KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 140
Offentligt

REDEGØRELSE FOR

GASFORSYNINGS-

SIKKERHED

2019

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

ORDFORKLARING

Graddage:

Graddage er et mål for, hvor koldt det har været. Et døgns

graddage er forskellen mellem døgnets gennemsnitstem-

peratur og 17 °C. Er døgnets gennemsnitstemperatur fx 4

°C, er der 13 graddage i det pågældende døgn. Døgn med en

gennemsnitstemperatur over 17 °C tæller ikke med. Årets

graddage findes ved at tage summen af de enkelte døgns

graddage.

Gasår:

Et gasår er defineret som perioden fra den 1. oktober til den

30. september.

Nm3:

Én Nm3 (normalkubikmeter) er den mængde gas, som ved

0 °C og et absolut tryk på 1,01325 bar, fylder 1 m

Normalår:

Normalåret er defineret som og udregnet til 3.113 graddage.

Bionaturgas:

Bionaturgas er opgraderet biogas tilført gasnettet.

Forsidebillede: Stenlille Gaslager

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Gasforsyningssikkerhed .................................................................................13

Gasforsyningssikkerhed i Danmark ..........................................................................13

Genopbygning af Tyra-komplekset 2019-2022......................................................13

Gasforsyningssikkerhedsforordningen ....................................................................15

Dokumentation af forsyningssikkerheden ..............................................................19

Beredskab .........................................................................................................................22

Det forgangne gasår 2018/2019 ....................................................................23

Forsyningssikkerhedshændelser ..............................................................................23

Anvendelse af transmissionsnettet...........................................................................23

Gasforbrug ........................................................................................................................27

Gasmarkedet ....................................................................................................................27

Gaskvalitet.........................................................................................................................29

Øvelser ...............................................................................................................................29

Den kommende vinter 2019/2020 .................................................................30

Markedstiltag under genopbygningen af Tyra-komplekset ...............................30

Kapacitetsbestillinger ....................................................................................................30

Kubikmetergrænsen ......................................................................................................31

Gaskvalitet i den kommende vinter ...........................................................................32

Distribution .......................................................................................................................32

Udvikling i det danske gastransmissionssystem .........................................34

Forventet anvendelse af gassystemet......................................................................34

Forbrugsudvikling i Danmark og Sverige ................................................................36

Gasmarkedsudvikling ....................................................................................................39

Langsigtet udvikling af den danske gasinfrastruktur ..........................................39

Tariffer for brug af transmissionssystemet............................................................44

Informationssikkerhed ..................................................................................................47

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

SAMMENFATNING

80 % af den samlede kapa-

citet fra Tyskland mod Dan-

mark er solgt til markeds-

aktørerne for de kommende

to auktionsår.

Året har båret præg af forberedelserne

til den midlertidige nedlukning af for-

syningen fra Tyra-feltet i september og

den stigende andel af biogas på nettet.

Den danske gasforsyningssikkerhed

har i det forgangne år været høj med

nul forsyningssikkerhedshændelser.

Forsyningssikkerhed under genopbyg-

ning af Tyra-komplekset

Genopbygningen af Tyrakomplekset

er gået i gang. Danmark og Sverige

har derfor siden 20. september fået

størstedelen af gassen leveret fra

Tyskland via Ellund-Egtved-ledningen

med supplement af gas fra lagrene

og en stigende andel biogas. Dette

mønster forventes at fortsætte indtil 1.

juli 2022, hvor der igen skal komme gas

fra Tyra-platformen mod Danmark.

Energinet har sammen med aktører

og myndigheder arbejdet med at sikre

bedst mulige betingelser både infra-

struktur-, drifts- og markedsmæssigt,

for at opretholde den bedst mulige

forsyningssikkerhed under genopbyg-

ning af Tyra-platformen.

Ændring af balanceregler og præcisering

af forsyningssikkerhedsansvaret

Folketinget har vedtaget ændring af

naturgasforsyningsloven, som præcise-

rer transmissionsselskabers ansvar for

gasforsyningssikkerhed. Konkret præ-

ciseres gasforsyningssikkerhedsfor-

ordningens fællesansvarsprincip, som

indebærer, at både myndigheder og

markedsaktører bærer et fælles ansvar

for gasforsyningssikkerheden inden for

hver parts kompetenceområde.

Der er hertil lavet flere forberedende

tiltag på markedsreglerne og herunder

ændring i balanceregler, som blev

indført 1. april 2019. De nye regler skal

sikre, at transportkunderne har de rette

økonomiske incitamenter til at balan-

cere på dagen, og samtidigt tilskynde

til at de beholder tilstrækkeligt gas på

lager til hele sæsonen.

Drifts- og infrastrukturtilpasninger

Egtved kompressorstation er knude-

punktet for import af gas fra Tyskland.

Den består af fire kompressorer, hvor

to units skal understøtte kapaciteten

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

FOTO

Lille Torup Gaslager

fra Tyskland. Derudover kan det i

tilfælde af højt udtræk fra Lille Torup

Gaslager, være nødvendigt at anvende

en kompressor mere. Da kompresso-

rerne er langt mere kritiske for driften

og vil blive anvendt langt mere end

før forsyningen fra Tyra-platformen

lukkede, er servicekontrakter, vagtord-

ninger, reservedelsbehold mv. ændret,

så hændelser hurtigere kan håndteres.

Et andet centralt element i sikring af

gasforsyningen hen over vinteren og

i særlige situationer er de to danske

gaslagre. For at sikre forsyningen

bedst muligt er der foretaget en mindre

anlægsmodifikation på Lille Torup ga-

slageret, hvormed udtrækskapaciteten

er forhøjet med 15 %, som kan udnyttes

i ekstreme situationer.

Kapacitetsbookninger mod Tyskland

Transportkunderne på gasmarkedet

har til årsauktionen i juli booket

kapacitet på grænsen mellem Tyskland

og Danmark. Al udbudt kapacitet fra det

tyske markedsområde GASPOOL endte

med at blive solgt på årsauktionen.

Samlet set er ca. 80 % af den samlede

kapacitet fra Tyskland mod Danmark

solgt til markedsaktørerne for de

kommende to auktionssår.

Vurdering af den danske gasforsynings-

sikkerhed for den kommende vinter

Gasforsyningssikkerheden i Danmark

har i 2019 været høj, og alle forbe-

redelser til den kommende vinter er

foretaget. Ved indgangen til vinteren

2019/2020 har Gas Storage Denmark

udsolgt deres kapacitet og lagrene er

97 % fyldte.

Energinet analyserer løbende for-

syningssituationen og gaslagrenes fyld-

ning for at forebygge en krisesituation.

Som et nyt tiltag publiceres information

til markedet om status på situationen

i ’Safe Storage Level’-kurven på

Energinets hjemmeside. Oplysningerne

opdateres dagligt med en illustration af

den estimerede lagertømning resten af

lagersæsonen.

Den seneste analyse af forsynings-

billedet viser, at med den nuværende

kapacitet fra Tyskland og de to

danske gaslagre vil danske og svenske

gasforbrugere fortsat kunne forsynes

med gas under genopbygningen af

Tyra-komplekset. Gassystemet bliver

imidlertid mere sårbart og mindre

fleksibelt i tilfælde af, at efterspørgslen

er usædvanlig høj, eller at der ind-

træffer en teknisk hændelse, som kan

reducere forsyningen til forbrugerne.

Energinet forventer øget risiko for Early

Warning-erklæringer under genopbyg-

ningen af Tyra-komplekset end før.

Tættere sammenhæng til det europæ-

iske gasmarked

De næste tre år, hvor gasleverancen

fra Nordsøen er væsentligt reduceret

er Danmark for første gang siden 1984

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

I sommeren 2019 blev der en dag målt en

produktion af biogas tilført gasnettet på

35 % af det samlede gasforbrug i Dan-

mark. Målingen blev registreret den 13.

juli, og er dermed årets rekord.

afhængig af gasimport fra Tyskland. Samtidig er det danske

gasmarked gennem årene blevet mere europæisk orienteret.

I mange år har det været muligt at handle gas på tværs af

grænserne på virtuelle hubs og børser. Det har haft betyd-

ning for udviklingen i den danske gaspris, der i dag følger

gaspriserne i Nordvesteuropa.

Udviklingen med tættere sammenkobling gælder også mod

Sverige, hvor det danske og svenske gassystem er koblet

tættere sammen med sammenlægning af de to landes balan-

ceområder i april 2019. Sammenlægningen understøtter en

optimal udnyttelse af markeds- og driftssynergierne mellem

de to systemer.

Danmark skal i endnu højere grad samarbejde med andre

lande om energi, forsyningssikkerhed og nye grønne gasser

for at følge med udviklingen.

Adgang til nye markeder i EU – Baltic Pipe

Energinet og den polske Gas TSO GAZ-SYSTEM samarbejder

om at etablere en ny gastransportrute fra Norge gennem

Danmark til Polen, der forventes i drift i 2022. Når der åbnes

for de nye Tyra-leverancer, sættes den nye forbindelse til

Polen i drift. Danmarks interesse i Baltic Pipe-projektet er

bl.a. at sikre lave og stabile gastariffer i årene fremover. Når

det danske forbrug forventes af falde i de kommende år,

bliver der færre forbrugere til at dække omkostningerne til

drift og vedligehold af gasnettet.

Samtidig er adgangen til norsk gas positivt for Polen og

andre lande i Central-og Østeuropa, som i dag er overvejende

afhængige af gas fra Rusland. Baltic Pipe vil foruden norsk

gas give Danmark indirekte adgang til det globale marked for

flydende naturgas (LNG) via den polske modtagerterminal for

LNG.

Grøn omstilling af gassystemet

Andelen af grøn gas i nettet er vokset

hastigt i både 2018 og 2019. Dette er

en fortsættelse af udviklingen, hvor der

er etableret samme biogaskapacitet de

sidste 5 år som de sidste 30 år tilsam-

men. Gassystemet er således i stigende

grad en del af den grønne omstilling, og

selv bidraget til forsyningssikkerheden

begynder at få betydning.

I sommeren 2019 blev der en dag målt

en produktion af biogas tilført gasnettet

på 35% af det samlede gasforbrug i

Danmark. Målingen blev registreret

den 13. juli, og er dermed årets rekord,

når man ser på tilført biogas til nettet

i forhold til det danske forbrug af gas.

Mængden af biogas, der tilføres gasnet-

tet vil fremover dække en voksende del

af det danske gasforbrug. Energinet har

flere projekter om balancering af nettet

mellem distribution og transmission

som følge af det øgede antal biogasan-

læg, der tilfører gas til gasnettet.

Derudover har brint fået stort fokus

både nationalt og internationalt i 2019. I

2019 har et stødt stigende antal aktører

vist interesse for Power-to-X-projekter

(PtX) og dermed brint i Danmark. Med

udgangspunkt i Systemperspektiv

2035 og dialogen med aktørerne udgav

Energinet i april 2019 rapporten ”PtX

i Danmark før 2030”. I den vurderes

det, at PtX-anlæg kan blive en realitet

i Danmark i løbet af de næste 5-10

år, såfremt der bliver skabt de rette

rammer. Udviklingen af gassystemet

kommer derfor også til at omfatte brint

i de kommende år.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

TIDEN EFTER TYRA FORLØBER

SOM FORVENTET

Egtved-kompressorstatio-

nen er for alvor i drift efter

nedlukningen af Tyra-feltet

hvor hovedparten af gassen

nu skal importeres. Efter de

første tre måneder forløber

alt som smurt.

Gasforsyningen til Danmark fra

Tyra-feltet i Nordsøen stoppede d. 21.

september. Tyra skal genopbygges

efter, at den 35 år gamle platform er

sunket mere end fem meter og nu skal

løftes tilbage på behørig afstand af

vandoverfladen. Det tager næsten tre

år.

Hos Energinets Gas TSO har man gen-

nem en årrække tænkt mange tanker

og forberedt sig grundigt på, at landets

suverænt største gaskilde midlertidigt

har lukket for hanen.

Det gælder blandt andet klargørelse af

den 10.000 kvadratmeter store kom-

pressorstation i Egtved vest for Vejle.

Anlægget har fire anseelige kompres-

sorer. Hver af dem med kapacitet til at

skubbe 350.000 m

gas i timen ud med

et tryk på 80 bar. To af kompressorerne

er dedikeret til at understøtte den

tyske gas, der nu har erstattet flowet

fra Nordsøen og skal flyde frem til, at

Tyra er tilbage på benene. Endnu en

kompressor står klar som backup.

God forberedelse og få fejl

I det hele taget har medarbejderne

på kompressorstationen i Egtved

gennemtænkt de fleste scenarier for

de kommende år, hvor de sidder på

hovednerven i gassystemet.

- Det er første gang, stationen for alvor

er i drift, da vi ikke har haft mange

driftstimer op til, at Tyra lukkede.

Det forløber næsten bedre, end vi

havde forventet. Vi har leveret det, vi

skal, siger Per Stangholm Jakobsen,

afdelingsleder i Drift og Vedligehold på

kompressorstationen.

Med det mener han helt præcist, at der

kun har vist sig småfejl på materiellet,

efter Tyskland åbnede for gasstrøm-

men mod Danmark. Og ingen fejl, som

ikke hurtigt kunne udbedres.

- Det sidste halvandet år har vi brugt

gode kræfter på at forberede os: Har

vi helt styr på det? Hvad skal vi have

mere styr på? Prøve at tænke ud af

boksen på, hvad vi kan risikere at støde

ind i. Vi er fuldt ud klar over det kritiske

i, hvis vi begynder at få problemer

med at få gas ind fra udlandet, og vi

er helt skarpe på, at vi har fået en helt

ny rolle i gassystemet. Vi har jo bygget

stationen til, at den skal være i drift og

spille en rolle. Det gør den nu, og det

er spændende, siger Per Stangholm

Jakobsen.

Han giver kompetente medarbejdere

og gode serviceaftaler æren for, at han

er helt rolig ved udsigten til stationens

store ansvar i de kommende år.

Højprisområde med import

Også markedsmæssigt går det helt

efter planen. Gaseksport er vendt

til import, og Danmark er nu et

højprisområde for gas. Helt specifikt

har Danmark importeret syv gange så

meget gas den første måned, efter Tyra

lukkede, sammenlignet med samme

periode sidste år. Forude venter så det,

der er svært at spå om og forberede sig

fuldt ud på: Vejret.

Den bidende kulde, der forlængede

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

vinteren 2018 til langt ind i marts, gav en uventet general-

prøve på usikkerheden om forsyningen, da Energinet måtte

udsende en Early Warning-meddelelse til gasmarkedet: En

direkte besked til markedsaktører om at hente mere gas til

Danmark.

Håb om en mildere vinter

- Efter en kold vinter skal lagrene fyldes igen, og prisen stiger

sammen med efterspørgslen. Summer-winter spreadet

bliver mindre, og så kommer vi til at se en mindre betalings-

villighed i forhold til at købe lager. Så vi håber på en mild

vinter, siger Camilla Mikkelsen, der er økonom i Gasmarkeds-

udvikling ved Energinet.

I det efterårslunkne klima i 2019 er lagrene i landet fyldt

frem mod den kommende vinter. Netop gaslagrene kommer

til at spille en væsentlig rolle de kommende år, og samarbej-

det mellem Energinets Gas TSO og Gas Storage Denmark har

været tæt og vil fortsat være det. For at

sikre tilstrækkelig kapacitet på en kold

dag i nødsituationer har Gas Storage

Denmark udvidet udtrækskapaciteten

på gaslageret i Lille Torup, så der kan

trækkes mere gas ud af lageret.

Også på kapacitetssiden på det

dansk-tyske grænsepunkt ser det rigtig

lovende ud. Således er ca. 80 % af den

samlede kapacitet fra Tyskland mod

Danmark allerede solgt til markeds-

aktørerne for gasår 1 og 2. Hertil er

det meget positivt, at der forud for den

kommende vinter er blevet solgt alt

kapacitet for første kvartal.

Kapacitetssituation fra Tyskland til Danmark

600

500

400

MWh/h

300

200

100

Gasår 19/20

Gasår 20/21

Gasår 21/22

Ledig kapacitet

Solgt i alt efter auktion 1. juli 2019

Ca. 80 % af den samlede kapacitet fra Tyskland mod Danmark er nu solgt til mar-

kedsaktørerne for gasår 1 og 2 (ca. 4 GWh/h ud af ca. 5 GWh/h, se også graf). Den

resterende kapacitet på 1 GWh/h udgøres dels af den kapacitet, som man som

TSO er lovbundet til at holde tilbage til korte kontrakter (10 %), samt af kapacitet

hos den anden Tyske TSO ved Ellund, Open Grid Europe, som fortsat har ledig

kapacitet til rådighed. For år 3 er i alt ca. 1,5 GWh/h ledigt hos de 2 TSO’er.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

Den 10.000 kvadratmeter store kompressorstation i Egtved

har fire anseelige kompressorer, hver med kapacitet til at

skubbe 350.000 m

gas i timen ud med et tryk på 80 bar. To

af kompressorerne er dedikerede til at understøtte den tyske

gas, der nu har erstattet flowet fra Nordsøen.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

BIOGAS ER IKKE LÆNGERE EN

PARENTES I GASFORSYNINGEN

Om tre år er 25 % af det

danske gasforbrug dækket

af biogas. Biogas bidrager

derfor væsentligt til forsy-

ningssikkerheden.

