står døren til

kølerummet ofte åben?), give dem elek-

tronisk overblik over køle-/frostrum-

mets tilstand og sende alarmer, når

udstyr trænger til vedligehold eller at

blive skiftet ud.

Nu skal der med dataopsamling – i

første omgang fra restauranten i Zoo-

logisk Have på Frederiksberg samt fra

Fingeraftryk for fore-

byggende vedligehold

og energioptimering i

restaurationsbranchen

Budget på 1,76 mio. kr.

Heraf støtter ELFORSK med

1,1 mio. kr.

ENERGI

19 | 13

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Case –

Automatik skaber grøn

omstilling i lejligheder

iVENT2020:

Et godt indeklima i tætte lejligheder står og falder med god

ventilation. Lindab A/S og Teknologisk Institut tester prototyper på ventilation

med automatisk indregulering, energieffektiv styring og overvågning.

Det kan være et hestearbejde for en

vicevært at holde styr på beboernes

ventilationsanlæg i mange hundrede

etagelejligheder, men nu er der for-

mentlig snart hjælp på vej. Lindab

A/S og Teknologisk Institut er i gang

med et lovende ELFORSK-projekt,

iVENT2020, der automatisk kan sikre

den rette luftmængde til lejlighedernes

enkelte rum.

og sensorer. Hvis alt går vel, vil Lindab

snart kunne tilbyde sine kunder løs-

ninger, der kombinerer automatisk ind-

regulering og tilpasning af luftmæng-

der med overvågning.

De ’kloge’ eller intelligente anlæg i lej-

lighederne skal passe sig selv, uden at

beboerne skal gøre noget som helst.

Data for bl.a. fugt og CO

-indhold i luf-

ten skal automatisk tilpasse luftmæng-

den til antallet af mennesker.

Det betyder bl.a., at der kan skrues ned

for luftskiftet (og elforbruget og dets af-

ledte klimabelastning), når børnene er i

skole og forældrene på job. Ofte bliver

der ventileret mere end nødvendigt.

- Fremover vil ventilationsanlæggene

blive automatiseret på et helt andet ni-

veau. Den fysiske montage af anlæg vil

stort set være uændret, men automa-

tisk indregulering med deraf følgende

indreguleringsrapport samt automatisk

funktionsafprøvning vil være muligt.

Det forventer vi os ret meget af, fastslår

Werner J. Andresen.

’Internet of Things’ tillader at de mange

ventilationsanlæg bliver forbundet, så

viceværterne kan følge med i, om alt

foregår, som det skal. Hvis en beboer

oplever træk eller andre gener, kan

viceværten takket være online data

tjekke det lokale ventilationssystem,

inden de tekniske installationer even-

tuelt beses med et fysisk fremmøde.

- Fjernovervågning kræver selvfølgelig

nogle præcise aftaler, så det er noget,

De ’kloge’ eller intel-

ligente anlæg i lejlig-

hederne skal passe sig

selv, uden at beboerne

skal gøre noget

der skal kigges på. I første omgang er

vi i gang med at undersøge, hvad der

er teknisk muligt, siger Werner J. An-

dresen, der forudser, at resultaterne fra

iVENT2020 kan komme til at udfordre

reglerne i Bygningsreglementet.

- Men det er kun godt, for vi skal vi-

dere. Udviklingen inden for sensorer,

dataopsamling, styring og overvågning

foregår hurtigere og hurtigere, påpeger

Werner J. Andresen.

Decentral ventilation er bl.a. relevant

ved renovering af ældre etageejendom-

me for eksempel i den almennyttige

sektor. I ældre bygninger kan pladsen

være trang og ikke levne rum for cen-

trale løsninger med større ventilations-

kanaler og aggregater.

Teknologen fra iVENT 2020 kan bruges i etage-

ejendomme i Danmark, men den vil også styrke

dansk konkurrenceevne ikke mindst i Norden og

det nordlige Europa. Foto: Colourbox

- Det vil være et stort hit, hvis det lyk-

kes, siger produktchef Werner J. And-

resen fra Lindab i Haderslev.

Teorien er på plads, så frem til nytår

2019 bliver den udviklede ventila-

tionsløsning testet i praksis hos Lind-

ab, Teknologisk Institut og en under-

leverandør, der er ekspert i automatik

iVENT2020

Budget på 2,6 mio. kr.

Heraf støtter ELFORSK

med 1,55 mio. kr.

14 | ENERGI

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Case –

Grøn el kan gøre tøjvask

mere miljøvenlig

Elektriﬁcering af processer og teknologier i industrien:

Dansk el

bliver stadig mere klimarigtig, og det gør strøm mere interessant

for virksomheder som De Forenede Dampvaskerier.

Vaskerier, slagterier og mange andre

virksomheder bruger meget varme til

processer, og denne varme opstår ofte

ved hjælp af forbrænding af naturgas

og andre fossile brændsler.

