KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret udstedt den 17/12-19

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 139
Offentligt

INTERNT HØRINGSNOTAT

Kontor i styrelse

Forvaltningssamarbejder

Dato

8. august 2019

J nr.

7031-0030

/ simho/ carsa

Internt høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udleve-

ring af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret

Udkast til bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gen-

nem Ledningsejerregistret blev sendt i ekstern høring den 11. marts 2019 med frist for afgivelse af

høringssvar den 17. april 2019.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har modtaget 16 interne høringssvar i høringsperioden.

Følgende 5 høringsparter har fremsendt bemærkninger til bekendtgørelse:

Energinet.dk

Erhvervsministeriet (Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering)

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Slots- og Kulturstyrelsen

Transport- og Boligministeriet

Følgende 11 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

CFB

–

Center for Beredskabskommunikation

Danmarks Meteorologiske Institut

Digitaliseringsstyrelsen

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Rigspolitiet

Rigsrevisionen

Skatteministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efterfulgt af mini-

steriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede op-

lysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringspor-

talen.

Ud over de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvarene en

række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til bekendtgørelsen. Disse kommentarer er blevet

indarbejdet i bekendtgørelsen, hvor det er vurderet relevant. Der er endvidere blevet indarbejdet en

række ændringer af lovteknisk karakter i forslaget til bekendtgørelsen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Side 1/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret udstedt den 17/12-19

Indhold

INTERNT HØRINGSNOTAT ........................................................................... 1

Den vertikale koordinat (Z-koordinaten) for farlige ledninger ... 3

Andre krav til ledningsoplysninger i bekendtgørelsens kapitel 5

Forsvarets undtagelse i § 3 i bekendtgørelsen ........................... 4

Udlevering af ledningsoplysninger ved systemnedbrud ........... 4

Udlevering af ledningsoplysninger

–

sammenskrivning af § 22, stk. 5 og

§ 23, stk. 3....................................................................................................... 4

Uopsættelige reparationsarbejder ............................................... 5

Samføring af ledninger .................................................................. 5

Undtagelsesbestemmelser for ikkealmene vandværker og mindre

brugerdrevne antenneanlæg ........................................................................ 6

UTM-zoner ....................................................................................... 7

10.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser og Principper for agil

erhvervsrettet regulering .............................................................................. 7

Side 2/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret udstedt den 17/12-19

Den vertikale koordinat (Z-koordinaten) for farlige ledninger

Energinet

anfører, at z-koordinaten ikke bør udleveres for farlige ledninger og skriver, at Energinet altid

ønsker at påvise farlige ledninger. Energinet har endvidere foreslået, at der indsættes en bestemmelse

om, at graveaktører altid skal kontakte en ledningsejer før gravearbejdet for aftale om påvisning og

tilsyn, når der udføres arbejder ved meget farlige ledninger.

Styrelsens bemærkninger:

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering vurderer, at det har værdi, at graveaktøren kender led-

ningens placering i dybden, også for farlige ledninger. Denne type information kan blandt andet bruges

ved planlægning af gravearbejde, og altså inden en påvisning foretages. En graveaktør, der bliver gjort

opmærksom på, at der skal ske påvisning af ledningen, må aftale med ledningsejer, hvornår påvisnin-

gen skal ske, hvis der skal graves i nærheden af en farlig ledning.

Der vil i det videreudviklede Ledningsejerregister blive udviklet tekniske løsninger, der sikrer, at tilste-

deværelsen af farlige ledninger i et graveområdet bliver tydeliggjort. Ledningsejerne af farlige ledninger

vil blive inddraget i udformningen af disse tekniske løsninger.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har overvejet, om der skal indsættes en bestemmelse

om, at graveaktør altid skal kontakte en ledningsejer før gravearbejdet i nærheden af meget farlige

ledninger for aftale om påvisning og tilsyn, men har vurderet, at der ikke er behov for en sådan be-

stemmelse i bekendtgørelsen.