Mens både politikere, erhvervsliv og

klimabevidste borgere udfordrer sig

selv og hinanden på løsninger på

regeringens 2030-mål, arbejder tiden

stille og stabilt for gassen. Gradvist

skrues der ned for naturgassen i det

18.000 kilometer lange rørsystem, der

udgør landets gasinfrastruktur, og op

for den grønne biogas.

Det er gået så stærkt med biogassen,

at man i biogasbranchen ser et teknisk

potentiale for at kunne dække den

danske gasefterspørgsel med biogas

allerede i 2035.

- Hele gasbranchen og gassystemet

befinder sig i en anden dagsorden end

for bare fem år siden, hvor grøn gas var

næsten ’på månen’. Men i og med, at vi

allerede om tre år ser frem til, at 25 %

af den gas, der bruges af danskerne, er

grøn, så ser vi nu, hvordan biogassen

reelt bidrager til forsyningssikkerhe-

den, siger Jeppe Bjerg, chefanalytiker i

Energinets Gas TSO.

Han peger på, at flere også er begyndt

at få øje på, at grøn gas kan have nogle

af svarene på udfordringen med bl.a.

den tunge transportsektors omstilling

til grønnere drivkraft.

Ved udgangen af 2019 udgør biogas

tilført gasnettet over 11 % af gas-

forbruget i Danmark. Det er især i

Nord-, Midt- og Vestjylland, at de i alt

35 biogasanlæg ligger placeret. Anlæg,

der aktuelt udgør rygraden i det grønne

gasparadigmeskifte og sender den

-neutrale gas ud i de lokale gasnet.

Selvom der i 2020 sættes stop for nye

anlæg på den nuværende støtteord-

ning, forventer Energinets Gas TSO, at

kurven for nye anlæg på kort sigt er

fortsat opadgående. Ikke mindst fordi

op mod 15 nye anlæg i skrivende stund

skynder sig med at blive færdige under

den eksisterende støtteordning.

Sikkert er det, at der de næste 12-13

år stadig gives støtte til, at biogas kan

komme på gasnettet. En tidshorisont,

der giver rum til, at en teknologisk

udvikling kan ske sideløbende.

- Der har været stor rift om at bygge

biogasanlæg og komme på gasnettet.

Det vil blive mindre, end det er nu, fordi

man fra politisk side bremser lidt op for

at have hånd i hanke med udviklingen

og se på, hvordan vi sikrer den grønne

omstilling billigst muligt, siger chefana-

lytiker Jeppe Bjerg, der er optimistisk

på biogassens vegne i de kommende

år:

- Situationen lige nu er, at vi har et aktiv

i form af et gasnet, der giver mulighe-

der for direkte omstilling af en masse

forbrugere, som kan gøres grønne ved

at køre grøn gas ind. Hvis 20-25 % af

det danske forbrug kommer ind som

grøn gas, så er det klart, at vi også er

mindre sårbare overfor forsyninger

fra Nordsøen og udlandet, og det er en

trend, som fastholdes.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

FOTO

Ved udgangen af 2019 udgør biogas til-

ført gasnettet over 11 % af det danske

gasforbrug.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

Overskudsgas tilbageføres

Dermed ikke sagt, at biogassen står

foran en ukompliceret sejrsgang. Nok

kan grøn gas føres ud til forbrugerne

og til erhvervslivet, men den skal også

kunne løftes op på transmissionsnettet,

når de har fået deres del, og der

stadig er grøn gas i overskud. Det vil

ske oftere og oftere i de lokale net og

især om sommeren, når gasforbruget

generelt er lavt.

Af den grund er der siden 2018 opført

et tilbageføringsanlæg i Store Andst

mellem Vejen og Lunderskov, ligesom

transmissionsledningen fra gaslageret

i Lille Torup til Aalborg kan indeholde

overskudsgas, som kan flyde tilbage

nord for Aalborg, når trykket sænkes.

- Gassen har altid flowet én vej, fra højt

tryk til lavere tryk. Men det, der sker

nu, er, at flowet er ved at vende, fordi

biogassen bliver produceret ude lokalt i

de små net, og den situation er gasnet-

tet ikke bygget til, siger Tine Lindgren,

der er chefingeniør i Gassystemanalyse

under Energinet.

Derfor er tilbageføringsanlæg nød-

vendige, så biogassen kan løftes op

og flyttes til fx Sjælland, der har få

biogasanlæg. Energinet har i 2019

besluttet at investere i etableringen af

yderligere to tilbageføringsanlæg; et på

Fyn og et i Sønderjylland.

- Der skal ikke etableres flere anlæg

end de absolut mest nødvendige, slår

Tine Lindgren dog fast.

- Vi kigger sammen med Evida på flere

muligheder for fx at forbinde nogle

af distributionsnettene, så der opstår

et lidt større lokalt område, der kan

aftage gassen, inden vi løfter den op

centrale steder og fører den tilbage.

Vi skal tænke os godt om og finde en

samfundsøkonomisk god løsning for

infrastrukturen fremover.

Ved det nye anlæg i Sønderjylland

kan der opstå behov for tilbageføring

på nabostationen, men her forventer

Tine Lindgren at løsningen kan være

en ledning, der leder overskudsgas til

FOTO

tilbageføringsanlægget, der dermed vil

fungere som en hub.

Forskellige iltgrænser udfordrer

gasflow

Det er ikke kun på det nationale plan,

at den stadig mere udbredte biogas

udfordrer systemerne. Mod syd i Tysk-

land støder gassen på en forhindring i

form af en skrappere standard for, hvor

meget ilt, biogassen må indeholde, når

den tilføres gasnettet.

Det er en udfordring, Energinets Gas

TSO prioriterer højt. Chefsystemana-

lytiker ved Systemdrift, Jesper Bruun

Munkegaard Hvid leder ikke bare

Energinets proces, men også et teknisk

taskforce på EU-plan i regi af CEN. Her

forsøger man at skabe overblik over

tekniske aspekter vedrørende ilt i gas-

sen, herunder betydning for tilførsel af

biogas. Deadline for en dansk løsning:

Inden Tyra-feltet kommer tilbage i

2022.

- I Danmark er vi løbet ind i problem-

stillingen først, og derfor er det vores

rolle at italesætte den virkelighed. Vi

arbejder på det, og vi lytter til gode

løsninger, men vi må også erkende, at

der ikke er ret mange, der kan lære os

gode løsninger, for vi er kommet først

i Danmark, siger Jesper Bruun Munke-

gaard Hvid.

Sideløbende med arbejdet i taskforcen

bliver der løbende genereret viden

fra relevante forskningsprojekter, og

løsningen er ikke nødvendigvis så enkel

som at vedtage en fælles best prac-

tice-standard. Derfor kan der blive tale

om en fortløbende løsningslinje, indtil

I Danmark er vi løbet ind i

problemstillingen først, og

derfor er det vores rolle at

italesætte den virkelighed.

Vi arbejder på det, og vi

lytter til gode løsninger,

men vi må også erkende,

at der ikke er ret mange,

der kan lære os gode

løsninger, for vi er kommet

først i Danmark.

den bedste løsning bliver fundet.

- Vi skal nok nå at have noget, der

virker i 2022, men om det er den varige

løsning, det kommer an på, hvad der

er trenden i Europa. Er det en løsning,

der er værd at vente på, kan vi måske

acceptere en midlertidig løsning uden

store anlægsomkostninger, siger han

og understreger, at der er god grund til

at tænke sig grundigt om.

- Opgaven kan løses på mange ni-

veauer, og man skal ikke nødvendigvis

løse den som TSO, bare fordi vi kan. Vi

skal løse den, hvor det for samfundet

er mest effektivt. Også i international

kontekst skal vi have blik for, at den på

papiret nemme løsning ved at lægge

opgaven ét centralt sted ikke nødven-

digvis er det bedste for helheden, siger

Jesper Bruun Munkegaard Hvid.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

1. GASFORSYNINGSSIKKERHED

Gas er en vigtig del af det

danske energimiks og an-

vendes til privat opvarm-

ning i industrien og til pro-

duktion af el og fjernvarme.

En del af de danske gaskun-

der er sårbare overfor svigt

i gasforsyningen, f.eks.

private husholdninger på en

kold vinterdag.

1.1 Gasforsyningssikkerhed i Danmark

Energinet er ansvarlig for, i samarbejde

med Energistyrelsen, at sikre den

tilstrækkelige transportkapacitet i

transmissionssystemet. Ligeledes er

Energinet ansvarlig for sikringen af

systemintegriteten.

Tilgængelighed af gas til forsyning

af gaskunder på forbrugsdagen

påhviler derimod markedsaktørerne,

dvs. købere af gas i grossistleddet og

gasleverandører, der sælger gassen til

forbrugerne.

Kun i en nødsituation, hvor markedet

ikke længere fungerer, varetager

Energinet gasleverancen i det omfang

markedsaktørerne ikke er i stand til

at opfylde deres forpligtelser for at

undgå et nedbrud af transportsystemet.

Samtidig sikrer Energinet opretholdel-

sen af gasforsyningen til beskyttede

kunder, fx private husholdninger i en

nødforsyningssituation.

De enkelte aktørers ansvar fremgår

bl.a. af den danske forebyggende

handlingsplan og nødplan.

Energinet følger løbende forsyningsbil-

ledet og sikrer, at nye informationer om

udviklingen tilgår markedsaktørerne,

så de kan tage de nødvendige for-

holdsregler for at forebygge eventuelle

kritiske forsyningssituationer.

1.2 Genopbygning af Tyra-komplekset

2019-2022

Den 21. september lukkede den primæ-

re forsyningskilde af gas til danske og

svenske forbrugere. Tyra-komplekset

i Nordsøen er under genopbygning for

at sikre den fremtidige gasprodukti-

onen i den danske del af Nordsøen.

Under genopbygningen reduceres

gasforsyningen til Danmark væsent-

ligt, da omkring 90 % af den danske

gasforsyning hidtil er kommet igennem

Tyra-komplekset.

Det forventes, at genopbygningen er

færdiggjort, så der atter kommer gas

fra Tyra-komplekset mod Danmark

den 1. juli 2022. Det er i en historisk

kontekst bemærkelsesværdigt, at en

så stor del af gasforsyningen til det

danske og svenske marked tages ud i

en længere periode.

Under genopbygningen af Tyra-kom-

plekset bliver Danmark og Sverige af-

hængige af importeret gas fra Tyskland

og udnyttelse af de danske gaslagre.

For at sikre forsyningen af gas til de

danske og svenske forbrugere er det

nødvendigt, at markedsaktørerne

udnytter importkapaciteten og mu-

ligheden for at lagre gas. De allerede

indgåede kapacitetsbookinger viser, at

markedet foreløbig har sikret sig både

lagerkapacitet og importkapacitet fra

Tyskland i de første to år under Tyra

genopbygningen.

Den seneste analyse af forsynings-

billedet viser, at med den nuværende

kapacitet fra Tyskland og de to dan-

ske gaslagre vil danske og svenske

gasforbrugere fortsat kunne forsynes

med gas under genopbygningen af

Tyra-komplekset. Gassystemet bliver

imidlertid mere sårbart og mindre flek-

sibelt i tilfælde af, at efterspørgslen er

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

DANSK OG EUROPÆISK LOVGIVNING

OM GASFORSYNINGSSIKKERHED

BEKENDTGØRELSE AF LOV OM NATURGASFOR-

SYNING (NATURGASFORSYNINGSLOVEN)

Energinets opgaver

Af Naturgasforsyningsloven, primært §12, stk. 1, fremgår det,

at et transmissionsselskab skal:

• I fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af

biogas til naturgaskvalitet, distributionsnet og forbrugere,

• sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra

transmissionsnettet,

• varetage forsyningssikkerheden i Danmark,

• samarbejde med andre transmissionsselskaber med

henblik på en effektiv udveksling af naturgas,

• udarbejde planer for det fremtidige behov for

transmissionskapacitet,

• sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det

samlede naturgasforsyningssystem, så den fysiske

balance i nettet kan opretholdes.

Energinets beredskab

Energinet har i henhold til Naturgasforsyningsloven ansvar

for at have et passende beredskab. Det betyder, at Energinet

skal:

• Udarbejde risiko- og sårbarhedsanalyser.

• Forebygge, hvor det er muligt.

• Udarbejde beredskabsplaner.

• Øve de væsentlige elementer i beredskabet.

• Evaluere og lære af øvelser og hændelser.

Som transmissionsselskab har Energinet endvidere en

koordinerende rolle i sektoren både i dagligdagen og under

kriser.

udarbejder og indsender Energinet hvert år en forsynings-

sikkerhedsrapport til Energistyrelsen.

Beskyttede kunder

Bekendtgørelsen indeholder en beskrivelse af beskyttede

kunder i Danmark i henhold til forordning om foranstaltnin-

ger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden.

FORORDNING 2017/1938 OM FORANSTALT-

NINGER TIL OPRETHOLDELSE AF GASFORSY-

NINGSSIKKERHEDEN

Forordningen opstiller primært en retslig ramme for:

• Definition af beskyttede kunder og solidaritetsbeskyttede

kunder.

• Definition af infrastrukturstandard, forsyningsstandard og

kriseniveauer.

• Ansvarsfordeling, solidaritet, planlægning og koordinering,

såvel hvad angår forebyggende tiltag som reaktionen på

konkrete afbrydelser af forsyningerne på medlemsstatsni-

veau, regionalt niveau og EU-niveau.

• Udarbejdelse af risikovurdering, forebyggende handlings-

plan og nødplan, herunder fastlæggelse af ekstraordinære

foranstaltninger, der kan indføres, når markedet ikke

længere kan levere de påkrævede gasforsyninger.

Dokumenterne skal opdateres hvert fjerde år.

• Velfungerende indre marked, selv i situationer med

forsyningsknaphed.

• Solidaritet ved forsyningskriserw

BEKENDTGØRELSE OM VARETAGELSE AF

NATURGASFORSYNINGSSIKKERHEDEN

Energinets opgaver

• Varetage de overordnede planlægningsmæssige og

operative opgaver i forbindelse med varetagelsen af na-

turgasforsyningssikkerheden efter Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse

af naturgasforsyningssikkerheden.

• Overvåge naturgasforsyningssikkerheden. Til dette formål

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

usædvanlig høj eller at der indtræffer en teknisk hændelse,

som kan reducere forsyningen til forbrugerne. Energinet

forventer flere Early Warning-erklæringer under genopbyg-

ningen af Tyra-komplekset end før.

Energinet har siden den første udmelding fra DUC i april

2016 arbejdet med forberedelserne af gasmarkedet og

systemdriften til håndtering af situationen og har iværksat

forskellige typer tiltag til forbedring af forsyningsbilledet.

Energinets kompressorstation i Egtved bliver essentiel i hele

perioden, da der forventes konstant import af gas fra Tysk-

land. For at sikre maksimal oppetid på kompressorstationen

er der indkøbt og lagerført kritiske reservedele samtidig

med, at visse vedligeholdelsesarbejder er blevet fremrykket.

I samarbejde med Gas Storage Denmark er Lille Torup lage-

rets fysiske udtrækskapacitet blevet forøget med ca. 2 mio.

Nm3/døgn. Der vil således være ekstra udtrækskapacitet

til rådighed ved eksempelvis afbrydelse af leverancer fra

Tyskland.

Andre implementerede tiltag er styrket information til og

dialog med markedsaktørerne, fx regelmæssig syste-

minformation, som de kan agere på samt mulighed for

tættere markedsovervågning og incitamentsregulerende

markedstiltag. Der er afholdt Emergency workshops med

markedsaktørerne for at styrke viden om mekanismerne i

en krisesituation. På importpunktet fra Tyskland (Ellund) er

der indført forbedrede kommercielle produkter og meka-

nismer. Herudover arbejdes der løbende med at tilpasse og

supplere Energinets nødforsyningsværktøjer og -produkter.

Der er offenliggjort information til markedet om status på

lagersituationen i ’Safe Storage Level’-kurven på Energinets

hjemmeside.

1.3 Gasforsyningssikkerhedsforordningen

EU-landene har en fælles udfordring ved at forbruge langt

mere energi, end der produceres i EU. Det er en strategisk

udfordring, der er blevet særligt synlig i en periode, hvor

der er anstrengte politiske relationer til Rusland, der er EU’s

største forsyningskilde. Gasforsyningssikkerheden i EU har

derfor høj politisk prioritet, hvilket betyder, at rammerne for

gasforsyningssikkerhed er defineret i europæisk lovgivning.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen om foranstaltninger

til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerhed (Gasforsy-

ningssikkerhedsforordningen) danner rammen for det fælles

samarbejde.

I tilfælde af, at en normal

forsyningssituation ikke

kan opretholdes, og der

er risiko for, at der ikke

er nok gas til at forsyne

gaskunderne, er der tale

om en krisesituation.

