KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 160
Offentligt

HØRINGSVERSION

Forslag

til

Lov om klima

Formål

§ 1.

Formålet med denne lov er, at Danmark skal reducere udledningen af

drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Dan-

mark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 og med Parisafta-

lens målsætning om at holde den globale temperaturstigning nede på 1,5

grader for øje.

Stk. 2.

Klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en række guidende

principper:

Klimaudfordringerne er en global problemstilling. Derfor skal Danmark

være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspi-

rere og påvirke resten af verden. Danmark har derudover både et histo-

risk og moralsk ansvar for at gå forrest.

Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt

som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstil-

ling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde

offentlige finanser og beskæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og

ikke afvikles.

Danmark skal vise, at der kan laves en grøn omstilling og samtidig bi-

beholdes et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den

sociale balance sikres.

De tiltag, der skal anvendes for at reducere udledningen af drivhusgas-

ser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men samtidig skal

det sikres, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen

uden for Danmarks grænser.

§ 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter mindst hvert 5. år, en

national klimamålsætning med tiårigt perspektiv.

Side 1/43

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør mindst hvert 5.

år, og som minimum i forbindelse med fastsættelse af klimamålsætningerne,

jf. stk. 1, en klimahandlingsplan med tiårigt perspektiv.

Klimarådets opgaver

§ 3.

For at fremme uvildig rådgivning om klimaindsatsen bistås klima-,

energi- og forsyningsministeren af Klimarådet.

Stk.2.

Klimarådet bistår klima-, energi- og forsyningsministeren ved fastsæt-

telse af nationale klimamålsætninger, jf. § 2, stk. 1.

§ 4.

Klimarådet skal årligt afgive anbefalinger til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren om klimaindsatsen. Klimarådet skal i anbefalingerne for-

holde sig til principperne nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Klimarådet skal i anbefalingerne endvidere vurdere, om regeringens

klimaindsats anskueliggør, at klimamålene, jf. § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nås.

Stk. 3.

Klimarådet skal i forbindelse med anbefalingerne give en status på

Danmarks internationale målsætninger.

§ 5.

Klimarådet skal kommentere den årlige klimastatus og -fremskrivning,

jf. § 6, og klima-, energi- og forsyningsministerens årlige klimaprogram, jf.

§ 7.

Stk. 2.

Klimarådet skal udarbejde et katalog over mulige virkemidler.

Stk. 3.

Klimarådet kan udarbejde analyser af og anbefalinger til klimaindsat-

sen mv.

Klimastatus og -fremskrivning

§ 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder årligt en klimasta-

tus og -fremskrivning, der som minimum skal indeholde følgende:

Historiske drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sektorer.

Fremskrivninger for drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sekto-

rer.

Global afrapportering for de internationale effekter af den danske kli-

maindsats.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Klimaprogram, redegørelse til Folketinget og handlepligt

§ 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder årligt et klimapro-

gram til Folketinget.

Stk. 2.

Klimaprogrammet skal indeholde følgende:

1) Status på opfyldelse af de nationale klimamål, jf. § 1, stk. 1, og § 2, stk.

2) Planlagte klimatiltag og virkemidler med effekt på kort og lang sigt og

forventet fremtidig effekt heraf.

3) En redegørelse for Klimarådets anbefalinger, jf. § 4, og klima-, energi-

og forsyningsministerens stillingtagen hertil.

4) Status på forskning og udvikling af nye klimatiltag.

5) Status på klimavidenskabelig udvikling, herunder nyeste rapporter fra

FN’s Klimapanel.

6) Beskrivelse af og status for opfyldelse af internationale klimamålsæt-

ninger.

7) En global klimastrategi.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i klimaprogrammet give

sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at de nationale klimamål nævnt

i § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1 nås.

Stk. 4.

Kan det ikke anskueliggøres, at de nationale klimamål nås, skal kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren i klimaprogrammet tillige fremlægge

nye initiativer med reduktionseffekt på kortere sigt og initiativer med reduk-

tionseffekt på længere sigt, som viser vejen mod opfyldelse af de nationale

klimamål.

§ 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder en årlig redegørelse

til Folketinget om effekterne af den samlede klimapolitik.

§ 9.

Danmarks Meteorologiske Institut er regeringens rådgiver i relation til

den klimavidenskabelige udvikling.

Klimarådets organisering

§ 10.

Klimarådet er et uafhængigt rådgivende ekspertorgan.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Stk. 2.

Klimarådet består af 1 formand og 8 øvrige medlemmer. Klimarådet

vælger én kandidat til hver ledig post, som herefter udpeges af klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren.

Stk. 3.

Klimarådet sammensættes af eksperter med bred ekspertise og et højt

klimarelevant fagligt niveau inden for energi, bygninger, transport, landbrug,

miljø, natur, økonomi, klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning af

relevans for klimaområdet.

Stk. 4.

To af Klimarådets øvrige medlemmer konstitueres som næstformænd.

Formand og næstformænd udtaler sig på vegne af Klimarådet.

Stk. 5.

Medlemmerne af Klimarådet udpeges for en periode af 4 år. Genud-

pegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et af de øvrige medlemmer

udtræder af rådet før periodens udløb, kan et nyt medlem udpeges for min-

dre end 4 år i overensstemmelse med proceduren nævnt i stk. 1.

Stk. 6.

Klimarådet fastsætter en forretningsorden.

§ 11.

Klimarådet bistås af et sekretariat.

Stk. 2.

Sekretariatet ledes af en sekretariatschef, som ansættes af Klimarådets

formand.

§ 12.

Klimarådet etablerer et klimadialogforum, som skal bistå Klimarådet i

deres arbejde.

Stk. 2.

Medlemmerne af Klimarådets klimadialogforum udnævnes for indtil

3 år ad gangen.

Stk. 3.

