KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 157
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

8. januar 2020

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, det Europæiske

Råd, Rådet, Det Europæiske økonomiske og sociale udvalg og regi-

onsudvalget om den europæiske grønne pagt

KOM(2019) 640

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 11. december 2019 offentliggjort en meddelelse om

en europæisk grøn pagt med et tilhørende arbejdsprogram, der skal udgøre den

indledende køreplan for den nye Kommissions ambitioner på det grønne område

samt beskrive de konkrete initiativer og regulering, der skal levere på de øgede am-

bitioner. Meddelelsen indeholder en lang række forslag inden for klima, energi, in-

dustri, landbrug, byggeri, transport, fødevaresystemer, natur og miljø. Den beskri-

ver også initiativer til at integrere bæredygtighed i alle EU-politikker og til at under-

støtte EU som global leder inden for klima og miljø. Meddelelsen har i sig selv in-

gen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Regeringen hilser Kom-

missionens meddelelse om en grøn pagt velkommen. Kommissionens prioriteter

hænger godt sammen med regeringens egen dagsorden inden for klima, natur og

miljø, herunder målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasser.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede den 11. december 2019 en meddelelse om

en europæisk grøn pagt med et tilhørende arbejdsprogram, der skal lægge sporene

for den nye Kommissions ambitioner på det grønne område samt beskrive de kon-

krete initiativer og regulering, der skal levere på den europæiske grønne pagt.

3. Formål og indhold

Den grønne pagt udgør køreplanen for den nye Kommissions ambitioner inden for

klima, miljø og natur og beskriver de konkrete initiativer og regulering, der skal le-

vere på de øgede ambitioner. Pagten en ny vækststrategi, der sigter mod at om-

stille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv

og konkurrencedygtig økonomi, hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissi-

oner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourcean-

vendelsen. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital

Side 1/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konse-

kvenser. Samtidig skal omstillingen være retfærdig og inklusiv med mennesket i

centrum og fokus på dem, der står over for de største udfordringer.

Pagten skal samtidigt ses som en integreret del af Kommissionens strategi for gen-

nemførelse af FN’s 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling. Kommis-

sionen vil som led i den grønne pagt omlægge det europæiske semesters proce-

dure for makroøkonomisk koordinering med henblik på at integrere

FN’s

mål for

bæredygtig udvikling og således sætte bæredygtighed og borgernes velfærd i cen-

trum for den økonomiske politik og målene for bæredygtig udvikling i centrum for

EU's politiske beslutninger og tiltag.

Kommissionen lægger vægt på, at omstillingen ikke kun er en udfordring, men

også en mulighed for at skabe inkluderende og bæredygtig vækst. Kommissionen

fremhæver også, at EU ikke kan levere på ambitionerne i den grønne pagt alene,

og at EU som global leder må bruge sin indflydelse, ekspertise og finansiering til at

håndtere klima- og miljøudfordringerne globalt.

Øgede klimaambitioner for 2030 og 2050

For

at øge EU’s klimaambitioner vil Kommissionen

i marts 2020 fremsætte forslag

til en europæisk klimalov, der vil indeholde målet om et klimaneutralt EU i 2050, og

som skal sikre, at alle EU’s politikker og sektorer bidrager til målet.

Dernæst vil

Kommissionen i sommeren 2020 fremlægge en konkret plan til at hæve

EU’s re-

duktionsmål for 2030 til mindst 50 pct. og mod 55 pct. sammenlignet med 1990 ni-

veau med en tilhørende konsekvensanalyse.

Kommissionen vil i juni 2021 fremlægge en pakke med en samlet revision af rele-

vant lovgivning, der skal levere på et øget 2030-mål. Pakken vil bl.a. omfatte revi-

sion af

EU’s kvotehandelssystem (ETS)

med udvidelse til søtransport og reduktion

af gratiskvoter til luftfart. Kommissionen vil ligeledes undersøge mulighederne for at

udvide ETS til landtransport samt bygninger. Derudover vil pakken indeholde revi-

sion af medlemsstaternes reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer (non-

ETS), LULUCF samt revision af EE og VE direktiverne.

Kommissionen vil ligeledes fremsætte forslag til revision af energibeskatningsdirek-

tivet i 2021 med fokus på miljøspørgsmål bl.a. regler for skattefritagelse for fossilt

brændstof til fly og søtransport. Såfremt der fortsat er ambitionsforskelle på ver-

densplan, vil Kommissionen endvidere i 2021 fremlægge et forslag til en WTO-

medholdelig CO

grænsetilpasningsmekanisme for udvalgte sektorer, som skal re-

ducere risikoen for CO

-lækage. Endelig forventes en ny strategi for klimatilpasning

i 2020/21.

I forhold til de enkelte sektorer og temaer kan følgende derudover fremhæves:

Ren, økonomisk overkommelig og sikker energi:

Side 2/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

Kommissionen vil i 2020 bl.a. fremlægge en strategi for intelligent sektorintegration

samt en strategi for havvind, som skal bidrage til at skabe rammerne for omstillin-

gen af energisektoren til store mængder vedvarende energi samt evaluering og re-

vision af TEN-E reguleringen i 2020, der lægger rammerne for energi infrastruktu-

ren. Kommissionen vil desuden vurdere ambitionsniveauet i de Nationale Energi-

og Klimaplaner (NECPs) i juni 2020 og på denne baggrund vurdere behovet for

yderligere foranstaltninger, herunder revision af relevant energilovgivning, hvis am-

bitionsniveauet ikke er tilstrækkeligt højt.

Industri og cirkulær økonomi:

For at omstille industrien yderligere mod en klimaneutral og cirkulær økonomi vil

Kommissionen i marts 2020 vedtage en EU-industripolitisk strategi og en ny hand-

lingsplan for cirkulær økonomi. Handlingsplanen vil særligt have fokus på ressour-

cetunge sektorer såsom tekstiler, bygninger, elektronik og plastik samt fokus på

”bæredygtig produktpolitik”

og grøn og digital omstilling. Endvidere forventes et for-

slag om batterier i 2020, der skal sørge for en sikker, cirkulær og bæredygtig værdi-

kæde for alle batterier, samt forslag i 2020 om reformer af affaldslovgivningen.

Bygninger og energieffektivitet

Kommissionen vil i 2020 fremlægge et initiativ om renovering af bygningssektoren,

der skal bidrage til vækst og arbejdspladser og samtidig undgå energifattigdom.

Kommissionen

vil også sikre implementering af EU’s standarder for bygningers

energieffektivitet og vil ligeledes undersøge muligheden for at lade emissioner fra

bygninger være omfattet af EU's kvotehandelssystem. Derudover vil Kommissionen

gennemgå byggevareforordningen for at sikre, at nye bygninger og renovering af

eksisterende byggeri designes, så det kan imødekomme behovene i den cirkulære

økonomi samt bidrage til en digitaliseret og klimasikret bygningsmasse.

Bæredygtig og intelligent transport:

Kommissionen vil i 2020 fremlægge en strategi for bæredygtig og intelligent mobili-

tet. Endvidere forventes i 2021 initiativer til at forbedre kapaciteten på jernbaner og

indre vandveje herunder forslag til revision af direktivet for kombineret transport.

Kommissionen vil ligeledes tage initiativ til at yde finansiel støtte til udrulningen af

ladestationer til elbiler på særligt de lange distancer i tyndt befolkede områder, lige-

som den vil overveje, om der skal tages lovgivningsmæssige skridt med henblik på

at øge produktionen af grønne brændstoffer samt gennemføre en evaluering af di-

rektiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer. Kommissionen vil i

2021 foreslå strengere standarder for køretøjernes CO

-emissioner, som skal

gælde fra 2025 og frem, og den vil overveje at inkludere salget af benzin og diesel i

ETS-systemet. Kommissionen vil, hvis den finder det nødvendig, trække forslaget

om at ændre eurovignet-direktivet tilbage og i stedet foreslå alternative foranstalt-

ninger. Kommissionen vil endelig mindske forureningen fra transport særligt i

byerne bl.a. gennem strengere standarder for emissioner af luftforurende stoffer fra

køretøjer.

Side 3/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

Fra jord til bord: Bæredygtigt fødevaresystem:

I foråret 2020 vil Kommissionen fremlægge en Jord til Bord strategi for bæredygtige

fødevaresystemer, herunder en pakke med foranstaltninger, herunder lovgivnings-

mæssige, til væsentlig reduktion af brugen af pesticider, gødning og antibiotika i

2021. Kommissionen vil i 2020 og 2021 også sikre, at de nationale strategiske pla-

ner for landbruget afspejler den grønne pagts ambitioner. Strategien skal også

sikre, at fødevareindustrien bidrager til en cirkulær økonomi og stimulere et marked

for bæredygtige, sunde og betalelige fødevarer.

Biodiversitet:

For at EU kan spille en vigtig rolle på biodiversitetskonferencen i Kunming, Kina, i

oktober 2020, vil Kommissionen fremlægge en biodiversitetsstrategi inden marts

2020 med bl.a. globale mål for beskyttelse af biodiversitet og forpligtigelser til at be-

kæmpe årsager til biodiversitetstab i EU understøttet af konkrete målsætninger.