Formålet med Gasforsyningssikker-

hedsforordningen er at understøtte,

at alle de nødvendige foranstaltninger

tages for at sikre gaskunderne en

konstant forsyning af gas på kolde

dage med usædvanligt højt gasforbrug

(den såkaldte 20-årshændelse) og i

tilfælde af afbrud i gassystemet. Et af

de grundlæggende elementer i Gasfor-

syningssikkerhedsforordningen er, at

et velfungerende indre marked skal op-

retholdes i situationer med forsynings-

knaphed. Dermed bidrager markedet,

på nationalt, regionalt og europæisk

plan, til at styrke forsyningssikkerhe-

den i hele EU.

Såvel lov om naturgasforsyning som

gasforsyningssikkerhedsforordningen

gør brug af begrebet gasforsynings-

sikkerheden uden nærmere at skelne

mellem forskellige aspekter af gasfor-

syningssikkerheden. Her kan begrebet

deles op i tre elementer, som spiller

sammen, hvilket reflekteres i Gasfor-

syningssikkerhedsforordningens art. 3,

stk. 1, der bygger på at gasforsynings-

virksomhederne har forskelligt ansvar

inden for de forskellige aktørers aktivi-

tets- og kompetenceområder:

Tilgængelighed af gas på for-

brugsdagen indebærer, at de

gasmængder, markedsaktørerne

stiller til rådighed til forsyning af

gaskunderne, inklusive oplagret

gas, skal være tilstrækkelige til at

imødekomme de danske gaskun-

ders gasbehov både med

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

ekstraordinær stor efterspørgsel, og når sæsonbestem-

te forbrugsmønstre tages i betragtning.

Tilstrækkelig teknisk kapacitet i det samlede gassystem

forudsætter tilstrækkelig transportkapacitet i transmis-

sions- og distributionssystemerne suppleret af lagerka-

pacitet til at dække gaskundernes forbrugsbehov inden

for sæson- og døgnvariationerne, der er vejrafhængige.

Systemintegritet indebærer, at den operationelle funk-

tionalitet af systemet fra produktion til forbruger skal

være sikret, så det samlede gas-

system fungerer hensigtsmæssigt

og pålideligt.

1.3.1 Kriseniveauer

I tilfælde af, at en normal forsynings-

situation ikke kan opretholdes, og der

er risiko for, at der ikke er nok gas til

at forsyne gaskunderne, er der tale

om en krisesituation. Eskaleringen

af en krisesituation er opdelt i tre

DEN DANSKE

FORSYNINGSSIKKERHEDSMODEL

Gasmarkedet spiller en væsentlig rolle for den danske gasforsyningssikkerhed.

Energinet understøtter forsyningssikkerheden ved brug af den danske forsynings-

sikkerhedsmodel. Forsyningssikkerhedsmodellen er opbygget indenfor rammerne i

Gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Modellen indeholder konkrete markedsbaserede og ikke-markedsbaserede værktjer, som

Energinet kan anvende i de forskellige kriseniveauer. Anvendelsen af værktøjer afhænger i

høj grad af hvilken situation, der skal håndteres. Valg af værktøjer afhænger derfor både af

værktøjets effekt og omkostning. Derudover er det forskelligt, hvornår de enkelte værktøjer

må anvendes.

Det har naturligvis stor betydning for Energinets vurdering af situationen, under hvilke øvrige

omstændigheder hændelsen indtræffer. Det vil være mere alvorligt, hvis en hændelse opstår

om vinteren end om sommeren, da gasforbruget er meget temperaturafhængigt

VÆRKTØJER I DEN DANSKE FORSYNINGSSIKKERHEDSMODEL

Kriseniveauer

Normal

Early Warning

Alert

Emergency

Bu er, Fordeling af udtræk mellem de to lagre, Afbrydelig kapacitet

i transit/entry punkterne, Reduceret kapacitet, Balancegas

Øget ubalancebetaling

Kommercielt afbrydelige kunder

Nødlager og nødudtræk,

Fyldningskrav, Hel eller

delvis afbrydelse af ikke-

beskyttede forbrugere

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

kriseniveauer: Early Warning, Alert og Emergency. Erklæ-

ringen af det enkelte kriseniveau afhænger af, hvor meget

gas der er tilgængeligt, og om markedet selv er i stand til at

håndtere krisen.

Energinet kan erklære Early Warning og Alert, hvis

der er risiko for, at en hændelse fører til en forringet

forsyningssituation.

•

Early Warning erklæres, hvis der er formodning om, at

en hændelse vil føre til en forringet forsyningssituation,

som kan føre til Alert eller Emergency.

Alert erklæres ved en hændelse, som vil resultere i

en betydeligt forringet forsyningssituation, men hvor

markedet selv er i stand til at håndtere situationen, uden

at der anvendes ikke-markedsbaserede værktøjer.

De beskyttede kunder

omfatter ca. 400.000

privatkunder, offentlige

virksomheder, kraftvar-

me- og fjernvarmeværker

og mindre virksomheder,

som tilsammen står for

ca. 75 % af forbruget. De

ikke-beskyttede kunder

omfatter ca. 45 store

industrivirksomheder og

centrale elværker

skulle i henhold til forordningen være

indgået, men der er endnu ikke

indgået nogen aftaler pga. juridisk og

økonomisk kompleksitet. Danmark

er forpligtiget til at indgå aftaler med

Tyskland og Sverige. Sverige er ifølge

Gasforsyningssikkerhedsforordningen

undtaget fra at yde solidaritet til

Danmark, da Danmark er den eneste

forsyningskilde til Sverige.

1.3.3 beskyttede kunder

Uanset kriseniveau skal ”beskyttede

kunder” ifølge Gasforsyningssik-

kerhedsforordningen være sikret

gasforsyning i minimum 30 dage ved

usædvanlig høj efterspørgsel eller ved

afbrud af den største enkeltstående

gasforsyningsinfrastruktur. I Danmark

omfattede det indtil nedlukningen af

Tyra-komplekset brud på Tyra-Ny-

bro-søledningen, som var den største

enkeltstående gasinfrastruktur og

forsyningskilde. Perioden for forsyning

af de beskyttede kunder i Danmark var

udvidet til 60 dage, hvilket er den for-

ventede reparationstid for søledningen.

Danmark havde dermed en forhøjet

forsyningsstandard i henhold til

Gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Rørledningen til Ellund er den største

I Early Warning og Alert er markedet selv i stand til at

håndtere krisesituationen, og Energinet kan gøre brug af en

række markedsbaserede værktøjer, der skal støtte markedet.

Forværres krisesituationen i en sådan grad, at markedet ikke

selv er i stand til at håndtere krisen, kan Energinet erklære

Emergency.

•

Emergency erklæres ved en hændelse, hvor alle

relevante markedsbaserede værktøjer er blevet opbrugt,

og hvor gasforsyningen fortsat er utilstrækkelig til at

opfylde gasefterspørgslen.

I Emergency får Energinet adgang til ”ikke-markedsbasere-

de” værktøjer, der skal hjælpe med at opretholde forsyningen

til beskyttede kunder.

1.3.2 Solidaritet

EU har fokus på, at sårbare naturgaskunder skal være sikret

gas i de tilfælde, hvor der ikke er adgang til tilstrækkelig gas.

Det har i den senest reviderede Gasforsyningssikkerhedsfor-

ordning ført til et formaliseret solidaritetskoncept

mellem landene i EU. Medlemsstaterne kan som sidste

udvej i Emergency anmode et naboland om solidaritet.

Den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, skal betale

økonomisk kompensation til de nabolande, der leverer gas

under solidaritet. Kompensationen beregnes blandt andet

ud fra det tab, som virksomhederne måtte lide som følge af

afbrud af deres gasforsyning.

Der skal i løbet af 2020 forhandles mellemstatslige aftaler

til brug, når der anmodes om gas under solidaritet. Aftalerne

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

FOTO

Gasrør

enkeltstående gasinfrastruktur,

og perioden, hvor de beskyttede kunder

skal forsynes, er nu nedsat til de 30

dage.

Alle private kunder (husholdninger) er

beskyttede, men det er også muligt at

inkludere andre kundetyper. I Danmark

er det Energistyrelsen, der beslutter,

hvem der er beskyttede gaskunder. I

dag har væsentlige sociale tjenester

som sygehuse og uddannelsesinstituti-

oner, små og mellemstore virksomhe-

der og fjernvarmeinstallationer status

som beskyttede kunder. Hvilke virk-

somheder, der er beskyttede kunder,

afhænger af kubikmetergrænsen, som

Energistyrelsen fastsætter hvert år.

Kubikmetergrænsen er fastlagt efter

et kriterie om, at højst 20% må være

beskyttede kunder.

Gaskunder, der ikke er beskyttede

kunder, kan risikere at få afbrudt deres

gasforsyning i en krisesituation, hvor

Energinet erklærer kriseniveauet

Emergency. Ikke-beskyttede kunder er

typisk store virksomheder. Behovet for

afbrydelse af ikke-beskyttede kunder

vil afhænge af den konkrete situation

og vil ske med minimum tre dages

varsel for at give virksomhederne en

mulighed for kontrolleret nedlukning af

processer, der anvender naturgas.

Grundet den forskel i forsyningen,

som de forskellige kunder kan opleve

i Emergency, er der forskellige tariffer

relateret til forsyningssikkerhed. Én

tarif for de beskyttede kunder og en

lavere tarif for de ikke-beskyttede

kunder.

De beskyttede kunder omfatter ca.

400.000 privatkunder, offentlige

virksomheder, kraftvarme- og fjernvar-

meværker og mindre virksomheder,

som tilsammen står for ca. 75 % af

forbruget. De ikke-beskyttede kunder

omfatter ca. 45 store industrivirksom-

heder og centrale elværker.

1.3.4 Solidaritetsbeskyttede kunder

Solidaritetsbeskyttede kunder er en ny

definition i den reviderede Gasforsy-

ningssikkerhedsforordning og omfatter

de kunder, der altid skal kunne forsy-

nes med gas selv under en ekstrem

forsyningskrise, hvor det er nødvendigt

at bede nabolandene om gas under

solidaritet. Anmodning om solidaritet

skal ske som sidste udvej i Emergency,

og sandsynligheden for, at den nati-

onale forsyning reduceres ned til de

solidaritetsbeskyttede kunders forbrug

er derfor lille. Alle husholdninger er

solidaritetsbeskyttede. Derudover er

nogle væsentlige sociale tjenester som

sygehuse (ikke uddannelsesinstitutio-

ner) og nogle fjernvarmeinstallationer,

der leverer varme til husholdninger

og væsentlige sociale tjenester, også

solidaritetsbeskyttede.

De gaskunder, der er beskyttede

kunder, men ikke solidaritetsbeskyttede

kunder, skal ifølge Gasforsyningssik-

kerhedsforordningen have adgang

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

til økonomisk kompensation for det tab, de måtte lide som

følge af afbrud af deres gasforsyning, hvis årsagen er en

anmodning om solidaritet. Det vil typisk være de små og

mellemstore virksomheder samt enkelte fjernvarmeinstal-

lationer og væsentlige sociale tjenester. De ikke-beskyttede

kunder, som allerede er blevet afbrudt i Emergency, har ikke

krav på kompensation.

1.3.5 Europæisk eller regional forsyningskrise

Kriseniveauerne kan også anvendes af Europa-Kommissio-

nen, som træffer beslutning om kriseniveau ved europæiske

eller regionale forsyningskriser. Når Energistyrelsen har

modtaget besked fra Europa-Kommissionen, sendes beske-

den videre i det danske system. Herefter håndterer Energinet

situationen ud fra den danske forsyningssikkerhedsmodel.

Ved en national krisesituation kan der opstå kapacitetsbe-

grænsnin¬ger for at sikre gas til de beskyttede kunder. Ved

en forsyningskrise i EU eller regionalt må Danmark ikke

bruge værktøjer, der uberettiget indskrænker gasstrømmen

på det indre marked. Den europæiske solidaritet sikrer, at

gasstrømmene ikke uberettiget indskrænkes ved Emergency

i EU.

1.4 Dokumentation af forsyningssikkerheden

Gasforsyningssikkerhedsforordningen stiller krav om, at den

enkelte medlemsstat skal udarbejde en række dokumenter

til håndtering af krisesituationer. Dokumenterne er med

til at sikre en ensartet håndtering af forsyningskriser i EU.

Dokumenterne er opdateret i 2019 og gælder i op til fire år,

dvs. ikke perioden efter genåbningen af Tyra komplekset i

2022.

1.4.1 Risikovurdering

I risikovurderingen foretages en vurdering af om gasinfra-

strukturen er dimensioneret til at kunne dække den samlede

gasefterspørgsel på en dag med usædvanlig høj efterspørg-

sel ved udfald af den største infrastruktur.

I risikovurderingen

foretages en vurdering

af om gasinfrastrukturen

er dimensioneret til at

kunne dække den samlede

gasefterspørgsel på en

dag med usædvanlig høj

efterspørgsel ved udfald af

den største infrastruktur.

I henhold til Gasforsyningssikkerheds-

forordningen skal der foretages en

fuldstændig vurdering af de risici, som

påvirker gasforsyningssikkerheden

i Danmark. Den seneste risikovur-

dering fra oktober 2018 gælder for

perioden 2018-2022, som er den

periode, hvor Tyra-komplekset er

under genopbygning, og Danmark og

Sverige derfor primært forsynes med

gas fra Tyskland. Forbindelsen i Ellund

er samtidig den største infrastruktur

under genopbygningen.

Den opdaterede Gasforsyningssikker-

hedsforordning sætter også rammerne

for regionalt samarbejde, der skal

munde ud i regionale risikovurderinger.

Det regionale samarbejde baserer sig

på definerede risikogrupper i Gasforsy-

ningssikkerhedsforordningen. Danmark

er placeret i følgende grupper:

Danmark, Norge og Østersøområdet.

Energistyrelsen leder risikogruppen

Danmark, hvor der udarbejdes en

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

fælles risikovurdering for det danske og svenske gasmarked.

Energistyrelsen har, som foreskrevet i Gasforsyningssikker-

hedsforordningen, foretaget koordinering af den regionale

risikovurdering med myndighederne i nabolandene, dvs. især

det tyske Bundesnetzagentur og den svenske Energimyn-

dighet men også Nederlandene og Luxembourg.

1.4.1.1 Den nationale risikovurdering

I risikovurderingen for Danmark for 2018-2022 kan de

scenarier, der har størst konsekvens for forsyningen,

opsummeres til:w

Hændelser, der påvirker forsyningen til Danmark:

Tekniske hændelser i det nordtyske

gastransmissionssystem

Europæisk forsyningskrise

Hændelser, der påvirker driften af det danske

gastransmissionssystem:

Stenlille gaslager

Egtved kompressorstation

Rørledningen fra Egtved til Dragør

leverancer i Ellund ved sænkning

af det leveringstryk, som Energinet

kan acceptere. Samtidig med en

udvidelse af udtrækskapaciteten

på Lille Torup gaslager vil dette

give tilstrækkelig forsyningssik-

kerhed for det danske gasmarked.

Der er en lav sandsynlighed

for, at det bliver nødvendigt at

erklære Emergency og dermed få

adgang til ikke-markedsbaserede

værktøjer.

Stenlille gaslager: I tilfælde af et

nøddriftsstop på Stenlille gaslager

i en situation med usædvanlig høj

gasefterspørgsel, opstår der en

flaskehals i transmissionsnettet

mellem forsyningskilderne i vest

og gasforbrugerne i øst. Det kan

i dette tilfælde blive nødvendigt

at anvende de markedsbaserede

værktøjer i forsyningssikkerheds-

modellen, da der skal reageres

relativt hurtigt. I sidste ende kan

det blive nødvendigt at erklære

Emergency og dermed få ad-

gang til ikke-markedsbaserede

værktøjer.

Den nationale risikovurdering danner basis for disse

konklusioner:

Leverancer fra Tyskland: Afbrud af leverancer fra

Tyskland kan ske både som konsekvens af en europæisk

forsyningskrise og ved tekniske afbrud i det nordtyske

gastransmissionssystem. Den tyske TSO Gasunie

Deutschland har vurderet, at der med stor sandsynlig-

hed altid kan opretholdes mindst 65 % af de forudsatte

I den nationale risikovurdering

er indarbejdet resultaterne fra

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

FOTO

Lille Thorup

Billedtekst

risikovurderingerne i de regionale

risikogrupper.

1.4.1.2 Den fælles risikovurdering for

risikogruppen Danmark

Scenarierne, der påvirker forsyningen i

Danmark, vil også påvirke forsyningen

i Sverige. Årsagen hertil er, at Danmark

er eneste forsyningskilde til Sverige, og

Sverige dermed ligeledes er afhæn-

gig af, at der kan leveres gas i Ellund.

Desuden er det svenske gassystem

lokaliseret øst for Egtved kompressor-

stationen og de samme udfordringer

med at kunne sikre forsyningen til

Østdanmark i situationer med usæd-

vanligt højt gasforbrug er relevante for

Sverige.

