Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 144
Offentligt
2127987_0001.png
Ækvivalensrapport for varmeproducerende anlæg til
bygningsopvarmning
Kontor/afdeling
Center for Systemanalyse,
Energieffektivitet og Global
Rådgivning
Dato
16. september 2019
J nr.
2018 - 11339
MSC/MLR
Danmark valgte den 1. februar 2011 at implementere art. 14 i direktivet om
bygningers energimæssige ydeevne (2010/31/EU af 19. maj 2010) ved alternative
foranstaltninger, som er nævnt i art. 14, stk. 3.
Nærværende notat beskriver effekterne af de alternative foranstaltninger
sammenlignet med effekterne af en hypotetisk eftersynsordning i perioden 10.
marts 2020 til 15. marts 2023, såfremt der ikke ændres i forudsætningerne for
ækvivalensrapporten
I maj 2013 blev der udarbejdet et tilsvarende notat for perioden 30. juni 2011 til 30.
juni 2014, og i maj 2015 for perioden 30. juni 2014 til 30. juni 2017 samt igen for
perioden 30. juni 2017 til 10. marts 2020.
Nærværende notat er både en opdatering af de tre notater samt en udvidelse, da
notatet nu omfatter flere varmeanlæg end tidligere. Derudover er min. effekt
størrelsen af varmeanlæg, der skal omfattes, blevet hævet.
Sammenfatning
I henhold til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2010/31/EU af 19.
maj 2010), skal der i medlemslandene indføres en ordning til eftersyn af
varmeanlæg til opvarmning af bygninger for at bidrage til, at varmeanlæggene er
energieffektive. Medlemslandene kan som alternativ til en obligatorisk
eftersynsordning vælge at implementere andre foranstaltninger, såfremt effekten af
de alternative foranstaltninger giver samme effekt som en eftersynsordning.
Danmark har valgt at implementere alternative foranstaltninger til en
eftersynsordning for varmeanlæg, og i denne rapport er det sandsynliggjort, at
alternative foranstaltninger bidrager med større energibesparelser, end en
eftersynsordning med rimelighed ville kunne forventes at medføre.
Som alternative foranstaltninger er i rapporten nævnt følgende:
•
•
•
Informations- og rådgivningsindsats, bl.a. SparEnergi.dk og Videncenter for
Energibesparelser i Bygninger
Tilskud til renovering af bygninger (Håndværkerfradraget)
Varmepumper på abonnement.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
For nogle af disse alternative foranstaltninger er effekten beregnet vedrørende
effektiviseringer eller udfasning af kedler, dvs. den type effekt, som et eftersyn
Side 1/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0002.png
hypotetisk set ville kunne medføre. Enkelte af de beskrevne alternative
foranstaltninger er medtaget uden værdiansatte effekter grundet en for høj
usikkerhed forbundet med opgørelsen af effekterne.
Effekten af en hypotetisk varmeanlægseftersynsordning afhænger af, hvor mange
relevante varmeanlæg, der findes i Danmark, hvor mange der vil være omfattet af
et obligatorisk eftersyn og hvor meget varmeproduktion/elforbruget er. Dette er søgt
vurderet i tabellen nedenfor:
Tabel 1: Opgørelse af antal energianlæg og varmeproduktion/elforbrug fra anlæg over
70 kW, der vil være omfattet af stk. 1 sammenholdt med total
varmeproduktion/elforbrug af alle anlæg
Varmeproduktion/elfor
brug af anlæg over 70
kW, der vil være
omfattet af stk. 1
Antal anlæg
Varmeproduktion/
Total
sammenlignet med
Andel af anlæg
over 70 kW,
elforbrug fra og af varmeproduktion/e
total
over 70 kW, der
der vil være
anlæg over 70 kW, lforbrug fra og af varmeproduktion/elfor
vil være omfattet omfattet af stk.
der vil være
alle anlæg - alle
brug af alle anlæg -
af stk. 1
1
omfattet af stk. 1
størrelser
alle størrelser
[%]
[Antal]
[TJ/år]
[TJ/år]
[%]
Varmepumpe
Oliekedel
Naturgasked
el
Fast
brændsel
Elvarme
Solfanger
Total
46
25
25
25
40
25
218
731
1819
164
232
25
3188
55
684
1701
153
167
11
2771
6366
8340
27302
30940
6446
597
79991
0,9
8,2
6,2
0,5
2,6
1,9
3,5
Som det kan ses af Tabel 1, vurderes en evt. obligatorisk ordning at skulle omfatte
3188 anlæg, hvis elforbrug og varmeproduktion udgør ca. 3,5 % af alle typer af
varmeanlæg uanset størrelse. Dette kan føre til overvejelser om en evt.
inspektionsordning skal fokuseres på andre størrelser. Kravet på 70 kW gør, at
énfamiliehuse reelt ikke vil være omfattet af ordningen og det er hér, at
størstedelen af varmeforbruget (og også varmebesparelsespotentialet) ligger – ca.
76 %.
1
Effekten af en hypotetisk eftersynsordning sammenlignet med de alternative tiltag
er vurderet:
1
Jf. ”Varmebesparelser i bygninger”, SBi 2017
Side 2/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0003.png
Tabel 2: Effekt af et hypotetisk eftersyn af varmeanlæg og alternative foranstaltninger,
TJ pr. år
Effekt af hypotetisk ordning
Effekt af alternative tiltag
Varmepumpe på abonnement
Håndværkerfradraget
Effekt af alternative tiltag i alt
Pr. år
[TJ/år]
2,08
0,2
5,8
6,0
Akkumuleret
2020 - 2023
[TJ]
6,2
0,7
17,3
18,0
Som det kan ses af Tabel 2, vurderes energibesparelsen af de alternative tiltag at
være større end det hypotetiske eftersyn. Der må dog forventes at være en
væsentlig usikkerhed knyttet til beregningerne.
Antallet af anlægget, der skal inspiceres hvert år er vurderet til
159.
Dette vurderes
at være et forholdsvist lavt antal sammenlignet med de mulige omkostninger til at
etablere og drive en eftersynsordningsordning, der skal omfatte otte forskellige
former for varmeanlæg. Det kan heller ikke formodes, at en sådan eftersynsordning
vil være attraktiv for de brancher, der skal udføre eftersynene. Anslås et eftersyn at
tage 3 arbejdsdage inkl. transport, selve eftersynet samt afrapporteringen er der
tale om lidt over 2 mandeårs beskæftigelse pr. år. for alle inspektionerne.