EU's skovarealer skal forbedres med en ny EU-skovstrategi i 2020 både i kvalitet

og kvantitet for bl.a. at styrke absorberingen af CO

, reducere skovbrande og øge

biodiversiteten. Kommissionen vil fra 2020 også foreslå foranstaltninger til skovryd-

ningsfri værdikæder samt bæredygtig havforvaltning på det maritime område.

Nul-forurening og for et giftfrit miljø:

Kommissionen har en ambition om nulforurening for et giftfrit miljø og vil derfor ved-

tage en handlingsplan for nulforurening for vand, luft og jord i 2021. Kommissionen

vil også skærpe reguleringen og normer for luftkvalitet, så de svarer til WHO’s nor-

mer, og i 2021 revidere foranstaltninger vedrørende forurening fra store industrian-

læg samt bringe den relevante lovgivning for disse anlæg i overensstemmelse med

politikken for klima, energi og cirkulær økonomi. Kommissionen vil for at beskytte

borgere og miljøet og for at tilskynde innovation fremlægge en strategi for bære-

dygtig brug af kemikalier i sommeren 2021.

Integration af bæredygtighed i alle EU-politikker

Kommissionens grønne pagt kræver store investeringer frem mod 2050. Til dette

formål lægger Kommissionen vægt på EU-budgettets rolle, hvor Kommissionen har

foreslået, at mindst 25 pct. skal gå til klimarelaterede formål. Endvidere fremhæves

andre finansieringskilder, som også skal bidrage til omstillingen, herunder In-

vestEU, Moderniseringsfonden og Innovationsfonden samt den Europæiske Inve-

steringsbank-gruppe (EIB). Det europæiske semester skal omlægges for at inte-

grere verdensmålene for bæredygtig udvikling, og Kommissionen vil arbejde for, at

social retfærdig omstilling afspejles i EU’s såvel som nationale politikker.

Kommissionen vil i tillæg hertil fremlægge en investeringsplan for et bæredygtigt

Europa i januar 2020 og samtidigt et forslag til en såkaldt Just Transition Meka-

nisme, inkl. en Just Transition Fund, der skal sikre støtte til de regioner, der ram-

mes hårdest af omstillingen. I efteråret 2020 vil Kommissionen fremlægge en stra-

tegi for bæredygtig finansiering samt et forslag til revision af direktivet om ikke fi-

nansiel rapportering.

Side 4/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

Kommissionen vil fastsætte benchmarks for grøn budgetlægnings-praksis, der ta-

ger højde for miljøaspekter og -risici. Endvidere vil revisionen af

EU’s

statsstøtteret-

ningslinjer være afsluttet senest i 2021, så de afspejler den grønne pagts målsæt-

ninger. Forskning og innovation nævnes også som prioriteter herunder EU's egne

programmer særligt Horisont Europa-programmet, hvor det er hensigten, at mindst

35 pct. af budgettet, skal gå til finansiering af nye klimaløsninger. Kommissionen

forpligter sig også med pagten til at alle EU's tiltag og politikker, hvor det er nød-

vendigt, understøtter den retfærdige og grønne omstilling. Nye initiativer og hele

udviklingen af regulering så som konsekvensanalyser, interessentinddragelse og

retningslinjerne for bedre regulering skal dermed være i overensstemmelse med

den grønne pagt.

EU som global leder

EU skal gå foran som global leder for at gennemføre ambitiøse miljø, klima og

energipolitikker i hele verden. Fokus vil i første omgang særligt være indsatsen i

2020 ved COP 15 om biodiversitet i Kina og ved COP26 i Skotland, hvor der vil

være behov for markant øgede ambitioner. Der lægges op til en multilateral indsats

gennem FN, WTO, G7 og G20 (som står for 80 pct. af alle udledninger), og bilate-

rale indsatser, eksempelvis i forbindelse med planlagte EU-Kina topmøder. Derud-

over vil EU også styrke sit engagement ift. partnerlande og naboer ligesom, at han-

delspolitikken skal bidrage til at understøtte omstillingen, blandt andet ved at styrke

bæredygtighedsforpligtigelser i handelsaftaler yderligere samt ved at fastsætte nye

internationale standarder i overensstemmelse med EU's miljø- og klimaambitioner.

En europæisk klimapagt og implementering af miljølovgivning

Kommissionen vil ligeledes lancere en europæisk klimapagt senest i marts 2020,

der vil fokusere på måder, som offentligheden kan inddrages i klimaindsatsen på.

Kommissionen vil sikre at gældende lovgivning implementeres og håndhæves og

vil forventeligt i 2020 præsentere et forslag til et 8. miljøhandlingsprogram for 2020-

30, der skal sikre realiseringen af EU's miljømål. Endeligt vil Kommissionen over-

veje at ændre Århuskonventionen for at forbedre adgangen til administrativ og rets-

lig prøvelse af miljøbeslutninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet har dog den 28. no-

vember 2019 vedtaget en resolution, hvori der erklæres klima- og miljøkrise.

Europa-Parlamentet opfordrer i resolutionen Kommissionen, medlemsstaterne

og alle globale aktører til at igangsætte den nødvendige handling, der skal til

for at håndtere krisen, før det er for sent, og opfordrer Kommissionen til at

analysere klima- og miljøkonsekvenserne ved al relevant lovgivning og bud-

getforslag herunder sikre, at de er i overensstemmelse med målsætningen om

at begrænse de globale temperaturstigninger til under 1,5 grader, og at de

ikke bidrager til biodiversitetstab.

Side 5/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

Europa- Parlamentet havde endvidere en debat den 11. december i forbindelse

med offentliggørelsen, hvor den grønne pagt blev positivt modtaget. Europa-Parla-

mentet forventes at stemme om den grønne pagt i januar 2019.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er taleom en meddelelse fra Kom-

missionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle

vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes i sig selv ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. De

enkelte forslag, som Kommissionen vil fremlægge som en følge af den grønne pagt

forventes at have betydelige konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i Specialudvalget for

Energi-, Forsynings- og Klimapolitik, EU-Miljøspecialudvalget, § 2-udvalget

(landbrug), § 5-udvalget (fiskeri), Den Nationale Komité for Landbrugsdyr og

Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg fra den 12. december til 3.

januar 2020.

Der er afgivet i alt 28 høringssvar.

DI støtter op om en ambitiøs grøn omstilling, som er markedsdrevet, omkostnings-

effektiv og bygger på et velfungerende indre marked i EU. DI bakker fuldt op om kli-

maneutralitet i 2050 og regeringens ønske om at sænke drivhusgasudledningen i

Europa med mindst 55 pct. i 2030. DI opfordrer til, at

EU’s klimalov

bygger på de

samme elementer, som den danske klimalov, af hensyn til at sikre økonomisk

vækst og udvikling i erhvervslivet.

DI peger på seks centrale indsatsområder, som er særligt afgørende for en omkost-

ningseffektiv, vækstbaseret omstilling af energiforsyningen i EU: 1) En strategi for

Side 6/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

elektrificering og sektorkobling af særligt europæisk transport, varme og industri; 2)

styrkelse af energieffektiviseringsindsatsen og udbygningen af vedvarende energi;

3) en velfungerende EU-ramme, der sikrer en fair og omkostningseffektiv omstilling

på tværs af lande, regioner og sektorer; 4) en europæisk pris på CO

-udledninger,

der driver investeringer i grønne teknologier; og 5) bedre grønne regnemodeller i

EU, så EU bruger de rigtige priser på teknologierne som eksempelvis energieffekti-

visering og vedvarende energi.

DI er enig i, at EU’s kvotehandelssystem skal spille en væsentlig rolle gennem en

robust kvotepris og tiltag, der forebygger CO

-lækage for konkurrenceudsatte sek-

torer, forudsat at disse tiltag er WTO-kompatible og ikke hæmmer Danmarks kon-

kurrencekraft. Overvejelser

om at udvide scopet for EU’s kvotehandelssystem

relevante

– og vil kunne forenkle de parallelle overvejelser om at revidere EU’s

energibeskatningsdirektiv. For så vidt angår Kommissionens ønske om at udvide

EU’s kvotehandelsystem til også at omfatte landtransport, finder DI, at dette må

analyseres grundigt. DI bemærker desuden, at det er afgørende for dansk luftfarts

konkurrenceevne, at nye afgiftsbyrder håndteres i en international ramme helst glo-

balt men som minimum på EU-plan.

DI finder, at en kommende revision af EU’s

energibeskatningsdirektiv bør adressere CO

-indhold frem for energiindhold for at

fremme alternative drivmidler i transportsektoren.

DI byder en kommende strategi for cirkulær økonomi velkommen herunder fokus

på Europas stålindustri, kemiske industri og cementindustri. DI vil opfordre regerin-

gen til at bakke op om Kommissionens arbejde med at etablere fælles metoder og

standarder, der skal fremme en cirkulær økonomi, samt en revision af affaldstrans-

portforordningen. DI bakker endvidere op om offentlige grønne indkøb som et væ-

sentligt redskab til at fremme cirkulær omstilling såvel nationalt som i EU. DI vurde-

rer, at

’Total cost of ownership’ i højere grad

bør indgå i offentlige købsbeslutnin-

ger, da dette er både bedst for miljøet og for den offentlige økonomi på længere

sigt. DI opfordrer også til, at Kommissionen og Danmark arbejder for at fjerne barri-

erer for nye forretningsmodeller. Endelig er det vigtigt, at producenter i og uden for

EU stilles lige, og i den forbindelse er minimumskrav, som kendes fra eco-designdi-

rektivet, en god måde at sikre både miljø og konkurrencevilkår. Samtidig kan en

stærkere håndhævelse gøre en forskel på flere områder.