I risikogruppen Danmark blev det

besluttet at fokusere på det mest

sandsynlige scenarie for udfald af

den største infrastruktur for regionen

(Ellund), som er en teknisk hændelse

på Quarnstedt kompressorstationen

i Nordtyskland. Gasunie Deutschland

har oplyst, at ved udfald af kompres-

sorstationen vil der stadig kunne leve-

res 65 % af den uafbrydelige kapacitet i

Ellund, hvilket vil være tilstrækkeligt til

at forsyne både det danske og svenske

gasmarked.

1.4.2 Forebyggende handlingsplan

Den forebyggende handlingsplan, som

blev afleveret til Kommissionen i febru-

ar 2019, indeholder en beskrivelse af

de værktøjer, som er nødvendige for at

afbøde de konstaterede risici.

Den forebyggende handlingsplan inde-

holder: Resultaterne af risikovurderin-

gen; Definition af beskyttede kunder;

Nødvendige værktøjer, mængder og

kapaciteter, der skal til for at opfylde

infrastruktur- og gasforsyningsstan-

darderne; Forpligtelser, som naturgas-

virksomhederne og andre er pålagt;

Beskrivelse af samarbejde med andre

medlemsstater; Oplysninger om eksi-

sterende og kommende infrastruktur,

som har betydning i krisesituationer;

Oplysninger om offentlige service-

forpligtelser, som vedrører gasforsy-

ningssikkerhed.

I det enkelte lands handlingsplan er der

indarbejdet regionale afsnit.

Den forebyggende handlingsplan inde-

holder en beskrivelse af, hvorfor det er

besluttet at udvide Lille Torup gasla-

gers udtrækskapacitet, og hvorfor den

reserverede nødlagervolumen øges.

Energistyrelsen har i juli 2019 modta-

get kommentarer til den forebyggende

handlingsplan, som på den baggrund

skal tilrettes, før den endelige plan

foreligger.

1.4.3 Nødplan

Nødplanen, som også blev afleveret til

Kommissionen i februar 2019, indehol-

der en beskrivelse af de foranstaltnin-

ger, som skal træffes for at eliminere

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

eller afbøde konsekvenserne af en afbrydelse af gasforsy-

ningen.

Nødplanen indeholder: Definition af roller og ansvarsområ-

der; Detaljerede procedurer og foranstaltninger, som skal

føl-ges for hvert kriseniveau, herunder ordninger for infor-

mationsstrømme; Beskrivelse af værktøjer og samarbejde

med andre medlemsstater og naturgasvirksomheder for

hvert kriseniveau; Beskrivelse af de rapporteringsforplig-

telser, som pålægges naturgasvirksomheder på Alert- og

Emergency-niveauerne; Beskrivelse af mulige værktøjer,

som kan anvendes til at forsyne gaskunder i tilfælde af Alert

og Emergency.

I det enkelte lands nødplan er der indarbejdet regionale

afsnit.

Ved Emergency vil der ikke automatisk ske en afbrydelse af

gas til de danske ikke-beskyttede kunder. Der kan anven-

des en model, hvor ikke-beskyttede kunder i Danmark og

Sverige kan afbrydes delvist (pro rata), såfremt der er gas i

overskud efter forsyning af de beskyttede kunder.

1.5 Beredskab

På energiområdet er beredskabets formål at sikre oprethol-

delse og videreførelse af de væsentligste dele af samfundets

energiforsyning i krisesituationer. Beredskab adskiller sig

dermed fra begrebet forsyningssikkerhed ved ikke at være

rettet mod normalsituationen og ved primært at være rettet

mod potentielle krisesituationer.

I gassektoren fokuserer beredskabet også på sikkerheden

for omgivelserne og dermed ikke alene på opretholdelse af

forsyningssikkerheden. Naturgas kan eksplodere og bræn-

de, og det er vigtigt for beredskabsarbejdet at forebygge og

reagere hurtigt, så ulykker kan inddæmmes.

Folketinget har vedtaget

en ændring af naturgas-

forsyningsloven, som

præciserer transmissi-

onsselskabers ansvar for

gasforsyningssikkerhed.

Konkret præciseres

gasforsyningssikkerheds-

forordningens fællesan-

svarsprincip, som indebæ-

rer, at både myndigheder

og markedsaktører bærer

et fælles ansvar for gas-

forsyningssikkerheden

inden for hver parts

kompetenceområde.

Beredsskab i den danske el- og

gassektor er organiseret i forhold til

sektoransvarsprincippet. Det betyder,

at den aktør, der til dagligt har ansva-

ret for en given sektor, også har det i

tilfælde af en krise.

Beredskabshændelser er sjældne,

men kan få meget store konsekvenser

for samfundet, hvis der ikke reageres

hurtigt og hensigtsmæssigt. Bered-

skabshændelser kræver ofte samar-

bejde med andre uden for gasforsy-

ningssektoren, fx politi, brandvæsen og

beredskab.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

2. DET FORGANGNE GASÅR

2018/2019

Forsyningssikkerheden har

været høj det forgangne

år, da der har været tilsk-

trækkeligt gas til at forsyne

gasforbrugerne.

2.1 Forsyningssikkerhedshændelser

Der har i det forgangne år ikke været

nogen forsyningssikkerhedshændelser.

2.1.1 IT-hændelser

Der har i det forgangne år ikke

været nogen IT-hændelser i gassy-

stemet, som havde konsekvenser for

gasforsyningen.

2.2 Anvendelse af transmissionsnettet

I 2018 var der ingen af de maksimale

døgnmængder, der nærmede sig

kapacitetsgrænserne i transmissi-

onssystemets entry- og exit-punkter.

Injektion og udtræk i både Stenlille og

Lille Torup oversteg de udbudte kapaci-

teter. På udtræk skete det under Early

Warning i 2018, hvor de kommercielle

udtrækskapaciteter på begge lagre

blev udnyttet. Den 27. februar 2018

oversteg Lille Torup den kommercielle

udtrækskapacitet med et udtræk på

8,3 mio. Nm

. Den 28. februar 2018 var

døgnudtrækket fra Stenlille 8,2 mio.

, altså den maksimale kommerciel-

le døgnudtrækskapacitet.

2.2.1 Gasleverancer fra Nordsøen

Indtil september 2019 kom hovedpar-

ten af gassen til Danmark fra danske

gasfelter i Nordsøen. Gassen kom i land

FIGUR 1: ÅRSNETTOPRODUKTION FRA NORDSØEN FORDELT PÅ FLOW, 2014-2018

Mia. Nm3

-1

2014

2015

2016

2017

2018

Forbrug i Danmark

Eksport til Holland

Eksport til Sverige

Import fra Tyskland

Eksport til Tyskland

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

i Nybro igennem to søledninger og afsat til forbrug i Dan-

mark og eksporteredes til Sverige og Tyskland. Gassen kan

også eksporteres direkte fra Nordsøen til Nederlandende.

Danmark var frem til september 2019 nettoeksportør af gas,

men fra den 10. september vendte flowet, og der importeres

gas fra Tyskland. Årsproduktion fordelt på forbrug og eksport

er vist i figur 1.

Leverancerne til Nybro var ca. 3.500 mio. Nm

i 2018 og over-

steg dermed det samlede danske og svenske gasforbrug på

ca. 3.260 mio. Nm

. I de første seks måneder af 2019 har le-

verancerne i Nybro været ca. 1.710 mio. Nm

og leverancerne

forventes at blive ca. 2.100 mio. Nm

for hele 2019, idet Tyraplatformen er

midlertidigt lukket fra september 2019.

Der vil dog fortsat komme leverancer

fra SydArne-feltet.

2.2.2 Ellund

Flowretningen mellem Danmark og

Tyskland (Ellund) har primært været

sydgående i 2018. Kun i marts 2018

(under Early warning) og en smule i

august 2018 var flowet nordgående.

TABEL 1: KAPACITETER OG UDNYTTELSE I TRANSMISSIONSSYSTEMET, 2016-2018

Maksimalt dagligt flow

Kapacitet

Mio. Nm

Nybro

Lille Torup Gaslager

Stenlille Gaslager

Exitzonen

Ellund

Dragør Border

Entry

Injektion/

Udtræk

Injektion/

Udtræk

Exit

Entry/Exit

Exit

32,4 2

3,6/8,0 3

4,8/8,2 3

25,5

10,8 4/20,0

8,6 1

2016

Mio. Nm

13,2

3,7/7,5

4,8/6,8

17,5

4,8/9,3

6,0

2017

Mio. Nm

14,0

3,8/7,6

4,8/6,3

16,7

4,9/5,2

4,7

2018

Mio. Nm

9,7

4,2/8,3

4,1/8,2

16,6

5,9/5,4

5,7

Noter: 1. Det svenske system kan dog ikke modtage disse mængder ved det forudsatte minimumstryk i Dragør på 44 bar. Den uaf-

brydelige kapacitet er angivet til 7,2 mio. Nm

/døgn.

2. Samlet kapacitet på modtagerterminalerne i Nybro. De mulige leverancer er i dag mindre, idet der er kapacitetsbegrænsning i

Tyra-Nybro-ledningen på ca. 26 mio. Nm

/døgn, og der ikke kan leveres væsentlige mængder fra Syd Arne-ledningen.

3. . Garanteret kapacitet. Det danske lagerselskab dimensionerer den kommercielle injektionskapacitet konservativt ift. tryk i

transmissionsnettet. Når trykket i transmissionsnettet engang imellem stiger, så er det muligt at injicere mere gas i lagrene end den

angivne injektionskapacitet.

4. Ved brændværdi på 11,2 kWh/ Nm

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

2.2.2.1 Kapacitetsbestillinger ved Ellund

Mandag den 1. juli blev der afholdt årsauktioner for kapacitet

på PRISMA, hvor også kapaciteten fra Tyskland til Danmark

ved Ellund blev udbudt, for de 3 år, hvor Tyra genopbygges.

Auktionen var for årsprodukter, som altid starter 1. oktober

ligesom gasåret.

Resultatet af auktionerne for kapacitet mellem Gasunie

Deutschland og Energinet var positivt, da der var overefter-

spørgsel på den udbudte mængde i 2019/20 og 2020/21, og

al kapaciteten endte med at blive solgt. Både auktionen for

første og andet gasår endte med at køre i 5 runder, hvilket

resulteretdei et tillæg til grundprisen

for begge år på 44 eurocent. Auktionen

endte derfor først dagen efter, den 2.

juli, om formiddagen. I alt resulterede

auktionen i en merindtjening på ca. 2

mio. DKK for Energinet. Der blev også

solgt kapacitet i år 3 (2021/22). Her var

der dog ikke overefterspørgsel.

Samlet set betyder dette, at ca. 80 %

af den samlede kapacitet fra Tyskland

mod Danmark nu er solgt til markeds-

aktørerne for gasår 1 og 2 under Tyra

genopbygningen (ca. 4 GWh/h ud af

ca. 5 GWh/h, se også graf nedenfor).

Den resterende kapacitet på 1 GWh/h

udgøres dels af den kapacitet, som

man som TSO er forpligtet til at holde

tilbage til korte kontrakter (10%), samt

af kapacitet hos den anden tyske TSO

ved Ellund, Open Grid Europe, som

fortsat har ledig kapacitet til rådighed.

For år 3 er i alt ca. 1,5 GWh/h ledigt hos

de 2 TSO’er.

Resultatet er især positivt, da mang-

lende årskapacitetsbookinger ved

Ellund hos Gasunie Deutschland

potentielt kunne resultere i, at tysk

kapacitet ville blive flyttet fra grænsen

for i stedet at understøtte forbrug i det

nordtyske system med forværring af

dansk forsyningssikkerhed til følge.

Denne risiko er nu væk for år 1 og 2 og

vurderes at være minimeret for år 3,

da markedet har vist tydelig interesse

for kapacitet mod Danmark i disse

år, og det må derfor forventes, at der

kommer yderligere bookinger for år

3 i de næste årsauktion, i juli 2020 og

2021.

2.2.3 Anvendelse af gaslager

De to danske gaslagre, Lille Torup og

Stenlille, har i dag en samlet volumen

på 890 mio. Nm

. Det svarer til ca. en

tredjedel af det danske årsforbrug.

Energinet vurderer, at efterspørgslen

efter udtrækskapacitet i normalsitu-

ationer varierer mellem 12 mio. Nm

TABEL 2: UDBUDT OG SOLGT BUNDLET KAPACITET FRA

TYSKLAND TIL DANMARK 2019-2023

Mio. kWh/h

Ellund entry

Udbudt bundlet

kapacitet

Solgt bundlet

kapacitet

Gasår

2019

1,1

Gasår

2020

1,4

Gasår

2021

1,7

Gasår

2022

2,1

Gasår

2023

2,1

0,5

0,8

0,5

FIGUR 2: SOLGT KAPACITET FRA TYSKLAND MOD DAN-

MARK

600

500

400

MWh/h

300

200

100

Gasår 19/20

Gasår 20/21

Gasår 21/22

Ledig kapacitet

Solgt i alt efter auktion 1. juli 2019

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

FIGUR 3: LAGERUDTRÆK OG -INJEKTION PR. MÅNED,

2019

Mio. Nm

døgn og den nuværende maksimale

udtrækskapacitet på godt 16 mio. Nm

døgn.

Gasforbruget varierer over året og over

det enkelte døgn. Markedsaktørerne

kan anvende de danske gaslagre til at

lagre gas for at udnytte prisforskellene

på tværs af sæsoner og markeder og

til at levere den nødvendige døgnkapa-

citet. Om sommeren, når gasforbruget

er lavt, injiceres gas i gaslagrene. Om

vinteren, når leverancerne ikke længere

kan dække det danske forbrug og

eksporten til Sverige, trækkes gassen

ud af lagrene igen, jf. figur 3. Specielt

i de kommende 3 år får gaslagerka-

paciteten ekstra stor betydning for

forsyningssikkerheden, eftersom

gas importeret fra Ellund ikke kan

dække forbruget på en gennemsnitlig

vinterdag.

De to gaslagre kan desuden levere

lagerkapacitet til nødforsyning, fx hvis

der opstår større forsyningssvigt.

200

100

-100

-200

Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.

Ll. Torup injektion

Stenlille injektion

Ll. Torup udtræk

Stenlille udtræk

FIGUR 4: TILSLUTTEDE BIOGASANLÆG OG INSTALLERET

KAPACITET (AKKUMULERET), 2011-2019

Antal anlæg

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Mio. Nm

350

300

250

200

150

100

Gas Storage Denmark har øget

udtrækskapaciteten på Lille Torup

gaslager i 2019. Udtrækskapaciteten

i Lille Torup er dermed øget fra 8,0 til

10,3 mio. Nm

/døgn, hvilket giver en

samlet lagerudtrækskapacitet på 18,3

mio. Nm

/døgn. Udvidelsen er et af de

tiltag, Energinet har iværksat forud for

genopbygningen af Tyra-komplekset.

Gas Storage Denmark udbyder ikke den

ekstra udtrækskapacitet på markedet,

men den er til rådighed i tilfælde af en

nødforsyningssituation.

I Sverige har den svenske TSO, Swe-

degas, besluttet at genåbne Skallen

gaslager for kommerciel drift fra maj

2019. Gaslageret, der er det eneste i

Sverige, kan dermed igen anvendes i

normalsituationer eller nødsituationer.

Lageret har en totalvolumen på 10 mio.

Installeret kapacitet (mio. Nm3)

Antal tilsluttede anlæg

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

2.2.4 Biogas i nettet

Biogas tilføres i stigende grad gasnettet. Siden det første

kommercielle biogasanlæg blev tilsluttet ved udgangen af

2013 er der i dag tilsluttet 36 biogasanlæg til gasnettet

. Et

enkelt anlæg er tilsluttet direkte til transmissionsnettet ved

Bevtoft, mens de øvrige anlæg er tilsluttet distributionsnettet.

Anlæggenes maksimale tilslutningskapacitet er på ca. 350

mio. Nm

/år.

Mængden af biogas ført ind i gassystemet har været sti-

gende. Tilført biogas udgjorde 9 % af det danske gasforbrug

fra nettet ved udgangen af 2018 og forventes at nå over 11

% ved udgangen af 2019. Om sommeren når gasforbruget

er lavt udgør biogas en endnu højere andel. I juli udgjorde

biogas i gasnettet 20,1 % af det samlede danske forbrug i

samme måned. En enkelt dag i juli nåede andelen af biogas

endda 35 %.

Energinet har kendskab til en række projekter som omfatter

enten udvidelse af eksisterende eller etablering af nye

biogasanlæg, som sandsynligvis realiseres og tilsluttes det

danske distributionsnet de næste år. Energistyrelsen vurde-

rer, at den samlede årlige produktion kan stige til 510 mio.

i 2021, hvilket vil svare til 20 % af det danske gasforbrug

ifølge analyseforudsætningerne.

2.3 Gasforbrug

Efter mange års fald i gasforbruget har det siden 2014

været svagt stigende, jf. figur 2. I 2018 lå gasforbruget på ca.