Den klimavenlige løsning kan være at

benytte el-opvarmning eller eldrevne

varmepumper til at producere den

nødvendige procesvarme. Hybride

løsninger med både varmepumper,

elvarme og gas kan også komme på tale.

ELFORSK-projektet un-

dersøger, hvordan pro-

cesser i specifikke indu-

strier konverteres bedst

til el-baseret varmefor-

syning, så effektiviteten

kan øges, og der kan

opnås fleksibilitet ved

varierende driftsforhold.

Udover vask af tøj er produktion af

mælkepulver en af de processer, der

ifølge Brian Elme-

- Der er absolut et

gaard i første om-

stort potentiale for

gang ser ud til at

at bruge meget mere

have potentiale for

Elektriﬁcering er

el i industrien, men

el-baserede løsnin-

der er tekniske ud-

ger. Men det er ikke

relevant for os på sigt

fordringer, vi skal

nok at fokusere på

løse – især når der

industrierne – om-

CHRISTIAN LIND-HOLM KUHNT,

kræves høje tem-

verdenen skal også

DE FORENEDE DAMPVASKERIER

peraturer i proces-

følge med, påpeger

serne, siger sekti-

han:

onsleder, professor Brian Elmegaard

fra DTU Mekanik på baggrund af en

- En øget elektrificering kræver mu-

kortlægning og case-studier, der gen-

ligvis ændringer i energisystemet, li-

nemføres med støtte fra Dansk Energis

gesom med elbiler er der behov for at

ELFORSK-pulje.

analysere, om transmissions- og distri-

butionsnettene kan håndtere det ekstra

De Forenede Dampvaskerier, der er

elforbrug, siger Brian Elmegaard.

eksperter i vasketøj, er en af disse cases:

ELFORSK-projektet er først og frem-

- Vi stiller lokationer, tegninger og

mest en analyse, men håbet er, at der

maskiner til og er spændt på, hvad

også bliver etableret nogle konkrete

eksperterne finder ud af. I dag er vi

anlæg. DTU Mekanik er ansvarlig for

afhængige af naturgas, men hvis nogle

projektet, der også omfatter Teknolo-

kan finde bedre løsninger, så kører vi

gisk Institut, Viegand Maagøe, SAN

gerne på alternativer. Elektrificering er

Electro Heat, Labotek og De Forenede

relevant for os på sigt, siger afdelings-

Dampvaskerier. Samarbejdet omfatter

chef Christian Lind-Holm Kuhnt fra De

altså både virksomheder, leverandører,

Forenede Dampvaskerier.

rådgivere og forskere.

Udover vask af tøj er produktion af mælkepulver

en af de processer, der ifølge Brian Elmegaard fra

DTU ser ud til at have potentiale for el-baserede

løsninger. Foto: Colourbox

Brian Elmegaard oplever, at elektrifi-

cering af procesvarme i industrier står

stadig klarere som et godt bud på en

god klimaløsning:

- Vi ser samme fokus i Sverige, Tysk-

land, Australien og mange andre lande.

Det Internationale Energiagentur i Pa-

ris er også ved at starte nogle initiativer

op, fortæller Brian Elmegaard.

Elektriﬁcering af pro-

cesser & teknologier i

dansk industri

Budget på 3,5 mio. kr.

Heraf støtter ELFORSK

med 2,1 mio. kr.

ENERGI

19 | 15

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Fakta om forskning –

Styrket energi- og

klimaforskning

Innovationsfonden, EUDP og EL-

FORSK har udmøntet støtte for 582

mio. kr. i 2018 til forskning, udvikling

og demonstration af nye grønne løsnin-

ger. Beløbet er et udtryk for omfanget

af 2018-projekter, der er i gang pr. 1.

oktober 2019. Projekterne vil være

med til at fremme den grønne omstil-

ling i Danmark samtidig med, at de

skaber grundlag for vækst og arbejds-

pladser i energisektoren i hele landet

og eksport af dansk energiteknologi.

Med 2018-energiaftalen mellem alle

Folketingets partier er der enighed om,

at øge de statslige midler til forskning,

udvikling og demonstration inden for

energiteknologi og klima efter 2020.

Indsatsen skal i løbet af aftaleperioden

voksne til 1 mia. kr. i 2024, og det

er videre aftalt, at stigningen indfases

lineært mellem 2020 og 2024.

Vindenergi er et vedvarende vigtigt indsats-

område for forskning, udvikling og demonstra-

tion. Foto: Colourbox

PROGRAMMERNES UDMØNTNINGER TIL TEKNOLOGIER OVER 10 ÅR (MIO. KR.)

Kilde: Energiforskning.dk

1.200

Vind

Sol

1.000

Smart Grid og systemer

Energieffektivitet

Bølge

800

Brint og brændselsceller

Bio og affald

Andet

600

400

Kategorien Andet dæk-

ker bl.a. over: Bæredygtige

transportprojekter, geotermi,

forvaltningsmæssige og sam-

fundsfaglige analyser.