I medfør af § 9, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 18, i lov om ændring af lov om registrering af lednings-

ejere, må gravearbejdet ikke påbegyndes, før en påvisning har fundet sted, når ledningsejeren har

meddelt, at der skal ske påvisning, jf. § 8, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 17, i lov om ændring af lov om

registrering af ledningsejere. Lovændringen, som skal sættes i kraft af klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren, når det videreudviklede Ledningsejerregister idriftsættes, har derfor allerede taget stilling til

ansvaret og lagt det dels på ledningsejeren og dels på graveaktøren. Styrelsen for Dataforsyning og

Effektivisering kan derfor ikke ændre på ansvaret i bekendtgørelsen.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Andre krav til ledningsoplysninger i bekendtgørelsens kapitel 5

Transport- og Boligministeriet

anfører, at der bør være oplysninger om en lednings fareklasse, både

for eksisterende og nye ledninger. Transport- og Boligministeriet

foreslår endvidere, at ”planlagt” som

driftsstatus genindføres.

Styrelsens bemærkninger:

Der er i bekendtgørelsens § 32 (høringsudkastets § 35) givet mulighed for, at der kan oplyses om en

lednings fareklasse. For nye ledninger er det et krav, at fareklassen skal udleveres. For eksisterende

ledninger kan ledningsejer oplyse, at fareklassen er ukendt, hvis denne ikke kendes. Ledningsejere har

fået denne mulighed, hvis de ikke kender fareklassen. Ledningsejere har dog altid mulighed for at udle-

vere oplysningerne, og specielt for farlige ledninger vil det være altid være en god ide at oplyse fare-

klassen.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er opmærksom på, at Transport- og Boligministeriet øn-

sker at driftsstatus

også skal inkludere begrebet ”planlagt ledning”.

Ledningsejerregistrets formål er at

beskytte de ledninger, der allerede er nedgravet i jorden eller bliver nedgravet inden for kort tid. En

planlagt ledning er endnu ikke lagt i jorden, men kan blive gravet ned i jorden på et senere tidspunkt, og

Side 3/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret udstedt den 17/12-19

graveaktøren vil derfor ikke skulle tage hensyn til en ledning, der står som værende ”planlagt”, når

graveaktøren graver. Styrelsen vurderer imidlertid, at dette kan føre til flere graveskader, hvis lednings-

ejere glemmer

at ændre en lednings status fra ”planlagt” til ”under etablering”.

Og en ledningsejer kan

ikke anvende betegnelsen planlagte ledninger for at reservere en plads til senere nedgravning.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i forslaget.

Forsvarets undtagelse i § 3 i bekendtgørelsen

Forsvarets Ejendomsstyrelse

anfører, at de er bekymret for, om formuleringen i bekendtgørelsens §

3 betyder, at de ikke kan undlade at udlevere oplysninger om North European Pipeline System (NEPS-

ledningen), fordi den ikke kun ligger på forsvarets ejendomme.

Styrelsens bemærkninger:

Bekendtgørelsens § 3 giver forsvaret mulighed for at undlade at udlevere ledningsoplysninger for

ledninger, der er beliggende på ejendomme, som forsvaret ejer eller har rådighed over. Lov om

registrering af ledningsejere § 4, stk. 1, fastsætter, at ledninger ejet af forsvaret og ledninger

beliggende på ejendomme, som forsvaret har rådighed over, ikke er omfattet af loven.

Forsvaret kan derfor ikke undlade at udlevere ledningsoplysninger om NEPS ledningen med baggrund i

denne bekendtgørelsen, men kan med baggrund i loven. Det er en fejl, at der ikke i bekendtgørelsen er

taget højde for at kunne undtage vigtige ledninger placeret på tredjemands ejendom. Forsvarets

ledninger af stor vigtighed bør kunne undtages uanset placering.