2.500 mio. Nm

, og i 2019 forventes forbruget også at ligge i

omegnen af 2.400 mio. Nm

2018 var lidt varmere end gennemsnittet med 8 % færre

graddage end et normalår. 2019 tegner også til at blive et

varmt år. I de seks første måneder af 2019 har der været

10 % færre graddage end i et normalår.

2.3.1 Maksimalt døgnforbrug

Temperaturen har stor betydning for det maksimale døgn-

forbrug og dermed for belastningen af transportsystemerne.

I de seks første måneder i 2019 har det maksimale døgnfor-

brug i Danmark været 14 mio. Nm

. Det var den 24. januar

2019, hvor døgnmiddeltemperaturen var -3 °C. Til sammen-

ligning var det maksimale døgnforbrug i 2018 16,6 mio. Nm

Gaspriserne i Danmark

og på det nordvesteuro-

pæiske marked har i 2019

nået et rekordlavt niveau.

Gaspriserne har siden juni

ligget i et niveau omkring

10 EUR/MWh. Til sammen-

ligning lå gaspriserne på

samme tid sidste år på et

niveau på knapt 25 EUR/

MWh.

2.4 Gasmarkedet

Det primære fokus i gasmarkedet har

været på forberedelse til perioden med

genopbygning af Tyra-feltets anlæg.

Den

manglende gasforsyning fra Tyra-feltet

indtil 2022 betyder, at det danske gas-

marked vil gå fra at være hovedsageligt

selvforsynende til at blive forsynet med

gas fra Tyskland. Frem mod dette skift

af forsyningskilde har Danmark været

velforsynet med gas, og det har gjort,

at prisniveauet i det danske gasmar-

ked har ligget under det generelle

prisniveau i det nordvesteuropæiske

gasmarked.

Gaspriserne i Danmark og på det

nordvesteuropæiske marked har i 2019

nået et rekordlavt niveau i nyere tid.

Gaspriserne på det danske og nord-

vesteuropæiske spotmarked har siden

juni ligget i et niveau omkring 10 EUR/

MWh. Til sammenligning lå gaspriserne

på samme tid sidste år på et niveau på

knapt 25 EUR/MWh.

Som forberedelse til perioden med

genopbygningen af Tyra-feltets anlæg

Pr. 1/10 2018

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

FIGUR 5: GASPRISEN (ETF DAY-AHEAD) PÅ DET DANSKE

GASMARKED, GASÅR 2017/2018 OG 2018/2019

EUR/MWh

har det været vigtigt, at transportkun-

derne har sikret sig, at lagre gas nok til

brug om vinteren. Det er også væsent-

ligt, at transportkunderne har købt

meget nordgående transportkapacitet

på årsbasis i grænsepunktet Ellund,

som forbinder Danmark og Tyskland,

således at de mere frit transportere

gas til Danmark. Vintersæsonen

2019/20 begynder med ekstraordinært

fyldte gaslagre.

Det danske og svenske balanceområde

blev sammenlagt den 1. april 2019

i den såkaldte Joint Balancing Zone.

Sammenlægningen sker i tråd med

EU’s bestræbelser på at harmonisere

det indre gasmarked. Hermed er

det blevet mere attraktivt at være

aktør på både det danske og svenske

marked. Desuden er det med til at øge

den regionale forsyningssikkerhed i

Danmark og Sverige, da en forudsæt-

ning for projektet var, at mængden af

gas i det svenske gassystem (linepack)

blev forøget ved sammenlægningen.

Det betyder, at der nu er mere gas til

rådighed i systemet til at forsyne de

danske og svenske gaskunder.

2.4.1 Handler på den danske gasbørs

Den handlede mængde på det dan-

ske handelspunkt Exchange Transfer

Facility (ETF) er faldet i løbet af 2019

efter et år med stor aktivitet omkring

børsen. Den primære grund er de

generelle markedsforhold. Vinteren

2018/19 har været mild sammenlignet

med andre vintre, og det har efterladt

et marked med fyldte gaslagre i slut-

ningen af vintersæsonen. Derfor har

markedet ikke været under pres, og det

har betydet, at der har været mindre

aktivitet på gasbørsen. Samtidig har

mange transportkunder beholdt gas i

lageret til den efterfølgende vinter, og

dermed har der været mindre behov

for at opkøbe gas på f.eks. børsen.

2017/2018

2018/2019

FIGUR 6: ILLUSTRATION AF GASKVALITETER FOR FOR-

SKELLIGE TYPER GAS

Note: I fremtiden kan nye typer VE-gasser, fx brint, blive introduceret i det

danske gassystem. Energinet er i gang med at undersøge, i hvilken grad

gassystemet er parat til den gaskvalitet, der kendetegner nye VE-gasser.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

FOTO

Lille Torup

2.5 Gaskvalitet

Energinet er til enhver tid ansvarlig for, at den gas, der

leveres fra gastransmissionssystemet, har en kvalitet, der

lever op til Regler for Gastransport og Bekendtgørelse for

Gaskvalitet. Gassen kommer fra forskellige forsyningskilder

(Nordsøen, Tyskland, de danske gaslagre og bionaturgas)

med forskellig gaskvalitet. Kravene under normale

•

Øvelser i gassystemet er

tilrettelagt, så de over en

femårig periode øver alle

væsentlige elementer.

forsyningsforhold er, at det øvre Wobbe-indeks for naturgas

skal være i intervallet 14,1 til 15,5 kWh/Nm

(50,76 til

55,8 MJ/ Nm

). Den relative densitet af naturgas skal ligge

imellem 0,555 og 0,7.

Den transporterede gas overholdt kvalitetskravene i 2019.

2.6 Øvelser

Nedenstående er eksempler på øvelser og hændelser i 2018.

Herudover gennemføres der jævnligt en række mindre test

og øvelser, som hver især øver delelementer.

Energinet gennemførte torsdag den 25. januar 2018 gas-

sektorøvelsen Tyra 2019-2022. Øvelsen blev gennemført

som en workshop for de centrale gastransportkunder

i det danske gassystem og for udvalgte medarbejdere

i Energinets afdelinger for Gasmarkedsudvikling og

Systemdrift. Øvelsen var en del af forberedelsen til

håndteringen af forsyningssituationen under genopbyg-

ningen af Tyra-komplekset.

Energinet Gas TSO og Teknik & Anlæg gennemførte en

større øvelse, Starlight, ved Nyborg den 18.-19. septem-

ber 2018. Øvelsen gik ud på at teste reparationstiden ved

rørbrud, for at verificere, at det er muligt at få udbedret

en skade indenfor to døgn.

•

Der er ikke afholdt større øvelser i transmissionssystemet i

2019.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

3. DEN KOMMENDE VINTER

2019/2020

Med den nuværende kapa-

citet fra Tyskland og de to

danske gaslagre vil danske

og svenske gasforbrugere

fortsat kunne forsynes med

gas under genopbygningen

af Tyra-komplekset. Gas-

systemet bliver imidlertid

mere sårbart og mindre

fleksibelt i tilfælde af, at ef-

terspørgslen er usædvane-

lig høj, eller at der indtræf-

fer en teknisk hændelse.

3.1 Markedstiltag under genopbyg-

ningen af Tyra -komplekset

Markedsaktørerne har løbende været

involveret i de markedstiltag, som

Energinet har valgt at implementere,

mens Tyra-komplekset genopbygges.

Det har helt grundlæggende været

markedsdeltagernes holdning, at

markedet i høj grad kan agere som i

dag, og at eventuelle mere indgribende

markedstiltag kun skal komme i spil i

en krisesituation. Denne grundlæggen-

de holdning er i høj grad afspejlet i de

markedstiltag, som Energinet har valgt

at implementere, hvor de fleste kan

betragtes som forebyggende tiltag.

Følgende tiltag er blevet implementeret

eller gennemført:

Kommunikation

• Dag-til-dag visning af

forsyningsbilledet for den rele-

vante sæson i en fast graf online

(kaldet Safe Storage Level, eller

SSL)

• Afholdelse af såkaldte Emergency

Workshops, hvor krisesituationer

diskuteres aktivt med markedsdel-

tagerne

• Øget fokus på generel markeds-

analyse og markedsovervågning,

i samarbejde med Forsyningstil-

synet

Kapacitetsudnyttelse – Ellund

• Indførelse af nye muligheder for

at handle kapacitet sekundært på

PRISMA blandt transportkunderne

• Indførelse af en mekanisme, så

transportkunder kan nominere,

•

uden først at booke kapacitet

Fokus på flaskehalshåndte

ring, afhængigt af konkurrencesi-

tuationen

Balancering

• Fjernelse af prisloft/bund for

at sikre at balanceprisen altid

afspejler den aktuelle forsynings-

situation

• Ny metode til at beregne ubalan-

cepris, hvis hele markedet er i

ubalance en given dag

• Ny mekanisme for at beregne uba-

lanceprisen i en nødforsynings-

hændelse

Derudover er der mulighed for sæson-

tariffer, for at styrke incitamentet for

markedet til at booke langsigtet kapa-

citet på årsbasis. Dette vil dog poten-

tielt først blive en realitet i 2020/2021,

da det kræver metodegodkendelse fra

Forsyningstilsynet.

3.2 Kapacitetsbestillinger

Transportkunder skal bestille kapa-

citet i nettet hos Energinet, når de vil

transportere gas i transmissionsnettet.

Kapacitet kan bestilles som års-,

kvartals-, måneds-, dags- og within

day-produkter.

Årsbestillinger for gasår 2019/2020:

• Ellund Exit, eksport af gas mod

Tyskland: Her er der ikke fore-

taget årsbestillinger for gasår

2019/2020. Dette er helt forventet

i den kommende periode med

konstant behov for import af gas.

• Ellund Entry, import af gas fra

Tyskland: Kapacitetsbestillingen

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

•

ved Ellund entry er nærmere beskrevet i afsnit 2.2.2.1

For det kommende gasår blev der solgt ca. 0,45 mio.

kWh/h som bundlet årskapacitet, dvs. kapacitet både

i tysk Ellund Exit og kapacitet i dansk Ellund Entry.

Herudover er der solgt ca. 3,45 mio. kWh/h i forvejen

(Open Season-kontrakter

, og kapacitetssalg sidste år).

Den samlede kapacitet i Ellund Entry på dansk side er

7,7 mio. kWh/h.

Joint Exit Zone levering af gas til slutkunder i Danmark

og Sverige: I forbindelse med implementering af fælles

balancezone med Sverige –Joint Balancing Zone er

exitpunkterne mod danske slutbrugere og Sverige nu

samlet i et punkt, kaldet Joint Exit Zone. Her kan årska-

pacitet bestilles året rundt, så bookningerne kommer

ikke nødvendigvis mod gasårets start til 1. oktober. For

det kommende gasår er der solgt en mindre mængde

(lidt over 1 mio. kWh/h), da de fleste kapacitetskontrak-

ter løber fra januar til januar.

Nybro Entry: Der er kun foretaget en mindre booking,

hvilket er til at få gas ind fra Syd Arne-feltet, som fortsat

leverer gas.

•

RES Entry, biogas opgraderet til naturgaskvalitet ført

ind i transmissionssystemet: På samme måde som med

Exitzonen kan årskapacitet ved RES Entry købes løbende

over året. Salget af årskapacitet ved dette punkt foregår

primært fra januar til januar, så der er kun booket få

kontrakter fra 1. oktober 2019.

3.3 Kubikmetergrænsen

Hvilke kunder, der er beskyttede, afgøres af den kubikme-

tergrænse, som Energistyrelsen hvert år fastlægger og

offentliggør forud for gasåret.

For gasåret 2019/2020 er grænsen for beskyttede kunder

3,6 mio. Nm3/år. Det betyder i praksis, at industrivirksomhe-

der og gasfyrede kraftvarmeværker er beskyttede, såfremt

de har et årligt gasforbrug på under 3,6 mio. Nm3/år.

Energinet har udbygget transportforbindelsen fra Ellund i nordgående retning. Forud

på udbygningen udbød Energinet kapacitet i en udbudsrunde (Open Season) for at fastslå

interessen for projektet. Under Open Season skal selskaberne afgive økonomisk forpligtende

bud, og de kan dermed sikre sig kapacitet på forbindelsen

ENERGINETS WINTER OUTLOOK

Til vurdering af forsyningssituationen

foretages en robusthedsvurdering af

gassystemet. I denne vurdering ses der

på, hvorvidt kapaciteterne i systemet

er i stand til at sikre leverancerne til

forbrugerne på døgnniveau, dvs. en vur-

dering af entry-kapaciteterne inkl. lager

i forhold til forbrug. Winter Outlook-vur-

deringen ser på, om systemet er i stand

til at levere den nødvendige kapacitet

til at dække et usædvanligt højt forbrug

baseret på en vinterdag med -13°C.

Vurdering for den kommende vinter

2019/2020

Vurderingen viser, at der er tilstrække-

lig kapacitet i gassystemet til at opfylde

efterspørgslen på en meget kold dag,

hvor Tyra-komplekset er under

genopbygning.

Exitzonen: Forbruget i Danmark udgør

19,8 mio. Nm

/døgn. For Exitzonen sva-

rer aftaget til Energinets forventninger

ved en døgnmiddeltemperatur på -13°C.

Ellund: I Ellund importeres netto 10,3

mio. Nm

/døgn.

Dragør: I Dragør eksporteres 5,6 mio.

/døgn.

Lager: Det samlede lagerudtræk

forudsættes at udgøre 16,2 mio. Nm3/

døgn fordelt med 8,2 mio. Nm

/døgn i

Stenlille og 8,0 mio. Nm3/døgn i Lille

Torup. Der anvendes en fordeling af

lagerudtrækket som understøtter det

højest mulige tryk i nettet.

Nybro: Leverancerne i Nybro forudsæt-

tes at udgøre 0,5 mio. Nm

/døgn.

RES: Der leveres 1,0 mio. Nm

biogas/

døgn ind i gassystemet

Vurdering for vinteren 2020/2021

Vurderingen viser, at der er tilstrække-

lig kapacitet i gassystemet til at opfylde

efterspørgslen på en meget kold dag

hvor Tyra-komplekset er stadig under

genopbygning.

Exitzonen: Forbruget i Danmark udgør

19,8 mio. Nm

/døgn. For Exitzonen

svarer aftaget til Energinets forventnin-

ger ved en døgnmiddeltemperatur på

-13°C.

Ellund: I Ellund importeres netto 10,3

mio. Nm

/døgn.

Dragør: I Dragør eksporteres 5,6 mio.

/døgn.

Lager: Det samlede lagerudtræk

forudsættes at udgøre op til 18,5 mio.

/døgn i normalsituationer fordelt

med 8,2 mio. Nm³/døgn i Stenlille og

10,3 mio. Nm

/døgn i Lille Torup. Der

anvendes en optimeret fordeling af

lagerudtrækket for at opnå det højest

mulige tryk i nettet.

Nybro: Leverancerne i Nybro, som alene

sker fra Syd Arne feltet, forudsættes at

udgøre 0,5 mio. Nm

/døgn.

RES: Der leveres1 mio. Nm

biogas/

døgn ind i gassystemet

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

3.4 Gaskvalitet i den kommende vinter

Energinet forventer, at gaskvaliteten den kommende vinter

fortsat vil være baseret på en blanding af gas fra Tyskland,

Nordsøen og biogas tilført gasnettet. Gas fra Tyskland har

typisk en lavere brændværdi og et lavere Wobbe indeks end

den danske Nordsøgas. Den øgede forsyning af gas fra Tysk-

land kan medføre større variation i gaskvaliteten i trans-

missionsnettet den kommende vinter, idet gaskvaliteten fra

Tyskland vil være mere forskellig fra gaskvaliteten fra lager,

end det har været tilfældet de foregående vintre.

Den kommende vinter forventer Energinet, at gaskvaliteten

varierer på følgende måde:

•

Wobbe-indekset for importeret gas fra Tyskland forven-

tes at være lavere end for dansk Nordsøgas. Energinet

skønner, at Wobbe-indekset for gassen fra Tyskland i

gennemsnit vil være 14,7 kWh/Nm3 med en variation fra

13,9 til 15,5 kWh/Nm3.

Wobbe-indekset for den danske Nordsøgas forventes at

variere fra 14,7 til 15,5 kWh/Nm3.

Wobbe-indekset for opgraderet biogas tilført gassyste-

met forventes at være lavere end for dansk Nordsøgas.

Opgraderet biogas ligner kemisk naturgas og består

typisk primært af metan med mindre mængder af

kuldioxid, nitrogen og oxygen. Bionaturgas har typisk

et Wobbe-indeks, der ligger i den laveste halvdel af det

tilladte variationsrum i Gasreglementet, dvs. fra 14,1 til

14,8 kWh/ Nm3.

Energinet har i 2019

opkøbt HMN Gasnet P/S,

og den 1. oktober er alle

distributionsselskaber

juridisk samlet i ét selskab

under navnet Evida.

3.5.1 Evida

Energinet vurderer, at M/R-statio-

nerne og distributionssystemet i hele

Danmark har tilstrækkelig kapacitet til

at dække forsyningsbehovet i vinteren

2019/2020.