DI opfordrer desuden til, at det indre marked for samhandel med byggevarer styr-

kes for at realisere klimapotentialet i at reducere og optimere ressourceforbruget i

bygge- og anlægssektoren.

DI finder, at Kommissionens mål om at flytte en væsentlig andel af de 75 pct. af

landtransporten, der foretages på vej over på jernbaner og indre vandveje, er over-

ordentligt ambitiøst. DI støtter desuden Kommissionens initiativer til at fremme mul-

timodale transportløsninger med henblik på at reducere trængsel samt at styrke de

mest klimavenlige transport-former. DI støtter også, at Kommissionen vil fremme

digitalisering inden for transportsektoren.

Side 7/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

DI bakker op om de overordnede visioner i afsnittet omkring etableringen af et ret-

færdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem, og understreger, at klimaambitio-

nerne skal gå hånd-i-hånd med mulighederne for at opretholde en stærk konkurren-

cekraft i fødevaresektoren i EU. DI finder det vigtigt at have fokus på bekæmpelse

af madspild, herunder de teknologiske muligheder og løsninger, som fødevarein-

grediensproducenterne bidrager med, samt på emballage, transport og oplagring.

DI finder, at det også er afgørende at have fokus på udvikling og optimering af en

ressourceeffektiv fødevareproduktion, herunder energieffektivitet og elektrificering

af forarbejdningsprocesserne i fødevarekæden baseret på vedvarende energikilder.

DI fremhæver, at tiltag der skal forbedre biodiversiteten sker balanceret, hvor hen-

synet til biodiversitet og klimavenlig træproduktion går hånd i hånd. Der findes me-

toder, der har vist sit værd ved at sikre kombinationen af klimavenlig træproduktion

og hensynet til biodiversitet (bl.a. med krav om genplantning, krav om 10 pct. urørt

skov mm). DI mener, at kravene fra allerede eksisterende og frivillige certificerings-

systemer (FSC, PEFC), eller lignende, med fordel

kan inkorporeres i EU’s og de

enkelte landes skovlovgivning.

Endelig vurderer DI, at der er et stort potentiale for at udvide skovarealet i EU,

hvorfor DI anbefaler,

at EU’s landbrugsstøtte skal være uafhængig af driftsformen

på et givent areal, hvorved støtten kan anvendes til skovdrift, på lige vilkår med

landbrugsdrift. DI afventer den kommende strategi for bæredygtig brug af kemika-

lier, og så gerne, at udtrykket

”giftfrit miljø” (non-toxic

environment) i den forbin-

delse helt forsvandt, da det iflg. DI hverken sprogligt eller fagligt giver mening. DI

bakker derimod op om målet om at styrke innovation på området, styrket konkur-

renceevne samt lovgivningsmæssige rammer, der afspejler videnskabelig doku-

mentation om risici ved kemikalier.

DI mener, at det er nødvendigt på forhånd at have en køreplan for, hvordan vand

ses som ressource i et cirkulært kredsløb til gavn for fødevareproduktion, biodiver-

sitet, energiproduktion, klimapåvirkninger, industriproduktion, drikkevand mv. Dan-

mark bør arbejde for, at der udarbejdes en sammenhængende handlingsplan for

vandressourcen i Europa. Handlingsplan bør omfatte emner som ”vand som res-

source”, ”forurening” af vandressourcen samt

digitalisering og effektivisering af løs-

ninger. Ydermere bør indgå, hvordan vandsektorens infrastruktur kan bidrage til

energieffektivitets-direktivet og det nye renoveringsinitiativ i byggeriet. Vandinfra-

strukturens klimapåvirkning er ikke ubetydelig og bør ligeledes indgå i handlings-

planen. De nævnte initiativer bør koordineres, hvad angår muligt bidrag og effekt

fra sektorerne.

DI finder det positivt, at EU har et særskilt fokus på bæredygtig finansiering, en

mere robust finansiel sektor samt bedre finansiel regulering, der sikrer et bedre

marked for bæredygtige grønne investeringer. Derfor mener DI også, at det er posi-

tivt med initiativer, som skaber en taksonomi for bæredygtig finansiering og fælles

Side 8/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

”level playing field”, herunder

fælles standarder og en taksonomi for, hvornår en in-

vestering er bæredygtig. DI er enig i, at den grønne omstilling kræver markante og

fokuserede investeringer i forskning og udvikling. DI ser et stor behov for at opruste

på det tekniske- og naturvidenskabelige område, fordi den grønne omstilling kræ-

ver nye teknologiske løsninger samt fokus på partnerskaber.

DI er ligeledes enig i, at det digitale område spiller en central rolle i den grønne om-

stilling,

men er tøvende over for en ”europæisk kompetenceramme” med en ind-

bygget vurderingsplatform. DI støtter også Kommissionens ambitioner om at ud-

brede EU’s miljø-,

klima- og energipolitikker i hele verden, herunder at overholdel-

sen af Parisaftalen gøres til et uomgængeligt element i EU’s fremtidige omfattende

handelsaftaler.

Landbrug & Fødevarer er positive over for en EU klimalov med en målsætning om

klimaneutralitet i 2050,

og at Kommissionen ønsker at forhøje EU’s klimamål fra 40

pct. til 50-55 pct. frem mod 2030. Derudover mener Landbrug & Fødevarer, at alle

sektorer bidrager med drivhusgasreduktioner for at løse klimaudfordringerne.

Landbrug & Fødevarer mener, at der efter 2030 bør designes en klimaarkitektur for

den ikke-kvotebelagte sektor (non-ETS), der kan understøtte en klimaeffektiv land-

brugssektor i EU. Landbrug & Fødevarer ser derfor gerne, at der efter 2030 etable-

res en landsektorsøjle, hvor EU’s landbrugssektor får et fælles

reduktionsmål.

Landbrug & Fødevarer mener desuden, at Danmark bør bakke op om en CO

grænsetilpasningsmekanisme. Landbrug & Fødevarer støtter også en øget grøn

omstilling i det europæiske energisystem, herunder planerne om at øge støtten til

grønne gasser som fx biogas. Landbrug og Fødevarer er dog bekymret for, at en

revision af energibeskatningsdirektivet kan medføre øgede afgifter på energipro-

dukter og deraf risiko for CO

lækage. Hvis formålet med revisionen omvendt er en

harmonisering af energiafgifter i EU, og ikke en forhøjelse af energiafgifterne, vil

Landbrug & Fødevarer være mere positivt indstillet.

Landbrug & Fødevarer finder der afgørende, at en kommende Jord-til-Bord strategi

fremmer sikre og sunde fødevarer til unionens borgere samtidig med, at den tager

højde for og arbejder for bekæmpelse af eksisterende og nye dyresundhedsmæs-

sige udfordringer. Fremtidens pesticidanvendelse kommer i fokus i strategien, og

Landbrug & Fødevarer vil arbejde for at sikre rammerne for en klog, sikker og fag-

ligt baseret pesticidanvendelse i Europa. Der kan endvidere med fordel tages ud-

gangspunkt i danske erfaringer omkring et lavt antibiotikaforbrug.

Landbrug & Fødevarer ser gode perspektiver i Jord-til-Bord strategien som en an-

ledning til at opdatere og videreudvikle den fælles europæiske regulering af fødeva-

reområdet. Landbrug & Fødevarer anerkender også, at der er behov for at se på,

hvordan man kan vende den negative udvikling for natur og biodiversitet. Det er

dog helt afgørende, at dette gøres i tæt samspil med land- og skovbrug.

Side 9/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

Landbrug & Fødevarer støtter en bæredygtig fremstillingsindustri og ser bl.a. store

potentialer i en cirkulær bioøkonomi, hvor fornybare biologiske ressourcer som fx

planter, halm, rest- og sidestrømme fra fødevareindustrien kan bruges til produktion

af kemikalier, proteinfoder, brændstoffer og materialer.

Landbrug & Fødevarer er positiv over for en revision af direktiv om forurening fra

store industrianlæg og inkludering af cirkulære økonomi-aspekter i direktivet. Land-

brug & Fødevarer bemærker, at det i Danmark kan være svært at flytte godstrans-

port til indre vandveje og jernbanen, og at en flytning dermed kun skal foretages,

der hvor det giver mening. Landbrug & Fødevarer ønsker desuden en fælles mar-

kedskonform model for måling af naturkapitalregnskaber, der er gennemskuelig og

med de samme krav for hele EU.

