Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 144
Offentligt
2127988_0001.png
Ækvivalensrapport for køleproducerende anlæg til
rumkøling
Kontor/afdeling
Center for Systemanalyse,
Energieffektivitet og Global
Rådgivning
Dato
16. september 2019
J nr.
2018 - 11339
MSC
Danmark valgte den 1. februar 2011 at implementere art. 15 i direktivet om
bygningers energimæssige ydeevne (2010/31/EU af 19. maj 2010) ved alternative
foranstaltninger, som er nævnt i art. 15, stk. 3.
Nærværende notat beskriver effekterne af de alternative foranstaltninger
sammenlignet med effekterne af en hypotetisk eftersynsordning i perioden 10.
marts 2020 til 15. marts 2023, såfremt der ikke ændres i forudsætningerne for
ækvivalensrapporten
Sammenfatning
I henhold til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2010/31/EU af 19.
maj 2010), skal der i medlemslandene indføres en ordning til eftersyn af køleanlæg
til rumkøling af bygninger for at bidrage til, at køleanlæggene er energieffektive.
Medlemslandene kan som alternativ til en obligatorisk eftersynsordning vælge at
implementere andre foranstaltninger, såfremt effekten af de alternative
foranstaltninger giver samme effekt som en eftersynsordning.
Der er i denne rapport undersøgt om energibesparelsen fra nævnte alternative
foranstaltninger er større eller mindre end den energibesparelse, som et
obligatorisk hypotetisk eftersyn ville afstedkomme. Det er i rapporten
sandsynliggjort, at alternative foranstaltninger bidrager med
flere
energibesparelser, end en obligatorisk eftersynsordning med rimelighed ville kunne
efterkomme.
Resultaterne af beregninger er opsummeret i tabel 1:
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127988_0002.png
Tabel 1: Vurderet effekt af et hypotetisk obligatorisk eftersyn af køleanlæg sammenlignet med
effekt af alternative foranstaltninger
År 1
[TJ/år]
Hypotetisk eftersynsordning
Alternative foranstaltninger
Tilskud til elintensive virksomheder
Erhvervspuljen
Krav i bygningsreglementet til nye rumkøleanlæg
Cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner
Effekt af alternative foranstaltninger i alt
1,1
0,4
0,9
0,3
0,2
1,8
År 2
[TJ/år]
1,1
0,0
3,6
0,3
0,0
3,9
År 3
[TJ/år]
1,1
0,0
3,6
0,3
0,0
3,9
Samlet
[TJ]
3,4
0,4
8,0
1,0
0,2
9,6
Side 2/12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127988_0003.png
Indholdsfortegnelse
Ækvivalensrapport for køleproducerende anlæg til rumkøling ..................... 1
Indledning ................................................................................................... 4
Bestemmelse af antal køleanlæg samt køleproduktion ............................... 5
Definition af køleanlæg omfattet af artikel 15 ........................................... 5
Opgørelse af køleanlæg samt køleproduktion omfattet af artikel 15 ........ 5
Opgørelse af køleproduktion fra anlæg med 70 kW køleeffekt og derover ....... 6
Opgørelse af produktion omfattet af stk. 1 og stk. 2 .......................................... 6
Effekterne af en hypotetisk eftersynsordning ............................................... 7
Eftersynets indhold .................................................................................. 7
Energibesparelse med hypotetisk eftersynsordning ................................. 7
Alternative foranstaltninger.......................................................................... 8
Rådgivning .............................................................................................. 8
SparEnergi.dk ..................................................................................................... 8
Økonomiske incitamenter ........................................................................ 9
Tilskud til elintensive virksomheder .................................................................... 9
Erhvervspuljen .................................................................................................... 9
Krav ....................................................................................................... 10
Krav i bygningsreglementet til nye rumkøleanlæg ........................................... 10
Cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner ................................ 10
Arbejdstilsynets krav om obligatorisk eftersyn ................................................. 11
Samlede effekt af alternative foranstaltninger og hypotetisk ordning. ........ 12
Konklusion
.............................................................................................. 12
Side 3/12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127988_0004.png
Indledning
I henhold til art. 15 i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (fremover
benævnt bygningsdirektivet) skal medlemsstaterne implementere enten
obligatoriske eftersyn af køleproducerende anlæg over 70 kW eller implementere
alternative foranstaltninger, der giver samme effekt, som en obligatorisk
eftersynsordning ville have gjort. Det er ikke angivet, hvad alternative foranstaltninger
kan dække over, men det er Energistyrelsens vurdering, at en række forskellige tiltag
kan imødekomme udfordringen med ineffektive køleanlæg. Således antager
Energistyrelsen, at både økonomiske og rådgivende foranstaltninger kan betragtes
som alternativer til obligatoriske eftersyn.