Inden årets udgang i 2019 forventes

det, at i alt 17 biogasopgraderingsan-

læg er tilsluttet distributionsnettet i

Sønderjylland, Vestsjælland og på Fyn.

Der vil herefter i disse områder være

tilsluttet en samlet kapacitet på 28.400

Nm3/h, svarende til en årskapacitet på

248 mio. Nm3. (I 2018 blev ca. 75 % af

den installerede kapacitet udnyttet)

I Midt- og Nordjylland samt Hoved-

stadsregionen forventes i alt 27

biogasopgraderingsanlæg tilsluttet

distributionsnettet. Her vil der være

tilsluttet en samlet kapacitet på 41.500

Nm3/h, svarende til en årskapacitet på

360 mio. Nm3(I 2018 blev ca. 69 % af

den installerede kapacitet udnyttet).

•

3.5 Distribution

Leverancerne af gas til de enkelte forbrugere skal kunne

opretholdes i krisesituationer ved meget lave døgnmid-

deltemperaturer, hvor efterspørgslen forventes at være

usædvanlig høj. Derfor skal gassystemet dimensioneres,

så der er den nødvendige kapacitet til at kunne forsyne

distributionsområderne på alle tidspunkter. Dette sikres ved

vurdering af naturgasaftaget fra hver M/R-station. Vurderin-

gerne er foretaget af Energinet på baggrund af indmeldinger

fra distributionsselskab.

Energinet har i 2019 opkøbt HMN Gasnet P/S, og den 1. okto-

ber er alle distributionsselskaber juridisk samlet i ét selskab

under navnet Evida.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

RISIKOVURDERING AF DET

EUROPÆISKE

GASMARKED

To gange om året udarbejder det europæiske netværk af TSO’er for gas (ENTSOG) pro-

gnoser for forsyningssituationen i Europa for den kommende sommer og vinter (Summer

Supply Outlook og Winter Supply Outlook).

Herudover skal ENTSOG – som noget nyt med baggrund i den reviderede Forsynings-

sikkerhedsforordning – hvert fjerde år udarbejde en analyse af forsyningssikkerheden

i Europa for at identificere hvor og hvornår, der kan opstå problemer med at forsyne

gasforbrugerne i de enkelte lande.

ENTSOGs prognose for den kommende vinter 2019/2020:

• Der er tilstrækkelig fleksibilitet i hovedparten af det europæiske gassystem til at

modstå en kold vinter.

• Gasforsyningssikkerheden er stærkt udsat, på dage med stor efterspørgsel, i tilfælde

af transitafbrydelser gennem Ukraine

• Lagerfyldningen pr. 1. oktober 2019 er den højeste i de seneste 8 år. Det høje niveau

skyldes en ekstraordinær høj lagerfyldning allerede i april 2019 samt favorable

forhold på gasmarkedet i injektionssæsonen.

• Den Europæiske indenrigsproduktionen er fortsat faldende.

EU-Kommissionen er i dialog med Rusland og Ukraine med henblik på at sikre en langsig-

tet transitaftale baseret på EU-regler.

ENTSOGs seneste analyse af gasforsyningssikkerheden i Europa fra november 2017:

• Ved en kold vinter er ingen af de europæiske lande truet af forsyningssvigt.

• Ved en 2-ugers-periode og en enkelt dag med usædvanlig høj efterspørgsel i en kold

vinter kan Danmark og Sverige risikere at måtte afbryde nogle af gasforbrugerne.

• Ved udfald af Ellund og usædvanlig høj efterspørgsel i en 2-ugers-periode eller

en enkelt dag kan Danmark og Sverige risikere at måtte afbryde en større del af

gasforbrugerne.

Resultatet af ENTSOGs simulering kan ikke umiddelbart sammenlignes med Energinets

egne analyser. Årsagen er, at ENTSOGs simulering løber over fire år. Simuleringen tager

ikke højde for, at der fra 2019 er udbudt ekstra uafbrydelig kapacitet i OGE’s net i Ellund, og

at forbruget forventes at falde. ENTSOGs simule¬ring viser dermed et mere negativt billede

end Energinets egne analyser, som er beskrevet i forebyggende handlingsplan og nødplan

ultimo 2019.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

4. UDVIKLING I DET DANSKE

GASTRANSMISSIONSSYSTEM

Energinet analyserer den

fremadrettede udvikling af

forsyningssituationen for at

vurdere, hvad der kan på-

virke forsyningssikkerheden

på længere sigt. Analysen

bidrager til at identificere

behovet for yderligere tiltag.

4.1 Forventet anvendelse af

gassystemet

Indtil sommeren 2022 er import fra

Tyskland den primære forsyningskilde

til det danske og svenske gasmarked.

Derudover udgør biogasproduktionen

en mindre men stigende andel af

gasforsyningen. Efter genopbygningen

af Tyra-komplekset vil der igen være

transport af gas fra Nordsøen med

mængder.

4.1.1 Nordsøproduktionen på længere

sigt

Energistyrelsen udarbejder hvert år

en opgørelse af de danske olie- og

gasressourcer og en produktionspro-

gnose på lang sigt. Der er foretaget

mindre nedjusteringer af gasprognosen

fra sidste år.

Tyra-feltets udbygning er fastlagt,

men der er fortsat stor usikkerhed om

udbygningen af en række felter, hvilket

bidrager til, at prognosen til stadighed

er forbundet med en del usikkerhed.

Gasleverancerne til Danmark er be-

stemt af, hvor meget af Nordsøproduk-

tionen, der eksporteres til henholdsvis

Nederlandende (via Nordsøen) og

Tyskland (via Danmark). Markedsaktø-

rerne afgør fordelingen.

4.1.2 Biogasproduktion

Hidtil har bidraget til forsyningssikker-

hed fra biogas været lavt, da andelen

i naturgasnettet har været meget

lille. Produktionen af tilført biogas til

gasnettet passerede i 2019 10 % af det

foregående års gasforbrug, og med en

forventet stigning til ca. 25 % i 2026

bliver bidraget til forsyningssikker-

heden mere mærkbart. I det første år

under genopbygningen af Tyra-kom-

plekset bidrager biogas i samme

størrelsesorden som Syd Arne-feltet til

forsyningssikkerheden.

4.1.3 Gaslagerkapacitet

Transportkunderne har ansvaret for at

balancere deres porteføljer og dermed

sikre forsyning af deres tilknyttede

danske forbrugere (via gasleveran-

dører). De har dermed ansvaret for

at sikre nok gas i systemet til, at der

ikke erklæres Emergency. Derfor er

det væsentligt for gasforsyningssik-

kerheden, at lagerkunderne sørger for

tilstrækkeligt med gas på lager til at

sikre forsyningen af deres tilknyttede

danske og svenske forbrugere – selv

under længerevarende og usædvanlig

kulde.

Energinet indkøber gas til lager (nødla-

ger) for at kunne supplere forsyningen

af de beskyttede kunder i Emergen-

cy-situationer. Hidtil har nødlageret

været bestemt af den gasmængde,

der skal til, for at sikre den maksimale

lagerudtrækskapacitet og en situation,

hvor Tyra-Nybro svigter i 60 dage,

men hvor forsyningen kan erstattes

med leverancer fra Tyskland. Mens

Tyra genopbygges bliver nødlagerets

volumen bestemt af en situation, hvor

der hverken kommer gas fra Tyra-Ny-

bro eller fra Tyskland. Markedet skal

i stedet kunne forsyne de beskyttede

kunder fra lagrene og de gasleverancer,

der kommer fra Syd Arne-ledningen, og

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

fra biogas. I perioden, hvor Tyra-komplekset er lukket, øger

Energinet indkøbet af nødlager fra de hidtidige ca. 100 mio.

Nm3 til ca. 170 mio. Nm3.

Frem til sommeren 2022 bliver gaslagrene en forudsætning

for, at forsyningen af markedet kan

følge med sæsonefterspørgslen og

at gasforbrugerne kan forsynes med

gas i tilfælde af udfald af Ellund.

Energinet skal sikre forsyningen af

beskyttede kunder i op til 30 dage ved

svigt af den største forsyningskilde, jf.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Lagrene bliver i 2020-2022 fyldt

med gas fra Tyskland med en lavere

brændværdi end gas fra Nordsøen. Det

vil svare til, at arbejdsvolumen i lagrene

vil falde i størrelsesordenen 10-12 %,

svarende til ca. 100 mio. Nm3, i forhold

til i dag.

4.1.4 Forsyningsbilledet 2019-2040

Forsyningsbilledet

i perioden 2019-

2022 kræver særlig opmærksomhed,

og Energinet opdaterer løbende

forventningerne til forsyningsbilledet.

FIGUR 7: FORVENTEDE RESERVER, 2018-2042

Mia. Nm3

2018

2022

2026

2030

2034

2038

2042

Forventede reserver

Teknologiske reserver

Efterforskningsreserver

Note: Figuren er baseret på data fra Energistyrelsen i august 2019. Det

forventede forløb er en prognose for indvinding fra eksisterende felter og

fund med eksisterende teknologi. De teknologiske ressourcer er et skøn

over indvindingspotentialet ved anvendelse af ny teknologi. Efterforsknings-

ressourcerne er et skøn over indvindingen fra kommende nye fund som

følge af de igangværende efter forskningsaktiviteter og kommende nye

udbudsrunder.

Forsyningsbilledet 2019-2040 er baseret på

Energistyrelsens Analyseforudsætninger (versi-

on fra september 2019) og nordsøprognose fra

2019

KRAFTVÆRKER I NORDTYSKLAND OG IMPORT AF GAS

FRA ELLUND

Optimal udnyttelse af kapaci-

teten er en nødvendighed for

at sikre forsyningssikkerhe-

den så længe import af gas

fra Tyskland udgør hovedfor-

syningskilden. Kapaciteten på

forbindelsen fra Tyskland til

Danmark begrænses af kapa-

citeten fra Heidenau syd for

Hamborg mod Danmark. Dvs.

gasforbruget i Nordtyskland

har betydning for hvor meget

kapacitet, der er til rådighed til

Danmark.

I byerne Kiel og Flensborg

er fjernvarmeselskaberne i

færd med at udfase brugen

af kul som brændsel til

fjernvarmeproduktion. En del

af fjernvarmen fra kullet bliver

erstattet med elvarme, og en

anden del bliver erstattet med

varme fra gasfyrede kraftvar-

meværker. I Flensborg er der

således blevet opført et nyt

gaskraftværk, og et andet er

planlagt til driftsstart i 2022 til

erstatning for kulkraftværker.

I Kiel er tilsvarende bygget et

nyt gasfyret kraftværk, som

går i drift til efteråret.

Tilsammen ventes det, at

de to kraftværker kan bruge

op imod 600 mio m

gas om

året, primært i vinterhalvåret.

Driften afhænger i høj grad

af prisen for el, gas og CO2 i

Tyskland. Da kraftværkerne

forsynes af samme rør fra

Heidenau, som forsyner

Danmark, betyder et øget

gasforbrug til kraftvarme

mindre mulighed for import af

gas til Danmark.

Energinet følger derfor

udviklingen på el og gasmar-

kedet i Tyskland i forhold til

løbende at vurdere hvor meget

transmissionskapacitet, der er

tilgængeligt for Danmark.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

Forsyningsbilledet er Energinets bedste vurdering af,

hvordan forsyningssituationen kan blive. Det er et skøn

med usikkerheder både mht. markedet og udnyttelsen af de

danske lagre og kapaciteten i Ellund fra Tyskland.

Selvom det danske gassystem er mere sårbart under

Tyra-kompleksets genopbygning, er kapaciteten mellem

Tyskland og Danmark tilstrækkeligt udbygget, hvilket

sammen med gaslagrene giver den nødvendige fleksibilitet i

systemet til at forsyne de danske og svenske gasforbrugere.

Energinet har senest opdateret analysen af forsyningsbil-

ledet i september 2019 med Energistyrelsens prognose

(Analyseforudsætninger 2019) for

det danske gasforbrug i perioden

2019-2040.

I 2022, hvor transmissionssystemet

udbygges med leverancer fra Norge

og forsyning til Baltic Pipe, vil forsy-

ningssikkerheden forventeligt være lige

så høj som inden genopbygningen af

Tyra-komplekset.

4.2 Forbrugsudvikling i Danmark og

sverige

Det samlede gasforbrug i Danmark,

undtaget egetforbruget i Nordsøen,

forventes at falde til ca. 1.800 mio. Nm3

i 2030. Heraf forventes ca. 1.300 mio.

Nm3 naturgas og ca. 500 mio. Nm3 bio-

gas tilført gasnettet. Dermed forventes

den grønne gas at udgøre 30% af det

samlede danske gasforbrug leveret via

transmissions og distributionsnettet.

4.2.1 Udvikling på forbrugssegmenter

Gasforbrug til el- og varmeproduktion

forventes fortsat at falde. Det faldende

gasforbrug drives primært af bortfaldet

af grundbeløbet til decentral kraftvar-

me ved udgangen af 2018, der forven-

tes at føre til lukning eller konvertering

af kraft-varmeværker til biomasse eller

varmepumper

FIGUR 8: FORSYNINGSBILLEDET, 2018-2040

Mia. Nm3

2018

2022

2026

2030

2034

2038

Eksport Tyskland

Forbrug Danmark

Nordsøen (Nybro) inkl. bionaturgas

Eksport Sverige

Nordsøen, Import Tyskland og bionaturgas

Bionaturgas

Note: Nordsøren er excl. Trym, Forbrug i Danmark er inkl. bionaturgas

Fremskrivningen for el- og fjernvarmesektoren,

individuel opvarmning, erhver og transport er fra

Energistyrelsens Analyseforudsætninger 2019

(Version fra september 2019)

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

FIGUR 9: FORVENTET GASFORBRUG FORDELT PÅ ANVEN-

DELSER, 2019-2040 SAMT ANGIVELSE AF UDFALDSRUM-

MET PÅ FREMSKRIVNINGEN

Mia. Nm3

2019

2023

Erhverv

2027

Transport

2031

2035

2039

Usikkerhed

Gasforbruget i Sverige forventes at

blive godt 800 mio. Nm3 i 2019. Der

regnes i 2020 med maksimalt 900 mio.

Nm3 og i perioden frem mod 2040

vurderes forbruget langsomt at blive

reduceret. Vurderingen af det svenske

forbrug bygger på prognoser fra dels

Swedegas og dels Energimyndigheten.

4.2.2 Udfaldsrum på gasforbruget

Forventningen i fremskrivningen er et

gasforbrug i Danmark i 2020 ligger på

ca. 2.350 mio. Nm3. Fremskrivningen

er baseret på modelkørsler med faste

antagelser om klima, brændselspriser,

-priser og elpriser og dermed

behæftet med usikkerhed.

Husholdning

El og fjernvarme

Note: Øvre brændværdi 12,1 kWh/m3. Erhverv er inklusive serviceerhverv og

indeholder gas til opvarmning og procesvarme.

Forbruget til individuel opvarmning forventes reduceret med

ca. 28 % frem mod 2030 som følge af energibesparelser

og konvertering til andre opvarmningsformer og yderligere

reduceret til under halvdelen frem mod 2040. Erhvervenes

gasforbrug forventes at være stort set uændret i en årrække,

men det vil begynde at falde inden 2030 som følge af ener-

gieffektiviseringer. Industriens anvendelse af gas er følsom

over for konjunkturer og kan variere på grund af konvertering

eller ændring i antallet af produktionsvirksomheder.

Transportsektorens gasforbrug forventes at stige langsomt

i hele perioden frem mod 2040. Væksten i gasforbruget

forventes at blive mindre i slutningen af perioden som følge

af øget elektrificering. Den forventede udvikling er imidlertid

behæftet med stor usikkerhed.

Det svenske forbrug af gas er alene baseret på leverancer fra

Danmark og en lille andel svenskproduceret biogas. Det plan-

lægges at bygge en LNG-modtagerterminal i Göteborg med

eventuel tilslutning til transmissionsnettet, men det forven-

tes, at Danmark forbliver Sveriges primære forsyningskilde.

I 2018 var forbruget af gas i Danmark

på ca. 2.500 mio. Nm3, så fremskriv-

ningen forventer et markant fald i

gasforbruget på den helt korte bane.

Imidlertid har markedet for gas og

udviklet sig i en anden retning en

fremskrivningens antagelser. Specifikt

er gasprisen faldet til et langt lavere

niveau end forventet og CO

-prisen er

øget til et noget højere niveau.

Sommeren 2019 faldt gasprisen på

engrosmarkedet til under 75 øre/

Nm3 hvilket er ca. 1/3 af prisen i

fremskrivningen. CO

-prisen nåede i

løbet af sommeren op på et niveau på

ca. 25 €/ton hvilket er godt 50 % mere

end prisen i fremskrivningen. Lavere

gaspriser gør det naturligvis billigere

at bruge gas, og højere CO

-priser

rykker forholdet mellem brug af kul til

elproduktion og brug af gas.