KL hilser Kommissionens grønne pagt velkommen, idet KL understreger, at der

skal sikres finansiering og investeringer fra europæisk og nationalt niveau til at gen-

nemføre de kommende tiltag i Kommissionens grønne pagt. KL understreger, at

mange af de tiltag, som Kommissionen varsler i den grønne pagt, i høj grad berører

kommunernes arbejde med at nedbringe udledningen af CO

mv., hvorfor det er

vigtigt, at både Kommissionen og den danske regering på nationalt plan inddrager

KL og kommunerne i de tiltag, der har relevans for kommunerne, og hvor kommu-

nerne kan bidrage med gode og mærkbare løsninger. KL fremhæver desuden, at

det er vigtigt, at Kommissionen, i overensstemmelse med deres egen politik om

bedre regulering, sørger for, at gældende lovgivning og politikker med relevans for

den grønne pagt håndhæves og implementeres korrekt inden der fremsættes nye

tiltag.

DANVA bakker op om meddelelsen herunder målsætning om klimaneutralitet i 2050

samt et højere reduktionsmål i 2030 på 55 pct. DANVA fremhæver i den forbindelse

reduktionspotentialet i vandsektoren bl.a. gennem produktion af biogas fra slam fra

renseanlæg og energi fra store mængder lunkent/varmt spildevand ved hjælp af var-

mepumpeteknologi. DANVA fremhæver, at der i det igangværende arbejde med re-

geringens klimapartnerskaber drøftes, om vandsektoren kan opnå energineutralitet i

2025 og klimaneutralitet i 2030. DANVA opfordrer i den forbindelse regeringen til at

arbejde for bindende brancheaftaler med klare målsætninger også på europæisk

plan.

Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at Danmark skal arbejde for, at EU sti-

ler efter den mest ambitiøse målopfyldelse af Parisaftalen. Målene skal nås ved at

udvikle

–

ikke afvikle

–

dansk erhvervsliv. Fagbevægelsens Hovedorganisation ser

mange positive elementer i meddelelsen og ser frem til at følge det videre arbejde,

særligt i forhold til forslaget om en europæisk klimalov, der skal sikre et klimaneu-

tralt EU i 2050 og en reduktion i drivhusgasser på mindst 50 pct. og mod 55 pct. re-

duktion i 2030. Derudover fremhæves en klimatold, som Fagbevægelsens Hoved-

organisation vurderer, kan være perspektivrig, men også kan afstedkomme udfor-

dringer i regi af WTO og i internationale klimaforhandlinger. Derudover fremhæves

Side 10/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

forslaget om en ny erhvervspolitisk strategi for EU, der skal tackle både den grønne

og digitale omstilling, en strategi for bæredygtig finansiering, fokus på en social ret-

færdig omstilling ved en “Just Transition Mechanism” herunder en “Just Transition

Fund”, og i den forbindelse behovet for betalelige alternativer til dem, der

rammes

hårdest ved en højere prissætning af drivhusgasser.

Dansk Fjernvarme hilser Kommissionens meddelelse velkommen og opfordrer til, at

man fra dansk side i opfølgningen på meddelelsen fremhæver, at energieffektivitet,

sektorintegration og vedvarende energi er fjernvarmens forcer, og opvarmningens

nøglerolle i omstillingen bør anerkendes og sikres i udmøntningen af Kommissionens

grønne pagt. Iflg. Dansk Fjernvarme forudsætter dette, at de modeller, der ligger til

grund for Kommissionens scenarieanalyser rettes. Alternativt at de modeller, som

ligger til grund for European Heating and Cooling Strategy (COM (2016) 51), i stedet

inddrages.

Dansk Fjernvarme ønsker, at Danmark arbejder for, at der skabes en ens CO

-pris

mellem kollektive anlæg, som typisk er omfattet af

EU’s kvotehandelssystem,

og in-

dividuelle løsninger. For opvarmning/køling kan det sikres ved enten at integrere in-

dividuel varme/køl i kvotehandelssystemet eller ved CO

-afgifter (som i Danmark).

Dansk Fjernvarme støtter også, at Kommissionen

vil lave et ”grønt kasseftersyn”, og

efterspørger, at EU-instrumenter omkring finansiering og investeringer i grønne løs-

ninger også bør omfatte investeringer i fjernvarmeinfrastruktur især investeringer i

sektorintegration. EU bør ligeledes sikre, at byerne har mulighed for at udføre lang-

tidsplanlægning for dekarbonisering af deres opvarmningssektor samt finansiering

af lokal infrastruktur.

Finans Danmark støtter den nye Kommissions fokus på klima- og miljøudfordrin-

gerne. Der er behov for øget gennemsigtighed, standardisering og fælles indsamling

af data om bæredygtighed under hensyntagen til proportionalitet. Finans Danmark

støtter etableringen af en frivillig Green Bond Standard i EU-regi. Finans Danmark

vurderer, at covered bonds, der helt eller delvist finansierer grønne aktiviteter, som

lever op til taksonomien, bør kunne indgå i en grøn investerings-portefølje med den

vægt, som de udgør af obligationens samlede finansiering. Finans Danmark støtter

udviklingen af tilskudsordninger, som kan øge boligejernes muligheder for og incita-

ment til at energirenovere deres bolig. Finans Danmark foreslår, at datagrundlaget

for energimærker og energiforbrug forbedres. Det kan blandt andet være ved øget

digitalisering og nemmere adgang til data. Energimærkningen bør også sammen-

tænkes med ejendommens bæredygtighed baseret på en totaløkonomisk vurdering.

Finans Danmark ønsker, at mest muligt EU-støtte til landbruget lægges i søjle 1, så

søjle 1 udvides og kan bruges til flere eco-schemes, hvilket maksimalt vil fremme

den enkelte landbrugers incitament og dermed den bæredygtige udvikling i landbru-

get. Finans Danmark støtter endelig yderligere uddannelse om bæredygtig udvikling

og vil selv bidrage til, at sektoren kan yde bedre rådgivning inden for bæredygtig

finansiering mv.

Side 11/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

Dansk Byggeri opfordrer regeringen til overordnet at arbejde for, at alle medlems-

lande omfattes af Green Deal, at det indre marked ikke bliver forringet af øget brug

af statsstøtte, og at der ikke føres

politik ud fra en ”pick the winners”-strategi.

Derud-

over at Kommissionen fastholdes på ”Energy Efficiency First”-princippet

herunder

skærpede EU-krav til bygningers energieffektivitet og kvalitet af indeklima, såvel ved

nybyggeri som renoveringer, og til en forøgelse af den nuværende takt for renovering

af de offentlige bygninger. Det gælder også den kommunale og regionale bygnings-

masse. Desuden ønsker Dansk Byggeri, at Kommissionens renoveringsbølge bl.a

bør indeholde bedre muligheder for at låne til rentable investeringer i energirenove-

ring og udskiftning til vedvarende varmekilder i boliger.

Dansk Byggeri opfordrer ligeledes bl.a. til at indarbejde Environmental Product De-

klarations som et obligatorisk element i CE-mærkningen, og ligeledes at CE-mærk-

ningen kan anvendes til genbrugte og genanvendte byggematerialer. Dansk Byggeri

støtter

Kommissionens forslag om et ”indre marked” for

brugte byggematerialer, idet

det bør sikre håndtering af aspekter ift. dokumentation og ansvar. Det bør desuden

være muligt for offentlige bygherrer at opstille krav til energieffektivitet, CO

-aftryk på

bygnings- og konstruktionsniveau, CO

-emissioner i bygge- og anlægsproces mv. i

udbud, og at grønne løsninger kan vægte i tildelingen af opgaver. Dansk Byggeri

støtter ikke, at bygningers CO

-emissioner indgår

i EU’s kvotesystem, idet systemet,

iflg. Dansk Byggeri, ikke fungerer i sin nuværende udformning.

SYNERGI er enig med Kommissionen i, at den grønne omstilling først og fremmest

skal være samfundsøkonomisk rentabel, og at både offentlige og private midler er

nødt til at bringes i spil, hvis vi skal kunne nå vores klimamål. SYNERGI er derfor

meget tilfredse med Kommissionens ønske om at finde nye finansieringsformer in-

den for energirenoveringer. SYNERGI mener, at det bør være lettere for banker,

pensionskasser og andre investorer at vurdere risikoen forbundet med investerin-

ger i energieffektivitet.

SYNERGI ser frem til, at Kommissionen i 2020 vil udforme rådgivning, der skal as-

sistere medlemsstaterne med at imødegå energifattigdom. SYNERGI mener, at kli-

mapolitiske initiativer går hånd i hånd med fornuftige og rentable politikker på andre

områder, og energieffektivitet i den forbindelse er et virkemiddel, som skaber ad-

skillige positive sideeffekter i tillæg til de grønne gevinster. SYNERGI opforder des-

uden til, at man fra dansk side arbejder for at få en strategi og mål for energieffekti-

viseringer i industrien.

SYNERGI er bekymret for, at inklusion af

bygningerne i EU’s kvotehandelssystem

medfører, at medlemsstaterne vil benytte sig af kvotehandel for at møde målene i

bygningsdirektivet fremfor at skabe reelle energibesparelser. Dermed vil man iflg.

SYNERGI ikke kunne høste de ønskværdige sideeffekter, som er forbundet med

energieffektivitet, og der ses en risiko for, at regningen ender hos de fattigste for-

brugere.

