KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, som træder i kraft den 1/1-20

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 141
Offentligt

Høringsnotat om ændring af bekendtgørelse om

økonomiske rammer for vandselskaber

Kontor/afdeling

Vand og Affald

Dato

11. december 2019

J nr.

2019-94123

/LWJ

Et udkast til revideret bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber

har været udsendt i høring fra den 24. september til den 15. oktober 2019.

Ændringen af bekendtgørelsen skal bl.a. følge op på lovforslag L 50 om ændring af

lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, selskabsskatteloven,

lov om elforsyning og lov om varmeforsyning, som er fremsat for Folketinget d. 13.

november 2019 og forventes at træde i kraft 1. januar 2020.

Energistyrelsen har modtaget i alt 12 høringssvar fra ikke-ministerielle parter.

Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget: DANVA,

Danske Vandværker, Frederikshavn Vand, FSR

–

danske revisorer, HOFOR,

Landbrug og Fødevarer, Skanderborg kommune, Sønderborg Forsyning og

Aalborg kommune.

Følgende høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget eller

ikke ønsker at afgive høringssvar:

CO-Industri, Danske Kloakmestre og Fanø Vand.

I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i høringssvarene.

Energistyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv.

Der er ud over de her nævnte foretaget en række mindre ændringer i

bekendtgørelsesudkastet, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer, og §-

nummereringen er justeret. §-henvisninger i dette notat henviser til

høringsversionen af bekendtgørelsen.

Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om

svarenes indhold henvises til de fremsendte høringssvar.

Energistyrelsen

Høringsnotatet er opdelt i følgende emner:

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, som træder i kraft den 1/1-20

Konsekvenser af ”skattesagen”

2. Undtagelse af mindre, forbrugerejede vandselskaber fra den økonomiske

regulering

3. Forberedelse af gennemførelse af hovedparten af den øvrige del af den

politiske aftale fra 2018

4. Grundvandsbeskyttelse / BNBO

5. Andet

1. Konsekvenser af ”skattesagen”

DANVA, Danske Vandværker, Sønderborg Forsyning og FSR

–

danske revisorer

finder, at der bør indføres en mulighed for, at selskaber, som ikke har udnyttet

deres fulde ramme, fordi de har ønsket ikke at opkræve ekstra takstmidler til

skattebetaling (eller er blevet pålagt dette af deres ejere), ikke får nedsat

indtægtsrammen som følge af den tilbagebetalte skat.

DANVA, Danske Vandværker, HOFOR og FSR

–

danske revisorer ønsker det

endvidere præciseret, at mulighederne for periodisering også gælder for renter af

tilbagebetalt skat eller sambeskatningsbidrag.

FSR

–

danske revisorer finder endvidere, der bør gives mulighed for periodisering i

op til 10 år, da der er stor forskel på skattebetalingens størrelse.

Landbrug og Fødevarer er meget tilfredse med opfølgningen på Højesterets dom,

som i nogle tilfælde har stor betydning for fødevarevirksomheder.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 50, at så vidt det er Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet bekendt, har alle selskaber indberettet den indbetalte skat

til Forsyningssekretariatet og fået forhøjet deres økonomiske ramme tilsvarende.

Nogle selskaber har ikke udnyttet deres fulde økonomiske ramme, men det har

ikke vist sig muligt på objektivt grundlag at adskille de selskaber, som generelt har

haft for høj ramme, fra selskaber, som har udskudt andre omkostninger for at

kunne undlade at opkræve ekstra takstmidler til skattebetaling. Da de midler, som

vandselskaberne råder over og har betalt skat med stammer fra forbrugerne,

vurderer ministeriet, at alle selskaber bør tilbagebetale beløbet til forbrugerne.

Energistyrelsen har således vurderet, at det ikke på baggrund af indberetninger til

Forsyningssekretariatet er muligt entydigt at identificere eventuelle selskaber, der

har tilbageholdt andre omkostninger for at kunne holde taksterne stabile, og hvor

dette kan relateres til en manglende opkrævning af midler til skattebetaling.