I 2019 kan Energinet konstatere, at

forbruget af gas til elproduktion er i

fremgang og gasforbruget i 2019 kan

ende på at ligge på samme niveau

som i 2018, hvis udviklingen på gas og

elmarkedet fortsætter, og hvis vinteren

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

EMISSIONER

Metangas (CH

) er en drivhusgas, som ved større udledning gi-

ver en markant påvirkning af klimaet i forhold til hvis gassen

forinden er blevet afbrændt hvor udledningen er vanddamp

og kuldioxid (CO2). Et vist udslip kan dog ikke undgås ved

drift og vedligehold af gastransmissionssystemet. Energinet

har i 2018 vedtaget en målsætning om at udslip af metangas

skal reduceres med 10 % i 2020 i forhold til gennemsnittet af

udledninger for 2015-2017.

Energinet har siden 2017 årligt gennemført målinger af metanemissioner på egne anlæg. Emis-

sionerne udgør ca. 0,005 % af den samlede gastransport. Til sammenligning opgør Marcogaz

(Technical Association of the European Natural Gas Industry) metanemissionen i det europæiske

transmissionsnet til 0,05 % af det samlede gassalg.

Samlet kan man omregne alle emissioner af drivhusgasser til en ækvivalent mængde CO

, som

repræsenterer Energinets CO

-fodaftryk. Gas TSO har siden 2008 haft fokus på at reducere sit

samlede CO

-fodaftryk, dvs. både metan- og CO

-emissioner. Dette er sket både ved reduktion af

kuldioxid emissioner fra eget forbrug af gas og fra reduktion af de direkte metanemissioner.

De primære kilder til Energinets CO

fodaftryk er:

• eget forbrug af gas til opvarmning af gas der leveres over M/R-stationerne. Behov for

opvarmning skyldes, at gassen bliver afkølet når trykket reduceres fra transmissionsled-

ningstryk til distributionsledningstryk

• fugitive metanemissioner fra M/R-stationer (fugitive emissioner er ikke planlagte lækager fra

samlinger mv på gasanlæg)

• vedligeholdsaktiviteter og omlægning af transmissionsledninger som kræver at anlægsdele

tømmes for gas

2019/2020 ikke bliver varmere eller koldere end normalt.

Vurderingen er derfor, at de næste år, hvor Tyra-feltet ude

af drift, vil gasforbruget være ca. 150 mio. Nm3 højere alene

pga. udvikling i elmarkedet. Tilsvarende vil en højere gaspris

eller varmere vinter kunne reducere gasforbruget. Det

vurderes, at dette vil kunne give anledning til et gasforbrug,

der er ca. 100 mio Nm3 lavere end fremskrivningen fra

Energistyrelsen (Analyseforudsætninger 2019).

Udfaldsrummet på gasforbruget frem mod 2030 og 2040

er i højere grad afhængig af, hvordan grøn omstilling af

gassektoren håndteres. Regeringens målsætning om 70

% reduktion af CO

-udledningen vil for gassektoren kunne

betyde en hurtigere reduktion af gasforbruget. Enten

ved at gasforbruget reduceres gennem besparelser eller

konvertering til andre energiformer eller ved at øge andelen

af biogas tilført gasnettet. Udfaldsrummet i gasforbruget

på den længere bane indikerer forskellige brug af tiltag i

forbindelse med grøn omstilling af gassektoren. Nedenstå-

ende beskriver en række tendenser, som kan give anledning

til højere eller lavere gasforbrug end i

fremskrivningen.

Tendenser, der kan give et lavere

gasforbrug: En større andel gasfyrede

kraftvarmeværker ændrer driftsmøn-

ster eller lukker; Energibesparelser,

omstilling til biomasse og el i proce-

sindustrien; Hurtigere reduktion af

naturgasforbruget til opvarmning;

Lavkonjunktur og udflagning af industri.

Tendenser, der kan give et større

gasforbrug: Langsommere reduktion

af gasforbrug til opvarmning af boliger;

Hurtigere udbredelse af gas i trans-

portsektoren, fx skibsfart og transport;

Bedre vilkår for gasfyret kraftvarme,

fx højere CO

-, elpriser eller lavere

gaspriser som nu.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

4.3 Gasmarkedsudvikling

4.3.1 Det danske gasmarked

Så længe markedet er afhængig af én primær forsyningskil-

de fra Nordtyskland bliver det danske gasmarked i endnu

højere grad end tidligere påvirket af prisudviklingen på det

nordvesteuropæiske gasmarked. Der er en forventning i mar-

kedet om, at prisniveauet i Danmark vil komme til at ligge

på niveau med det nordvesteuropæiske plus et tillæg for

transport af gassen. Størrelsen af tillægget af transport vil

afhænge af, hvor presset markedet er i den aktuelle situation.

Der kan komme situationer, hvor efterspørgslen kun har få

alternativer til udbud, og der ikke er tilstrækkelig leverings-

konkurrence til at dække efterspørgslen. Alt i alt kan akti-

viteten blive mindre i det danske gasmarked, og svingende

priser bliver mere sandsynlige.

4.3.2 Det europæiske gasmarked

Nederlandende har meddelt, at deres store indenlandske

gasproduktionsfelt Groningen skal udfases i sommeren 2022,

hvilket er hurtigere end først antaget. Nederlandende skal

derfor fremadrettet skaffe gas andetsteds fra. De kan enten

få dækket behovet fra gasproduktionen i Nordsøen, Rusland

eller LNG

(flydende gas). Det betyder, at der kommer større

efterspørgsel på markedet i Tyskland efter gas, der kan

leveres hurtigt. Det er også derfra, at det danske gasmarked

skal forsynes.

Nord Stream II, som skal forsyne Centraleuropa, var planlagt

idriftsat den 1. januar 2020. Det er dog usikkert om dette nås.

Indtil idriftsættelse af Nord Stream II, må gassen igennem

Ukraine og Østeuropa. Der er dog endnu ikke en aftale

mellem Rusland og Ukraine om, at gas kan flyde igennem

Ukraine til central- og vesteuropæiske kunder. Desuden

har EU Kommissionen i september 2019 pålagt russiske

Gazprom, at der skal være tredjepartsadgang til en af de

største evakueringsruter fra Nord Stream til Østeuropa. Det

har gjort, at markedet er blevet yderligere bekymret for, om

forsyningen fra Nord Stream er stabil.

4.4 Langsigtet udvikling af den danske gasinfrastruktur

I Energinet arbejdes der med netplanlægning for at udvikle

transmissionssystemet samfundsøkonomisk effektivt og

med fokus på løsninger, der kan bruges nu i forbindelse med

den voksende udvikling i biogasproduktionen og på længere

sigt. Dertil er det vigtigt, at de valgte

løsninger skaber mest mulig værdi for

gassystemet. For at sikre en rettidig

og effektiv udvikling af transmissi-

onssystemet er der også behov for at

fokusere på det samlede gassystem.

Udbygningen af transmissionssystemet

til 2022 er nøje tilpasset den forventede

gastransport og baseret på langsigtede

aftaler om kapacitet i perioden 2022-

2037, herunder etableringen af Baltic

Pipe.

4.4.1 Transmissionsnettets tilstand

Gassystemets tilstand vurderes til at

være god, men grundet dets alder,

må der forventes stigende udgifter til

vedligeholdelse i årene fremover.

I 2019 er Energinet Gas TSO blevet

recertificeret i ISO 55001 Asset Mana-

gement. For at være certificeret skal

Energinet Gas TSO kunne fremvise et

effektivt ledelsessystem til at oprethol-

de en ensartet, høj standard omkring

styringen af dets assets. Certificeringen

medfører, at Energinet Gas TSO årligt

bliver auditeret af eksterne certificere-

de auditorer. Asset Management skal

være med til at sikre, at vi styrer vores

fysiske aktiver effektivt fra idriftsæt-

telse til bortskaffelse med de lavest

mulige levetidsomkostninger.

Den løbende drift og vedligehold af

transmissionsnettet styres derfor

via Gas TSO'ens Asset Management

system. Dette er bl.a. funderet i et

årshjul for forebyggende og afhjælpen-

de vedligehold, hvor;

• førstnævnte er baseret på lovkrav,

tekniske standarder, leverandør-

anbefalinger og løbende tilstands-

vurderinger. Tilstandsvurderingen

Liquified Natural Gas

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

Eksisterende gastransmissionsledning

Eksisterende kompressorstation

Ny gastransmissionsledning

Ny kompressorstation

Udbygning af modtageterminal

BALTIC PIPE VIL OMFATTE

FØLGENDE TEKNISKE ANLÆG OG

INSTALLATIONER:

• En 120 km offshore rørledning i Nordsøen fra

den norske sørørledning Europipe II i Nordsøen,

og en modtageterminal med målefaciliteter

nord for Varde

FOTO

• Udbygninger af det danske transmissionssy-

stem med ca. 220 km ny rørledning mellem

Egtved i Jylland og Sydøstsjælland

• En sørørledning i Østersøen mellem Sydøst-

sjælland og Polen

• En kompressorstation på Sydøstsjælland tæt

ved ilandføringen af gasrøret i Østersøen

• Udbygninger i det polske transmissionssystem

•

tager afsæt i anlæggenes til-

stand, alder og betydning for

systemdriften.

Sidstnævnte indebærer en

risikobaseret tilgang, fordi tekniske

fejl i anlæg kan have store konse-

kvenser for systemdriften.

På denne måde sikres det, at der til

en hver tid foretages investeringer på

baggrund af nettets tilstand og krav til

forsyningssikkerhed.

4.4.2 Internationale

infrastrukturprojekter

Energinet arbejder på to internationale

projekter: Baltic Pipe-projektet og North

Sea Wind Power Hub-projektet, som er

et udviklingsprojekt, og indsamler bud

fra markedsaktører på deres syn på

behovet for udbygning af kapaciteten

(Incremental capacity proces).

4.4.2.1 Incremental capacity proces

Incremental capacity processen er

en forholdsvis ny mekanisme, som

blev skrevet ind i den europæiske

netværkskode CAM NC (Capacity

Allocation Mechanisms Network Code)

i 2017, som beskriver hvordan TSO’er

skal udbyde og sælge kapacitet ved

grænsepunkter. Mekanismen beskriver,

hvordan TSO’er i første omgang skal

indsamle ikke-bindende behov for

eventuel udbygning af kapacitet,

hvert andet år. Hvis markedet giver

signal om, at der ikke er tilstrækkelig

kapacitet på et grænsepunkt, skal

TSO’er starte et modningsprojekt og

senere evt. udbyde ny kapacitet, som så

kan bygges, hvis der er tilstrækkelige

bindene bud i en auktion.

I sommeren 2019 har Energinet valgt

at udvide konceptet, så mekanismen

beskrevet i CAM NC ikke kun benyttes

på det eneste officielle grænsepunkt

mellem Danmark og Tyskland (Ellund),

men også benyttes til at indsamle

indikationer omkring eventuelt behov

for ny kapacitet i hele transmissions-

systemet, eksempelvis mod Sverige.

Dette gøres for at sikre, at Energinet er

tilstrækkelig forberedt på eventuelle

nye behov i markedet, der kræver

udbygninger eller omprioriteringer af

kapaciteter.

Ved indsamlingen af de ikke-bindende

indikationer har Energinet modtaget

signaler om 3 potentielle behov i

markedet for ny kapacitet:

1. Ved grænsepunktet mod Tyskland

har den tyske TSO Gasunie

Deutschland nedskrevet kapacite-

ten på tysk side, da denne kræver

renovering og fortsat vedligehold

for at kunne opretholdes. Både

Energinet og Gasunie har modtaget

signal fra markedet om, at der

fortsat er behov for kapacitet i

sydgående retning i fremtiden

2. Der er aktører i markedet, der har

signaleret et ønske om udvidelse

af det eksisterende gasnet mod

Lolland-Falster, der i dag ikke har

gas.

3. Der er indsendt signal om behov

for et nyt entry punkt fra LNG til

transmissionssystemet.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

4.4.2.2 Baltic pipe

Energinet er sammen med den polske TSO, GAZ-SYSTEM, i

gang med at gennemføre det såkaldte Baltic Pipe-projekt.

Baltic Pipe-projektet er en ny gastransportrute, der gør det

muligt at transportere op til 10 mia. Nm3 gas om året fra

Norge gennem Danmark til Polen. Projektet medfører en

udbygning af det eksisterende gassystem i Danmark, så det

er muligt at transportere de store mængder gas igennem

Danmark.

Den endelige investeringsbeslutning blev truffet i 2018, og

projektet har bl.a. opnået VVM-tilladelse, ligesom der er

udstedt et landsplandirektiv for at understøtte planlægnin-

gen. Projektet kræver gennemførelse af ekspropriation efter

gældende regler. Selve anlægsarbejdet påbegyndes i 2020,

og projektet skal være færdigt inden oktober 2022.

I forbindelse med planlægningen af projektet har Energinet

været i dialog med de ca. 500 lodsejere og afholdt en række

borgermøder langs hele den berørte strækning med henblik

på at gennemføre projektet bedst muligt. Sideløbende har

der været dialog med de lokale landbrugsorganisationer

for at sikre fælles forståelse for, hvordan landbruget skal

kompenseres for evt. tab.

Danmarks interesse i Baltic Pipe-projektet er bl.a. at sikre

lave og stabile gastariffer i årene fremover. Når det danske

forbrug forventes af falde i de kommende år, bliver der færre

forbrugere til at dække omkostningerne til drift og vedlige-

hold af gasnettet. Når projektet er realiseret, er det forventet,

at gasflowet i de danske rør firedobles, hvilket vil medføre, at

tarifferne kan holdes i ro eller reduceres. Det vil bl.a. medvir-

ke til at fastholde muligheden for at transportere de stigende

mængder biogas i det danske gasnet.

Adgangen til norsk gas er positivt for Polen og andre lande i

Central-og Østeuropa, som i dag er overvejende afhængige af

gas fra Rusland. Baltic Pipe vil foruden norsk gas også give

Danmark indirekte adgang til det globale marked for flyden-

de naturgas (LNG) via den polske modtageterminal for LNG.

Baltic Pipe-projektet har opnået status som projekt af fælles

europæisk interesse (PCI-projekt), da det bl.a. bidrager

til diversificeringen af den europæiske gasforsyning og

integrationen af de europæiske markeder. PCI-projekter skal

prioriteres nationalt, og de kan modtage økonomisk støtte

fra EU til bl.a. forberedende arbejder. Projektet har allerede

draget nytte af dette.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen er blevet revideret

med henblik på bl.a. at styrke solidaritetsprincippet. Der

afventer fortsat afklaring af principielle forhold. Følgende

denne afklaring skal det undersøges,

hvordan Danmark bedst håndterer

forsyningssikkerheden i relation til

Polen.

Der kan læses mere om Baltic Pipe

projektet på Energinets hjemmeside.

4.4.2.3 North Sea Wind Power Hub

North Sea Wind Power Hub-udviklings-

projektet (NSWPH) er et visionsprojekt

for storskala koordineret udbygning

af VE-produktion i Nordsøregionen.

Udviklingsprojektet omfatter både

el- og gastransmissionssystemerne

og herunder mulige synergieffekter

mellem de to samt i forhold til det

samlede energisystem. NSWPH

konsortiet består af el og gas TSO’er i

Nederlandende, Tyskland og Danmark.

Projektet undersøger potentielle nye

havvindløsninger ved kombination af

nettilslutning af havvindmøller med

udlandsforbindelser via såkaldte

hub&spokes mellem Nordsølandene.

Energinets Elsystemansvar og Gassy-

stemansvar har deltaget i konsortiet

siden 2017.

Energinet deltager i udviklingsprojektet

af primært to grunde:

for at undersøge, hvordan en

mangedobling af havvind i Nordsø-

en frem mod 2040 kan integreres i

det danske og europæiske ener-

gisystem på en måde, der både er

betalbar for samfundet og fasthol-

der en høj forsyningssikkerhed.

for at vurdere perspektiver for

en eventuel dansk el-transmis-

sionsforbindelse til en vind-hub

i Nordsøen og hvilke positive

effekter en kobling til gastransmis-

sionsnettet, via Power-to-Gas (PtG),

kan have fx i form af reducerede

infrastrukturomkostninger samt

som facilitator for den grønne

omstilling i fx den tunge transport

og industri.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

SUCCECFULDE TEST AF BRINT

I GASSYSTEMET

Sammen med Dansk Gasteknisk Center og IRD Fuel

Cells tester Energinet og Evida, hvor store mænger

brint gasnettet kan håndtere. Gasnettet er bygget til

naturgas, og da brintmolekylerne er små i forhold til

molekylerne i den øvrige gas i nettet testes injekti-

onen i et lukket system. Projektet startede i 2014 og

foregår mellem de to afkoblede gasstationer Helle og

Agerbæk ved Varde. Testene blev indledt i 2017 med

2 % brint og andelen ligger nu på 14 %. Testanlægget

har indtil nu ikke tabt brint, og da anlægget er bygget

af samme komponenter og rør af samme type som

resten af gasnettet indikerer resultaterne, at der på

sigt kan transporteres brint i gasnettet.