Side 12/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

Danske Rederier lægger vægt på, at søfarten er et globalt erhverv og er derfor me-

get skeptisk over for Kommissionens forslag om at

udvide EU’s kvotehandelssy-

stem til den maritime sektor og ønsker i stedet en international CO

-afgift på et tids-

punkt, hvor nye brændstoftyper er tilgængelige. Hvis inkludering af søfart i

EU’s

kvotehandelssystem bliver en realitet, bør det iflg. Danske Rederier være på lige

konkurrencevilkår, belønne de skibsejere, der allerede har investeret i at reducere

deres udledninger samt bane vejen for etableringen af en international markedsba-

seret foranstaltning for skibsfarten fx en CO

-afgift. Endelig bør et provenu fra en

inklusion af skibsfarten i EU kvotehandelssystem benyttes til at fremme omstillin-

gen til bl.a. nye bæredygtige alternative brændstoffer. For Danske Rederier er det

desuden vigtigt, at Kommissionen forslag om obligatorisk brug af landstrømsanlæg

er teknologineutral, samt at revisionen af energibeskatningsdirektivet fremmer inno-

vation, ses i sammenhæng med andre energi- og klimarelaterede skatter samt at

EU inkluderer mulige økonomiske konsekvenser af at fjerne den obligatoriske frita-

gelse for skibsbrændstof i energibeskatningsdirektivet.

Iflg. Danske Rederier bør en CO

grænsetilpasningsmekanisme bl.a. være i over-

ensstemmelse med WTO reglerne, ikke være en bagdør for protektionisme, ikke

udgøre en administrativ hindring for importen af varer fra 3. lande og bør udarbej-

des i dialog med EU's vigtigste handelspartnere. Danske Rederier foreslår desu-

den, at syntetiske brændstoffer baseret på Power-to-X teknologien prioriteres i

EU’s forsknings-

og udviklingsindsatser. Danske Rederier støtter også et øget fo-

kus på digitalisering, da det vil øge effektiviteten og dermed reducere emissionerne

af skibe og lastbiler, især omkring havne.

Danske Maritime hilser Europa-Kommissionens Grønne Pagt velkommen. Danske

Maritime vurderer, at en gennemførelse af initiativerne i Kommissionens Grønne

Pagt vil styrke industriens konkurrenceevne globalt og samtidig bidrage til at op-

fylde Kommissionens ambitiøse mål om en markant reduktion af skibsfartens driv-

husgasemissioner og en bæredygtig ”Blå Økonomi for Europa”.

Et meget vigtigt ini-

tiativ på EU-plan i bestræbelserne på at skabe en klimaneutral søtransportsektor er

det nye partnerskabsprogram vedr. en CO

-neutral søtransportsektor. Det er dog

afgørende, at partnerskabet sikres et tilstrækkeligt højt budget inden for EU's kom-

mende budgetramme til iværksættelse af de krævede forsknings- og udviklingsakti-

viteter. Danske Maritime finder det derudover væsentligt, at skibsfartens eventuelle

inddragelse i kvotehandelssystemet eller indførelse af afgifter på skibsbrændstof

skaber incitamenter til, at den globale skibsfart i øget omfang anvender europæiske

værfter samt løsninger og teknologier fra den europæiske maritime udstyrsindustri.

Afgifter på skibsbrændstof opkrævet i Europa kan fx øremærkes til gennemførelse

af demonstrations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter i partnerskaber mellem eu-

ropæiske maritime virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder.

I en situation, hvor der i de kommende år skal der gennemføres betydelige investe-

ringer inden for den europæiske maritime industri for at udvikle nye klimavenlige

Side 13/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

løsninger og teknologier og med øgede omkostninger for industrien til følge, vurde-

rer Danske Maritime, at der er endnu stærkere behov for at sikre industrien fair og

lige konkurrencevilkår globalt. I dag eksisterer der hverken i WTO eller i OECD-regi

handelspolitiske instrumenter, der kan sikre sådanne vilkår. Danske Maritime vur-

der derfor, at

EU’s handelsdefensive regler

bør udbygges, så EU kan iværksætte

undersøgelser af unfair handelspraksis inden for skibsbygning og den maritime ud-

styrsindustri og om nødvendigt indføre modforanstaltninger. Derudover at EU mere

aktivt gør brug af EU’s

konkurrenceregler til bekæmpelse af unfair konkurrencead-

færd fra maritim industriaktivitet i tredjelande.

WWF støtter en række forslag i Kommissionens grønne pagt herunder en EU kli-

malov, at alle sektorer skal bidrage til klimaneutralitet i 2050, et øget fokus på ener-

girenoveringer, dekarbonisering af transportsektoren, fokus på biodiversitet, en

Jord til Bord strategi, der skal fremme bæredygtige fødevarer, inkludering af bære-

dygtighedsmålene i Det Europæiske Semester mm. WWF efterspørger dog samti-

digt bl.a., at EU skal være klimaneutral i 2040 (i stedet for i 2050), at Kommissionen

primo

2020 fremlægger forslag om at reducere EU’s drivhusgasudledninger med

65 pct., dekarbonisering af gassektoren, juridisk bindende mål for biodiversitet

både i EU og nationalt,

fokus på bæredygtig finansiering skal indeholde ”nye

penge”,

at andelen af

grøn finansiering i EU’s budget bør udgøre 50 pct.

samt, at

en Just Transition Mekanisme skal understøtte klimaneutralitet i 2040. Derudover

mener

WWF, at der i EU’s handelsaftaler bør indgå et bindende kapitel om bære-

dygtighed og der bør ud over Parisaftalen også indgå referencer til forpligtelser i

biodiversitetskonventionen i aftalerne.

Økologisk Landsforening roser Kommissionens meddelelse og fremhæver at den

er i fuld overensstemmelse med Økologisk Landsforenings egen politik for klima og

landbrug. Økologisk Landsforening er fortaler for introduktion af obligatorisk klima-

regnskab for alle med et fastlagt CO

loft og betaling til klimakompensation for over-

trædelse af loftet og finansiering af arealbaserede klimatiltag med midler fra EU’s

landbrugsstøtte. Økologisk Landsforening mener desuden, at EU's landbrugsstøtte

gradvis skal omlægges fra passiv arealstøtte til betaling for fælles goder som natur-

og klimatiltag. Økologisk Landsforening vurderer, at fra 2022 bør halvdelen af søjle

I budgettet bruges på eco-schemes og adgangen til støtten bør forudsætte, at der

er lavet et klimaregnskab og dokumentation på bidrag til naturbevarelse med en

henvisning til Aichi målene i FNs biodiversitetskonvention. Økologisk Landsforening

opfordrer derudover til, at økologi indgår eksplicit i den kommende aftale om Hori-

sont Europa.

EjendomDanmark vurderer, at Kommissionens klimahandlingsplan bør prioriteres

højt og bør være så inkluderende, markedskonform og realistisk som muligt.

EjendomDanmark vurderer, at et europæisk fokus på energirenoveringer bør inde-

bære reelle midler og ikke kun rådgivning af medlemslandene. EjendomDanmark

støtter Kommissionens forslag om at invitere relevante interessenter til at deltage i

Side 14/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

en dialog om barriererne for renoveringer i EU og efterlyser dog samtidigt inklude-

ring af ejendomsbranchen i denne dialog.

EjendomDanmark støtter øget finansiering af den grønne omstilling, men finder det

unødvendigt at opfinde nye fonde og mekanismer frem for blot at målrette de eksi-

sterende (herunder strukturfondene). Desuden støtter Ejendom Danmark, at klima-

og miljøkonsekvenser indgår som en integreret del af virksomheders almindelige

drift og fokus. Dog bør det ikke blot udgøre administrative byrder, der reelt ikke æn-

drer virksomhedernes adfærd og perspektiv. EjendomDanmark vurderer, at flere af

tiltagene, der følger af kommissionens ambitioner, vil have betydelige økonomiske

konsekvenser, hvorfor disse bør grundigt belyses i takt med, at Kommissionens

planer og initiativer konkretiseres yderligere.

Dansk Affaldsforening støtter, at Kommissionens strategi for cirkulær økonomi pri-

mært dels vil forholde sig til produkter frem for affaldshåndteringen dels vil fokusere

på tekstil-, bygge-, elektronik- og plastsektoren. Dansk Affaldsforening bifalder, at

det undersøges nærmere hvor og hvordan, der skal stilles krav til indhold af genan-

vendte materialer i forskellige sektorer. Ligeledes bør krav om, at emballager skal

kunne genbruges eller genanvendes rykkes frem til år 2025 frem for 2030. Dansk

Affaldsforening mener ikke, at der skal udvikles en EU-model for særskilt affalds-

indsamling, idet der allerede i dag er EU krav om særskilt indsamling af de rele-

vante fraktioner. Derudover bør der fokuseres på erhvervslivets affaldsproduktion

–

håndtering. Dansk Affaldsforening mener, at det må undersøges nøje hvilke

muligheder og risici, der er forbundet med at stoppe eksport af affald ud af EU.

Dansk Affaldsforening

støtter, at EU’s Innovationsfond skal bidrage

til udrulning af

projekter om fx alternative brændstoffer og CO

-fangst. Dansk Affaldsforening støt-

ter også, at Kommissionens strategiske handlingsplan for batterier bl.a. fokuserer

på batterier fra elektriske køretøjer som i stigende grad udgør en håndteringsmæs-

sig udfordring.