Derudover er det tvivlsomt, om bestanden af varmeanlæg over 70 kW vil vokse
signifikant fremover, hvilket også vil have betydning for en eftersynsordning:
Eftersom der er forbud mod nye huse med elvarme og oliefyr og forbud mod
udlægning af nye naturgasområder kan der hikke forventes et voksende marked for
inspektion af naturgaskedler, oliekedler samt elvarme. Derudover er det ofte svært
at etablere store varmepumper på 70 kW og derover til bygningsopvarmning, da
der kræves enten et stort jordstykke eller en stor udeluftenhed. Det er derudover
meget få nye bygninger, der opvarmes med varmepumper, naturgaskedler og fast
brændsel kedler på 70 kW og derover. Endelig udtaler Simon Furbo fra DTU Byg at
antallet af nye solfanger over 70 kW formentlig er meget begrænset og derfor kan
der heller ikke forventes et voksende marked hér
Endelig kan det ikke afvises, at der kan være ejere af varmeanlæg som pt. er
omfattet af stk. 1 pt., der – såfaldt at der etableres en obligatorisk eftersynsordning
- vælger at lave et frivilligt eftersyn efter stk. 2 og hermed ikke behøver at få lavet et
obligatorisk eftersyn. Dette vil yderligere forringe en obligatorisk ordnings økonomi
og relevans.
Side 3/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0004.png
Sammenligning med den tidligere ækvivalensrapport for perioden medio
2014 til medio 2017
Som nævnt er nærværende ækvivalensrapport en opdatering og udvidelse af
ækvivalensrapporten for perioden medio 2017 til marts 2020
Der er regnet på de samme tiltag som i den tidligere rapport. Der er dog nogle
væsentlige ændringer, som er:
Der er i forhold til den tidligere ækvivalensrapporter frasorteret en række tiltag:
•
I den tidligere ækvivalensrapport blev effekten af forbud mod installation af
olie- og naturgasfyr i områder med kollektiv opvarmning beregnet til en
effekt på 1 TJ/år. Eftersom denne energibesparelse forventes kraftigt
reduceret med hævelse af grænsen for kedler fra 20 kW til 70 kW forventes
denne besparelse nu at være negligibel og er derfor ikke medtaget.
Ecodesign-reglerne har erstattet det tidligere anvendte mindstekrav mht.
virkningsgrad af nye olie – og gaskedler under 400 kW. Antallet af nye
kedler over 400 kW antages at være så lille, at energibesparelsen herfra vil
være negligibel.
I den tidligere ækvivalensrapporten blev det vurderet, at sænkningen af
elvarmeafgiften havde en effekt på udskiftningen af oliefyr. Med indførslen
af ecodesign-kravene for varmepumper forholder situationen sig således
nu, at der kun kan medtages evt. energibesparelser med, hvis der udskiftes
til varmepumper
bedre
end Ecodesign kravene. Dette kan reelt ikke
garanteres i en evt. fremskrivning og derfor fravælges dette tiltag.
•
•
Derudover er alle varmeanlæg nu omfattet af artikel 14 (Undtagen fjernvarmeanlæg)
og grænsen for max. varmeeffekt er hævet fra 20 kW til 70 kW.
Disse ændringer betyder samlet set, at den total effekt af alternativer til
varmeanlægseftersyn er mindsket (i forhold til den tidligere rapport) fra 145 TJ pr. til
6 TJ pr. år.
Effekten af et hypotetisk eftersyn pr. år er uændret set i forhold til den tidligere rapport
– 2 TJ/år. Dette skyldes, at selvom grænsen for max. varmeeffekt er hævet, er der
kommet flere typer anlæg med og de to ændringer har ”udlignet forskellen”
Side 4/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0005.png
Indholdsfortegnelse
Ækvivalensrapport for varmeproducerende anlæg til bygningsopvarmning . 1
Indledning ................................................................................................... 6
Bestemmelse af antal varmeanlæg samt varmeproduktion ......................... 7
Definition af varmeanlæg omfattet af artikel 14 ........................................ 7
Opgørelse af varmeanlæg samt varmeproduktion omfattet af artikel 14 .. 7
Opgørelse af anlæg med 70 kW og derover ...................................................... 8
Opgørelse af anlæg og produktion omfattet af stk. 1 og stk. 2 .......................... 9
Effekterne af en hypotetisk eftersynsordning ............................................. 12
Eftersynets indhold ................................................................................ 12
Erfaringer med tidligere eftersynsordninger ........................................... 13
Erfaringer med kedeleftersynsordning ............................................................. 13
Erfaringer med ventilationsordningen .............................................................. 13
Energibesparelse med hypotetisk eftersynsordning ............................... 14
Alternative foranstaltninger........................................................................ 16
Rådgivning ............................................................................................ 17
SparEnergi.dk ................................................................................................... 17
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger................................................ 18
Økonomiske incitamenter ...................................................................... 19
Varmepumpe på abonnement .......................................................................... 19
Håndværkerfradrag .......................................................................................... 20
Frasorterede foranstaltninger anvendt i forrige ækvivalensrapport ................. 21
Samlede effekter af alternative foranstaltninger ........................................ 22
Konklusion
.............................................................................................. 22
Side 5/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0006.png
Indledning
I henhold til art. 14 i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (fremover
benævnt bygningsdirektivet) skal medlemsstaterne implementere enten
obligatoriske eftersyn af varmeproducerende anlæg over 70 kW eller implementere
alternative foranstaltninger, der giver samme effekt, som en obligatorisk
eftersynsordning ville have gjort. Det er ikke angivet, hvad alternative foranstaltninger
kan dække over, men det er Energistyrelsens vurdering, at en række forskellige tiltag
kan imødekomme udfordringen med ineffektive varmeanlæg. Således antager
Energistyrelsen, at både økonomiske, juridiske og rådgivende foranstaltninger kan
betragtes som alternativer til obligatoriske eftersyn.
I denne ”ækvivalensrapport” undersøges det hvorvidt at alternative foranstaltninger
giver større energibesparelser end en eftersynsordning ville have givet. De
alternative foranstaltninger, er ikke indført som en direkte konsekvens af, at der ikke
vedtages en varmeanlægseftersynsordning, men foranstaltninger retter sig mod de
samme mål som en varmeanlægseftersynsordning. For nogle af disse alternative
foranstaltninger er effekten beregnet vedrørende effektiviseringer eller udfasning af
oliekedler. Foranstaltningerne kan også have effekter på andet end effektivisering og
udfasning af kedler, men disse effekter er ikke medtaget.
I det følgende beskrives indledningsvist, hvorledes varmeanlægsbestanden er
opgjort for de forskellige opvarmningsformer og herunder også en angivelse af den
forventede andel af varmeproducerende anlæg over 70 kW. Dernæst beskrives
rammerne for et obligatorisk eftersyn og de forventede effekter af en hypotetisk
eftersynsordning. Efterfølgende beskrives de alternative foranstaltninger, Danmark
har implementeret, og effekterne af de alternative foranstaltninger beregnes.