I denne ækvivalensrapport undersøges det hvorvidt at alternative foranstaltninger
giver større eller mindre energibesparelser end en eftersynsordning ville have givet.
De alternative foranstaltninger er ikke indført som en direkte konsekvens af, at der
ikke vedtages en køleanlægseftersynsordning, men foranstaltninger retter sig mod
de samme mål som en køleanlægseftersynsordning.
I det følgende beskrives indledningsvist, hvorledes køleanlægsbestanden er opgjort
for de forskellige opvarmningsformer og herunder også en angivelse af den
forventede andel af køleproducerende anlæg over 70 kW. Dernæst beskrives de
forventede effekter af en hypotetisk obligatorisk eftersynsordning. Efterfølgende
beskrives de alternative foranstaltninger, Danmark har implementeret, og effekterne
af de alternative foranstaltninger beregnes. Afslutningsvist sammenlignes effekterne
af en hypotetisk og obligatorisk eftersynsordning med effekterne af de alternative
foranstaltninger.
Side 4/12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127988_0005.png
Bestemmelse af antal køleanlæg samt køleproduktion
Definition af køleanlæg omfattet af artikel 15
Stk. 1 i artikel 15 foreskriver at:
”Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre
regelmæssige eftersyn af de tilgængelige dele af klimaanlæg eller kombinerede
klima- og ventilationsanlæg med en nominel nytteeffekt på over 70 kW. Eftersynet
skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dets dimensionering i
forhold til bygningens kølebehov og, hvis det er relevant, tage hensyn til
klimaanlæggets eller det kombinerede klima- og ventilationsanlægs kapacitet til at
optimere ydeevnen under typiske eller gennemsnitlige driftsforhold.
Hvis der ikke er foretaget ændringer i klimaanlægget eller det kombinerede klima- og
ventilationsanlæg eller i bygningens kølebehov, siden et eftersyn er blevet
gennemført i henhold til dette stykke, kan medlemsstaterne vælge at undlade at
kræve en ny vurdering af dimensioneringen af klimaanlægget.
Medlemsstater, der opretholder strengere krav i medfør af artikel 1, stk. 3, er fritaget
for pligten til at meddele dem til Kommissionen.”.
I henhold til bygningsdirektivet artikel 15, stk. 1 er køleanlæg med en effekt over 70
kW omfattet af forpligtelsen til eftersyn. Omvendt er køleanlæg til andet end
rumkøling, eksempelvis industriel- og procesanvendelse, ikke omfattet af
forpligtelsen til eftersyn og vil derfor ikke medtages i opgørelse af køleanlæg.
Opgørelse af køleanlæg samt køleproduktion omfattet af
artikel 15
Der vil i det følgende blive lavet en vurdering af hvor meget køleproduktion fra alle
køleanlæg i Danmark, der er omfattet af artikel 15 og hvor mange af disse, der er
omfattet af et frivilligt eftersyn
Opgørelsen af anlæg til rumkøling er vanskeliggjort af, at der ikke findes en central
registrering og opgørelse af køleanlæg i Danmark. Derudover er der anlæg, der
producerer køling til både procesformål og rumkøling, hvoraf kun det sidste skal
medtages i denne opgørelse.
Dog er der lavet en vurdering af kølebehovet til rumkøling i rapporterne
”Kortlægning af energiforbruget i erhvervslivet” (Energistyrelsen 2015) samt
”Fordeling af energiforbrug på slutanvendelser i handel og service” (Transition
2019)
Side 5/12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127988_0006.png
På basis af disse rapporter har Teknologisk Institut fået i opdrag at vurdere, hvor
meget køling, der er omfattet af stk. 1 jf. ovenstående samt stk. 2 (se næste afsnit).
Derudover har Teknologisk Institut også vurderet nyttevirkningen af et hypotetisk
eftersyn. De følgende afsnit og resultaterne er derfor en opsummering af
Teknologisk Instituts undersøgelser, som er vedhæftet i bilag.