Klimarådet og klimadialogforummets skal træde sammen mindst én

gang årligt inden afgivelse af Klimarådets årlige rapport med anbefalinger,

jf. § 4, stk. 1, og i forbindelse med øvrige udgivelser fra Klimarådet. Drøf-

telserne ledes af formanden.

Stk. 4.

Den årlige rapport med anbefalinger, jf. § 4, stk. 1, og øvrige udgivel-

ser fra Klimarådet suppleres af et referat af synspunkter fremført i forbindel-

se med drøftelserne som nævnt i stk. 3.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler

om, hvilke organisationer og institutioner, der indstiller medlemmer til kli-

madialogforummet.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Ikrafttræden m.v.

§ 13.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk.2.

Klimarådets nuværende formand og medlemmer fortsætter indtil ud-

løbet af den periode, de er udpeget for, og kan efter udløbet af deres første

periode genudpeges én gang for yderligere 4 år.

Stk. 3.

Lov nr. 716 af 25. juni 2014 om Klimarådet, klimapolitisk redegørel-

se og fastsættelse af nationale klimamålsætninger ophæves.

§ 14.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Juridisk bindende klimamål

2.1.2. Gældende ret

2.1.3 Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

2.2. Fastsættelse af bindende mål og offentliggørelse

klimahandlingsplaner hvert 5. år med tiårigt perspektiv

2.2.1. Gældende ret

2.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning.

2.3. Klimarådets årlige anbefalinger og øvrige opgaver

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

2.4 Klimastatus og -fremskrivning

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.5. Klimaprogram, redegørelse til Folketinget og handlepligt

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

2.6 Klimarådet

2.6.1. Gældende ret

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

2.6.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at udmønte den politiske aftale om klimalov af 6.

december 2019 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti og Alternativet (herefter benævnt: aftale om klima-

lov).

Aftalen indeholder nedenstående hovedelementer. Den fulde aftaletekst

fremgår af aftale om klimalov.

Danmark tager lederskab for den grønne omstilling. Danmark skal arbejde

aktivt for Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning nede

på 1,5 grader.

Med lovforslaget får Danmark en ny klimalov med et mål om 70 pct. reduk-

tion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til 1990 og et langsigtet mål

om klimaneutralt i senest 2050 og med 1,5 graders målsætningen for øje.

Derudover etableres der med klimaloven en mekanisme, som medfører, at

der hvert femte år skal fastsættes delmål med et tiårigt perspektiv. Delmåle-

ne skal fastsættes efter inddragelse af Klimarådet.

For at sikre klimahandling på kort sigt fastsættes i 2020 et indikativt delmål

for 2025 i forbindelse med den kommende klimahandlingsplan og indgår

således ikke af dette lovforslag. Det fastsættes efter, at Klimarådet har afgi-

vet sin anbefaling om et delmål for 2025. Fastsættelsen af det indikative

delmål i 2025 vil indgå i forhandlingerne om klimahandlingsplanen i 2020.

Delmålet i 2025 og delmål, som fastsættes af ovenstående mekanisme, fast-

sættes efterfølgende ved lov.

Der knyttes en handlepligt til klimalovens målsætninger om 70 pct. redukti-

oner i 2030, det langsigtede mål om klimaneutralitet i senest 2050 samt del-

mål, som fastsættes af ovenstående mekanisme. Handlepligten indtræder,

hvis det ikke kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås. Dette under hen-

synstagen til, at man endnu ikke kender de præcise virkemidler, der skal til

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

for at nå hele vejen i mål i forhold til 70 pct. reduktion af drivhusgasser i

2030 i forhold til 1990 samt klimalovens principper for klimaindsatsen.

Samtidig styrkes Klimarådet og gøres mere uafhængigt. Klimarådet får såle-

des flere eksperter samt vælger selv ny formand, næstformænd og medlem-

mer. Derudover etableres et klimadialogforum i tilknytning til Klimarådet.

Klimarådet skal i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om regerin-

gens klimaindsats anskueliggør, at klimalovens mål nås og dermed rådets

faglige vurdering af, om handlepligten indtræder.

I løbet af foråret kommer en årlig klimastatus og -fremskrivning fra Energi-

styrelsen, som bl.a. indeholder fremskrivninger af drivhusgasser.

Derudover indgår i klimastatus og -fremskrivningen en særskilt global af-

rapportering på Danmarks klimaindsats i forhold til de globale udledninger,

herunder reduktioner i international skibs- og luftfart og reduktioner fra ek-

sport af el fra vedvarende energikilder.

Senere på året skal klima-, energi- og forsyningsministeren fremlægge et

klimaprogram. I klimaprogrammet giver klima-, energi- og forsyningsmini-

steren sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås.

Hvis dette ikke kan anskueliggøres, er klima-, energi- og forsyningsministe-

ren forpligtet til at fremlægge konkrete nye initiativer og initiativer besluttet

i årets løb, som viser vejen mod opfyldelsen af klimalovens mål. Der skal

fremlægges initiativer med effekt på både kort og lang sigt.

Frem mod 2030 skal der over årene i klimaprogrammet ske en øget konkre-

tisering i de fremlagte initiativer, hvor balancen skal gå mod, at der i tilta-

gende grad fremsættes initiativer med effekter på kortere sigt med henblik

på at sikre målopfyldelsen i 2030.

I klimaprogrammet skal endvidere indgå en global klimastrategi. I strategien

redegøres for Danmarks globale klima- og energisamarbejder, samt hvordan

regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at

Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udfærdiger efter indgåelse af den

årlige aftale om finansloven en redegørelse til Folketinget med beskrivelse

af effekterne af regeringens klimapolitik og stiller sig til rådighed for en fo-

respørgselsdebat. Folketinget vil på det grundlag have mulighed for at vur-

dere, om regeringen lever op til klimaloven. Det er således i sidste ende Fol-

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

ketinget, som vurderer, om initiativerne er tilstrækkelige. Et flertal i Folke-

tinget vil altid kunne vedtage at kræve andre initiativer iværksat.

Klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til følgende guidende principper:

Klimaudfordringerne er en global problemstilling. Derfor skal Danmark

være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere

og påvirke resten af verden. Danmark har derudover både et historisk og

moralsk ansvar for at gå forrest.

Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som

muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bære-

dygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finan-

ser og beskæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.

Danmark skal vise, at der kan laves en grøn omstilling og samtidig bibehol-

des et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale

balance sikres. De tiltag, der skal anvendes for at reducere udledningen af

drivhusgasser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men samtidig

skal det sikres, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen

uden for Danmarks grænser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Juridisk bindende klimamål

2.1.1. Gældende ret

Den gældende klimalov, jf. lov nr. 716 af 25. juni 2014 om klimarådet, kli-

mapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger, blev

vedtaget i 2014 af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Loven indeholder ingen

bindende klimamål, men har til hensigt at etablere en overordnet strategisk

ramme for Danmarks klimapolitik.

2.1.2. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

For at sikre en ambitiøs klimaomstilling i Danmark indføres der med forsla-

get til en klimalov juridisk bindende klimamål.

Med forslaget til § 1, stk. 1, får Danmark for første gang juridisk bindende

klimamål om, at Danmark skal begrænse drivhusgasudledningerne med 70

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990 og et langsigtet mål om klimaneutra-

litet senest i 2050 med Parisaftalens 1,5 graders målsætning for øje.

Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til driv-

huseffekten. Når koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren vokser,

medfører det ændringer i drivhuseffekten, der samlet set får jordens tempe-

ratur til at stige og dermed ændrer klimaet på jorden. Luftarterne omfatter

gasserne kuldioxid (CO

), metan (CH

), lattergas (N

O) og F-gasser.

Klimaneutralitet betyder, at der ikke udledes flere drivhusgasser, end der

optages.

Klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en række guidende princip-

per, som fremgår af forslaget til § 1, stk. 2. Det vil sige, at der skal tages

hensyn til principperne i tilrettelæggelsen af klimaindsatsen, og at princip-

perne skal være vejledende for klimaindsatsen. Nummereringen angiver ikke

en prioritering.

Klimalovens mål omfatter udelukkende drivhusgasudledninger fra dansk

grund. Drivhusgasudledningerne

opgøres i overensstemmelse med FN’s

opgørelsesmetoder. Klimalovens mål omfatter Danmarks samlede drivhus-

gasudledninger inklusiv kulstofoptag/-emissioner fra jord og skov (LU-

LUCF), negative emissioner fra teknologiske processer (f.eks. lagring af

i undergrunden) og indirekte CO2-emissioner (stoffer, som senere om-

dannes til CO2 i atmosfæren). Målene omfatter ikke udledningerne fra inter-

national skibs- og luftfart.

I forhold til vurderingen af, om Danmark har nået 70 pct.-målet, vil målet

blive opgjort som et gennemsnitsmål over tre år for at minimere udsving i

enkeltår, dvs. et gennemsnit af årene 2029-2031.

Aftaleparterne bag aftale om klimalov ønsker ikke at anvende reduktions-

mekanismer til opfyldelse af 70 pct.-målet i klimaloven, herunder redukti-

onsmekanismer som EU-fleksibilitetsmekanismer, danske reduktioner fra

international luft- og skibsfart og øvrige danske tiltag med international ef-

fekt, som f.eks. eksport af el. Reduktionsmekanismer er tiltag, der ikke nød-

vendigvis har en direkte reduktionseffekt på drivhusgasudledningerne fra

dansk grund, men kan bidrage til at reducere de globale drivhusgasudlednin-

ger.

Hvis det i de sidste år frem mod 2030 viser sig, at man ikke kan leve op til

70 pct.-målet under hensyntagen til de i klimaloven angivne principper for

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

klimaindsatsen, må aftalepartierne inden for forliget bag klimaloven træde

sammen med henblik på at drøfte, om der kan opnås enighed om at anvende

fleksible mekanismer og andre virkemidler. Det sker i erkendelse af, at 70

pct.-målet er meget ambitiøst, og at der endnu ikke findes kendte løsninger

til at nå helt i mål, og at aftaleparterne ikke ønsker at være tvunget til at tage

beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske

samfund.

Aftaleparterne er enige om i 2030 at revidere aftalen om klimalov i forhold

til brugen af reduktionsmekanismer under hensyntagen til udviklingen i re-

duktionsmekanismerne med hensyn til deres reelle klimaeffekt.

2.2. Fastsættelse af bindende mål og offentliggørelse klimahandlingsplaner

hvert 5. år med tiårigt perspektiv

2.2.1. Gældende ret

Den gældende klimalov fra 2014 indeholder ingen bindende klimamål, men

har til hensigt at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks kli-

mapolitik.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2013-14, A,

L161 som fremsat, side 4, at det forudsættes, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren - på regeringens vegne - mindst hvert 5. år udarbejder nati-

onale klimamålsætninger med et tiårigt perspektiv. Den første klimamålsæt-

ning skulle hermed sættes i 2019.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at de politiske klimamålsætnin-

ger om reduktion af de fremtidige danske drivhusgasudledninger udarbejdes

i lyset af

videnskabens anbefalinger, herunder anbefalinger fra FN’s Klima-

panel (IPCC). Det fremgår herudover, at Klimamålsætningerne som mini-

mum skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende interna-

tionale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller

internationale aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i.

2.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning.

Aftaleparterne er enige om, at der i loven skal indskrives en mekanisme for

fastsættelse af delmål.

Som følge af aftale om klimalov er der med forslaget i § 2 indskrevet en

mekanisme for fastsættelse af fremtidige klimamål. Mekanismen medfører,

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

at den til enhver tid siddende klima-, energi- og forsyningsminister hvert

femte år skal foreslå et klimamål med et tiårigt perspektiv. Det indgår som

en del af den politiske aftale, at delmålene forhandles i forbindelse med kli-

mahandlingsplanerne og efterfølgende fastsættes ved lov, og at dette vil ske

ved en ændring af den foreslåede klimalov.