Dansk Affaldsforening bifalder Kommissionen ønske om, at elektroniske kommuni-

kationstjenesters miljøpåvirkning bør udvides til at omfatte returordninger for uøn-

sket elektrisk udstyr også for en bredere vifte af produkter end mobiltelefoner, tab-

lets og opladere. Dansk Affaldsforening kan ikke bakke op om Kommissionens

overvejelser om en skat på den mængde plastemballageaffald, der ikke genanven-

des. Iflg. Dansk Affaldsforening vil skatten blive pålagt medlemslandene og ikke

producenterne af de plastemballager, der ikke er egnet til genanvendelse og der-

med ikke have en miljøeffekt.

Brintbranchen byder Kommissions meddelelse velkommen særligt fokus på de mu-

ligheder der ligger i brint, bl.a. mht. sektorkobling, og udnyttelsen af eksisterende

infrastruktur, herunder gasnettet. Brintbranchen fremhæver, at Power-2-X kommer

til at spille en nøglerolle for EU i de næste faser af den grønne omstilling både når

det handler om at høste energi fra Nord- og Østersøen og sikre decarbonisering af

transport- industri- og landbrugssektorerne, og når det gælder dansk beskæftigelse

Side 15/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

og eksport. Brintbranchen opfordrer Kommissionen til i det kommende arbejde at

lægge yderligere vægt på de muligheder, der ligger i brint og brintbasserede pro-

dukter herunder markant bedre rammevilkår for konvertering og lagring af den

grønne energi. Dette gælder også ift.

EU’s

statsstøtteregler i forhold til energikon-

vertering.

Dansk Erhverv støtter, at pagten både iværksætter nye tiltag og sikrer, at gældende

lovgivning håndhæves, gennemføres og ændres, hvor de ikke understøtter pagten.

Dansk Erhverv finder det afgørende, at man dansk side bakker positivt op om de

højere klimaambitioner og fokuserer på at støtte tiltag, som understøtter konkurren-

ceevnen, samt på at undgå øgede omkostninger for danske og europæiske virk-

somheder. Dansk Erhverv mener, at effekten af en udvidelse af kvotesystemet kan

være tvivlsom, og opfordrer derfor regeringen til ikke at støtte en udvidelse af dette.

Dansk Erhverv støtter en CO

-grænsetilpasningsmekanisme på europæisk niveau,

hvis den kun rammer importerede råvarer med et højt CO2-niveau med afgift, men

bemærker, at den nuværende anspændte handelspolitiske situation ikke er gunstig

for et så vidtrækkende initiativ. Dansk Erhverv støtter en ambitiøs transportstrategi,

men finder det problematisk, hvis der kan implementeres forskellig lokal regulering,

da dette påvirker konkurrenceevnen negativt. Dansk Erhverv opfordrer en forstær-

ket indsats mod at få et højere multilateralt ambitionsniveau i forhold til krav til fly-

og skibstransport for at bibeholde EU's globale konkurrenceevne.

Dansk Erhverv bakker op om jord-til-bord-strategiens ambition om at skabe et fair,

sundt og miljøvenligt fødevaresystem og støtter, at den fælles landbrugspolitik i

endnu højere grad indlejrer robuste klima- og miljøkriterier. Dansk Erhverv støtter

tydelig og troværdig information om fødevarers ernæringsmæssige værdi og miljø-

aftryk, ser frem til styrket fokus på bekæmpelse af fødevaresvindel men efterlyser

bedre regulering for at begrænse madspild og bidrage til en cirkulær økonomi. Re-

geringen bør desuden arbejde for en hurtig opdatering af reglerne om planteforæd-

lingsteknikker, da disse rummer store klimapotentialer. Dansk Erhverv støtter en

omstilling af EU til en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, og under-

streger, at den grønne omstilling på klimaområdet ikke må ske på bekostning af

biodiversitet. Dansk Erhverv bemærker, at harmonisering og håndhævelse af eksi-

sterende lovgivning bør være centralt i det 8. miljøhandlingsprogram og støtter en

ny strategi for cirkulær økonomi, herunder blandt andet udbredelse af EUs miljø-

mærke, en effektiv affaldssektor og et effektivt marked for råstoffer og biprodukter,

sammen med en styrkelse af offentlige grønne indkøb. Dansk Erhverv støtter desu-

den en stærk indsats for at styrke biodiversitet og en ny strategi for bæredygtig

brug af kemikalier for at sikre et giftfrit miljø.

I forhold til finansiering er det afgørende for Dansk Erhverv, at investeringer og fi-

nansiering af grønne projekter foretages på markedsvilkår, og at politiske initiativer,

der tager sigte på finansielle virkemidler har et internationalt sigte og aktivt under-

støtter dansk jobskabelse, eksport og konkurrenceevne. Dansk Erhverv ser også

Side 16/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

frem til etableringen af et system for klassificering af miljømæssigt bæredygtige ak-

tiviteter for at identificere bæredygtige investeringer, og støtter også enkle og trans-

parente regler for beskatning af investeringer i grønne løsninger.

De Danske Bilimportører henviser generelt til de officielle udtalelser om den grønne

pagt fra ACEA (European Automobile Manufacturers’ Association). Bilindustrien

bakker overordnet set op om Kommissionens initiativer til nedbringelse af forurenin-

gen og CO2-udleningerne fra vejtransporten. De Danske Bilimportører anfører dog,

at en eventuel fremrykket eller forceret revidering af CO2-standarder for person- og

varebiler og en eventuel samtidig forsinkelse eller udskydelse af Kommissionens

revidering af direktivet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer gi-

ver anledning til bekymring.

Dansk Planteværn anerkender betydningen af at producere fødevarer på en mere

bæredygtig og miljøneutral måde og finder det vigtigt, at Kommissionens medde-

lelse sætter rammen for udarbejdelse af specifikke strategier, der giver mulighed

for at sikre udviklingen af en fortsat konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugs-

produktion i såvel Danmark, som i EU. Dansk Planteværn bemærker i forbindelse

med reduktionsmål, at EU's pesticidforbrug bør ses i et globalt perspektiv, da en re-

duktion i den europæiske fødevareproduktion vil medføre en stigning i importen af

fødevarer. Det bør tilstræbes, at alle medlemsstater stilles lige, således, at lande,

der allerede har gennemført reduktioner, bliver godskrevet tidligere tiders indsats.

Det er afgørende, at initiativerne, der skal føre frem til Kommissionens jord-til-bord-

strategi muliggør en bred og nuanceret debat om pesticider, herunder de positive

effekter ved anvendelse af pesticider generelt.

3F mener, at Danmark skal arbejde for og understøtte, at EU stiler efter den mest

ambitiøse grønne opfyldelse af målene fra Paris-aftalen. 3F understreger, at bære-

dygtighed indbefatter både de sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter, og

forventer at en omformning af økonomien indbefatter bæredygtige jobskabelse,

”retfærdig overgang”, der som

minimum betyder overholdelse af ILO-konventio-

nerne, Global Compact, EU-direktiver, nationale gældende regler samt aftaler ind-

gået af arbejdsmarkeds parter. 3F fremhæver blandt andet, at medarbejderne i

virksomhederne bør inddrages i omstillingen af den enkelte virksomhed for at ud-

nytte medarbejderes viden om eksempelvis energibesparelser og for at undgå tab

af arbejdspladser. Det bør sikres, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikatio-

ner og kompetencer for at kunne understøtte en ren og cirkulær økonomi, og at de

mest påvirkede af den grønne omstilling tilbydes omskoling. Det skal i forbindelse

med jord-til-bord-strategien sikres, at dansk landbrug og fødevareindustri ikke afvik-

les, men i stedet udvikles, så andre EU-lande kan drage nytte af den erfaring og vi-

den dansk landbrug og fødevareindustri har omkring bioøkonomi og bæredygtig fø-

devareproduktion. Endeligt mener 3F, at der generelt bør på fokuseres på, at alle

medlemsstater implementerer og håndhæver EU-lovgivningen.

Side 17/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

Verdens Skove byder den europæiske grønne pagt velkommen men bemærker, at

den indeholder en silotænkning, der favoriserer indsatser for klimaet og i svagere

grad indtænker biodiversiteten. Verdens Skove byder klimaloven velkommen og

under-streger, at den bør samtænke biodiversitet og klima. Biodiversitetskrisen skal

løses ved beskyttelse af større arealer ved lov samt ved mainstreamning af biodi-

versitet i EU's politikker, herunder i den kommende skovstrategi, og ved, at EU

lægger produktionen om for at fokusere på at producere planteproteiner til menne-

sker i stedet for kød og dyreprotein. Pagten bør fokusere på urørte og naturlige

skove og andre økosystemers betydning, da størstedelen af alle landlevende arter

er knyttet til skovnatur, og da urørte skove og andre økosystemer er langt de bed-

ste steder at sætte ind i kampen for klimaet og biodiversiteten. EU bør forbyde im-

port af produkter der medvirker til skovrydning og skov degradering og nedsætte sit

pres på de oprindelige skove uden for EU samt sikre et mere bæredygtigt forbrug

af biomasse. Verdens Skove mener, at naturbaserede løsninger bør favoriseres,

når de reelt er gode for biodiversitet og klima. Generelt bør pagten indeholde bin-

dende aftaler og ikke blot frivillige ordninger og hensigtserklæringer. Den bør også

lægge op til regler og love, der beskytter biodiversiteten og indgår i en ambitiøs bio-

diversitetsstrategi, samt lægge op til at forbruget i EU sænkes.