Høringssvaret har givet anledning til at ændre § 3, så forsvaret kan undlade at udlevere ledningsoplys-

ninger om ledninger, som forsvaret ejer, uanset placering. Dette betyder, at forsvaret kan undlade at

udlevere oplysninger om NEPS ledningen, hvis ledningen er ejet af forsvaret.

Udlevering af ledningsoplysninger ved systemnedbrud

Energinet

foreslår, at der indsættes en bestemmelse om systemnedbrud.

Styrelsens bemærkninger:

Energinet har efterspurgt en force majeure bestemmelse ved systemnedbrud. Denne findes allerede i

lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere § 8, stk. 3, om systemnedbrud. En ledningsejer

kan ikke udlevere ledningsoplysninger, hvis ledningsejers system er brudt sammen. Der er derfor også

i bekendtgørelsens § 22, stk. 3 (høringsudkastets § 25, stk. 3), indsat en henvisning til lovens undtagel-

ser.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i forslaget.

Udlevering af ledningsoplysninger

–

sammenskrivning af § 22, stk. 5 og § 23, stk. 3

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

foreslår, at § 22, stk. 5, og § 23, stk. 3 (høringsudkastets §

25, stk. 5 og § 26, stk. 3), skrives sammen i en bestemmelse, f.eks. § 22, stk. 5 (høringsudkastets § 25,

stk. 5), da de hører sammen, og § 23, stk. 3, i et stort omfang er en gentagelse af § 22, stk. 5.

Styrelsens bemærkninger:

Side 4/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret udstedt den 17/12-19

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er opmærksom på, at de to bestemmelser ligner hinan-

den. Dette skyldes, at § 22 fastsætter forpligtelser for ledningsejere, og § 23 fastsætter forpligtelser for

graveaktører. Bekendtgørelsens § 22, stk. 5, fastsætter regler om, hvad der sker, hvis en ledningsejer

ikke overholder fristen på 2 timer, når der skal udleveres ledningsoplysninger, mens bekendtgørelsens

§ 23, stk. 3, fastsætter regler om, hvad en graveaktør skal gøre, hvis en ledningsejer ikke udleverer

ledningsoplysninger inden for fristen på 2 timer.

De to bestemmelser kan derfor ikke skrives sammen til en, fordi dette vil betyde, at der i en bestem-

melse, der primært er rettet mod ledningsejere, også vil blive indskrevet en forpligtelse til graveaktører.

Høringssvaret har givet anledning til, at § 22, stk. 5, og § 23, stk. 3, er delvist skrevet sammen. En del

af § 23, stk. 3, er en gentagelse af § 22, stk. 5. Gentagelserne af bestemmelsen er blevet taget ud af §

23, stk. 3, så kun den sidste del af bestemmelsen forbliver i bekendtgørelsen. I stedet for at gentage

ordlyden af § 22, stk. 5, er der henvist til denne bestemmelse.

Uopsættelige reparationsarbejder

Energinet

anfører, at en graveaktør skal orientere ledningsejerne senest 24 timer efter udført arbejde,

når en graveaktør udfører uopsættelige reparationsarbejder.

Styrelsens bemærkninger:

En graveaktør, der påbegynder et gravearbejde på grund af uopsættelighed, bør i videst muligt omfang

orientere sig om mulige ledningsejere, før graveaktøren går i gang med gravearbejdet. Dette kan f.eks.

gøres ved at forespørge om ledningsoplysninger, inden der køres ud til graveområdet. Hvis der

forespørges om ledningsoplysninger, før gravearbejdet påbegyndes, vil ledningsejeren blive anmodet

om at udlevere ledningsoplysninger og på den måde få at vide, at der graves i graveområdet.

Har graveaktør ikke mulighed for at forespørge om ledningsoplysninger, f.eks. fordi der er fare for

menneskeliv, hvis der ikke graves øjeblikkeligt, bør ledningsejere orienteres efterfølgende, så

ledningsejeren ved, at der er nogen, der har gravet i området.

