Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 187
Offentligt
2142831_0001.png
Lars Barfoed, formand for Energinets bestyrelse
[email protected]
Ministeren
Dato
30. januar 2020
J nr.
2019 - 1513
Fastsættelse af planlægningsmål for elforsyningssikkerheden
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 31. oktober 2019 modtaget
Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019, som jeg hermed kvitte-
rer for.
Jeg kan på baggrund af redegørelsen konstatere, at Danmark i 2018 har opret-
holdt et højt niveau for elforsyningssikkerhed, der fortsat placerer os i den euro-
pæiske topklasse. Det sker samtidig med en stigende indfasning af vind og sol i
det danske energisystem. Det er flotte resultater, og det er vigtigt, at vi også
fremadrettet sikrer en fornuftig balance mellem hensynet til den grønne omstil-
ling, en høj elforsyningssikkerhed, og at danskerne fortsat sikres en strømforsy-
ning, der er til at betale.
Niveau for elforsyningssikkerhed fastsættes som et planlægningsmål for 2030
på baggrund af Energinets Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2019 samt på
baggrund af indstilling fra Energistyrelsen.
Niveauet for det overordnede elsystem (eltransmissionsnettet og effekttilstræk-
keligheden) fastsættes på syv minutters årlige afbrydelser i gennemsnit gæl-
dende frem til 2030. Niveauet svarer til en pålidelighedsstandard (LOLE, dvs.
hyppigheden af problemer med elmangel) på op til 1 time årligt. Niveauet sættes
som et planlægningsmål med hjemmel i Elforsyningslovens § 27.
Det er Energistyrelsens vurdering, at der på baggrund af Redegørelse for elfor-
syningssikkerheden 2019 ikke foreligger et beslutningsgrundlag, som muliggør
en vurdering af forskellige niveauer af distributionsselskabernes bidrag
og
tilhørende omkostninger (jf. bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2019 §
27, stk. 4). På den baggrund fastsættes der ikke et niveau for elforsyningssik-
kerhed for eldistributionsnettet.
Der vil blive igangsat tiltag, der skal tydeliggøre kravene til netselskabernes
indmeldinger af data til Energinet, således at der fremskaffes et datagrundlag,
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 187: Fastsættelse af niveau for elforsyningssikkerhed
2142831_0002.png
der gør det muligt at tage stilling til det samlede niveau for elforsyningssikkerhe-
den, herunder eldistributionsnettet.
Der er ikke med fastsættelsen af planlægningsmålet taget stilling til de konkrete
virkemidler for opretholdelsen elforsyningssikkerheden. Det er Energinets an-
svar på baggrund af det fastsatte planlægningsmål og under de regulatoriske
rammer for eventuel godkendelse af initiativer at foretage de nødvendige tiltag
for så vidt angår transmissionsnettet.
Hvad angår behovet for eventuelle tiltag til at understøtte effekttiltrækkelighe-
den, vil der blive taget særskilt stilling hertil. Herudover afventes virkningerne af
igangværende markedstiltag og en kommende vurdering af Value of Lost Load
(omkostningerne ved ikke leveret el).
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2