Dansk Skovforening mener, at den grønne pagt overordnet giver en god og fornuf-

tig ramme for at håndtere klimaforandringer og tab af biodiversitet. Klimaloven skal

tydeligt fastsætte betingelserne for en effektiv og retfærdig omstilling, der skaber

forudsigelighed for investorerne og sikrer, at omstillingen er uigenkaldelig. Dansk

Skovforening byder en opdatering af EU's skovstrategi velkommen, da den netop

skal balancere klimaforandringer og tab af biodiversitet, der både komplimentere og

modarbejder hinanden. I forhold til den nye kommende biodiversitetsstrategi finder

Dansk Skovforening det positivt, at den skal indeholde målbare målsætninger og

konkrete foranstaltninger til at opnå målsætningerne, og bemærker, at det i denne

sammenhæng giver god mening, at der bygges videre på Natura 2000-netværket.

350 Klimabevægelsen mener, at regeringen på grund af den grønne pagts væsent-

lighed for at kunne levere på regeringens ambitiøse målsætninger i klimaloven mv.,

bør forankre Danmarks position til pagtens initiativer i regeringens udvalg for grøn

omstilling. 350 Klimabevægelsen mener, at pagten mangler politiske initiativer i for-

hold til udbudssideklimapolitik, som er politik, der begrænser udvindingen af det

kulstof, som emissioner er gjort af. Danmark bør derfor tage initiativ til at samle en

koalition af medlemslande for at bære udbudssideklimapolitik ind i den grønne

pagt.

Dansk Korn & Foder (DAFAKO) glæder sig over, at denne generations største ud-

fordringer italesættes på EU plan, da der er tale om udfordringer, der skal løses

globalt. DAFAKO er positive over, at der lægges vægt på, at der så vidt muligt bru-

ges samme regnegrundlag ved sammenligningen af udledning fra forskellige pro-

dukter. DAFAKO bemærker, at europæiske produkters konkurrenceevne kan falde i

forhold til mere emissionstunge produkter fra tredjelande. Særligt er der en risiko

Side 18/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

for, at EU's eksport af højdeværdiprodukter på fødevareområdet falder, samt for

flytning af produktion til områder med mindre ambitiøse klimamål, hvilket pagten

ikke tager højde for.

Danske Havne byder pagten velkommen og støtter den bæredygtige udvikling,

hvor Europa fra 2050 skal være klimaneutral, og den økonomiske vækst er afkoblet

fra ressourceanvendelsen. Det er vigtigt med en fælles linje i hele EU, så man ikke

flytter miljøproblemer fra det ene til det andet land, og Danske Havne er overbevist

om, at havnene kan spille en stor rolle i den grønne omstilling. Danske Havne ser

frem til strategien om en bæredygtig og intelligent mobilitet og er meget enige i be-

hovet for at flytte en væsentlig andel af landtransporten over på jernbane og indre

vandveje samt ”short sea”. Danske Havne støtter,

at der indføres EU-regler om til-

slutningspligt til landstrøm i havne med landstrøm, og hvor det er teknisk/praktisk

muligt. Danske Havne støtter også en energiskatteomlægning, der sikrer lige vilkår

for forskellige typer brændsler og dermed transportformerne, og undtager nye bæ-

redygtige energiformer for at understøtte udviklingen og implementeringen af disse

brændsler.

Plastic Change er overvejende positivt indstillet over den grønne pagt, herunder at

den sammentænker natur- og klimaproblematikker, og fokuserer i sit høringssvar

på mobilisering af industrien med en ren og cirkulær økonomi for øje. Plastic

Change påpeger, at den danske oversættelse forveksler genbrug og genanven-

delse, og denne forskel er væsentlig for overgangen til en reel cirkulær økonomi til

gavn, da genbrug så vidt muligt bør finde sted i stedet for genanvendelse. Plastic

Change støtter det fortsatte arbejde med udvidet producentansvar, da dette er cen-

tralt for cirkulær økonomi, og støtter også fokus på tilsætning af mikroplastik i pro-

dukter og udledning af mikroplastik ved slid, som netop kræver, at producenterne

tager ansvar. Endeligt mener Plastic Change, at der skal være gode muligheder for

at implementere og håndhæve pagtens tiltag, og anbefaler, at man fortsat benytter

EU’s principper

om reduktion og genbrug før genanvendelse som rettesnor for ar-

bejdet.

Dansk Energi bakker op om Kommissionens ambitioner om klimaneutralitet i 2050

og ønsker derudover, at EUs klimamål i 2030 forhøjes til mindst 55 %. Dansk

Energi vurderer, at en lineær reduktion af drivhusgasser i EU fra niveauet ved ind-

gangen til 2020 til klimaneutralitet i 2050 formodentlig går gennem 55 pct. i 2030,

hvorfor Dansk Energi mener, at formuleringen i den grønne pagt om at øge 2030

klimamålet til ”mindst 50 pct. og imod 55

pct.”

er for uambitiøst.

Derudover bemærker Dansk Energi, at de antagede omkostninger for en række

vedvarende energiteknologier stadig er urealistisk høje i Kommissionens modelle-

ring af fremtidens energisystem. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at en-

gagere sig i arbejdet med opdateringen af EU’s referencescenarie i forbindelse

med, at Kommissionen i øjeblikket efterspørger input til en opdatering af scenariet

fra 2016.

Side 19/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

Ift. en europæisk klimalov anbefaler Dansk Energi, at den bl.a. kan omfatte flg. prin-

cipper: 1) Ingen offentlig støtte til fossile brændsler eller til infrastruktur, der over tid

vil transportere andet end vedvarende energi (eller andre klimaneutrale energity-

per), 2) alle forbrugere skal have ret til at vælge et grønt el/energiprodukt 3) energi

skal flyde frit på tværs af landegrænser 4) der aldrig forekommer diskrimination af

grønne energityper til fordel for fossile brændsler 5) betalinger til infrastruktur skal

være teknologineutrale og ske i forhold til de omkostninger, kunderne pålægger

nettet.

Ift. Just Transition opfordrer Dansk Energi til, at disse midler anvendes til at under-

støtte den grønne omstilling bl.a. interne netforstærkninger og netudbygninger, hvil-

ket bl.a. kan understøtte den nødvendige udbygning af VE i de mest kulintensive

regioner.

Dansk Energi ønsker derudover at flg. særligt prioriteres:



Fjerne barrierer for elektrificering fx gennem en dedikeret europæisk elektrifi-

ceringsstrategi.



Styrke EUs CO2 kvotesystem for at sikre en dekarbonisering af de ETS-om-

fattede sektorer (energi og industri) i god tid inden 2050 herunder etablering af

en såkaldt ”auction reserve price”, som sikrer, at auktioner af kvoter bliver af-

lyst, hvis ikke en retvisende pris nås.



Sikre en markant acceleration af udbygningen af det trans-europæiske elnet

med særligt fokus på revidering af TEN-E forordningen og andre infrastruktur-

rettede initiativer på europæisk niveau. Der må også tænkes nyt i forhold til at

opnå besparelser ved bedre samtænkning af udbygning af offshore elnet og

havindmølleparker.



Udnytte potentiale for havvind i Nordsøen og Østersøen. Konkret at havvind-

strategien sætter gang i en screening af alle europæiske farvande, så der

kommer større gennemsigtighed omkring havvindspotentiale og eksisterende

anvendelse af havbunden mhp. bl.a. at bevæge sig i retning mod større og/el-

ler bundlede udbud på fx 5-10 GW.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) hilser Kommissionens meddelelse velkom-

men og mener, at Danmark bør arbejde for at holde og hæve ambitionerne i pagten

særligt på indsatsområderne klima og biodiversitet. Pagten er en rigtig god policy-

ramme, men Danmark bør arbejde for, at der sker en reel sektorintegration af alle

fællesskabets politikker og ikke kun de nævnte udspil. DN støtter at omstillingen

mod klimaneutralitet og at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital og beskytte

borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser samtidig

skal omstillingen være retfærdig og inklusiv. DN stiller sig positiv overfor, at klima er

en overliggende dagsorden for strategien, men stiller sig undrende overfor, at biodi-

versitet ikke har fået tildelt samme overliggende position i pagten.

Side 20/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

På klimaområdet hæfter DN sig ved, at EU vil gå foran, også selv om andre ikke er

villige til at handle. Danmark bør arbejde for at EU tager et markant internationalt

lederskab, og holde Kommissionen fast på de meldinger, der gives i pagten, og

mener desuden, at der skal arbejdes for at der opstilles delmål i planen for perio-

den frem mod 2030. DN finder det desuden positivt, at Kommissionen vil frem-

lægge forslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, om end den ifølge DN

bør omfatte mere end blot ”enkelte sektorer”.