Afslutningsvist sammenlignes effekterne af en hypotetisk eftersynsordning med
effekterne af de alternative foranstaltninger.
Side 6/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0007.png
Bestemmelse af antal varmeanlæg samt
varmeproduktion
Definition af varmeanlæg omfattet af artikel 14
Stk. 1 i artikel 14 foreskriver at:
”Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre
regelmæssige eftersyn af de tilgængelige dele af varmeanlæg eller anlæg til
kombineret rumopvarmning og ventilation med en nominel nytteeffekt på over 70 kW,
som f.eks. varmeproducerende enheder, kontrolsystemer og cirkulationspumpe(r),
der anvendes til opvarmning af bygninger. Eftersynet skal omfatte en vurdering af
den varmeproducerende enheds effektivitet og dimensionering i forhold til
bygningens opvarmningsbehov, og, hvis det er relevant, tage hensyn til
varmeanlæggets eller anlægget til kombineret rumopvarmning og ventilations
kapacitet til at optimere ydeevnen under typiske eller gennemsnitlige driftsforhold.
Hvis der ikke er foretaget ændringer i varmeanlægget eller i anlægget til kombineret
rumopvarmning og ventilation eller i bygningens opvarmningsbehov, siden et
eftersyn er blevet gennemført i henhold til dette stykke, kan medlemsstater vælge at
undlade at kræve en ny vurdering af den varmeproducerende enheds
dimensionering”.
I henhold til bygningsdirektivet artikel 14, stk. 1 er varmeanlæg med en effekt over
70 kW omfattet af forpligtelsen til eftersyn. Omvendt er varmeanlæg til andet end
rumopvarmning, eksempelvis industriel- og procesanvendelse, ikke omfattet af
forpligtelsen til eftersyn og vil derfor ikke medtages i opgørelse af varmeanlæg.
Tidligere udgaver af direktivet omfattede kun kedelanlæg med en varmeeffekt på
over 20 kW. Det nuværende direktiv hæver dermed grænsen for max. varmeeffekt
af anlægget samtidigt med at der medtages flere typer af anlæg. Hvor der som
nævnt tidligere kun skulle medtages kedler, skal der nu medtages solfangeranlæg,
varmepumper samt elvarme. Fjernvarmeanlæg skal ikke medtages ikke idet
nævnte direktiv kun omfatter varmeanlæg, der forsyner bygningen direkte.
Opgørelse af varmeanlæg samt varmeproduktion omfattet
af artikel 14
Side 7/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0008.png
Opgørelse af anlæg med 70 kW og derover
Der er ikke nogen datakilde, der direkte kan angive, hvormange varmeanlæg, der
findes, og hvor mange, der er større end 70 kW. Dog findes der data i BBR for
bygningsstørrelse samt opvarmningskilde, som er anvendt i nærværende
opgørelse.
For at finde antallet af bygninger opvarmet med kedler, elvarme samt varmepumper
er der antaget en gns. effekt til opvarmning på 70 W/m
2
. Dette svarer til en
bygningsstørrelse på 1.000 m
2
. Derudover er der antaget et gns. varmeforbrug på
100 kWh/m
2
/år for at anslå varmeforbruget. For at finde elforbruget til varmepumper
er der anvendt en antaget gns. COP på 3.
For solvarmeanlæg er der antaget en max. solfangerydelse på 700 W/m
2
, hvilket gør
at solfangeranlæg på 100 m
2
og derover hører under artikel 14. Solvarmeanlæg er
ikke direkte registreret i BBR, idet både solceller og solfangere er registreret som
”Solenergi” uden skelnen. For at finde antallet af bygninger forsynet med solvarme
med solvarmeproduktionen er Simon Furbo fra DTU Byg derfor blevet kontaktet. Der
findes jf. denne kilde ingen empiri for antallet af store solfangere, men Simon Furbo
vurderer, at der formentlig sammenlagt er ca. 150 bygningsmonterede
solvarmeanlæg på 100 m
2
og derover med et sammenlagt areal på 25.000 m
2
Med
en antaget årlig produktion på 500 kWh/m
2
kan produktionen hermed beregnes.
Med ovennævnte antagelser og kilder er varmeproduktionen for de relevante
varmeanlæg identificeret til følgende størrelser:
Tabel 3: Opgørelse af antal energianlæg og varmeproduktion/elforbrug fra anlæg over 70 kW
Varmepumpe
Oliekedel
Naturgaskedel
Fast brændsel
Elvarme
Solfanger
Total
Antal anlæg Varmeproduktion/elforbrug
[Stk.]
[TJ/år]
473
119
2924
2735
7275
6804
656
614
579
417
150
45
12057
10733
Opgørelsen er forbundet med nogen usikkerhed dels på grund af den nævnte
antagelse om bygningens størrelse, dels fordi BBR-registret ikke er præcist for så
vidt angår registrering af opvarmning. Dette til trods skønnes det samlede tal
nogenlunde realistisk
.
Side 8/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0009.png
Opgørelse af anlæg og produktion omfattet af stk. 1 og stk. 2
Iht. stk. 2 i artikel 14 gælder følgende:
”2. Tekniske bygningsinstallationer, der udtrykkeligt er omfattet af et aftalt kriterium for
energimæssig ydeevne eller af en kontraktlig ordning om et aftalt niveau for forbedring
af energieffektiviteten, f.eks. en kontrakt om energimæssig ydeevne, eller som drives af
en driftsansvarlig eller en netoperatør, og som derfor er underlagt foranstaltninger til
overvågning af ydeevnen for så vidt angår installationer, er undtaget fra kravene i stk. 1,
forudsat at den samlede virkning af en sådan tilgang svarer til virkningen af stk. 1.”
Det vil i det følgende blive vurderet, hvor ofte der sker et frivilligt eftersyn af de
varmeanlæg, der opfylder stk. 2 og derfor ikke vil være omfattet af stk. 1.
I de tidligere ækvivalensrapporter er der taget udgangspunkt i kedler på 20 kW og
derover. I disse rapporter er det – på basis af interview med brancheforeningen
Dansk Energi - skønnet, at ca. 2/3 af alle oliefyrede kedelanlæg er dækket af
frivillige serviceabonnementer, hvor intervallet for et serviceeftersyn hovedsagligt er
hvert år. Formål med de frivillige serviceordninger er at sikre en effektiv drift af
oliefyret. Ved service på et oliefyret kedelanlæg er fokus rettet mod selve
brænderen og behovet for en kedelrens. Servicetjekket skal dermed sikre, at
kedelanlægget kører så effektivt som muligt. Ligeledes gælder for naturgaskedler,
at 2/3 er dækket af et serviceabonnement. Disse abonnementer kan variere i
omfang og vil have et interval på 1-3 år, dog har størstedelen af
serviceabonnementerne et tjek af kedelanlægget hvert 2. år. Ved et sådan
servicetjek kontrolleres, at anlægget fungerer hensigtsmæssigt. Både kedlen,
automatik, pumpe, aftræk og varmtvandsbeholderen besigtiges. Dansk Energi
Brancheforening skønner, at den udførende servicemedarbejder også fortæller,
hvis kedlen er så gammel, at det vil være rentabelt at udskifte kedelanlægget.