Med forslaget til § 1, stk. 1 sættes 70 pct.-målet i 2020 for 2030. I 2025 skal

der således fastsættes et mål for 2035 og så fremdeles.

Det fremgår endvidere af aftale om klimalov, at regeringen efter hvert folke-

tingsvalg skal forholde sig til det senest fastsatte delmål. Delmålene skal

fastsættes under hensynstagen til rammerne i Parisaftalen, den klimaviden-

skabelige udvikling, det langsigtede mål om klimaneutralitet i senest 2050

med 1,5 graders målsætningen for øje og efter inddragelse af Klimarådet. Et

nyt delmål, der fastsættes, må ikke være mindre ambitiøst end det senest

fastsatte delmål. Dette følger Parisaftalens princip, at man ikke må tilbagefø-

re indsatsen (såkaldt

”no

backsliding”).

Klima-, energi- og forsyningsministeren skal mindst hvert femte år, og som

minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene, udarbejde en klima-

handlingsplan med tiårigt perspektiv. Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

ren fremlægger et udspil til delmålene, der forhandles i forbindelse med kli-

mahandlingsplanerne.

De delmål, der fremadrettet fastsættes efter forslaget til § 2, stk. 1, vil i over-

ensstemmelse med aftale om klimalov efterfølgende skulle fastsættes ved en

lovændring af klimaloven. Dermed vil de forpligtelser, som fremgår af lov-

forslaget, herunder klima-, energi- og forsyningsministerens handlepligt og

Klimarådets pligter i relation til klimalovens mål, også gælde for disse del-

mål.

Det vurderes, at kadencen for fastsættelse af mål medfører, at målene fast-

sættes med en afbalanceret hyppighed og en håndterbar tidshorisont for må-

lene. Samtidig sikres der et vedvarende og tilbagevendende fokus på at fast-

sætte bindende nationale klimamål frem mod målet om klimaneutralitet se-

nest i 2050.

For at sikre klimahandling på kort sigt er det, som en del af aftale om klima-

lov aftalt, at regeringen i 2020, efter at Klimarådet har afgivet anbefaling om

et delmål for 2025, foreslår et indikativt delmål for 2025 i forbindelse med

regeringens kommende klimahandlingsplan. Med indikativt mål for 2025

forstås, at målet fastlægges som et interval og ikke som et fast punktmål.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Fastsættelsen af det indikative delmål i 2025 vil indgå i forhandlingerne om

klimahandlingsplanen og vil efterfølgende blive indskrevet i klimaloven ved

en lovændring.

2.3. Klimarådets årlige anbefalinger og øvrige opgaver

2.3.1. Gældende ret

Klimarådet er et uafhængigt rådgivende ekspertorgan, der blev nedsat i for-

bindelse med den gældende klimalov i 2014. Klimarådet har bl.a. til opgave

at vurdere status på Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og

internationale forpligtelser. Derudover leverer rådet analyser om klimafor-

andringerne og afgiver anbefalinger til klimapolitikken, herunder valg af

virkemidler og omstillingsveje.

Det følger af den gældende klimalovs § 2, stk. 4, at Klimarådet mindst 1

gang årligt fremsender og offentliggør anbefalinger til klima-, energi- og

forsyningsministeren om regeringens klimaindsats, så indsatsen kan indret-

tes omkostningseffektivt og under hensyn til vækst, konkurrenceevne, be-

skæftigelse, herunder jobskabelse, og under hensyn til videnskabens anbefa-

linger, herunder anbefalinger fra IPCC, om den nødvendige klimaindsats.

Ud over de årlige anbefalinger udgiver Klimarådet løbende rapporter og

analyser om omstillingsveje og mulige virkemidler for at opnå drivhusgas-

reduktioner.

2.3.2. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Det fremgår af aftale om klimalov, at Klimarådet skal være et stærkt og uaf-

hængigt råd. Klimarådet videreføres derfor som et styrket råd bestående af

eksperter, som giver uvildig rådgivning til regeringen om klimaindsatsen.

Klimarådet skal yde uafhængig rådgivning om opfyldelsen af de nationale

klimamål, dvs. målet om, at Danmark i 2030 skal have reduceret sine driv-

husgasudledninger med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, samt målet om,

at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i senest 2050 og med Paris-

aftalens 1,5 graders målsætning for øje.

Klimarådet vil ligeledes skulle yde uafhængig rådgivning om opfyldelsen af

de delmål, som skal fastsættes hvert femte år med tiårigt perspektiv.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Der lægges op til, at Klimarådet i februar skal vurdere regeringens klimaind-

sats. Vurderingen skal ske på grundlag af det forudgående års klimaprogram

fra klima-, energi- og forsyningsministeren samt det forudgående års redegø-

relse til Folketinget om effekterne af regeringens samlede klimapolitik. Kli-

marådet skal samtidig komme med anbefalinger til den fremadrettede ind-

sats.

Klimarådet skal i deres anbefalinger forholde sig til de principper, der frem-

går af forslaget til § 1, stk. 2.

Klimarådet skal desuden i anbefalingerne give en vurdering af, om regerin-

gens klimaindsats, jf. klimaprogram og redegørelse fremlagt året før, ansku-

eliggør, at klimalovens mål nås, og dermed deres faglige vurdering af, om

klima-, energi- og forsyningsministerens handlepligt indtræder. Handleplig-

ten er nærmere beskrevet nedenfor under pkt. 2.4.

Endelig skal Klimarådet i forbindelse med anbefalingerne give en status på

Danmarks internationale målsætninger.

Ud over de årlige anbefalinger skal Klimarådet i løbet af året kommentere på

klimastatus og -fremskrivning og klima-, energi- og forsyningsministerens

klimaprogram. Endvidere skal Klimarådet over tid udarbejde et katalog over

mulige virkemidler. Herudover kan Klimarådet i relevant omfang løbende

udarbejde analyser af og anbefalinger til klimaindsatsen mv.