Opgørelse af køleproduktion fra anlæg med 70 kW køleeffekt og
derover
På baggrund af førnævnte kildemateriale vurderer Teknologisk Institut, at 66 % af
energiforbruget til rumkøling kommer fra køleanlæg med en kapacitet på 70 kW
kulde og derover og derfor er omfattet af artikel 15.
Det vurderes yderligere, at et elforbrug til rumkøling på ca. 1.323 TJ/år kommer fra
køleanlæg med en ydelse over 70 kW
Opgørelse af produktion omfattet af stk. 1 og stk. 2
Iht. stk. 2 i artikel 15 gælder følgende:
”2. Tekniske bygningsinstallationer, der udtrykkeligt er omfattet af et aftalt kriterium for
energimæssig ydeevne eller af en kontraktlig ordning om et aftalt niveau for forbedring
af energieffektiviteten, f.eks. en kontrakt om energimæssig ydeevne eller som drives af
en driftsansvarlig eller en netværksoperatør, og som derfor er underlagt foranstaltninger
til overvågning af ydeevnen for så vidt angår installationer, er undtaget fra kravene i stk.
1, forudsat at den samlede virkning af en sådan metode svarer til virkningen af stk. 1.”
Teknologisk Institut har i deres undersøgelse vurderet, at en del af virksomhederne i
industrien og i det øvrige erhvervsliv har enten certificeret energiledelse efter ISO50001
eller er pligtige til at gennemføre energisyn hvert fjerde år. Begge disse
ordninger adresserer mulige energieffektiviseringstiltag – herunder
effektiviseringsmuligheder for køleanlæg til rumkøling. Det er derfor Energistyrelsens
vurdering at disse virksomheder opfylder stk. 2 i artikel 15.
Det er Teknologisk Instituts vurdering at 54 % af alle anlæg over 70 kW er omfattet af
ovennævnte tiltag. Antages denne fordeling også at gælde for energiforbruget til køling
fordeler energiforbruget sig således:
Side 6/12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127988_0007.png
Tabel 2: Energiforbrug til kølemaskiner over 70 kW omfattet af stk. 1 og stk. 2.
Andel af
energiforbrug
Energiforbrug til køling omfattet af stk. 1
Energiforbrug til køling omfattet af stk. 2
54%
46%
714 TJ/år
609 TJ/år
Energiforbrug
Effekterne af en hypotetisk eftersynsordning
Flere faktorer kan have en indvirkning på effekten af en eftersynsordning. I det
følgende indkredses indholdet af et hypotetisk eftersyn og effekterne af en sådan
ordning. I opgørelsen medtages administrative og økonomiske forhold ikke, om end
disse betragtninger unægtelig ville have en væsentlig betydning, såfremt der reelt
skulle tages stilling til implementering af en eftersynsordning.
Eftersynets indhold
For så vidt angår elementerne i et obligatorisk eftersyn i henhold til art. 15, stk. 1,
beskriver artiklen af ”Eftersynet
skal omfatte en vurdering af den køleproducerende
enheds effektivitet og dimensionering i forhold til bygningens kølebehov, og, hvis
det er relevant, tage hensyn til køleanlæggets eller anlægget til kombineret
rumkøling og ventilations kapacitet til at optimere ydeevnen under typiske eller
gennemsnitlige driftsforhold..”
Energibesparelse med hypotetisk eftersynsordning
Teknologisk Institut vurderer, at der kan påvises et besparelsespotentiale på 15%
ved en hypotetisk obligatorisk eftersynsordning svarende til stk. 1, hvilket svarer til
91 TJ/år. Heraf vurderer Teknologisk Institut – baseret på hvad der reelt bliver
implementeret af tiltag – at 1/3 af dette potentiale vil blive omsat til realiserede
besparelser, dvs. 30 TJ/år
Antages det, at det obligatoriske eftersyn kunne finde én gang i køleanlæggets
levetid og køleanlæggets alder sættes til 20 år, ville dette betyde en årlig potentiel
gennemført energibesparelse på 1,5 TJ/år.
Mht. overholdelsen af det hypotetiske eftersyn antages dette at være relativt høj:
Køleanlæg med over 1 kg kølemiddel skal idag gennemgå et årligt obligatorisk
tilsyn efter krav fra Arbejdstilsynet af sikkerhedsmæssige årsager. Da alle
køleanlæg på 70 kW og derover er over denne grænse, er disse anlæg omfattet af
dette krav.