Side 2/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, som træder i kraft den 1/1-20

Det kan tilføjes, at ved fastsættelse af takster inden Højesterets domme, har det

været meget usikkert, om retssagerne ville blive vundet, og det har således ikke

været noget, selskaberne kunne regne med. Desuden følger det af den gældende

indtægtsrammeregulering, at tilbagebetaling af for meget opkrævet skat ville skulle

indtægtsføres, og dermed ville skulle tilgå forbrugerne. Selskaberne har således

ikke kunnet forvente, at de ville få den betalte skat tilbage uden at skulle

indtægtsføre den, eller at de ville kunne disponere frit over en evt. tilbagebetalt

skat. De har desuden efter den økonomiske regulering haft mulighed for at

opkræve skatten direkte hos forbrugerne som en 1:1-omkostning.

Eventuelle likviditetsudfordringer relateret til skattebetalingen skyldes således

selskabernes egne disponeringer, herunder at selskaberne har valgt at indrette sig i

forventning om, at den administrative afgørelse fra SKAT har været forkert, samt at

indtægtsrammereguleringen vil blive justeret efterfølgende. I det tilfælde, at

tilbagebetaling af skat til forbrugerne medfører manglende midler i selskabet til at

finansiere nødvendige investeringer, kan investeringerne lånefinansieres. Hvis et

selskabs likviditet ikke er tilstrækkelig til at kunne finansiere renter og afdrag på

selskabets lånefinansierede investeringer, vil der være mulighed for at ansøge om

et supplerende investeringstillæg efter de gældende regler.

I overensstemmelse med bemærkningerne til det fremsatte lovforslag fastholdes

det derfor, at alle selskaber skal have nedsat indtægtsrammen som følge af den

tilbagebetalte skat, uden at indføres en undtagelsesmulighed.

Reglerne skal forstås sådan, at de særlige regler som følge af skattesagen,

herunder muligheden for periodisering, gælder det fulde tilbagebetalte beløb, dvs.

inkl. renter/rentegodtgørelse. Dette gælder både de tilfælde, hvor et vandselskab

får penge tilbage fra skat eller et andet selskab, og de tilfælde, hvor et vandselskab

betaler sambeskatningsbidrag tilbage til et andet vandselskab. Energistyrelsen

vurderer ikke, at det er nødvendigt at præcisere dette i bestemmelserne.

Muligheden for at periodisere i 6 år er valgt ud fra en afvejning af hensynet til at

undgå for store takstudsving og hensynet til, at tilbagebetalingen til forbrugerne

ikke strækker sig over en meget lang periode, hvor bl.a. sammenfaldet mellem de

forbrugere, der har finansieret skattebetalingen, og de, der får nedsat taksten som

følge af tilbagebetalingen, bliver stadig mindre.

Høringssvarene har derfor ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Ad 2. Undtagelse af mindre, forbrugerejede vandselskaber fra den

økonomiske regulering

Danske Vandværker ønsker § 27 b, stk. 1, nr. 2, præciseret, da de finder det uklart,

hvad der menes med ”Vandværkets omkostningsniveau, fordelt på investeringer og

Side 3/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, som træder i kraft den 1/1-20

drift”. Man taler typisk om afskrivninger på investeringer eller tilgang af

investeringer. Desuden finder Danske Vandværker det problematisk, at den

periode, der skal oplyses for, er fra man indtrådte i vandsektorloven, hvilket for de

fleste vandværker vil være langt over de 5 år, man skal gemme bilag for efter

bogføringsloven. Danske Vandværker finder ikke, at relevansen af disse

oplysninger står mål med omkostningerne ved at fremskaffe dem.

Danske Vandværker finder det problematisk, at anmodning om udtræden fra 1.

januar 2021 skal ske senest 1. april 2020, da det vil være svært at nå for en del

forsyninger, og henviser til høringssvar vedrørende lovforslaget. Fristen bør rykkes

mindst to måneder, dvs. til d. 1. juni. FSR

–

danske revisorer finder, at fristen

permanent bør rykkes til 30. juni, så bestyrelsen har tid til at udarbejde det

nødvendige materiale, herunder vurdere eventuelle skattemæssige konsekvenser,

og herefter afholde de to generalforsamlinger, som ofte vil være nødvendige.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det angives i bekendtgørelsen, at det er udviklingen i de regulatoriske afskrivninger

på investeringer og renteomkostninger samt driftsomkostninger inden for de

seneste 5 år og prisudvikling siden selskabet indtrådte i reguleringen, der skal

oplyses.