Grænsen er nu hævet til 70 kW og med udgangspunkt i denne grænse og den
bygningsstørrelse, som artikel 14 i sin nuværende form må forventes at omfatte -
bygninger på minimum 1.000 m
2
– må det forventes, at en endnu større procentdel
af kedlerne er omfattet af en form for frivilligt eftersyn som beskrevet foroven. Dette
kan også gælde for de øvrige varmeanlæg – det vil blive vurderet i dette afsnit
Kedler
Med hævelse af grænsen for stk. 1 fra 20 kW til 70 kW omfatter direktivet nu som
nævnt større bygninger end før og det antages derfor, at
75% af kedlerne
er
omfattet af et frivilligt eftersyn, der giver samme effekt som implementering af stk.
1. Som nævnt foroven er der i de tidligere rapporter anvendt et overslag på 2/3 af
Side 9/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0010.png
anlæggene, men eftersom at anlæggene omfattet af stk. 1 nu er større, forventes
andelen af anlæg omfattet af et frivilligt eftersyn også at være større.
Elvarmeanlæg
For elvarmeanlæg antages det, at alle elvarmeanlæg i boliger ikke gennemgår et
regelmæssigt professionelt frivilligt eftersyn, idet elvarmeanlæggene ofte vil befinde
sig inde i selve boligerne, hvor en evt. driftsansvarlig/vicevært ikke kommer.
Dog er det efter dialog med brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne
vurderet, at langt de fleste elradiatorer i boliger efterhånden er udskiftet til effektive
elradiatorer med termostatstyring af bygningsejerne beboerne selv pga. den høje
elvarmepris afledt af høje afgifter og den lille udskiftnings omkostning. Det vurderes
på baggrund heraf, at afgifterne på elvarme for boligejere har haft samme effekt
som et frivilligt eftersyn. Derudover er det givet, at en elradiator ikke slides og
reduceres i effektivitet og derved kræver eftersyn på samme måde som andre
varmeanlæg. Der regnes derfor med, at
75% af boligerne
er omfattet af et eftersyn
med samme effekt som et frivilligt eftersyn som foreskrevet i stk. 2.
Det antages at
75% af de offentlige bygninger
er omfattet af et frivilligt eftersyn af
samme effekt som stk. 2. Denne vurdering baseres på at der er en del af
strategierne og målsætninger for offentlige bygninger (Cirkulæret om
energieffektivisering, statens indkøbsvejledning, databaseret energiledelse, Gate
21 mm.). Derudover må det formodes, at offentlige bygninger er en relativ stor
størrelse, der ofte har en driftsansvarligt, som nævnt
For erhverv mener Mads Knudsen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne Tekniq, at der i
mindre grad er fokus på effektivisering og udskiftning af elradiatorerne, da drift og
indtjening fra hovedforretningen har højere prioritet. Dog vil radiatorer uden
termostatstyring som regel blive skiftet, når en bygning til erhverv bliver udskiftet
eller genudlejet. Her vurderes det, at for
50% af
bygninger er et frivilligt eftersyn
med samme effekt som stk. 2. Dette giver et vægtet gennemsnit baseret på
energiforbrug på
60%
Varmepumper
For varmepumper er Teknologisk Institut blevet bedt om at vurdere, hvormange
varmepumper, der vil være omfattet af stk. 2. Teknologisk Institut vurderer at 54%
af anlæggene står i virksomheder, som gennemgår et regelmæssigt eftersyn som
beskrevet i stk. (F.eks. energiledelse efter ISO 50001). Teknologisk Insituts
vurdering er vedlagt som bilag.
Side 10/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0011.png
Solfangere
Solfangere med en kapacitet på 70 kW skønnes som nævnt at have et areal på ca.
100 m
2
og derover.
2
Dette er relativt store anlæg, som må formodes at sidde på
etageboliger og institutioner (Jf. Energistatistik 2017 er der ikke solfangerproduktion
fra bygninger i det private erhvervsliv) og derfor antages det, at der er et relativt
stort niveau af eftersyn, idet der ofte vil være en vicevært hhv. driftsinspektør, som
tilser anlægget. Derudover kan solfangere aldrig alene forsyne en bygning med
varme – der vil altid være et hovedvarme anlæg og det vil være naturligt at efterse
solvarmeanlægget samtidig med dette hovedvarmeanlæg. Samtidig kan det relativt
nemt spottes, hvis solfangeranlægget begynder at miste ydelse, idet
hovedvarmeanlægget derved begynder at skulle levere mere varme, hvilket kan
ses på varmeregningen.
Endelig vurderer Simon Furbo fra DTU Byg, at det der mest kræver eftersyn på et
solvarmeanlæg er komponenter, der er relativt tilgængelige, dvs. solfangervæske,
ekspansionsbeholder, ventiler, cirkulationspumpe, varmtvandsbeholder mm. og
ikke selve solfangeren, der er mindre tilgængelig, men til gengæld ofte har en lang
levetid – op til 50 år.
På denne baggrund vurderes det, at
75% af solvarmeanlæggene
er omfattet af et
eftersyn med samme effekt som et frivilligt eftersyn som foreskrevet i stk. 2.
Opsummering
Nedenstående tabel opsummerer, hvormange anlæg, der IKKE gennemgår
regelmæssigt og frivilligt eftersyn og derfor må forventes at være omfattet af stk. 1,
såfremt denne artikel implementeres. Dernæst er varmeproduktionen/elforbruget af
disse anlæg beregnet. Denne varmeproduktion/elforbrug er derefter sammenholdt
med varmeproduktionen/elforbruget af
alle
anlæg uanset størrelse.