2.4 Klimastatus og -fremskrivning

2.4.1. Gældende ret

Som en del af opfølgningen på de nuværende klima- og energimål fremskri-

ves Danmarks drivhusgasudledninger årligt. Dette sker i Energistyrelsens

basisfremskrivning, hvor den fremtidige udvikling i relevante sektorer vur-

deres på baggrund af udvikling i vækst, brændselspriser og besluttede politi-

ske tiltag med effekter på udledningerne.

Monitoreringen af de faktiske udledninger sker i forbindelse med, at Dan-

mark løbende, som led i de internationale forpligtelser, skal overvåge og

afrapportere på den nationale klimaindsats.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Der er grundlag for at videreudvikle rapporteringen i den nuværende basis-

fremskrivning og styrke dens fokus på klima med henblik på at få et bedre

overblik over den gennemførte indsats og fremskridt i de enkelte sektorer.

Dertil vil det være en fordel at udbygge basisfremskrivningens datagrundlag.

Der lægges derfor op til, at der i april kommer en årlig klimastatus og -

fremskrivning fra Energistyrelsen, som erstatter den nuværende basisfrem-

skrivning, og som blandt andet vil indeholde fremskrivninger af drivhusgas-

ser samlet og fordelt på sektorer, jf. forslaget til § 6. Denne klimastatus og -

fremskrivning vil i forhold til Energistyrelsens nuværende basisfremskriv-

ning blive styrket med et mere omfattende datagrundlag inden for landbrug,

transport, byggeri og erhverv.

Derudover skal der indgå en særskilt global afrapportering for de internatio-

nale effekter af den danske klimaindsats.

Den årlige klimastatus og -fremskrivning vil blive sendt i ekstern høring, og

relevant bagvedliggende data vil blive offentliggjort. I forbindelse med den

eksterne høring kan aktører, herunder Klimarådet, kommentere på forudsæt-

ninger, antagelser mv. I forbindelse med høringen vil Energistyrelsen afhol-

de et møde, hvor antagelser og forudsætninger i fremskrivningen præsente-

res.

2.5. Klimaprogram, redegørelse til Folketinget og handlepligt

2.5.1. Gældende ret

Det blev med den gældende klimalov i 2014 besluttet, at klima-, energi- og

forsyningsministeren årligt skal udarbejde en klimapolitisk redegørelse, der

skal indeholde status for en række forhold, som giver et samlet overblik over

klimapolitikken og klimaindsatsen samt indholdet af Klimarådets anbefalin-

ger. Klima-, energi- og forsyningsministeren redegør i den klimapolitiske

redegørelse for regeringens holdning til indholdet af Klimarådets anbefalin-

ger og for indhold af og status for de nationale klimamålsætninger og inter-

nationale klimaforpligtelser.

Den klimapolitiske redegørelse bliver oversendt til Folketinget og indgår

således i den løbende klimapolitiske debat.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Der er på nuværende tidspunkt ikke en fast kadence for opfølgning på klima-

indsatsen. Med aftale om klimalov fastlægges en systematisk opfølgning på

klimaindsatsen.

Det foreslås med lovforslagets § 7, at der indføres et klimaprogram, som

sammen med en årlig redegørelse til Folketinget om effekterne af regerin-

gens klimapolitik, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8, vil erstatte den nu-

værende klimapolitiske redegørelse.

Derudover knyttes en handlepligt til klimalovens målsætninger om 70 pct.

reduktioner i 2030, det langsigtede mål om klimaneutralitet i senest 2050 og

delmål, som fastsættes efter ovenstående mekanisme. Handlepligten indtræ-

der, hvis det ikke kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås. Dette under

hensynstagen til, at man endnu ikke kender de præcise virkemidler, der skal

til for at nå hele vejen i mål i forhold til 70 pct. reduktion af drivhusgasser i

2030 i forhold til 1990 samt klimalovens principper for klimaindsatsen.

Klimaprogrammet vil altid skulle indeholde en række oplysninger. Såfremt

det ikke kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås, og handlepligten ind-

træder, vil en række øvrige oplysninger skulle indgå i klimprogrammet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med det årlige klimaprogram

altid skulle give en status på de nationale klimamål om, at Danmark i 2030

skal have reduceret sine drivhusgasudledninger med 70 pct. i forhold til ni-

veauet i 1990, samt målet om, at Danmark skal være et klimaneutralt sam-

fund i senest 2050 og med Parisaftalens 1,5 grader målsætning for øje. Når

der fastsættes nye klimamål i medfør af forslaget § 2, stk. 1, vil Klimapro-

grammet ligeledes skulle indeholde en status for opfyldelse af disse mål.

Herudover vil klima-, energi- og forsyningsministeren i klimaprogrammet

altid skulle forholde sig til anbefalingerne fra Klimarådet, herunder redegøre

for og tage stilling til anbefalingerne.

Endvidere skal klimaprogrammet altid indeholde en status på forskning og

udvikling på klimatiltag samt status på opfyldelse af internationale målsæt-

ninger. Herudover skal det årlige klimaprogram indeholde en global klima-

strategi.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Endelig vil klimaprogrammet altid skulle indeholde en status på den klima-

videnskabelige udvikling, herunder nyeste

rapporter fra FN’s Klimapanel

(IPCC). DMI vil som regeringens klimavidenskabelige rådgiver afgive bi-

drag hertil.

Klimalovens lovfæstelse af klimamålene forpligter, sammen med den i § 6,

stk. 4 og 5 foreslåede handlepligt, den til enhver tid siddende klima-, energi-

og forsyningsminister.

Som følge af aftale om klimalov knyttes handlepligten op på en fast årlig

kadence. Den indledes med, at Klimarådet, efter planen hvert år i februar,

giver en vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klima-

lovens mål nås, og dermed deres faglige vurdering af, om handlepligten ind-

træder, jf. ovenfor i punkt 2.3.