Både i projekterings- og testfasen af projektet er der

opbygget væsentlig læring omkring håndtering af

brintblanding hos de involverede. Hele projektet

evalueres i slutningen af 2019.

Interessen for at øge andelen af brint i nettet kommer

sig af, at gasnettet kan blive et vigtigt værktøj til

at transportere sol- og vindenergi i fremtidens

energisystem. Udbygningen af vedvarende energi fra

fluktuerende energikilder udfordrer systemet, og en

del af løsningen kan ligge i, at elektrolyseanlæg kan

omdanne overskudstrømmen til brint. Hvis gasnettet

kan håndtere en større andel brint, giver det bedre

muligheder for at nyttiggøre eller lagre energien,

når produktionen fra sol- og vindenergi overstiger

forbruget.

Konsortiet fremlagde i juli 2019

konklusionerne fra prefeasibility fasen,

som viser at hub&spoke konceptet

er teknisk muligt, samt at der vil

være store infrastrukturbesparelser i

forhold til traditionelle nettilslutninger

ved en massiv udbygning i Nordsøen.

Yderligere ses der konturer af meget

interessante perspektiver i forhold

til PtG teknologien. Specifikt i forhold

til PtG viste prefeasibility fasen gode

perspektiver for at kombinere vindud-

bygning med brintproduktion, men også

at der er behov for videreudvikling af

elektrolyseteknologien til GW skala.

Energinet vil deltage i den næste fase

fra 2019-2023, som vil omfatte arbejde

med en vision for videreudvikling af

hub&spoke konceptet samt en konkreti-

sering af en mulig første energiø inden

2030. Andre aktører i Nordsøregionen

følger med interesse arbejdet, og det

kan tænkes, at konsortiet udvides med

nye partnere.

4.4.3 Grøn omstilling

I takt med, at der etableres flere

biogasanlæg, som tilsluttes distri-

butionsnettet, er der tilfælde, hvor

produktionen af biogas overstiger det

lokale gasforbrug, fx om sommeren,

hvor gasforbruget generelt er på et lavt

niveau. Dette håndteres i nogle tilfælde

ved at forbinde distributionsnet, mens

der i andre tilfælde er behov for at

føre gassen til transmissionsnettet,

så biogassen kan anvendes i et større

område. Det betyder en helt ny måde

at drive gassystemet på, idet over-

skydende gas i distributionssystemet

skal komprimeres til højt tryk (fra 40

til 80 bar) for at kunne transporteres i

transmissionssystemet.

I dag er der etableret anlæg ved

Aalborg, Brande og St. Andst M/R-sta-

tioner, der kan håndtere denne proces.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

Der er truffet investeringsbeslutning om etablering af anlæg

ved yderligere to M/R-stationer ved Højby og Terkelsbøl.

Derudover er der også behov for håndtering af overskydende

gas ved M/R Viborg, hvor udviklingen følges tæt i samarbejde

med Evida."

POWER-TO-X (PTX) -

GRØN STRØM TIL GRØNNE

MOLEKYLER

Energinets analyse Systemperspektiv 2035 viste,

at der er et stort potentiale for PtX i Danmark på

lidt længere sigt. PtX anses for at skulle udleve en

vigtig rolle ift. effektivt at indpasse store mængder

VE-el i det integrerede energisystem (jf. også afsnit

4.4.2.3). Udover indpasning af VE-el kan PtX blive

nøglen til at reducere emissioner via eFuels i svært

elektrificerbare sektorer som fx tung vejtransport,

fly, skibe, højtemperatur proces i industri, samt

-neutral kunstgødning i landbrug. Landbrugsre-

laterede emissioner kan nyttiggøres via bioforgas-

ning og PtX.

Det seneste år har en række aktører vist interesse

for PtX-projekter i Danmark allerede i løbet af

2020'erne. Med udgangspunkt i Systemperspektiv

2035 og dialogen med aktørerne udgav Energinet

i april 2019 rapporten ”PtX i Danmark før 2030”.

Rapporten skitserer tilslutningskoncepter og deres

forskellige fordele og ulemper. Yderligere er der

på disse koncepter udført generiske økonomiske

modeller som viser at fx hedging mellem pro-

duktion af el og brint – når elprisen er hhv. høj og

lav – kan gøre PtX-anlæg rentable indenfor kort

sigt. Det vurderes at PtX-anlæg i Danmark i løbet af

de næste 5-10 år ikke er urealistiske såfremt der

bliver skabt de rette rammer.

4.4.3.1 Samarbejde med Envida

Energinet og Evida har oprettet et

netplanlægningssamarbejde, der har

til formål at se på tværs af det danske

gassystem; fra tilkobling af gaspro-

ducenter til drift af Energinets trans-

missionssystem. Derudover fokuseres

der på ændringer i omverdenen, der

påvirker gassystemet, for at sikre, at

det kan håndtere de problemstillinger

og udnytte de muligheder, som det vil

stå over for i fremtiden.

Et af de emner, der fylder meget i

samarbejdet, er det øgede behov for at

føre overskydende gas tilbage til trans-

missionsnettet. Tilbageførelsen af gas

skaber nye udfordringer. For eksempel

stiger mængden af ilt i gassystemet,

når der tilføres mere biogas til gasnet-

tet. Derudover medfører tilbageførelse

af gas til transmissionsnettet et behov

for at kunne fjerne odorant

fra gassen.

Fjernelse af odorant er meget omkost-

ningstungt i både investering og drift.

Det er Energinets ansvar at udvikle

nettet, så biogas indpasses effektivt

og bidrager til en samfundsøkonomisk

grøn omstilling af gassystemet.

Gasmarkedet forandrer sig, og generelt

forventes et uændret eller faldende

gasforbrug kombineret med en øget

produktion af biogas. Den ændrede

anvendelse af distributionssystemerne

skaber nye udfordringer i gasnettet,

bl.a. som følge af et behov for at

kunne håndtere situationer, hvor den

lokale produktion i distributionsnettet

overstiger forbruget i samme net.

Orodant er et lugtstof, som tilsættes gassen, når

denne ledes fra Energinet's måler- og regulator-

stationer ud i distributionsnettet. Odorant tilsæt-

tes af sikkerhedsmæssige årsager, så eventuelle

gasudslip hurtigt kan registreres af personer der

er i nærheden.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

4.4.3.2 Ilt fra biogas i gasnettet

Biogas, som bliver ført ind i det danske gasnet, indeholder

et højere niveau af ilt relativt til den øvrige gas. Ilt er et

biprodukt fra svovlfjernelse i processen, når biogas tilføres

gasnettet. Det tilladte iltindhold i gasnettet reguleres primært

via nationale regler og til dels standarder, hvorfor kravene

kan variere mellem forskellige lande.

I Danmark er det et krav at iltindholdet i biogas, som tilføres

gasnettet, højst må være 0,5 %. Krav til iltindhold i tysk lov-

givning afhænger af trykniveau og om, der på et pågældende

transmissionsnet findes følsomme installationer, herunder

gaslagre, hvor ilt i gassen potentielt kan give forhøjet risiko

for korrosion i de dele af gasanlægget, hvor der er flydende

vand. I dag, hvor mængden af biogas, der tilføres gassystem,

er stødt stigende, giver de forskellige krav en udfordring for

gas eksporteret til Tyskland, hvor nordtyske gaslagre ikke vil

modtage gas med et iltindhold, der overskrider 0,001 % (10

ppm).

Efter idriftsættelsen af Tyra-komplekset i 2022 bliver det

med den forventede tilbageførsel af gas svært at holde iltind-

holdet i den eksporterede gas under de tyske krav. Energinet

arbejder derfor, i samarbejde med europæiske partnere, på

at finde en fleksibel europæisk løsning for gaskvalitet, som

sikrer den fortsatte udbygning af grønne gasser uden at gå

på kompromis med de velfungerende indre gasmarkeder

i EU. Blandt andet er der etableret en task force under det

europæiske standardiseringsorgan CEN, der arbejder med

grænseværdien for ilt i gas og evaluerer det faglige grundlag

for at tillade højere iltindhold i gasnettet fremadrettet. Sidelø-

bende undersøger Energinet diverse operationelle løsninger

i tæt dialog med danske interessenter og den nordtyske TSO,

Gasunie Deutschland.

4.5 Tariffer for brug af transmissionssystemet

Energinets økonomiske hvile-i-sig-selv-princip betyder, at

indtægter og udgifter skal balancere. Differencer i indtægter

og udgifter kaldes over- eller underdækning, og overføres

som hovedregel til det kommende års budget. Hovedparten

af indtægterne bliver opkrævet via

tarifferne.

Transporttarifferne fastsættes, så de

dækker omkostninger til drift af trans-

missionssystemet og netudbygning og

består af en fast del (kapacitetstarif)

og en variabel del (volumentarif).

Transporttarifferne opkræves hos

transportkunderne, som anvender

Energinets gastransmissionsinfra-

struktur. Foruden transporttarifferne

opkræves en nødforsyningstarif, som

dækker Energinets omkostninger til

gasforsyningssikkerhed. Denne opkræ-

ves via distributionsselskaberne direkte

hos slutkunderne på gasmarkedet.

4.5.1 Transporttarif

Energinet fik i 2019 godkendt en ny

tarifmetode. Denne er implemen-

teringen af ’Den fælles europæiske

tarifnetværkskode’ (TAR NC), der

blev offentliggjort medio marts 2016.

Målsætningen med netværkskoden er

at styrke det indre gasmarked ved har-

monisering af tarifmetoder på tværs af

landegrænserne, øge transparensen og

sænke transaktionsomkostningerne for

brugerne. Den godkendte tarifmetode

trådte i kraft med gasåret 2019/2020.

Den godkendte tarifmetode medfører:

• Ens kapacitetstariffer i alle

transmissionssystemets punkter.

• En opdeling af transmissionsta-

riffen i en kapacitetsandel og en

volumenandel, som fordeles hhv.

70% til kapacitetstariffen og 30%

til volumentariffen.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

Foto: TOTAL

•

En 100% rabat på transmissionstariffen til og fra det

danske virtuelle lagerpunkt.

Energinets tarifmetode skal vurderes af Forsyningstilsy-

net hvert tredje år.

kunder, da der er forskel på sikkerheden i leverancen til de to

kundegrupper under Emergency.

De samlede omkostninger til værktøjer, som kan anvendes

under Emergency, bliver fordelt i et 85/15-forhold mellem

På længere sigt forventes transporttarifferne fortsat at stige

som følge af faldende mængder

. Når Baltic Pipe-projektet

bliver realiseret, vil større mængder gas i det danske gassy-

stem bidrage til at stabilisere forbrugernes transporttariffer.

FIGUR 10: NØDFORSYNINGSTARIFFER

Tarifferne for gasåret 2019/2020 holdes tæt på konstant, hvis

man ser bort fra metodeændringen

på trods af de faldende

mængder samt stigende omkostninger. Dette sker som følge

af indregning af overdækning på 88 mio. kr. Tarifferne for

gasåret er henholdsvis kapacitetstarif 23,54 kr./kWh/time/år

og volumentarif 0,00241 kr./kWh.

4.5.2 Nødforsyningstariffer

Slutkunderne opkræves en nødforsyningstarif som betaling

for de værktøjer, som Energinet stiller til rådighed under

en krisesituation. Der er to forskellige tariffer, én for de

beskyttede kunder og en lavere tarif for ikke-beskyttede

0,009

0,008

0,007

0,006

0,005

0,004

0,003

0,002

0,001

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Beskyttede kunder

Ikke-beskyttede kunder

Tidligere nødforsyningstarif

Som følge af Tyra genopbygning

Større andel kapacitetstarif (70 %), mindre andel

volumentarif (30 %)

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

INFRASTRUKTURUDVIKLING I

EUROPA

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

ENTSOG udgiver hvert andet år en tiårig europæisk netudviklingsplan (Ten Year Network Development Plan, TYNDP).

Planen giver et overblik over de langsigtede udfordringer for det europæiske gassystem frem til 2040. I TYNDPen ana-

lyseres forsyningssikkerheden og udviklingen i det europæiske gasmarked.

Den seneste europæiske netudviklingsplan (TYNDP2018) er udgivet i 2019 og ENTSOG er allerede nu i gang med den

kommende plan (TYNDP 2020).

ENTSO'erne for el og gas har arbejdet sammen om at udvikle fælles scenarier (TYNDP 2020 Scenario Report), der skal

bruges i analyserne i TYNDP 2018.

ENTSOGs TYNDP indeholder ét dansk projekt, Baltic Pipe-projektet, der også har PCI-status.

Forbrug og produktion i EU på længere sigt

Forbrug af naturgas i EU har været faldende frem til 2014, men har været svagt stigende siden 2015. Udviklingen i

efterspørgslen er imidlertid forskellig fra land til land – fx er Danmark et af de lande, der har kraftigst faldende efter-

spørgsel. Den forventede udvikling i det samlede gasforbrug i EU vil være i omegnen af eller lavere end gennemsnittet

for perioden 2010-2017, med et toppunkt omkring 2025.

Produktion og import i Europa

Forsyningen i Europa sikres gennem landenes egenproduktion, import fra især Rusland og Norge, import af LNG og

gas i lagrene. Det antages i TYNDP 2020, at den europæiske egenproduktion af naturgas udgør ca. 92.000 mio. Nm

2020. Egenproduktionen forventes at falde til godt 33.000 mio. Nm

i 2040. Den lavere egenproduktion af traditionel

naturgas kompenseres af et lavere forbrug af gas generelt og en øget produktion af grønne gasser – power to gas og

biogas. På langt sigt forventes importbehovet derfor at falde.

FIGUR 11: SCENARIER FOR FORBRUG OG PRODUKTION I EU

6000

5000

4000

TWh

3000

2000

1000

BE 2020

CBG 2025

GBC 2025

NT 2030

GA 2030

DE 2030

NT 2040

GA 2040

DE 2040

Forbrug bolig og erhverv

Forbrug elproduktion

Samlet gasproduktion EU og Norge

Forbrug Industri

Historisk gennemsnitligt forbrug

Forbrug transport

Produktion af grøn gas

Note: Figuren er baseret på data fra ENTSO-ernes TYNDP 2020 Scenario Rewport fra 2019. Søjlerne henviser til forskellige scenarier: BE Best Estimate, CBG

Coal Before Gas, GBC Gas Before Coal, NT National trends, GA Global Ambition og DE Distributed Energy

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

Egtved

beskyttede og ikke-beskyttede kunder. Der vil fortsat være

forskellige nødforsyningstariffer for de to kundetyper.

•

I gasår 2018/2019 var den vægtede nødforsyningstarif

0,00320 kr./kWh, og i 2019/2020 er den 0,00329 kr./kWh.

4.6 Informationssikkerhed

Øget anvendelse af IT har skabt store udviklingsmuligheder

i energisektoren både forretningsmæssigt og teknologisk.

Anvendelsen af IT er en af de væsentlige forudsætninger

for at drive et energisystem omkostningseffektivt og forsy-

ningssikkert. Den større afhængighed af IT betyder også, at

gassystemet bliver mere sårbart, hvis der opstår IT-forstyr-

relser, fejl i systemerne og cyberangreb.

Informationssikkerhed defineres som alle de sikkerhedsfor-

anstaltninger, der har til formål at beskytte informationsak-

tiver, hvad enten det er fysiske, elektroniske eller mundtlige

informationer.

Energinet har tre mål for informationssikkerhed:

•

Tilgængelighed: Systemer, data og informationer er

tilgængelige, når der er brug for det.

Integritet: Data og informationer er fuldstændige,

troværdige og er ikke blevet forvansket af utilsigtede

ændringer.

Fortrolighed: Data og informationer kan have en

fortrolighed, der kræver, at de skal beskyttes mod

uvedkommende.

Alle tre mål er vigtige. Særligt er dataintegritet og tilgæn-

geligheden af kritiske styringssystemer afgørende for

forsyningssikkerheden.

Historisk set har brister i informationssikkerhed eller

IT-oppetid ikke haft alvorlige konsekvenser for den danske

gasforsyning. Informationssikkerhed er en strategisk indsats,

og Energinet har igennem flere år haft særligt fokus på at

sikre forsyningskritiske IT-systemer og træne beredskabssi-

tuationer, hvor systemerne er utilgængelige. Der er løbende

foretaget forskellige former for test af systemerne, kontrol-

lerede hackerangreb og informationskampagner internt i

Energinet.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2019

DET DANSKE GASSYSTEM

• Transmissionsnettets længde: ca. 9.00 km.

• Distributionsnettets længde: ca. 17.000 km

• Transmissionsnettet er forbundet med distribu-

tionsnettene ved 43 M/R-stationer, der regulerer

trykket ned til niveauet i distributionsselskabernes

ledningssystemer.

• Antallet af gaskunder: ca. 400.000 hustande og

virksomheder

• Bygasnet: København, Frederiksberg og dele af

Aalborg

• Gastransmissionsselskab: Energinet

• Gasdistributionsselskab: Evida

• Lagerselskab: Gas Storage Denmark

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 140: Orientering om Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia

Tlf. 70 10 22 44

[email protected]