Baseret på en max. solvarmeindstråling på 700 W/m
2
inkl. tab for en solfanger
med optimal hældning
2
Side 11/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0012.png
Tabel 4: Opgørelse af antal energianlæg og varmeproduktion/elforbrug fra anlæg over
70 kW, der vil være omfattet af stk. 1 sammenholdt med total
varmeproduktion/elforbrug af alle anlæg
Andel af
anlæg over
70 kW, der
vil være
omfattet af
stk. 1
[%]
Varmepumpe
Oliekedel
Naturgaskedel
Fast brændsel
Elvarme
Solfanger
Total
46
25
25
25
40
25
Antal anlæg
over 70 kW,
der vil være
omfattet af
stk. 1
[Antal]
218
731
1819
164
232
25
3188
Varmeproduktio
Varmeproduktion/elforbrug af
anlæg over 70 kW, der vil være
n/elforbrug fra
Total
omfattet af stk. 1
og af anlæg over varmeproduktion
70 kW, der vil
/elforbrug fra og
sammenlignet med total
være omfattet af af alle anlæg -
varmeproduktion/elforbrug af
stk. 1
alle størrelser
alle anlæg - alle størrelser
[TJ/år]
[TJ/år]
[%]
55
684
1701
153
167
11
2771
6366
8340
27302
30940
6446
597
79991
0,9
8,2
6,2
0,5
2,6
1,9
3,5
Som det kan ses af Tabel 4
vil
varmeproduktion/elforbruget af anlæg der forventes
omfattet af stk. 1 at være relativt lille sammenlignet med den totale
varmeproduktion/elforbrug – gns. ca. 3 %
Dette kan føre til overvejelser om en evt. inspektionsordning skal fokuseres på
andre størrelser. Kravet på 70 kW gør, at énfamiliehuse reelt ikke vil være omfattet
af ordningen og det er hér, at størstedelen af varmeforbruget (og også
varmebesparelsespotentialet) ligger – ca. 76 %.
3
Effekterne af en hypotetisk eftersynsordning
Flere faktorer kan have en indvirkning på effekten af en eftersynsordning. I det
følgende indkredses indholdet af et hypotetisk eftersyn og effekterne af en sådan
ordning. I opgørelsen medtages administrative og økonomiske forhold ikke, om end
disse betragtninger unægtelig ville have en væsentlig betydning, såfremt der reelt
skulle tages stilling til implementering af en eftersynsordning.
Eftersynets indhold
For så vidt angår elementerne i et obligatorisk eftersyn i henhold til art. 14, stk. 1,
beskriver artiklen af ”Eftersynet
skal omfatte en vurdering af den
varmeproducerende enheds effektivitet og dimensionering i forhold til bygningens
opvarmningsbehov, og, hvis det er relevant, tage hensyn til varmeanlæggets eller
3
Jf. ”Varmebesparelser i bygninger”, SBi 2017
Side 12/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0013.png
anlægget til kombineret rumopvarmning og ventilations kapacitet til at optimere
ydeevnen under typiske eller gennemsnitlige driftsforhold..”.
Kommissionen har som nævnt tidligere udmeldt, at ”regelmæssige” eftersyn
betyder mindst et eftersyn i et varmeanlægs levealder. Såfremt en hypotetisk
eftersynsordning skulle implementeres i Danmark ville der formentlig vælges en
ordning med færrest mulige lovpligtige eftersyn. Et sådan valg skal ses i lyset af, at
frivillige serviceaftaler som beskrevet allerede er udbredt i høj grad, og det vurderes
derfor, at der ikke vil være stor energibesparelse at hente ved tilmed at indføre et
tvangsmæssige indgreb i form af et obligatorisk eftersyn. Der regnes i det følgende
med levetiden på varmeanlæggene er gns. 20 år.
Erfaringer med tidligere eftersynsordninger
Erfaringer med kedeleftersynsordning
I perioden 1. februar 2011 til 1. juni 2013 var alle ejere af oliefyrede kedelanlæg
forpligtede til at få udført årlige energimålinger, jf. bekendtgørelse nr. 62 af 27.
januar 2011 nærmere herom ovenfor, afsnit 2.1. Ordningen omfattede alle
oliefyrede kedelanlæg uanset størrelsen, men ophørte 1. juni 2013, da ordningen
ikke fungerede efter hensigten.
Hensigten med ordningen var, foruden årlige målinger af energieffektiviteten af alle
kedelanlæg, at ineffektive kedelanlæg skulle have et omfattende eftersyn, hvor
kedelejeren fik vejledning om energieffektive og rentable alternativer. Ordningens
andet trin med omfattende eftersyn blev imidlertid aldrig implementeret.
Energistyrelsen vurderer, at den store opbakning til de frivillige serviceordninger
udgør en af de væsentligste årsager til den manglende succes for
kedeleftersynsordningen. Ejerne af kedelanlæg vil i vid udstrækning være
informeret om effektivitetsniveauet af kedelanlægget, som følge af de frivillige
serviceordninger
Erfaringer med ventilationsordningen
Med baggrund i EU’s bygningsdirektiv var det 1. januar 2008 – 1. januar 2015
lovpligtigt for ejere af ventilations- og klimaanlæg med en kapacitet på over 5 kW at
få efterset deres ventilationsanlæg mindst hvert 5. år. Det blev oprindeligt vurderet,
at 45.000 anlæg ville være omfattet af ordningen. Ved udgangen af 2012, hvor alle
omfattede anlæg burde have fået gennemført et eftersyn, var der imidlertid kun
gennemført ca. 6.000 eftersyn, svarende til en efterlevelsesgrad på 13%.
Det blev derudover vurderet at ordningen havde en meget beskeden effekt i forhold
til at fremme energieffektivitet, og at det ville være kompliceret og omkostningsfuldt
at omlægge ordningen med henblik på at opnå større grad af efterlevelse.
Derudover blev der peget på en række forhold, der kan have haft indflydelse, der
også har relevans for en hypotetisk eftersynsordning:
Side 13/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0014.png
Bygningsejere oplevede i en vis udstrækning, at de bliver rådgivet dobbelt om
samme emne med hhv. den obligatoriske energimærkningsordning for bygninger
og ventilationseftersynsordningen. Bygningsejere havde derfor svært ved at se
merværdien af ventilationseftersynsordningen.
Ventilationseftersynsordningens anbefalinger blev kritiseret for at være for
vanskelige at omsætte til konkrete energibesparelser.
Ventilationsanlæg er ikke synlige i bygningen, og driften af dem havde derfor ofte
ikke den store bevågenhed hos bygningsejeren. Derfor var bygningsejere ofte ikke
opmærksomme på potentialet for energibesparelser eller fandt det relevant at
gennemføre energibesparelser netop hér.
På basis heraf antages det, at en hypotetisk eftersynsordning aldrig vil have en
efterlevelsesgrad på 100%. Med basis i de tidligere opnåede efterlevelsesgrader
samt at en ny ordning vil tage højde for de høstede erfaringer med
kedeleftersynsordningen og ventilationsordningen antages en efterlevelsesgrad på
75%
Energibesparelse med hypotetisk eftersynsordning
Formålet med eftersyn af varmeanlægget er at øge energieffektiviteten af
varmeanlægget og reducere energiforbruget. Varmeanlæggets eftersyn skal virke
ved, at ejerne af varmeanlæggene gennemfører nogle af de forslag til
energiforbedringer, som bliver foreslået gennem eftersynene.