Bekendtgørelsen er

–

i overensstemmelse med bemærkningerne til det fremsatte

lovforslag

–

ændret, således at et vandselskab, som ønsker at udtræde af den

økonomiske regulering fra 1. januar 2021, senest den 1. april 2020 skriftligt skal

tilkendegive over for Forsyningssekretariatet, at vandselskabet har til hensigt at

anmode om udtræden. Endelig meddelelse om udtræden inklusiv fyldestgørende

dokumentation skal herefter være fremsendt til Forsyningssekretariatet senest den

15. maj 2020, hvis anmodningen skal have virkning fra kalenderåret 2021. Formålet

med fristen den 1. april 2020 er, at Forsyningssekretariatet kan vente med

kvalitetssikringen af indberetningerne for de selskaber, som måtte tilkendegive en

hensigt om udtræden, indtil den endelige meddelelse herom. Vandselskaber

undtages således ikke fra pligten til at indberette oplysningerne til brug for den

økonomiske regulering senest den 15. april, medmindre endelig meddelelse om

udtræden, inkl. fyldestgørende dokumentation, er fremkommet senest den 1. april. I

øvrigt bemærkes, at der i det fremsatte lovforslag er indsat en regel om, at

selskaber, der ansøger om udtræden inden den 1. januar 2024, ikke

ophørsbeskattes.

Ad 3. Forberedelse af gennemførelse af hovedparten af den øvrige del af den

politiske aftale fra 2018

DANVA og Danske Vandværker ønsker bestemmelsen i § 6 om totaløkonomisk

benchmarking af selskaber under 800.000 m præciseret, så det er klart, at kravet

Side 4/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, som træder i kraft den 1/1-20

ikke gælder de kommunale selskaber under 200.000 m , som er omfattet af den

økonomiske regulering. Danske Vandværker finder det desuden uheldigt, at

bekendtgørelsen lægger op til, at vandselskaber mellem 200.000 m og 800.000 m

skal deltage i den totaløkonomiske benchmarking, da det er administrativt tungt.

DANVA foreslår, at der i § 27 a, stk. 1, vedrørende Forsyningssekretariatets

hjemmel til at indhente oplysninger, som er nødvendige for igangværende analyser,

tilføjes, at disse oplysninger kan indhentes under hensyntagen til de administrative

byrder hos selskaberne.

Landbrug og Fødevarer støtter hjemmelen til at indhente oplysninger til

igangværende analyser, idet der i høj grad er behov for en højere grad af

gennemsigtighed om sektorens økonomiske forhold. Landbrug og Fødevarer

finder, at hjemmelen bør udvides til også at omfatte oplysninger til brug for årlige

redegørelser om sektorens økonomiske fremskridt og fremtidige potentialer.

Energistyrelsens bemærkninger:

Som det fremgår af lovforslaget, forstår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

den politiske aftale således, at der fremover skal være samme regler om

økonomiske rammer m.v., herunder vedrørende fleksible indtægtsrammer,

dækning af finansieringsomkostninger samt benchmarking og individuelt

effektiviseringskrav, for alle vandselskaber, som er omfattet af den økonomiske

regulering. Dvs. at der skal gælde samme regler for alle private selskaber, der har

en debiteret årlig vandmængde på mindst 200.000 m , med undtagelse af de

mindre, forbrugerejede selskaber, der måtte benytte sig af muligheden for at

udtræde af den økonomiske regulering samt for alle kommunalt ejede selskaber.

Det er således bevidst, at reglen i § 6 ikke for de kommunalt ejede selskaber er

begrænset til selskaber med en debiteret vandmængde på mindst 200.000 m .

Oplysningspligten i § 27 a, stk. 1, er afgrænset til de igangværende analyser i

overensstemmelse med bemærkningerne i det fremsatte lovforslag vedrørende

ændring af § 20. Overvejelser om en mere generel hjemmel for

Forsyningssekretariatet til at indhente oplysninger til analyser vil indgå i opfølgning

på den resterende del af den politiske aftale.

Proportionalitetsprincippet gælder generelt, også i forbindelse med

Forsyningssekretariatets anvendelse af den nye hjemmel. Forsyningssekretariatet

skal således ved den konkrete anvendelse af bestemmelsen vurdere, om de

byrder, som pålægges selskaberne ved en anmodning om oplysninger, er

proportionale i forhold til formålet med anmodningen. Energistyrelsen vurderer, at

det ikke er hensigtsmæssigt at skrive dette ind i en enkelt bestemmelse i

bekendtgørelsen, da det er et generelt princip.