Teknologisk institut har via ved en stikprøveundersøgelse undersøgt i hvor høj
grad, at det obligatoriske eftersyn fra Arbejdstilsynets side bliver overholdt.
Stikprøven viste, at overholdelsesgraden er meget høj – næsten 100%. Det vil
Side 7/12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127988_0008.png
derfor være naturligt at koble et obligatorisk eftersyn for energiforbedringer
sammen med det eftersyn, der alligevel skal foretages efter Arbejdstilsynets krav,
da dette vil være den mest omkostningseffektive løsning for ejeren af
køleanlægget.
Det kan derudover bemærkes, at Teknologisk Institut gennem føromtalte stikprøve
afdækkede at 90% af alle de køleanlæg, der gennemgår et eftersyn efter
Arbejdstilsynets regler derudover får lavet et frivilligt serviceeftersyn (rensning af
kølanlægget, udskiftning af nedslidte dele osv.) samtidigt.
Samlet set vurderes det konservativt, at et hypotetisk obligatorisk eftersyn efter stk.
1 vil have en efterlevelsesgrad på 75 %. Med den antagne frekvens (hvert 20. år)
og potentielle totale energibesparelse på 1,5 TJ/år, vurderes et hypotetisk
obligatorisk eftersyn at give en realiseret gns. energibesparelse pr. år på
1,1 TJ/år.
Dette vil medføre en akkumuleret besparelse på
3,4 TJ
i perioden 10. marts 2020
til 15. marts 2023
Alternative foranstaltninger
Stk. 3 i artikel 15 foreskriver at
”Som alternativ til stk. 1, og under forudsætning af at den samlede virkning svarer
til virkningen af stk. 1, kan medlemsstaterne vælge at træffe foranstaltninger for at
sikre rådgivning af brugere vedrørende udskiftning af klimaanlæg eller
kombinerede klima- og ventilationsanlæg, andre ændringer af klimaanlæg eller
kombinerede klima- og ventilationsanlæg og alternative løsninger til vurdering af
disse anlægs effektivitet og passende størrelse.
Inden anvendelsen af de i dette stykkes første afsnit omhandlede alternative
foranstaltninger dokumenterer hver enkelt medlemsstat i en rapport til
Kommissionen ækvivalensen af disse foranstaltningers effekt i forhold til effekten af
de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
En sådan rapport skal desuden forelægges i overensstemmelse med de gældende
planlægnings- og indberetningsforpligtelser.”
I det følgende er der foretaget en vurdering af hvilke foranstaltninger som beskrevet
foroven, der kan anvendes og der er givet en vurdering hvilken effekt at de har.
Rådgivning
SparEnergi.dk
SparEnergi.dk er en informativ hjemmeside omkring hvordan man kan spare energi
målrettet både forbrugerne, erhverv og det offentlige. Der er grundig information
Side 8/12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127988_0009.png
omkring behovsstyring, måling af elforbrug til køling, brug af passiv køling,
fejlfinding samt en indkøbsvejledning, der stiler mod at reducere varmetilskuddet
fra elforbrugende installationer. Derudover er der også en liste med
kravspecifikation af nye køleanlæg til komfortkøling. Endelig er der også en række
cases med energibesparelse på komfort
Økonomiske incitamenter
Tilskud til elintensive virksomheder
I ordningen om tilskud til elintensive virksomheder kan virksomheder få tilskud til
deres PSO – betaling mod at implementere energibesparelser. Ordningen lukker
ved udgangen af 2020 og derfor kan der kun medtages de besparelser, som
ordningen forventes at tilvejebringe fra 10. marts 2020 til 31. december 2020.
Det vil derfor blive beregnet, hvor mange besparelser i gennemsnit pr. år at
ordningen har tilvejebragt indenfor komfortkøling indtil videre. Det vil derefter blive
antaget, at samme antal besparelser pr. år bliver implementeret i perioden 10.
marts 2020 til 31. december 2020. Besparelsen vil blive justeret, så den kun
dækker nævnte periode.
På basis af de energibesparelser, som ordningen har afstedkommet indtil videre
indenfor komfortkøling, vurderes energibesparelsen fra denne ordning til at være
0,4 TJ i perioden 10. marts 2020 til 31. december 2020. Da nævnte ordning som
nævnt foroven udløber i 2020 er der også tale om
0,4 TJ
antal akkumulerede
energibesparelser i perioden 10. marts 2020 til 15. marts 2023
Erhvervspuljen
Erhvervspuljen, som udspringer af energiaftalen juni 2018, uddeler 300 mio. kr./år.
fra 2021 – 2024. Der kan søges om tilskud til projekter, hvor over 50 pct. af
besparelserne findes inden for procesenergi.