200

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I 2018 blev der ifølge www.energiforskning.dk udmøntet midler til projekter for 582 mio. kr. Differencen mellem det bevilgede beløb på Finansloven

(2018: 519 mio. kr.) og de udmøntede midler skyldes især, at Innovationsfonden har udmøntet en del midler fra ikke-øremærkede puljer. Data fra www.

energiforskning.dk omfatter ikke udmøntede midler til Innovationsfondens danske programmer Talent og Innobooster samt internationale programmer

som fx Eurostars. Tallene i grafen angiver i et vist omfang bevillinger, som ikke i alle projekter udnyttes fuldt ud. De viste tal kan derfor indeholde

genanvendelse af ikke udnyttede bevillinger.

16 | ENERGI

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

600 aktuelle projekter

gør Danmark klogere

Gennem de seneste ti år er der udmøntet ca. 8 mia. kr.

til ca. 1500 projekter inden for forskning, udvikling og

demonstration af energiteknologier. Aktuelt er der knap

600 projekter i gang med offentlige bevillinger på 3,9

mia. kr. Projektdeltagerne stiller typisk med egenfinan-

siering på 30-50 procent. De 3,9 mia. kr. er fordelt på:

Bio og affald

438

mio. kr

417

mio. kr

777

mio. kr

880

mio. kr

179

mio. kr

911

mio. kr

263

mio. kr

ENERGI

19 | 17

Brint og brændselsceller

Bølge

Energieffektivitet

Smart grid og systemer

Sol

Vind

Andet

Kilde: Energiforskning.dk

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

– Fakta om forskning –

Flere midler til vind og brint

I 2018 er der udmøntet ca. 582 mio. kr. til projekter, der

skal forske, udvikle og demonstrere energiteknologier. Ud-

møntningernes størrelse fordelt på emner svinger fra år til

år bl.a. på basis af indhold og omfang i de kvalificerede

ansøgninger. I 2018 blev der (i forhold til 2017) sat ekstra

midler af til brint & brændselsceller og vindenergi.

PROGRAMMERNES UDMØNTNINGER FORDELT PÅ TEKNOLOGIER

Kilde: Energiforskning.dk

2017 (MIO. KR.)

21,1

15,3

22,6

40,3

17,3

1,7

5,8

Bio og

affald

9,5

108,4

36,9

142,9

Sol

Vind

Energi-

effektivitet

Smart Grid

og systemer

10,8

Andet

Bølge

Brint og

brændsels-

celler

2018 (MIO. KR.)

82,9

Bio og

affald

Brint og

brændsels-

celler

Bølge

1,1

20,8

49,9

37,6

Sol

76,4

64,1

12,4

41,1

34,9

133,6

Andet

Energi-

effektivitet

Smart Grid

og systemer

Vind

Innovationsfonden

EUDP

ELFORSK

Kategorien Andet dækker bl.a. over: Bæredygtige transportprojekter, geotermi,

forvaltningsmæssige og samfundsfaglige analyser.

18 | ENERGI

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

Status for 2018

Bio og affald

Støtte i 2018:

13 mio. kr

Brint og brændselsceller

Støtte i 2018:

97 mio. kr

Bølge

Støtte i 2018:

1 mio. kr

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2018:

Afsluttet i 2018:

Igangværende:

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2018:

Afsluttet i 2018:

Igangværende:

Nye i 2018:

Afsluttet i 2018:

Igangværende:

Energieffektivitet

Støtte i 2018:

108 mio. kr

Smart grid og systemer

Støtte i 2018:

140 mio. kr

Sol

Støtte i 2018:

12 mio. kr

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2018:

Afsluttet i 2018:

Igangværende:

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2018:

Afsluttet i 2018:

Igangværende:

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2018:

Afsluttet i 2018:

Igangværende:

181

112

Vind

Støtte i 2018:

175 mio. kr

Andet

Støtte i 2018:

35 mio. kr

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2018:

Afsluttet i 2018:

Igangværende:

ANTAL PROJEKTER

Nye i 2018:

Afsluttet i 2018:

Igangværende:

Kilde: Energiforskning.dk

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-19 fra EUDP om Energi19

Download publikationen Energi19 på

www.energiforskning.dk

Få flere oplysninger om alle danske energi-

projekter i databasen på energiforskning.dk

Søg støtte til forskning, udvikling og demon-

stration af fremtidens grønne energiprojekter

Energi19

Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK),

Energistyrelsen (programmet EUDP) og Innovationsfonden.

Redaktion

Dorte Lindholm (Dansk Energi/ELFORSK)

Mads Lyngby Petersen (Energistyrelsen/EUDP)

Niels Langvad (Innovationsfonden)

Design og layout

Operate A/S

Tekst og ansvarshavende redaktør

Jesper Tornbjerg, Dansk Energi

Download denne publikation på energiforskning.dk

Oplag: 300 stk.

Tryk: KLS PurePrint A/S

Udgivet oktober 2019