Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 135
Offentligt
2124578_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. november 2019
J nr.
2019-4598
Europaudvalget har i brev af 15. november stillet mig følgende spørgsmål 69 alm.
del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus
Nordqvist (ALT).
Spørgsmål 69
Hvordan vil ministeren arbejde for at få indført energieffektiviseringsmålet på 40
pct. i EU, som Socialdemokratiet fremlagde forslag om under europaparlaments-
valgkampen?
Svar
Det følger af det reviderede energieffektivitetsdirektiv fra 2018, at der er fastsat et
fælles overordnet 2030-mål for energieffektivitet på mindst 32,5 pct. Medlemssta-
terne skal fastsætte nationale vejledende bidrag til det fælles mål i deres nationale
energi og klimaplaner, der følger af forordningen om forvaltningssystemet for ener-
giunionen. Direktivet fastslår endvidere, at Kommissionen herefter skal vurdere det
overordnede 2030-mål med henblik på senest i 2023 at forelægge et forslag om en
opjustering af målet.
Det reviderede direktiv er trådt i kraft, og medlemsstaterne har indtil den 25. juni
2020 til at sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme direktivet. Der er således for nuværende et betydeligt fokus på at im-
plementere de nyligt vedtagne rammer. I lyset af dette har regeringen ikke for nu-
værende lagt sig fast på en position i forhold til at forhøje det nuværende mål for
energieffektivitet.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2804
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1