Høringssvaret har givet anledning til, at der er indsat et stk. 3 i bestemmelsen, så en graveaktør skal

spørge efterfølgende, hvis graveaktøren ikke har tid til at forespørge om ledninger eller undersøge,

hvilke ledningsejere der har ledninger i graveområdet, før det uopsættelige reparationsarbejde udføres.

Bestemmelsen kan f.eks. anvendes, hvis en skade er til fare for menneskeliv. På den måde vil

ledningsejere blive orienteret efterfølgende, hvis graveaktøren ikke kan nå at forespørge om

ledningsoplysninger, før det uopsættelige reparationsarbejde igangsættes.

Samføring af ledninger

Energinet

anfører, at ledningsejer bør kunne reservere egne føringsrør, så andre ikke kan anvende

disse til samføring af ledninger.

Styrelsens bemærkninger:

Reglerne om samføring af ledninger står i kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af

infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af

Side 5/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret udstedt den 17/12-19

forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juli 2003, som ændret ved lov nr. 741 af 1.

juni 2015.

Bestemmelsen i bekendtgørelsen er indsat for at kunne understøtte denne lovgivning, og

bestemmelsen fastsætter derfor ikke krav, der ligger ud over bestemmelserne i kapitel 2 i lov om

graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af

infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. En ledningsejer skal derfor kun udlevere oplysninger til

brug for vurdering af, om samføring er muligt, i det omfang ledningsejeren skal udlevere oplysningerne

efter kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til

telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v.

Bestemmelsen i bekendtgørelsen skal dermed gøre det muligt, at der kan udleveres oplysninger

gennem Ledningsejerregistret, men det er frivilligt at anvende Ledningsejerregistret til at udlevere

oplysninger til brug for samføring. Ledningsejer må vurdere, om ledningsejeren er forpligtet til at

udlevere oplysningerne efter bestemmelserne i kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og udnyttelse

af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af

forsyningssektorer m.v., og beslutte, om evt. oplysninger skal udleveres gennem Ledningsejerregistret.

Ledningsejer kan endvidere fastsætte vilkår osv. efter kapitel 2 i lov om graveadgang, etablering og

udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af

forsyningssektorer m.v.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i forslaget.

Undtagelsesbestemmelser for ikkealmene vandværker og mindre brugerdrevne antenneanlæg

Transport- og Boligministeriet

anfører, at ikkealmene vandværker og mindre brugerdrevne

antenneanlæg bør være synlige i Ledningsejerregistret, eventuelt på frivillig eller reduceret basis.

Styrelsens bemærkninger:

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er enig med Transport- og Boligministeriet i, at det er godt

for ledningsejere at være synlige i Ledningsejerregistret, hvad enten en ledningsejer er en privat bor-

ger, en lille forening, der ejer en enkelt ledning, eller en stor forsyningsvirksomhed.

Styrelsen ser dog også et behov for, at ikkealmene vandværker og mindre brugerdrevne antenneanlæg

kan undtages fra at skulle overholde lovens krav, fordi det kan være en unødig stor byrde, hvis en led-

ningsejer skal overholde alle forpligtelserne i loven, til trods for at denne måske kun forespørges om

ledningsoplysninger en eller nogle få gange om året.

Efter gældende ret kan enhver ledningsejer registrere sig i Ledningsejerregistret, forudsat at reglerne

for registrering og udlevering følges. Det har hidtil ikke været et problem for frivillige ledningsejere at

overholde lovens bestemmelser, men med de nye krav til svarfrist og digitalisering kan det være et

problem for både private ledningsejere og mindre foreninger at overholde reglerne.