Side 5/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, som træder i kraft den 1/1-20

Ad 4. BNBO / beskyttelse af drikkevandsressourcer

Landbrug og Fødevarer påpeger, at finansieringskilden til BNBO-ordningen vil føre

til en meget ujævn fordeling af omkostningerne hvorved enkelte kunder kan blive

ramt uforholdsmæssigt hårdt, og opfordrer til, at der i stedet sker finansiering via

afgift på ledningsført vand.

Landbrug og Fødevarer anfører desuden, at forsyningerne bør have størst muligt

incitament for at sikre, at betaling for restriktioner i BNBO-områder sker på

ekspropriationslignende vilkår, således at landmanden ikke gøres skattepligtig af

beløbet. Brugen af ordet ”kompensation” bør derfor genovervejes.

Landbrug og Fødevarer finder det bekymrende, at anden grundvandsbeskyttelse

end BNBO er omfattet af adgangen til at få betalingen dækket 1:1 over taksterne.

Landbrug og Fødevarer anmoder om en økonomiskekonsekvensvurdering inden

de kommer med en endelig vurdering, men finder som udgangspunkt, at kun BNBO

(inkl. nødvendig arrondering) bør være omfattet

–

ikke anden

grundvandsbeskyttelse.

DANVA finder, at bestemmelserne i udkastets § 9, stk. 4, nr. 6a og 6b, er for

snævre, da der er andre påbudsmuligheder end vandforsyningslovens § 13 d, stk.

1., 2. pkt., som kan være relevante, f.eks. miljøbeskyttelseslovens § 24.

Skanderborg kommune efterlyser tilsvarende, at erstatninger pålagt efter

miljøbeskyttelseslovens §§ 64 og 64 a for påbud/forbud efter

miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a, omfattes.

Aalborg kommune finder, at § 9, stk. 4, nr. 7a, om bidrag til frivillige

vandsamarbejder i medfør af vandforsyningslovens § 52 a bør dække alle bidrag

anvendt til gennemførelse af en kommunalt vedtaget indsatsplan for

grundvandsbeskyttelse, og ikke være begrænset til erstatninger for restriktioner i

arealanvendelse.

HOFOR finder, at stk. 5 bør udgå, således at alle frivillige aftaler dækkes, uanset

om kommunen er involveret eller ej. Der bør heller ikke være krav om, at

privatretlige aftaler skal være tilgængelige på selskabets hjemmeside.

DANVA og HOFOR finder, at de omkostninger, der skal dækkes, er de samlede

omkostninger til aftaler og påbud, herunder også transaktions- og

administrationsomkostninger forbundet med beskyttelsen. HOFOR nævner

konsulentomkostninger til udregning af erstatning, forhandling med lodsejerne,

tinglysning af aftalerne, advokatomkostninger når lodsejerne klager m.v.

Side 6/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, som træder i kraft den 1/1-20

Frederikshavn Vand A/S bemærker, at reglen vedrørende dækning af køb af jord til

grundvandsbeskyttelse ikke vil løse den situation, at jorden er købt tidligere, mens

videresalg med dyrkningsrestriktioner (og dermed indtægtsføringen af

salgssummen og den deraf følgende modregning i rammen) sker efter

bekendtgørelsens ikrafttræden. Frederikshavn Vand ønsker, at der også bliver

mulighed for, at forsyningen i denne situation får dækket de reelle omkostninger til

beskyttelsen 1:1.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det følger af tillægsaftalen til pesticidaftalen, at eventuelle erstatninger for

lodsejeres tab i forbindelse med beskyttelse af BNBO vil skulle betales via

vandtaksten. I forhold til beskyttelse af drikkevandsressourcer generelt følger det af

gældende ret, jf. vandforsyningslovens § 52 a, at vandforsyninger kan opkræve

takstmidler med henblik herpå, i det omfang den generelle beskyttelse ikke er

tilstrækkelig. Det er også en forudsætning, at beskyttelsen er nødvendig eller

hensigtsmæssig for at sikre vandforsyningens adgang til tilstrækkelig

vandressourcer af god kvalitet. Der kan derfor ikke ske takstfinansiering af

beskyttelse af grundvandet eller områder med særlige drikkevandsinteresser, hvis

denne beskyttelse ikke er en forudsætning for forsyningssikkerheden for det

specifikke vandforsyningsselskab. En forudsætning for takstfinansiering er således,

at der er foretaget en vurdering af, om konkrete beskyttelsestiltag er

hensigtsmæssige og nødvendige for at sikre forsyningen adgang til tilstrækkelige

ressourcer af god kvalitet.