Dette giver mulighed for erhvervsvirksomheder til at energioptimere deres
køleanlæg til komfort. Den nærmere udmøntning af puljen er endnu ikke afklaret,
men der vil givet et bud på, hvad der vil blive allokeret til energieffektivisering af
komfortanlæg og hvad dette vil give af energibesparelser.
Eftersom at
min.
50% af energibesparelsen skal hentes indenfor procesenergi,
antages det at 75% af de uddelte midler vil gå til procesenergi. Dette giver 25% -
75 mio. kr./år – til øvrige energiforbedringer. Af
disse
midler antages det, at 5% -
3,75 mio. kr./år – vil gå til energiforbedringer af køleanlæg til komfort.
Med en antaget tilskudsrate på 25% vil dette betyde en total investering i
køleanlæg til komfort på 15 mio. kr./år foranlediget af erhvervspuljen. Heraf vil 66%
- 10 mio. kr. – gå til komfortkøleanlæg på 70 kW og derover. Denne antagelse
laves med baggrund i den nuværende fordeling af størrelse af komfortkøleanlæg.
Side 9/12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127988_0010.png
I rapporten ”Kortlægning af energisparepotentialer i erhvervslivet”
1
gives estimater
på priserne for energibesparelser indenfor komfortkøling. På basis af disse
oplysninger vurderes det, at det koster gns. 10 kr./kWh i energiinvesteringer i
komfortkøling. Dette vil med de antagede 10 mio. kr. i total investering
afstedkomme en energibesparelse på
3,6 TJ/år.
Da erhvervspuljen først træder i
kraft 1. januar 2021 kan energibesparelsen først tælles med fra dette tidspunkt og
til 15. marts 2023. Dette vil i nævnte periode medføre en total akkumuleret
energibesparelse på
8 TJ.
Krav
Krav i bygningsreglementet til nye rumkøleanlæg
I bygningsreglementet er der krav til nye rumkøleanlæg om styring af
fremløbstemperatur samt tidsstyring af kølingen. Kravene er et særligt dansk krav,
som ikke er udsprunget af et EU direktiv og derfor kan de regnes som en alternativ
foranstaltning.
Det antages at disse to krav tilsammen medfører en energibesparelse på 5% i
forhold til en situation, hvor kravene ikke havde været til stede.
For at anslå energibesparelsen fremadrettet er der trukket data udfra Danmarks
Statistik fra 2015 til 2019 om udbygningen i m
2
etageareal af bygningstyper som
kan forventes i et vist omfang at være udstyret med køling. Dette drejer sig om
kontorer, hoteller, restauration, handel, undervisning og lign.
Det antages fremadrettet at bebyggelsesgraden vil være uændret (900.000 m
2
/år)
og at der vil blive etableret aktiv køling i 20% af dette areal (180.000 m
2
/år). Med et
antaget elforbrug til køling på gns. 15 kWh/m
2
/år baseret på oplysninger fra
Teknologisk Institut vurderes energibesparelsen til at være
0,81 TJ/år
og
sammenlagt
2,4 TJ i
perioden 10. marts 2020 til 15. marts 2023.
Cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner
Cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner er udstedt som en del
energiaftalen fra februar 2008, men revideret i juli 2014, så det sikrer
implementering af EU's energieffektiviseringsdirektiv. Cirkulæret er et
rammestyringscirkulære, hvor det er op til det enkelte ministerium at sikre, at målet
for reduktionen i energiforbruget nås. Af cirkulærets bestemmelser fremgår det bla.
bl.a. at alle statslige institutioner er forpligtet til at reducere energiforbruget i 2020
med 14 % i forhold til 2006.
Jf. EU's energieffektiviseringsdirektiv skal 30% af statens arealer medtages.
Danmark har valgt at medtage 100% af statens arealer og derfor er det muligt at
medregne energibesparelserne til køling som et alternativ tiltag på de 70% af
arealerne, der
ikke
er en del af EU’s krav. Det vil derfor blive vurderet hvormeget
1
COWI for Energistyrelsen 2015
Side 10/12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127988_0011.png
elforbruget er til køling på disse 70% og hvormeget dette forventes at blive
reduceret fra 10. marts 2020 til 31. december 2020.