Der findes ikke undersøgelser, der meget direkte kan bruges til at belyse effekten
af tvungne kedeleftersyn. Imidlertid findes i Danmark en undersøgelse af en anden
form for tvungne eftersyn som indeholder forslag til energiforbedringer, der er
frivillige at gennemføre, nemlig energimærkninger af bygninger.
4
Undersøgelsen
peger på, at mærkningen reducerer energiforbruget med ca
.
2%.
Effekten er dog
muligvis en statistisk tilfældighed, og det kan derfor ikke afvises, at
energimærkningsordningen ingen effekt har på energiforbruget. Energiforbruget er
målt for ca. 6.000 boliger, hvoraf nogle har fået gennemført energimærkning, og
andre ikke har fået gennemført energimærkning. Forbruget er målt flere gange i
perioden 1999 til 2002, og dermed er der mulighed for at undersøge energiforbrug
før og efter energimærkning for de mærkede huse, og sammenholde udviklingen i
forbruget med ikke-mærkede huse. Energiforbrugene er desuden kontrolleret for
karakteristika ved husene og beboerne.
Energimærkningsordningen og en eftersynsordning for varmeanlæg har som nævnt
de samme grundlæggende egenskaber, nemlig tvungne eftersyn kombineret med
Vibeke Hansen Kjærbye (2008): ”Does Energy Labelling on Residential Housing Cause
Energy Savings?”, akf working paper,
http://www.akf.dk/udgivelser/2008/pdf/energy_labelling.pdf/
4
Side 14/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0015.png
frivillighed til at gennemføre forslag. Det vil derfor blive antaget, at et hypotetisk
eftersyn også vil give en effektivitetsforbedring på
2%
Med de nævnte antagelser for hyppighed af eftersyn, efterlevelsesgrad samt
effektivitetsforbedring kan energibesparelsen af et hypotetisk eftersyn beregnes
samt hvormange anlæg, der skal inspiceres pr. år:
Tabel 5: Vurderet energibesparelse fra hypotetisk eftersynsordning samt antal
varmeanlæg, der skal inspiceres pr. år.
Varmepumpe
Oliekedel
Naturgaskedel
Fast brændsel
Elvarme
Solfanger
Energibesparelse
fra hypotetisk
eftersynsordning
[TJ/år]
0,04
0,51
1,28
0,12
0,12
0,01
2,08
Anlæg, der
skal
inspiceres
pr. år.
11
37
91
8
12
1
159
Total
Som det kan ses af Tabel 5, vurderes et hypotetisk eftersyn at medføre en
energibesparelse på ca.
2 TJ/år.
Dette svarer til en energibesparelse på 0,07% ud
af den sammenlagte varmeproduktion og elforbrug (2746 TJ/år jf. Tabel 4) fra de
relevante anlæg. Dette vurderes som værende meget lavt.
Antallet af anlægget, der skal inspiceres hvert år er vurderet til
159.
Dette vurderes
at være et forholdsvist lavt antal sammenlignet med de mulige omkostninger til at
etablere og drive en eftersynsordningsordning, der skal omfatte mere end seks.
forskellige former for varmeanlæg. Eftersom kategorien ”fast brændsel” omfatter
træfliskedler, træpillekedler samt halmfyrede anlæg er der reelt tale om otte
forskellige slags varmeanlæg, der i givet fald skulle have hver sin
eftersynsordning.
5
Det kan ikke formodes, at en sådan eftersynsordning vil være attraktiv for de
brancher, der skal udføre eftersynene. Anslås et eftersyn at tage 3 arbejdsdage
inkl. transport, selve eftersynet samt afrapporteringen er der tale om lidt over 2
mandeårs beskæftigelse pr. år. for alle inspektionerne
5
Der er ikke registeret nogen varmeanlæg med kul og koks i Energistatistik 2017
Side 15/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0016.png
Derudover er det tvivlsomt, om bestanden af varmeanlæg over 70 kW vil vokse
signifikant fremover, hvilket også vil have betydning for en eftersynsordning.
Eftersom der er forbud mod nye huse med elvarme og oliefyr og forbud mod
udlægning af nye naturgasområder kan der hikke forventes et voksende marked for
inspektion af naturgaskedler, oliekedler samt elvarme. Derudover er det ofte svært
at etablere store varmepumper på 70 kW og derover til bygningsopvarmning, da
der kræves enten et stort jordstykke eller en stor udeluftenhed.
Der er lavet et udtræk fra BBR, der viser hvormange nye bygninger der er opført
med varmepumper, naturgaskedel og fastbrændsel med en varmeeffekt 70 kW og
derover fra 2016 til september 2019. Nye bygninger skønnes at have et varmetab
på ca. 10 W/m
2
og derfor er der kun set på bygninger over 7.000 m
2
.
Tabel 6: Antal varmepumper, naturgaskedler samt fastbrændsel kedler installeret 2016
til september 2019 samt areal af tilknyttede bygninger.
Antal bygninger opført
2016 til september 2019
Varmepumper over 70 kW
Naturgaskedler over 70 kW
Fast brændsel kedler over 70 kW
Total
Antal m
2
opført
3
54.000
5
71.000
32.000
157.000
2
10
Som det kan ses af Tabel 6 er antallet af nye varmeanlæg på 70 kW og derover
meget begrænset. Endelig udtaler Simon Furbo fra DTU Byg at antallet af nye
solfanger over 70 kW formentlig er meget begrænset og derfor kan der heller ikke
forventes et voksende marked hér
Endelig kan det ikke afvises, at der kan være ejere af varmeanlæg som pt. er
omfattet af stk. 1 pt., der – såfaldt at der etableres en obligatorisk eftersynsordning
- vælger at lave et frivillig eftersyn efter stk. 2 og hermed ikke behøver at få lavet et
obligatorisk eftersyn. Dette vil yderligere forringe en obligatorisk ordnings økonomi
og relevans.
Alternative foranstaltninger
Stk. 3 i artikel 14 foreskriver at
”Som alternativ til stk. 1, og under forudsætning af at den samlede virkning svarer
til virkningen af stk. 1, kan medlemsstaterne vælge at træffe foranstaltninger for at
sikre rådgivning til brugerne vedrørende udskiftning af varmeproducerende
enheder, andre ændringer af varmeanlægget eller af anlægget til kombineret
Side 16/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0017.png
rumopvarmning og ventilation og alternative løsninger til vurdering af effektiviteten
og dimensioneringen af nævnte anlæg.
Inden anvendelse af de i dette stykkes første afsnit omhandlede alternative
foranstaltninger dokumenterer hver enkelt medlemsstat i en rapport til
Kommissionen ækvivalensen af disse foranstaltningers effekt i forhold til effekten af
de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
En sådan rapport forelægges i overensstemmelse med gældende planlægnings-
og indberetningsforpligtelser.”