I det omfang en vandforsyning pålægges at betale erstatning for påbud eller forbud

efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 eller 26 a, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 64 og

64 a, vil erstatningen som hidtil være dækket af det punkt i art. 9, stk. 4, der

omhandler erstatninger generelt (§ 9, stk. 4, nr. 6 i høringsudkastet).

Det har hidtil ikke været klart, om betaling for vandforsyningernes frivillige aftaler

om dyrkningsrestriktioner m.v. var dækket af bestemmelsen om erstatninger (IPO).

Hvis adgangen til at få dækket betaling for vandforsyningernes aftaler om

beskyttelse af deres drikkevandsressourcer blev indskrænket til at omfatte BNBO,

ville det give incitament til, at vandforsyningerne ikke indgår frivillige aftaler til

realisering af indsatsplaner eller anden nødvendig beskyttelse og i stedet afventer

eller beder kommunerne om at udstede påbud/forbud om den nødvendige

beskyttelse.

Ordlyden af bestemmelsen er ændret, således at ordet ”kompensation” ikke

bruges. Det er ikke hensigten, at ØR-bekendtgørelsens regler skal have betydning

for spørgsmålet om, hvorvidt der er skattepligt af konkrete betalinger.

Side 7/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, som træder i kraft den 1/1-20

Energistyrelsen vurderer, at kravet i stk. 5 om, at kommunalbestyrelsen skal have

vurderet, at aftalen er nødvendig for beskyttelsen af vandselskabets

drikkevandsressourcer, er udtryk for en passende balance mellem hensynet til, at

vandforsyningerne på den ene side kan aftale den nødvendige beskyttelse, også

selv om kommunen ikke har medtaget den konkrete indsats i en indsatsplan efter

vandforsyningsloven, og på den anden side, at der er en vis kontrol med

vandforsyningernes aftaler. Dette udelukker ikke, at vandforsyningen tager

initiativet til beskyttelsen og eventuelt leverer grundlag for kommunens vurdering

vedrørende nødvendigheden. Der er ikke fastsat nogen formkrav til kommunens

vurdering, men den skal naturligvis være baseret på et fagligt grundlag og kunne

dokumenteres over for Forsyningssekretariatet.

Energistyrelsen vurderer, at det er rimeligt og hensigtsmæssigt, at frivillige aftaler,

som vandforsyninger indgår og ønsker at kunne dække 1:1 over taksterne,

offentliggøres på forsyningens hjemmeside, for at sikre gennemsigtighed for

forsyningens forbrugere. Med reglen sker der ikke en fravigelse af almindelige

regler om beskyttelse af data, herunder persondata. Hvis der således er

oplysninger i aftalen, som det i almindelighed vil være ulovligt for forsyningen at

offentliggøre, skal disse oplysninger fjernes inden offentliggørelsen.

Vandselskabet kan påvirke størrelsen af andre omkostninger til

grundvandsbeskyttelse end den direkte betaling til grundejeren eller indehaveren af

andre rettigheder over den pågældende ejendom, f.eks. udgifter til kontrol og

forundersøgelser. Disse omkostninger bør derfor som hidtil i givet fald søges som

tillæg til mål, jf. § 11, stk. 1, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Dette gælder også, selv om udgifterne er afholdt via et frivilligt vandsamarbejde

efter vandforsyningslovens § 52 b.

I forhold til den tidsmæssige anvendelse af reglerne, vurderer Energistyrelsen, at

det vil være hensigtsmæssigt, at de nye regler finder anvendelse også på udgifter

som er afholdt i 2019, og som således indgår i indberetningerne i 2020 og

fastsættelse af de økonomiske rammer for 2021. Den politiske aftale om en

forstærket indsats til beskyttelse af BNBO blev indgået i starten af 2019 og blev

fulgt op med en opfordring til at arbejdet blev påbegyndt selv om lovgivningen

endnu ikke var på plads. På den baggrund bør aftaler m.v., som er indgået med

henblik på opfyldelsen af aftalen behandles på samme måde, uanset om

omkostningen ligger i 2019 eller et senere år. For så vidt angår omkostninger, der

er afholdt tidligere, finder Energistyrelsen imidlertid ikke, at der er tilstrækkeligt

tungtvejende grunde til at fravige det almindelige princip om, at nye regler kun

finder anvendelse fremadrettet.

