Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 152
Offentligt
2131256_0001.png
Klima-, energi og
forsyningsudvalget
:
Svendborgvej 85
Ollerup
5762 V. Skerninge
Tlf. 2133 3050
Mail.:
[email protected]
28. December 2019
Klimahandlingsplan
På Sydfyn har vi med interesse fulgt arbejdet med, at Danmark nu får en ambitiøs Klimalov.
Det ervi rigtig glade for. Næste skridt er at få dennye lov udmøntet i en klimahandlingsplan.
Med denne henvendelse vil vi gøre opmærksom på et stort problem, som handler om grøn
omstilling fra brug af fossilholdigt energi til fossilfrienergi. I vores fjernvarmeprojekt har vi
oplevet, at de gode intentioner og viljer støder mod enlovgivning, der er indrettet på at udrulle og
fastholde de fossilholdige energiformer.
Vores projekt handler om etablering af et CO
2
-neutralt fjernvarmeværk i et naturgasområde. Her
er vi stødt ind i massiv modstand fra det statsejedeEvida/ Dansk Gas Distribution A/S, som har
klaget over den godkendelse, som Byrådet i Svendborg gav i sommeren 2018. Klagesagen har
indtil videre forsinket projektet med mere end 1�½ år, og har i samme periode medført et udslip på
5.000 tonsCO
2
.
Vi ønsker med dette brev at appellere til, at udvalget i arbejdet med klimahandlingsplanen får
revideret reglerne i projektbekendtgørelsen og får de samfundsøkonomiske beregningsmodeller
bragt i overensstemmelse med de politiske ønsker om at fremme et fossilfrit samfund.
Vores projektet er case i en artikel i Politiken den 25. december 2019.
Baggrund
Vi er et nystartet mindre fjernvarmeselskab på Sydfyn og har længe glædet os til at komme i gang
med at levere fjernvarme til lokalområdet og dermed yde vores bidrag til den grønne omstilling.
Siden starten i 2015 har vi arbejdet på et projekt, der bygger på den nyeste teknologi baseret på
halmforbrænding suppleret med 2 varmepumper og forberedt til udbygning med solvarme.
Allerede fra dag 1 vil projektet være en stor miljøgevinst og et stort bidrag til Svendborg
Kommunes mål for at reducere udledningen af CO
2
. Med nyeste teknologi på rensning af røgen er
der et minimalt udslip af partikler, og et helt nyt ledningsanlæg giver et meget lavt varmetab på
ca. 10 %.
Projektet bidrager med en gevinst for samfundet på 14,4 mio. kr. i nutidskroner over 20 år, og den
enkelte typiske forbruger kan nedsætte sin udgift til varme med mellem 2.000 og 4.000 kr. pr. år.
Med en tilslutning på 70 % af grundlaget vil der være en besparelse på 67.000 ton CO
2
over
samme periode.
Vi har nu skrevet kontrakt med 460 boliger ud af ca. 1200 boligersamt med et antal
storforbrugere, der svarer til 116 boliger. De kommunale bygninger samt det lokale seminarium,
der også har udmeldt interesse i projektet, vilskrive kontrakter, når projektet er godkendt. Det
svarer omregnet til yderligere 250 boliger - altså i alt 826 "boliger".
Vi skal bruge hvad, der svarer til 610 boliger, for at projektet kan gennemføres,så vi kan næsten
ikke vente med at sætte projektet i gang.
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 152: Henvendelse af 28/12-19 fra Ollerup - Vester Skerninge - Ulbølle Fjernvarmeselskab Amba, vedrørende klimahandlingsplan
At vente har vi øvet os på længe, ja alt for længe.
Svendborg Kommune godkendte voresprojekt i juni 2018, men godkendelsen blev anket til
Energiklagenævnet af Evida/Dansk Gas Distribution A/S, og en afgørelse er indtil nu blevet
udskudt 3 gange. Seneste forventede tidspunkt for en afgørelse er 2. kvartal af 2020.
Vi er godt klar over, at udvalget ikke kan gribe ind i Energiklagenævnets arbejde, men vi ønsker
med denne henvendelse at pege på, at ventetiden har været til stor gene for vores projekt, og
samtidig vil vi pege på, at Evida/Dansk Gas Distribution A/Sefter vores opfattelse bevidst har
forsøgt og også fået held med at trække sagen i langdrag. Dehar stillet mange spørgsmål til vores
projekt, vel at mærke spørgsmål, der er blevet besvaret og redegjort for i processen med at få
sagen godkendt ved Svendborg Kommune.
Herunder kan vi nævne, at kommunen har haft et 3. rådgivende ingeniørfirma til at efterprøve
vores projekt. Firmaet har konkluderet, at projektet er økonomisk stramt, men realistisk og et
godt bidrag til den grønne omstilling.
Når Energiklagenævnet, som vi forventer godkender voresprojekt i juni 2020, er vi nødt til at
vente yderligere et �½ år, hvor Evida/DGD har mulighed for at indbringe sagen for domstolene.
Sker dette, vil vi være nødt til at opgive projektet, da vi ikke har ressourcer til at føre denne kamp
længere.
Her kunne det måske være påkrævet, at der politisk sættes en stopper for Evida/DGD´s mulighed
for at forsinke eller ligefrem modarbejde statens overordnede energiplanlægning mod en grøn
omstilling.
Med denne henvendelse vil vi også pege på,at fjernvarme på landsplan vil være et af redskaberne
til en grøn omstilling og opnåelse af det ambitiøse mål med at reducereudledningen af CO
2
med 70
%.
Brancheforeningen, Dansk Fjernvarme har i rapporten "CO2-Neutral Fjernvarme i 2030"
beskrevet, hvordan fjernvarme i Danmark alene kan bidrage med 45 % af dette mål uden store
investeringer fra statens side. Det eneste, der er behov for, er nogle frie rammebetingelser for de
enkelte fjernvarmeværker. De forbrugerejede fjernvarmeværker er sat i verden for at betjene
deres medlemmer/forbrugere bedst muligt uden at udtrække afkast til fremmede investorer. I de
forbrugerejede og kommunalt ejede selskaber er det forbrugerne, der gennem deres køb af
varme finansierer driften og hele den grønne omstilling af sektoren.
Det eneste der er behov for nu er, at de tidligere planlagte aftaler om indtægtsrammer og
benchmarking tages af bordet og erstattes af moderne regulering, som det omtales i ovennævnte
rapport.
Med venlig hilsen
Erik Stoumann
Bestyrelsesformand