I det følgende er der foretaget en vurdering af hvilke foranstaltninger som beskrevet
foroven, der kan anvendes og der er givet en vurdering hvilken effekt at de har.
Rådgivning
SparEnergi.dk
SparEnergi.dk er en informativ hjemmeside omkring hvordan man kan spare energi
målrettet både forbrugerne, erhverv og det offentlige. Der er grundig information
omkring fordele og ulemper ved de forskellige opvarmningsformer samt hvad man
skal være opmærksom på for at sikre energieffektiviteten i de forskellige
varmeanlæg.
Under olie som opvarmningsform henvises der til bygningsreglementets forbud
mod installation af oliefyr i kollektive forsyningsnet. Der er også en varmeberegner,
som kan oplyse om hvor meget energi, hvor mange kr. og hvor meget CO
2
-
udledning man sparer ved at skifte fra olie til alternative opvarmningsmuligheder.
Derudover er der konkret teknisk information omkring hvordan man kan
energieffektivisere sit oliefyr, bl.a. ved at udskifte til nye kondenserende kedler,
udskifte til mere effektiv cirkulationspumpe og forbedre rørisolering.
Under naturgas som opvarmningsform er der ligeledes flere nyttige informationer
omkring hvordan man kan sikre sig, at sit naturgasfyr er så energieffektivt som
muligt. Herunder nævnes at indstille naturgasfyret til sommerdrift om sommeren
samt hvordan nye kedler og cirkulationspumper kan forbedre effektiviteten.
På hjemmesiden findes der også informationer omkring hvordan kedler til
biobrændsel kan effektiviseres. Der henvises bl.a. til en liste over godkendte
biobrændselskedler, som opfylder krav til virkningsgrad og sikkerhed, som er
udarbejdet af Teknologisk Institut. Derudover er der pr. 1. april 2017 indført
energimærkning på træpillefyr, hvilket hjemmesiden informerer om. Dette gør det
mere overskueligt for boligejere at vælge det mest energieffektive fyr.
6
6
https://sparenergi.dk/forbruger/varme/
Side 17/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0018.png
For varmepumper er der på samme hjemmeside en udførlig tjekliste for drift og
vedligehold af varmepumper mht. måling af elforbrug, inspektion og opfordring til at
få lavet en serviceaftale for varmepumpen.
For solfangere er der instruktion i vedligeholdelse af solfangere for at sikre stabil og
energieffektiv drift og der er en liste over godkendte solfangerinstallatører, som kan
udføre eventuelle reparationer.
For elvarme er der gode råd om at sænke temperaturen – og hvilken
energibesparelse det giver -, installering af et styringsanlæg og termostater, mm.
Derudover er det også muligt at regne på besparelsen ved at skifte til en anden
varmekilde.
Effekterne af denne rådgivningsindsats på energiforbruget er ikke beregnet.
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
Videncenter for Energibesparelser i Bygningers rådgivning er målrettet mod de
håndværkere samt rådgivende ingeniører, der skal implementere de
energibesparende tiltag. Videncenteret står for indsamling og formidling af viden
om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger,
herunder besparelsespotentialer ved eftersyn, optimering samt udskiftning af
varmeanlæg. Eksempler på relevante publikationer, instruktionsvideoer, kurser
beregningsværktøjer mm. er f.eks.
Generelt om varmecentraler og anlæg
•
•
Guides om renovering af varmecentral inkl. opdatering af styring,
installation af automatisk, indregulering af varmeanlæg, vejrkompensering
mm.
Guide om isolering af rør, udskiftning af pumper, isolering af og vedligehold
af varmtvandsbeholder mm.
Kedler
•
•
•
•
•
Anbefalinger og fordele ved udskiftning af varmekedler,
varmtvandsbeholder og fjernvarmeunit
Eksempler på energibesparelse ved udskiftning af varmekedler,
varmtvandsbeholder og fjernvarmeunit
Tjekliste til installation af ny varmekilde med udbedringsforslag til hvert
punkt
Guide om varmeafgiversystemer til at sikre optimalt samspil mellem kedel
og radiatorer/gulvvarme
Produktguides til at vælge velegnede kedler
Side 18/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0019.png
Varmepumper
•
•
•
•
•
Guide om optimering af varmesystemer til varmepumper
Regneark til beregning af varmeafgiveres ydelse ved variation af
temperaturen i varmeanlægget samt udskiftninger af radiatorer/konvektorer
Link til varmepumpelisten til udskiftning til mere energieffektiv
varmepumpe.
1-dags kursus om varmepumper til varmepumpeteknikere og montører
Oplysninger om de mest typisk fejl ved varmepumpeinstallationer,
Solfanger
•
Guide og instruktionsvideoer om installation og vedligehold af
solfangeranlæg
Elvarme er dækket via Sparenergi.dk, da der ikke er meget vedligehold af
elvarmeanlæg, som derudover ofte varetages af bygningsejeren selv.
Foruden fokus på potentielle energibesparelser ved forbedringstiltag på
eksisterende installationer, har Videncenteret belyst fordelene ved at konvertere til
anden opvarmningskilde. Publikationerne herom indeholder bl.a.:
•
•
•
•
Anbefalinger til valg af varmekilde og oversigt over deres individuelle
fordele
Eksempler på energibesparelse ved konvertering af jordvarme, gasvarme,
fjernvarme eller varmepumpe
Tjeklister til installation af de forskellige varmekilder med udbedringsforslag
til hvert punkt
Beskrivelse af installation og vedligeholdelse af de forskellige
varmeenheder
Effekterne af denne rådgivningsindsats på energiforbruget er ikke beregnet.
Økonomiske incitamenter
En række forskellige økonomiske incitamenter er beskrevet i det følgende.
Karakteren af foranstaltningerne varierer i høj grad, men det er Energistyrelsens
vurdering, at alle tiltag påvirker effektiviteten af varmeanlæg.
Varmepumpe på abonnement
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet iværksatte i 2017 en kampagne og tilskud
til en
abonnementsordning
for varmepumper. Ordningen er både målrettet
boligejere, udlejningsejendomme og erhvervsvirksomheder. Denne ordning har til
hensigt at udbrede varmepumper i boliger udenfor det kollektive forsyningsnet, hvor
det stadig er tilladt at anvende olie og naturgas som opvarmningsform. Samtidig er
Side 19/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0020.png
formålet også at bidrage til, at virksomheder i højere grad vil skifte til varmepumper
som opvarmningsform og dermed skrotte eksisterende olie- eller gasfyr.
