Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 177
Offentligt
2139436_0001.png
Prioriterede klima-, energi- og telesager i EU, 1. halvår 2020
Kontor
EU-kontoret
Dato
20. januar 2020
J nr.
2020-327
/ NIKKO
Prioriterede sager under det kroatiske EU-formandskab
Generelt
Den 1. januar 2020 overtog Kroatien EU-formandskabet. Det kroatiske formand-
skab står over for et halvår præget af en ny Kommission samt nyt lederskab i Det
Europæiske Råd. Det forventes, at flere nye lovgivningsforslag vil blive præsenteret
af Kommissionen i det kommende halvår, herunder flere inden for klima-, energi-
og teleområdet.
Der vil under det kroatiske formandskab blive afholdt følgende rådsmøder af rele-
vans for klima-, energi- og teleområdet: Miljørådsmøde den 5. marts og den 22.
juni, energirådsmøde den 15. juni og telekommunikationsrådsmøde den 5. juni.
Rådet
Miljø
På klimaområdet prioriterer det kroatiske formandskab omstillingen til et klimaneu-
tralt EU i 2050 og implementeringen af Kommissionens European Green Deal (den
grønne pagt). Formandskabet forventes at behandle de første initiativer og lovgiv-
ningsforslag, som Kommissionen fremlægger som led i den grønne pagt.
Kommissionen forventes bl.a. ultimo februar at fremsætte et forslag til en klimalov
for EU. EU-klimaloven har bl.a. til formål at lovfastsætte målsætningen om et kli-
maneutralt EU i 2050. Formandskabet lægger op til en drøftelse af sagen på miljø-
rådsmødet den 22. juni.
Formandskabet forventes derudover at sætte gang i en debat om
at opjustere EU’s
klimamål for 2030. Debatten forventes koblet sammen med behovet for øget finan-
siering til retfærdig grøn omstilling (just transition). Kommissionen har medio januar
2020 præsenteret en European Sustainable Investment Plan og fremsat forslag til
en Just Transition Fund.
Formandskabet har indtil videre planlagt, at der på miljørådsmødet den 5. marts
skal være en politisk drøftelse af den grønne pagt. Desuden vil der muligvis blive
lagt op til en drøftelse af
EU’s NDC
(nationally determined contributions) og Kom-
missionens langsigtede lavemissionsstrategi, der skal indsendes til FN (UNFCCC) i
2020.
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 177: Notat om klima-, energi- og telerelaterede EU-sager, 1. halvår 2020
2139436_0002.png
Rådet
Energi
Det kroatiske formandskabs fokus på at sikre en retfærdig grøn omstilling betyder
bl.a., at formandskabet vil sætte fokus på grøn omstilling i ø-samfund. Emnet for-
ventes at danne udgangspunkt for drøftelserne på det uformelle energiministermø-
de i april.
Det kroatiske formandskab forventes også at prioritere implementeringen af Ren
Energi-pakken (Clean Energy Package) med et særligt fokus på erfaringsudveks-
ling mellem medlemsstaterne om gennemførelsen af bygningsdirektivet og direkti-
verne om hhv. vedvarende energi og energieffektivitet.
Kommissionen ventes først som opfølgning på den grønne pagt at fremsætte initia-
tiver på energiområdet i slutningen af det kroatiske formandskab. Der ventes bl.a.
en strategi for havvind og en strategi for sektorintegration.
Det kroatiske formandskab planlægger at udarbejde rådskonklusioner om klima- og
energidiplomati med henblik på vedtagelse på rådsmødet den 15. juni. Der lægges
på rådsmødet også op til en politisk drøftelse af Energiunionen og den grønne
pagt.
Rådet
Telekommunikation
På telekommunikationsområdet ventes det, at det kroatiske formandskab vil priori-
tere udrulningen af sikre 5G-netværk i EU, kunstig intelligens, Internet-of-Things og
dataøkonomi. En prioritet vil også blive givet til udviklingen af digitale færdigheder
og inklusion af kvinder i den digitale sektor.
I forhold til nye forslag afventer det kroatiske formandskab nye initiativer fra Kom-
missionen. I den forbindelse ventes det, at Kommissionen vil prioritere grøn digitali-
sering og dataøkonomi.
Derudover er det forventningen, at det kroatiske formandskab vil videreføre for-
handlingerne om forslag til forordning om eDatabeskyttelse, hvor Rådet endnu ikke
har fastlagt en politisk holdning.
Formandskabet lægger op til, at der på telerådsmødet den 5. juni skal vedtages
rådskonklusioner om en EU-strategi for digitalisering 2021-2024, hvor fokus forven-
tes at være på offentlig digitalisering. Formandskabet lægger også op til en politisk
drøftelse af kunstig intelligens samt muligvis e-handel og digitale tjenesteydelser.
Side 2/2