Vurderingen skal ske på grundlag af det forudgående års klimaprogram fra

klima-, energi- og forsyningsministeren samt det forudgående års redegørel-

se til Folketinget for effekterne af regeringens samlede klimapolitik jf. ne-

denfor.

Det efterfølgende element i handlepligten medfører, at klima-, energi- og

forsyningsministeren i klimaprogrammet giver sin vurdering af, om det kan

anskueliggøres, at klimamålene nås. Dette under hensynstagen til, at man

endnu ikke kender de præcise virkemidler, der skal til for at nå hele vejen i

mål i forhold til 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990

samt klimalovens principper for klimaindsatsen.

Det påhviler således klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af den

foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, stk. 4, i klimaprogrammet at of-

fentliggøre sin vurdering af, om igangsatte og fremsatte initiativer og klima-

tiltag samt en række antagelser om forventede effekter af f.eks. teknologisk

udvikling

anskueliggør, at klimamålene nås.

Kan det ikke anskueliggøres, at klimamålene nås, er ministeren forpligtet til

i klimaprogrammet at fremlægge nye initiativer med kort og langt sigt, som

viser vejen mod opfyldelse af klimalovens mål, jf. herved den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 7, stk. 5.

Aftalepartierne bag aftale om klimalov er enige om, at der frem mod 2030

over årene i klimaprogrammet skal ske en øget konkretisering i de fremlagte

initiativer, hvor balancen skal gå mod, at der i tiltagende grad fremsættes

initiativer med effekter på kortere sigt med henblik på at sikre målopfyldel-

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

sen i 2030. Initiativer med effekt på længere sigt vil efterhånden som 2030

nærmer sig i stigende grad sigte mod at nå 2035-målet.

Klimaprogrammet vil efter planen tilgå Folketinget i september, så dets ind-

hold kan tages i betragtning i forbindelse med finanslovsprocessen. Samtidig

vil Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget kunne indkalde relevante fagmi-

nistre til gennemgang af de dele af regeringens klimaprogram, som den en-

kelte fagminister har ansvar for, herunder på både det nationale og det inter-

nationale område.

Det indgår som en del af aftale om klimalov, at klima-, energi- og -

forsyningsministeren sidst på året, når der er indgået en finanslovsaftale for

det kommende år, redegør over for Folketinget for effekterne af regeringens

klimapolitik, jf. forslaget til § 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren

stiller sig i den forbindelse til rådighed for en forespørgselsdebat i Folketin-

get.

Det er i sidste ende Folketinget, der vurderer, om regeringen lever op til

handlepligten. Hermed får Folketinget mulighed for årligt at vurdere, om

regeringens initiativer er tilstrækkelige til, at Folketinget vurderer, at hand-

lepligten efterleves. Et flertal i Folketinget vil altid kunne vedtage at kræve

andre initiativer iværksat, og i yderste konsekvens kan et flertal i Folketinget

udtrykke mistillid til klima-, energi- og forsyningsministeren.

2.6 Klimarådet

2.6.1. Gældende ret

Som følge af klimaloven fra 2014 består Klimarådet i dag af seks medlem-

mer og en formand, der alle udpeges for en fireårig periode af den til enhver

tid siddende minister på klima- og energiområdet. Derudover bistås Klima-

rådet af et sekretariat, der pt. består af ti medarbejdere. Den siddende mini-

ster kan efter reglerne genudpege formanden og medlemmerne én gang. Det

fremgår af klimaloven fra 2014, at Klimarådet sammensættes af eksperter

med bred ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for energi,

bygninger, transport, landbrug, miljø eller natur og økonomi.

2.6.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Klimarådets arbejde kan styrkes på en række punkter, herunder i forhold til

eksempelvis en øget interessentinddragelse i rådets udarbejdelse af anbefa-

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

linger, samt at rådets kompetencer udvides. Klimarådets uafhængighed kan

ligeledes styrkes, da det i dag er klima-, energi- og forsyningsministeren, der

udpeger Klimarådets formand og rådets medlemmer, samt at ministeren har

mulighed for at genudpege formanden.

Det foreslås, at Klimarådet fortsat ledes af en formand, og at rådet udvides

fra 6 til 8 medlemmer, hvoraf to medlemmer konstitueres som næstformænd.

Formanden og medlemmerne kan, som det er tilfældet i dag, udpeges for en

4-årig periode med mulighed for genudpegning én gang. Formålet med at

udvide antallet af medlemmer af Klimarådet er at sikre, at rådet fortsat kan

sammensættes af eksperter med bred ekspertise og et højt klimarelevant fag-

ligt niveau inden for energi, bygninger, transport, landbrug, miljø, natur og

økonomi, men at der fremadrettet også tilføres rådet kompetencer inden for

klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning af relevans for klimaom-

rådet.

Som led i Finanslovsaftalen for 2020 er der besluttet at tilføre ekstra midler

til Klimarådet og dermed øge Klimarådets klimafaglige kompetencer og

kapacitet til at vurdere samfundsøkonomiske konsekvenser af klimapolitiske

forslag. Det er endvidere besluttet, at Klimarådet kan bestille analyser i

Energistyrelsen inden for rammerne af den afsatte bevilling.

Klimarådets uafhængighed foreslås styrket ved, at formanden, næstformænd

og medlemmer af Klimarådet fremover vælges efter enighed af Klimarådets

medlemmer.

Det foreslås, jf. forslaget til § 10, stk. 1, at Klimarådet alene vælger det antal

kandidater til formandsposten, næstformændsposter og medlemmer af Kli-

marådet, som svarer direkte til det antal poster, der skal besættes.

Formanden, næstformændene og medlemmer af rådet udnævnes formelt af

klima-, energi- og forsyningsministeren. Det forudsættes imidlertid, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren kun helt undtagelsesvis ikke vil følge

rådets indstilling. I et sådant tilfælde orienterer klima-, energi- og forsy-

ningsministeren Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg herom

og begrunder over for udvalget, hvorfor ministeren ikke vil følge rådets ind-

stilling. Klimarådet indstiller herefter en ny kandidat til udpegelse.