7
Normalt udgør den relativt høje investeringsomkostning ifm. anskaffelse og
installation af en varmepumpe en væsentlig økonomisk barriere for udbredelsen af
varmepumper. Denne abonnementsordning forsøger netop at imødekomme denne
udfordring ved at reducere investeringsomkostningen markant. Samtidig vil
virksomhederne stå for drift og vedligeholdelse af varmepumpen, hvilket både vil
medføre at bygningsejeren ikke behøver forholde sig til det tekniske, og at
virksomheden har incitament til at sikre optimal, energieffektiv drift af
varmepumpen.
Effekt
Ordningen har nu været i effekt siden 2017 og der var i marts 2019 efterhånden
uddelt tilskud til 670 projekter. Baseret på antallet af varmepumper over 70 kW, der
har fået tilskud og forudsat at samme fordeling fortsætter fremover vurderes
effekten af denne ordning til at medføre en forholdsvis lille på energibesparelse på
0,2 TJ/år
Håndværkerfradrag
Gennem håndværkerfradraget gives et skattemæssigt fradrag på op til 12.200 kr.
pr. person pr. år for arbejdsløn inkl. moms til håndværksydelser, som er udført i
boligen. Med den seneste aftale, som trådte i kraft fra 1. januar 2018, omfatter
fradraget dog ikke længere reparation eller udskiftning af oliefyr eller kedler til fast
brændsel. Dog er reparation eller udskiftning af gasfyrskedler stadig medtaget og
der gives fremadrettet fortsat fradrag for installation og reparation af alternative
varmeløsninger som fx varmepumper og solvarmeanlæg. Tilmed gives der også
tilskud til installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg uanset varmekilde og
endelig er der også tilskud til efterisolering
8
. Dette er altså alternative tiltag, som
kan forbedre driften af et varmeanlæg, fremme udskiftningen til en mindre
energiforbrugende varmekilde og reducere netto varmebehovet.
Med håndværkerfradraget kan bygningsejere spare ca. 3.000 kr. i skat (400 euro)
ved eksempelvis installation af varmepumpe. Denne ordning udgør derfor et
økonomisk incitament til at investere i varmepumper som alternativ til olie- eller
naturgasfyr.
Effekt
7
http://efkm.dk/aktuelt/nyheder/nyheder-2017/december-2017/varmepumper-paa-
abonnement-skal-faa-virksomheder-til-at-skrotte-oliefyret/
8
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234759
Side 20/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0021.png
Det forventes, at der årligt udbetales tilskud for 2 mia. kr., hvilket er baseret på
statistik fra 2016, som er første år, hvor ordningen gav op til 12.000 kr. pr. person
pr. år i fradrag for håndværksydelser.
9
Effekten på den årlige energibesparelse ved forbedring eller udskiftning af kedler,
som følge af støtten skal beregnes. Det kræver skøn og antagelser i fire trin:
•
•
Størrelsen af de samlede støttede investeringer skønnes.
Her antages, at de samlede udgifter er 4 gange så store som tilskuddet.
Andelen af disse investeringer, der gennemføres som følge af støtten
skønnes. Her antages, at 30 procent af de støttede projekter gennemføres
på grund af tilskuddet (og derfor at 70 procent af projekterne ville være
gennemført under alle omstændigheder).
Det antages at 25% af disse investeringer bliver gennemført i ejendomme
med et varmeanlæg på 70 kW og derudover
Andelen af de støttede projekter, der vedrører energibesparelser i
varmeanlæg og varmebesparelser, skal skønnes. Her skønnes det for år
2020 og frem, at 10 procent af de støttede projekter vedrører varmeanlæg
og forbedring af deres effektivitet.
Den årlige energibesparelse ved de støttede energiprojekter skal skønnes.
Det antages, at de støttede projekter er omtrent privatøkonomisk rentable
og har en tilbagebetalingstid på 15 år.
•
•
•
Den samlede årlige energibesparelse kan herudfra beregnes til 5,8 TJ/år.
Frasorterede foranstaltninger anvendt i forrige ækvivalensrapport
Der er i forhold til den tidligere ækvivalensrapporter frasorteret en række tiltag:
•
I den tidligere ækvivalensrapport blev effekten af forbud mod installation af
olie- og naturgasfyr i områder med kollektiv opvarmning beregnet til en
effekt på 1 TJ/år. Eftersom denne energibesparelse forventes kraftigt
reduceret med hævelse af grænsen for kedler fra 20 kW til 70 kW forventes
denne besparelse nu at være negligibel og er derfor ikke medtaget.
Ecodesign reglerne har erstattet det tidligere anvendte mindstekrav mht.
virkningsgrad af nye olie – og gaskedler under 400 kW. Antallet af nye
kedler over 400 kW antages at være så lille, at energibesparelsen herfra vil
være negligibel.
I den tidligere ækvivalensrapporten blev det vurderet, at sænkningen af
elvarmeafgiften havde en effekt på udskiftningen af oliefyr. Med indførslen
af ecodesign kravene for varmepumper forholder situationen sig således
nu, at der kun kan medtages evt. energibesparelser med, hvis der udskiftes
•
•
9
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/boligjobfradrag-2016-
og-2017
Side 21/22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 144: Orientering om aflevering af Danmarks nationale energi- og klimaplan
2127987_0022.png
til varmepumper
bedre
end Ecodesign kravene. Dette kan reelt ikke
garanteres i en evt. fremskrivning og derfor fravælges dette tiltag.
Samlede effekter af alternative foranstaltninger
Tabel 7 opsummerer effekten af den hypotetiske eftersynsordning og alternative
foranstaltninger. Energibesparelsen er opsummeret pr. år og akkumuleret over den
relevante periode.
Tabel 7: Effekt af et hypotetisk eftersyn af varmeanlæg og alternative foranstaltninger,
TJ pr. år
Effekt af hypotetisk ordning
Effekt af alternative tiltag
Varmepumpe på abonnement
Håndværkerfradraget
Effekt af alternative tiltag i alt
Pr. år
[TJ/år]
2,08
0,2
5,8
6,0
Akkumuleret
2020 - 2023
[TJ]
6,2
0,7
17,3
18,0
Som det kan af Tabel 7 vurderes effekten af de alternative foranstaltninger at være
ca. 3 gange større end en hypotetisk eftersynsordning.
Konklusion
På baggrund af ovenstående gennemgang af effekterne af de alternative
foranstaltninger, er det Energistyrelsens vurdering, at der opnås større
energibesparelse på varmeanlæg i Danmark ved at implementere alternative
foranstaltninger, end der ville være opnået ved at implementere en obligatorisk
eftersynsordning. Effekterne af henholdsvis en eftersynsordning og de alternative
foranstaltninger er beregnet med en vis usikkerhed, som følge af karakteren af
tiltagene. Trods den nævnte usikkerhed ved beregningen er det klart, at en
varmeanlægseftersynsordning ikke vil have tilnærmelsesvist den effekt, som de
alternative foranstaltninger kan forventes at have.
Side 22/22