På natur- og biodiversitetsområdet

mener DN, at Kommissionens målsætninger er alt for vage i forhold til virke som en

ambitiøs driver i de internationale forhandlinger, og der mangler fokus på arealan-

vendelse, indsatser vedrørende havet og en plan for at begrænse den øgede brug

af biomasse til energiproduktion. DN mener, at Danmark bør arbejde aktivt for, at

der i lyset af pagten tages konsekvente beslutninger i forhold til den kommende

fælles landbrugspolitik. Der bør indføres fuldstændig krydsoverensstemmelse såle-

des at ingen kan modtage midler fra EU’s tilskudsordninger, hvis det modarbejder

andre EU-politikker f.eks. på natur- og miljøområdet. DN ser frem til, at Kommissio-

nen i 2021 vedtager en handlingsplan for nulforurening for vand, luft og jord, selv

om DN bemærker, at det er svært at vurdere indholdet, da det kun er overfladisk

beskrevet i pagten. DN finder det vanskeligt at vurdere det konkrete indhold i den

bebudede strategi for bæredygtig brug af kemikalier, og om det vil værre forbedring

af beskyttelsesniveauet. Danmark bør arbejde for, at der sker en markant styrkelse

af beskyttelsesniveauet i forhold til kemikalier

som efter DN’s mening bør

hvile på

et udvidet forsigtighedsprincip. Endeligt bifalder DN, at Kommissionen vil sætte fo-

kus på risikoen ved hormonforstyrrende stoffer, farlige kemikalier i produkter, og

virkningerne af kombinationen af forskellige kemikalier og persistente kemikalier

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det Europæiske Råd den 11. -12. december 2019 noterede sig Kommissionens

meddelelse om den europæiske grønne pagt og anmodede i den forbindelse om

Rådet om at gå videre med arbejdet med at opnå et klimaneutralt EU senest i

2050.

Der er generel opbakning fra Rådet til Kommissionens grønne pagt som kørepla-

nen for det videre arbejde med grøn omstilling i EU. Mange medlemsstater finder

planen tidsmæssig ambitiøs. Det Europæiske Råd traf i december beslutning om

målet om klimaneutralitet i 2050. I forhold til spørgsmålet om et højere reduktions-

mål i 2030, forventes at en række medlemsstater vil presse på for et mere ambiti-

øst EU-mål inden COP 26 i Glasgow på 55 pct., mens der ligeledes vil være en

række lande, som vil foretrække en mindre ambitiøs opjustering eller en fasthol-

delse af det nuværende mål på 40 pct.

Det vurderes også, at der vil være bred opbakning til ambitionen om at integrere

bæredygtighed på tværs af EU's politikker, herunder det europæiske semester, og

at der opbakning til Kommissionens køreplan for virkemidler til bedre finansiering af

den grønne pagt. Det vurderes dog også, at nogle medlemsstater i forhandlingerne

om de enkelte tiltag vil arbejde for, at de ikke pålægges de samme byrder, som

Side 21/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

medlemsstater, der er længere fremme eller har bedre økonomiske forudsætninger

for at gennemføre den grønne omstilling. Der forventes at være bred støtte til en

socialt balanceret og retfærdig omstilling samtidigt med, at der på nuværende tids-

punkt formodes at være uenighed om finansieringen.

Det vurderes, at en række medlemsstater også forventer, at Kommissionen frem-

lægger et ambitiøst og tværgående 8. miljøhandlingsprogram med et betydeligt fo-

kus på bedre implementering. Det vurderes endelig også, at et bredt flertal af lande

bakker op om, at EU tager mere globalt lederskab på den grønne dagsorden.

Medlemsstaternes mere konkrete holdninger forventes først i takt med, at de kon-

krete udspil fremlægges af Kommissionen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser den nye Kommissions europæiske grønne pagt velkommen.

Kommissionens prioriteter hænger godt sammen med regeringens egen dagsorden

inden for klima, natur og miljø, herunder mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasud-

ledningerne i 2030 samt mål om klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen støtter Kommissionen i, at der er behov for handling for at håndtere de

store globale klima- og miljøudfordringer. Regeringen er enig i, at EU skal omstilles

til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk

vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse, naturen og borgernes sundhed beskyt-

tes, og hvor der ikke længere er nettoemissioner af drivhusgasser i 2050.

Regeringen støtter generelt, at bæredygtighed og relevante verdensmål integreres i

det europæiske semester, og at bæredygtighed generelt integreres i alle EU's poli-

tikker.

Regeringen ser i første omgang frem til fremlæggelsen af forslag til en ny klimalov

med

EU’s mål om klimaneutralitet

i 2050 og arbejder for, at Kommissionens forslag

til et opjusteret klimamål for 2030 bliver på mindst 55 pct. herunder mest mulig re-

duktion i kvotesektoren. Regeringen vil arbejde for, at der i EU gennemføres ambiti-

øse klimaindsatser i alle relevante sektorer af økonomien, der er nødvendige for at

opnå klimaneutralitet i EU.

Opnåelsen af disse målsætninger vil kræve en indsats inden for en række områder

særligt energi, transport, landbrug, handel, industri, cirkulær økonomi samt forsk-

ning, udvikling og demonstration af bæredygtige og omkostningseffektive teknolo-

gier og løsninger. Regeringen finder det vigtigt, at de mange initiativer ses i en

sammenhæng i Kommissionens grønne pagt, da klima- og miljøudfordringerne og

løsningerne på disse går på tværs af sektorer og politikområder.

Regeringen vil arbejde på at holde Kommissionen ansvarlig for at levere på pag-

tens lovede indhold, og ser frem til at fremføre ambitiøse grønne målsætninger og

Side 22/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

virkemidler i diskussion om de enkelte forslag i takt med, at de fremlægges. Rege-

ringen vil dermed presse på for at sikre et højt ambitionsniveau i de konkrete for-

slag fra Kommissionen. Indfrielsen af

EU’s

klimamål skal ske så omkostningseffek-

tivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæ-

redygtig erhvervsudvikling og europæisk konkurrencekraft, sunde offentlige finan-

ser og beskæftigelse.

På energiområdet arbejder regeringen for, at Kommissionen prioriterer en massiv

forøgelse af anvendelsen af havvind og videreudvikler energisystemer, der under-

støtter elektrificering, lagring og sektorintegration herunder power-to-X.

Regeringen ser ligeledes frem til præsentationen af strategierne for omstillingen til

en grøn, bæredygtig og cirkulær europæisk industri. Udviklingen mod et klimaneu-

tralt samfund bør gå hånd i hånd med en konkurrencedygtig økonomi. Regeringen

lægger vægt på, at der anlægges en bred markedsbaseret tilgang, der understøtter

grønne løsninger som en europæisk styrkeposition. Regeringen støtter Kommissio-

nens ambition om at stimulere udviklingen af markeder for klimaneutrale og cirku-

lære produkter, herunder gennem fælles standarder for produkter og understøttelse

af transparens omkring for eksempel produkters og virksomheders påvirkning på

klima og miljø.

I forhold til klimaregulering af søfartens udledninger, er det vigtigt, at EU fortsat ar-

bejder aktivt for og prioriterer, at der vedtages en ambitiøs global løsning i IMO. En

regional løsning medfører stor risiko for udflagning af skibe fra Europa, karbon læ-

kage samt ulige konkurrence. Derfor bør eventuelle EU-tiltag, herunder regulering,

efterleve principperne om flagneutralitet, undgåelse af CO

lækage samt, at EU-til-

tag ikke er til hinder for en global løsning i regi af IMO.

Regeringen ser frem til, at EU's biodiversitetsstrategi indeholder effektive virkemid-

ler til at stoppe tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed, og at EU skal spille

en helt central rolle for at få vedtaget nye globale mål under COP15 i Kina i 2020.

Regeringen arbejder endvidere for, at EU hæver ambitionsniveauet yderligere for

omstillingen til cirkulær økonomi og lægger særligt fokus på affaldsforebyggelse og

ressourceproduktivitet. Regeringen ser frem til en kommende strategi for nulforure-

ning samt den kommende jord-til-bord strategi.

For så vidt EU’s internationale rolle er regeringen enig med Kommissionen i, at EU

skal gå forrest og være global leder på klima- og miljødagsordenen. Regeringen vil

derfor arbejde for, at EU på topmøder om henholdsvis klima og biodiversitet går

foran og presser på for højere globale ambitioner. Regeringen vil også arbejde for,

at klima og miljø opprioriteres i

EU’s handelsaftaler og

præferenceordninger blandt

andet via styrkelse af bæredygtighedskapitlerne i nye og eksisterende handelsafta-

ler. Regeringen støtter også, at EU er med til at fastsætte nye internationale stan-

darder, således at de i videst muligt omfang er i overensstemmelse med EU's

klima- og miljøpolitik.

Side 23/24

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 157: Grundnotat og nærhedsnotat om den europæiske grønne pagt

Endelig støtter regeringen også, at der fokuseres på implementering, håndhævelse

og opfølgning på EU's klima- og miljøpolitik, og at Kommissionen snarest muligt

fremlægger et 8. miljøhandlingsprogram, der understøtter de grønne ambitioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingens Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Drøftelser om fremtidens miljø- og klimapolitik blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 13. december 2019 forud for rådsmødet (miljø)

den 19. december 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 5. december 2019.

Side 24/24