Klimarådet skal, ligesom i dag, betjenes, af et sekretariat under ledelse af en

sekretariatschef, som ansættes af Klimarådets formand.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Endeligt foreslås det, jf. forslaget til § 12, at der for at sikre større interes-

sentinddragelse i Klimarådets arbejde etableres et klimadialogforum i til-

knytning til rådet. Medlemmerne af klimadialogforummet udnævnes for en

periode på 3 år.

Klimadialogforummet mødes i tilknytning til, at Klimarådet udgiver deres

årlige anbefalinger og i forbindelse med øvrige udgivelser fra Klimarådet, jf.

forslaget til § 12, stk. 3. Medlemmerne af forummet har mulighed for at af-

give skriftlige kommentarer til Klimarådets anbefalinger og øvrige udgivel-

ser.

Der lægges op til, at medlemmer af klimadialogforummet udpeges af Klima-

rådet, og sammensættes af repræsentanter fra blandt andet brancheorganisa-

tioner, tænketanke, grønne organisationer, arbejdstager og -

giverorganisationer og ministerier. Klimadialogforummet forventes at bestå

af i størrelsesordenen 20-30 medlemmer.

Organisationer og institutioner, som er medlemmer af Klimadialogforum-

met, foreslås konkret fastsat i en bekendtgørelse, jf. forslaget til § 12, stk. 5,

som udarbejdes efter forståelse med partierne bag aftale om klimalov. Be-

kendtgørelsen revideres i samarbejde med aftalekredsen hvert 3. år, når den

foreslåede udpegningsperiode for medlemmerne af klimadialogforummet

udløber.

Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget medfører ikke i sig selv igangsættelse af konkrete initiativer til

reduktion af Danmarks eller andre landes drivhusgasudledninger, men vil

skabe et grundlag herfor. Dertil kan lovforslaget bidrage til at øge ambitio-

nerne globalt samt inspirere og påvirke andre lande. Lovforslaget har ikke

direkte positive konsekvenser for FN’s verdensmål, men der

forventes på

sigt

at opstå afledte positive konsekvenser for en række af FN’s verdensmål,

herunder verdensmål 7 for

bæredygtig energi

og verdensmål 13 for

klima-

indsats.

I forhold til verdensmål 7 kan der være afledte positive konsekvenser speci-

fikt i forhold til delmål 7.2:

”Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi

det globale energimix øges væsentligt”

og delmål 7.3

”Inden 2030 skal den

globale hastighed for forbedring af energieffektivitet fordobles.”

Opfyldelse af et ambitiøst reduktionsmål på 70 pct. i 2030 kræver omstilling

i alle sektorer, derfor må det forventes også at have betydning for den dan-

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

ske energisektor, herunder andelen af vedvarende energi. Endvidere fremgår

det af aftale om klimalov, at aftaleparterne ønsker et styrket internationalt

myndighedssamarbejde om klima med fokus på verdens store udledere af

drivhusgasser og udviklingslande, og desuden et fokus på øget dansk eksport

af energiteknologi, hvilket vil forventes at have en positiv effekt på delmål

7.2 og 7.3.

I forhold til verdensmål 13 kan der være afledte positive konsekvenser ift.

delmål 13.2

”Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale poli-

tikker, strategier og planlægning”.

Lovforslaget danner rammerne for den

danske klimaindsats med et ambitiøst reduktionsmål på 70 pct. i 2030 ift.

niveauet i 1990 og klimaneutralitet i senest 2050, hvilket på sigt kan medfø-

re, at tiltag mod klimaforandringer kan blive integreret i nationale politikker,

strategier og planlægning.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offent-

lige.

Udgifterne til udvidelse og styrkelse af Klimarådet indgår i Aftale om fi-

nansloven for 2020. Heraf fremgår det, at der afsættes midler til at styrke

Klimarådets sekretariats kompetencer inden for samfundsøkonomiske vurde-

ringer samt analyse og dermed øge Klimarådets klimafaglige kompetencer

og kapacitet til at vurdere samfundsøkonomiske konsekvenser af klimapoli-

tiske forslag. Klimarådet kan bestille analyser i Energistyrelsen inden for

rammerne af den afsatte bevilling. Der afsættes 10 mio. kr. i 2020 og 15

mio. kr. årligt i perioden 2021-2023.

Lovforslaget medfører en række opgaver for Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet, herunder udarbejdelse af klimastatus og -fremskrivning,

klimaprogram samt redegørelse for effekterne af regeringens klimapolitik.

Forslaget vurderes ikke direkte at have økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for regioner og kommuner, da lovforslaget alene udgør en over-

ordnet ramme for den danske klimaindsats.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget pålægger ikke direkte erhvervslivet nye økonomiske eller ad-

ministrative byrder eller lettelser, da lovforslaget alene udgør en overordnet

ramme for den danske klimaindsats.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen direkte retsvirkning over for borgerne og pålægger

derfor ikke borgerne nye administrative byrder eller lettelser. Lovforslaget

har således ikke nogen administrative konsekvenser for borgerne, da lov-

forslaget alene udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke direkte at have miljømæssige konsekvenser, da lov-

forslaget alene udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats.

Lovforslaget udgør en central strategisk ramme for den danske klimaindsats

og fastsætter ved lov bl.a. et ambitiøst klimamål om 70 pct. drivhusgasre-

duktion i 2030.

Den konkrete udmøntning af lovforslaget følger bl.a. med de kommende

klimaprogrammer og klimahandlingsplaner.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget pålægger klima-, energi- og forsyningsministeren at beskrive

status for opfyldelse af internationale klimamålsætninger, herunder Dan-

marks EU-retlige forpligtelser på klimaområdet, i det årlige klimaprogram til

Folketinget.

Derudover pålægger lovforslaget, at Klimarådet i forbindelse med rådets

årlige anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren om klimaind-

satsen skal give en status på Danmarks internationale målsætninger, herun-

der Danmarks EU-retlige forpligtelser.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 10. januar 2020 til den 3.

februar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner.