Elforbruget i statens bygninger er i 2006 målt til ialt 794 MWh/år. Det antages, at de
70% af statens bygninger, der ikke er omfattet af direktivet har 70% af dette
elforbrug – ialt 556 MWh/år. På basis af oplysninger fra firmaet Transition, der har
opgjort energiforbruget i offentlige bygninger vurderes det at 2% går til rumkøling –
ialt 11 MWh/år. Det antages, at elforbruget til køling også reduceres med 14% i en
lineært faldende kurve fra 2006 til 2020 og at 66% af kølebehovet kommer fra
anlæg over 70 kW.
Dette giver ialt
0,2 TJ
besparelser fra 10. marts 2020 til 31. december 2020.
Arbejdstilsynets krav om obligatorisk eftersyn
Som tidligere nævnt er der krav om fra Arbejdstilsynets side, at køleanlæg på 70
kW skal gennemgå et årligt obligatorisk eftersyn. Teknologisk Institut har vurderet
at dette eftersyn
i sig selv
ikke medfører energibesparelser af betydning. Men 90 %
af virksomhederne vælger i forbindelse med det obligatoriske eftersyn at få udført
et
frivilligt
eftersyn med fokus på vedligeholdelse, hvor anlægget bliver gennemgået
for fejl og komponenterne renset. Da den eftersynsansvarlige for det meste skal
gennemgå de samme komponenter i begge typer af eftersyn er det oplagt at udføre
det frivillige eftersyn ifm. det obligatoriske eftersyn.
Ejerne af køleanlæggene vurderer, at dette frivillige eftersyn forebygger et
merenergiforbrug på 25 %. Med udgangspunkt i det totale energiforbrug af
køleanlæg over 70 kW på 1.323 TJ/år, en vurderet overholdelsesgrad på 95 % på
det obligatoriske eftersyn og at 90 % af virksomhederne vælger at få udført et
frivilligt eftersyn i forbindelse med det obligatoriske eftersyn afstedkommer det
obligatoriske eftersyn
indirekte
en energibesparelse på
283 TJ/år.
Der er gode grunde til at antage, at såfremt det obligatoriske eftersyn fra
Arbejdstilsynets side skulle bortfalde, ville antallet af frivillige eftersyn også blive
reduceret, men reduktionen er ikke mulig at anslå.
Man kan derfor argumentere for, at det obligatoriske eftersyn er et tiltag under stk.
3, som
indirekte
afstedkommer energibesparelser. Men eftersom det ikke er helt
sikkert, at denne definition lever op til stk. 3 vælges det at undlade denne
energibesparelse i den endelige opgørelse i næste afsnit.
Side 11/12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127988_0012.png
Samlede effekt af alternative foranstaltninger og
hypotetisk ordning.
Tabel 3 opsummerer effekten af den hypotetiske eftersynsordning og alternative
foranstaltninger i perioden 10. marts 2020 til 15. marts 2023. Energibesparelsen er
opsummeret pr. år og akkumuleret over den relevante periode.
Tabel 3: Vurderet effekt af et hypotetisk obligatorisk eftersyn af køleanlæg
sammenlignet med effekt af alternative foranstaltninger
År 1
[TJ/år]
Hypotetisk eftersynsordning
Alternative foranstaltninger
Tilskud til elintensive virksomheder
Erhvervspuljen
Krav i bygningsreglementet til nye rumkøleanlæg
Cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner
Effekt af alternative foranstaltninger i alt
1,1
0,4
0,9
0,3
0,2
1,8
År 2
[TJ/år]
1,1
0,0
3,6
0,3
0,0
3,9
År 3
[TJ/år]
1,1
0,0
3,6
0,3
0,0
3,9
Samlet
[TJ]
3,4
0,4
8,0
1,0
0,2
9,6
Som det kan af tabel 3 vurderes effekten af en hypotetisk eftersynsordning til at
være
3,4 TJ
akkumuleret, mens de alternative foranstaltninger vurderes til
sammenlagt at være
9,6 TJ.
Konklusion
På baggrund af ovenstående gennemgang af effekterne af de alternative
foranstaltninger, er det Energistyrelsens vurdering, at der med en obligatorisk
eftersynsordning for køleanlæg over 70 kW vil blive opnået
færre
energibesparelser
sammenlignet med de alternative foranstaltninger.
Side 12/12