Ad 5. Andet

Side 8/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, som træder i kraft den 1/1-20

DANVA finder det unødvendigt og uhensigtsmæssigt at udskyde

Forsyningssekretariatets offentliggørelse af benchmarkingmodellen, jf.

bekendtgørelsens § 7. Selskaberne bør have tid til at sætte sig ind i materialet og

kommentere, inden modellen anvendes til at måle selskabernes effektivitet. Det er

derfor for sent, at den offentliggøres samtidig med udkast til økonomiske rammer.

HOFOR finder, at § 11, stk. 6, om likviditetstillæg bør ændres, så tillægget kan

gives på forhånd på baggrund af prognoser/budgetter, således at insolvens kan

undgås. HOFOR anfører, at de økonomiske prognoser viser insolvens for flere af

koncernens drikkevandsselskaber inden for de kommende 10 år, hvor det første

tilfælde forventes inden for 3-5 år.

HOFOR finder desuden, at § 14 om justering af den økonomiske ramme for et

vandselskab, hvis aktiviteter eller omkostninger i vandselskabet ændres væsentligt,

bør udvides, så selskaber med en for lav økonomisk ramme får mulighed for at få

hævet rammen.

DANVA påpeger i relation til ændringen af § 17 vedrørende underdækning ved ny

afgørelse, at mange af DANVA’s medlemmer har ret til at opkræve betydelige

underdækninger frem til udgangen af 2020 i henhold til deres økonomiske rammer

for 2020-21 og Konkurrenceankenævnets kendelse. DANVA går ud fra, at denne

opkrævningsret ikke påvirkes af ændringen, men at ændringen alene vil få virkning

for fremadrettede afgørelser truffet efter bekendtgørelsesændringen, og ønsker

dette præciseret.

HOFOR finder, at reglerne om opkrævning af underdækning er for restriktive, og at

der bør være ens regler for over- og underdækning, således at en underdækning

også kan videreføres på tværs af reguleringsperioder. HOFOR bemærker, at el-

distributionsvirksomheder ikke er underlagt en tilsvarende tidsbegrænsning for

opkrævning af underdækning.

HOFOR finder desuden, at § 25, stk. 3, bør justeres, således at

salgsmodningsomkostninger kan fratrækkes i indtægterne fra et frasalg af grunde

og bygninger. Desuden finder HOFOR, at tolkningen af genanbringelsesreglerne er

meget snæver, og at selskaberne bør have større fleksibilitet til genanbringelse i et

tilsvarende aktiv.

DANVA bemærker vedrørende afgift på ledningsført vand, at den ikke bør indgå i

selskabernes indtægtsramme, men bør holdes ude af den økonomiske regulering

ligesom moms. Den forstyrrer billedet af sektorens omkostninger og

effektiviseringspotentiale og skaber forholdsmæssigt dårligere vilkår for

drikkevandsselskaberne i forhold til væsentlighedsvurdering i henhold til

tillægsreglerne, fordi afgiften indgår i rammen.

Side 9/10

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, som træder i kraft den 1/1-20

Energistyrelsens bemærkninger:

Det er Forsyningssekretariatets intention, at benchmarkingmodellen som hidtil

sendes i høring inden sommerferien. En af forudsætningerne herfor er dog, at

vandselskaberne indberetter til tiden.

Med en udskudt frist for offentliggørelse opnås, at høringssvarene ikke skal

behandles under stort tidspres i sommerferieperioden, hvor Forsyningssekretariatet

kan have svært ved at få svar fra vandselskaberne på supplerende spørgsmål, som

høringssvarene måtte give anledning til.

Det er ikke en del af denne bekendtgørelsesrevision at foretage mere

grundlæggende ændringer af tillægsreglerne, herunder § 11, stk. 6, og § 14.

Reglerne om over- og underdækning, reglerne om indtægtsføring af salgsindtægter

og genanbringelse samt behandlingen af afgifter, bl.a. afgiften på ledningsført

vand, vil blive overvejet i forbindelsen med gennemførelsen af den resterende del

af den politiske aftale om justeret økonomisk regulering, herunder vil det system,

der anvendes på el-distributionsområdet, blive overvejet.

Ændringen af § 17 vil finde anvendelse i tilfælde, hvor den endelige afgørelse

træffes efter bekendtgørelsens ikrafttræden, hvilket er præciseret i

bekendtgørelsen.

Side 10/10