92-Gruppen, Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, Cepos, Cevea, CO-industri, Concito, Dakofa, Danish Offshore

Industry, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universi-

tet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejds-

giverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Elbilalliance,

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Dansk El-forbund (DEF) Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities

Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas For-

ening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Indu-

stri, Dansk Luftfart, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Skovfor-

ening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Ad-

vokater, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, De Danske

Bilimportører, De Frie Energiselskaber, Debra

–

Energibranchen, DENFO

–

Danske Energiforbrugere, De Økonomiske Råd, Det Økologiske Råd, Driv-

kraft Danmark, Energi Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforum

Danmark, Energinet, Energisammenslutningen, Evida, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fonden Kraka, Forbrugerrå-

det Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen Biogasbran-

chen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af

Energi, Forsyningstilsynet, Greenpeace, iEnergi, IDA, KL (Kommunernes

Landsforening), Klimarådet, Københavns Universitet, Landbrug & Fødeva-

rer, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, NOAH Energi og Klima,

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordsøfonden, Offshoreener-

gy.dk, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Reel Energi Oplysning (REO),

Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling, Skibs- og Bådebyggerier-

nes Arbejdsgiverforening, SMV Danmark, Statens Byggeforsknings Institut,

Syddansk Universitet, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Un-

geklimarådet, Varmepumpefabrikantforeningen, Vedvarende Energi, Ver-

dens Skove, Vindmølleindustrien , Wind Denmark, WWF Verdensnaturfon-

den, Økologisk Landsforening, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet,

Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindre udgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regi-

oner

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Der er en række økonomi-

ske konsekvenser forbundet

med udvidelse af og styr-

kelse af Klimarådet, som

finansieres via Aftale om

finansloven for 2020.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Implementeringskonse-

kvenser for stat, kommuner

og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget medfører en ræk-

ke opgaver for Klima-,

Energi- og Forsyningsmini-

steriet, herunder udarbejdel-

se af klimastatus og -

fremskrivning, klimapro-

gram samt redegørelse for

effekterne af regeringens

klimapolitik.

Ingen

Forslaget udgør en strate-

gisk ramme for den danske

klimaindsats.

Den konkrete udmøntning

af forslaget følger bl.a. med

de kommende klimapro-

grammer og klimahand-

lingsplaner.

Forslaget vurderes ikke at

have økonomiske konse-

kvenser for regioner og

kommuner.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget pålægger klima-, energi- og forsyningsministeren

at beskrive status for opfyldelse af internationale klimamål-

sætninger, herunder Danmarks EU-retlige forpligtelser på

klimaområdet, i det årlige klimaprogram til Folketinget.

Forslaget pålægger, at Klimarådet i forbindelse med rådets

årlige anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministe-

ren om klimaindsatsen skal give en status på Danmarks

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

internationale målsætninger, herunder Danmarks EU-retlige

forpligtelser på klimaområdet.

Er i strid med de fem prin-

cipper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

NEJ

(x)

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den gældende klimalov, jf. lov nr. 716 af 25. juni 2014 om Klimarådet, kli-

mapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger, blev

vedtaget i 2014 af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Loven indeholder ingen

bindende klimamål, men har til hensigt at etablere en overordnet strategisk

ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissi-

onssamfund i 2050, dvs. et ressourceeffektivt samfund med en energiforsy-

ning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af driv-

husgasser fra øvrige sektorer, som samtidig understøtter vækst og udvikling.

Med forslaget til

§ 1, stk. 1,

får Danmark for første gang juridisk bindende

klimamål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser her i

landet i 2030 med 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i forhold til

1990 og et langsigtet mål om, at Danmark opnår at være et klimaneutralt

samfund senest i 2050 med Parisaftalens målsætning om en temperaturstig-

ning på maksimalt 1,5 grader for øje.

Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til driv-

huseffekten. Når koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren vokser med-

fører det ændringer i drivhuseffekten, der samlet set får jordens temperatur

til at stige og dermed ændrer klimaet på jorden. Luftarterne omfatter gasser-

ne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser.

Året 1990 er valgt som basisår, da det er FN’s basisår for drivhusgasopgø-

relser og

for EU’s samlede klimamål i 2030.

I forhold til vurderingen af, om Danmark har nået 70 pct.-målet, vil målet

blive opgjort som et gennemsnitsmål over tre år for at minimere udsving i

enkeltår, dvs. et gennemsnit af årene 2029-2031. Frem for at anvende et

punktmål, hvor udledningerne i 2030 sammenholdes med udledningerne i

1990, lægges der derfor op til, at man fastsætter og opgør 2030-målet som et

gennemsnit over flere år og sammenholder det med udledningerne i 1990, da

et gennemsnitsmål vil tage højde for udsving i udledningerne.

Reduktionerne skal ske på dansk grund. Drivhusgasudledninger, som omfat-

tes af klimalovens mål,

opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelses-

metoder. Klimalovens mål omfatter Danmarks samlede drivhusgasudlednin-

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 160: Lovudkast: Forslag til lov om klima

ger inkl. kulstofoptag/-emissioner fra jord og skov (LULUCF) og negative

emissioner fra teknologiske processer (f.eks. lagring af CO

i undergrunden)

og indirekte CO2-emissioner (stoffer som senere omdannes til CO2 i atmo-

sfæren). Målene omfatter ikke udledningerne fra international skibs- og

luftfart.

Klimaneutralitet vurderes ud fra en sammenligning af opgørelser af drivhus-

gasser, der udledes, og drivhusgasser, der optages i Danmark. Der er opnået

klimaneutralitet, når der ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages.

Klimaneutralitet betyder, at der ikke udledes flere drivhusgasser, end der

optages. Med Parisaftalen er der enighed om at arbejde for at holde den glo-

bale temperaturstigning nede på 1,5 grader. Danmarks klimaindsats skal

understøtte denne målsætning.