Det er imidlertid vigtigt, at ledningsejere er synlige, når en graveaktør skal grave. Der arbejdes derfor

på at indsætte en beføjelse i loven i Folketingsåret 2019-20 til klima-, energi- og forsyningsministeren,

så ministeren kan fastsætte regler for ledningsejere, der ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde,

så disse ledningsejere kan være synlige i Ledningsejerregistret. Det skal undersøges, om der er behov

for regler for disse ledningsejere, og hvilke regler der er brug for, før der fastsættes eventuelle regler.

Side 6/7

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Bekendtgørelse om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret udstedt den 17/12-19

Høringssvaret og høringssvarene fra brancheforeningerne har givet anledning til følgende ændringer af

bekendtgørelsen:

Bekendtgørelsens § 7 er blevet ændret, så små brugerdrevne antenneanlæg i byer også er omfattet af

undtagelsen, men samtidig gjort smallere, så store brugerdrevne antenneanlæg uden for byer er omfat-

tet af lovens anvendelsesområde. Små brugerdrevne antenneanlæg er i bekendtgørelsen fastsat til 100

slutbrugere, der er defineret som medlemmer af det brugerdrevne antenneanlæg. Antallet af slutbruge-

re er blevet fastsat med inddragelse af interesseorganisationerne for antenneanlæg.

UTM-zoner

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

anfører, at Danmark er dækket af to UTM zoner (32N og

33N) og når der jævnfør § 29, stk. 6 (høringsudkastets § 32, stk. 6), nævnes specifikke EPSG koder for

x, y og z-koordinater anbefales det at undersøge eventuelle komplikationer desangående for ledninger

som løber på tværs af zonerne.

Styrelsens bemærkninger:

Styrelsen har foretaget en række beregninger for at undersøge denne problematik. Konklusionen er, at

det i praksis er uproblematisk, at alle geometrier skal leveres i UTM zone 32N.

Det fordrer naturligvis, at transformationen af eksisterende koordinater sker med algoritmer, der både

er matematisk korrekte og numerisk stabile. Dette opfyldes med den i dag anbefalede UTM-algoritme,

som fx implementeret i det udbredte transformationssystem PROJ. Selv den mindst stabile UTM-

algoritme i almen brug giver kun anledning til afvigelser på 2 mm, selv når man benytter den til frem- og

tilbagetransformation af et punkt næsten 50 kilometer øst for Bornholm.

For lange ledningstræk skal man holde afvigelsen mellem “krumme linjer” på jorden, og rette linjer

mellem samme endepunkter i UTM-planen

under kontrol. Det gøres ved at koordinatsætte “knækpunk-

ter” med højst få kilometers interval. Afbildninger af meget lange ledningstræk, der kun er koordinatsat i

endepunkterne, vil afvige en del fra den krumme virkelighed. Men på grund af UTM-algoritmernes sta-

bilitet kan man, selv i disse tilfælde, transformere tilbage til geografiske koordinater og dermed håndte-

re linjerne i deres krumme virkelighed.

Styrelsen forholder sig hverken til påvirkning fra naturlige landskabsvariationer, eller til hvorvidt led-

ningstræk af den antydede art overhovedet forekommer i praksis. Det kan dog fastslås, at det anvendte

koordinatsystem ikke i sig selv kommer til at stå i vejen for den ønskede positioneringsnøjagtighed.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i forslaget.

10.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser og Principper for agil erhvervsrettet regulering

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering

anfører, at bekendtgørelsen er en udmøntning af lov

om ændring af lov om registrering af ledningsejere, som TER har målt til at give lettelser svarende til

ca. 48 mio. kr.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering

anfører endvidere, at styrelsen allerede har afgivet

bemærkninger til bekendtgørelsen om principperne for agil erhvervsrettet regulering i forbindelse med

præhøring af bekendtgørelsen. Styrelsen oplyste dengang, at de ikke havde bemærkninger til Styrelsen

for Dataforsyning og Effektiviserings vurdering af, at principperne var overholdt.

Side 7/7