Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 126
Offentligt
2121769_0001.png
Klimapolitisk
redegørelse 2019
Klima-, energi- og forsyningsministerens
redegørelse til Folketinget
om klimapolitikken
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Ministerforord...................................................................................................................................... 2
Drivhusgasudledninger og seneste klimavidenskab ....................................................................... 3
Målsætninger og status for opfyldelse .............................................................................................. 6
En ny retning for dansk klimaindsats ............................................................................................... 9
Grønt foregangsland ......................................................................................................................... 15
Klimarådets anbefalinger 2019 og ministerens stillingtagen ....................................................... 20
1
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0003.png
1.
Ministerforord
Verden og Danmark står midt i en klimakrise. Verdens samlede drivhusgasudledninger stiger. De
sidste fire år er de varmeste målt på jorden. Grønlands indlandsis og isen på Antarktis smelter.
Samtidig stiger vandstanden i verdenshavene stadigt hurtigere. De ekstreme vejrbegivenheder
bliver hyppigere og kraftigere, og både risikoen for tørke og oversvømmelser stiger.
Det, vi allerede oplever i dag, vil i de kommende år forstærkes. Men ved at handle ambitiøst nu,
kan verdens lande sammen sikre, at klimakrisen ikke bliver uoverkommelig. I Danmark har vi både
mulighederne og evnerne til at gå forrest. Og det vil regeringen gøre.
Regeringen har sat et ambitiøst mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 ift. 1990. For at
nå det mål, er det nødvendigt med en massiv indsats i alle dele af samfundet. Regeringen har netop
indgået en bred aftale om en klimalov, der skal sætte rammerne for fremtidens klimaindsats.
Regeringen har også indgået en grøn finanslovsaftale for 2020 og vil i 2020 fremlægge en
klimahandlingsplan, der skal bidrage til at sikre, at de nationale reduktionsmål nås. Regeringen har
desuden oprettet Udvalget for Grøn Omstilling, der behandler initiativer og sager på tværs af
politikområder med betydning for den grønne omstilling, herunder bl.a. større regeringsudspil og
lovforslag. Regeringen har også igangsat et arbejde for at udvikle grønne regnemodeller. Desuden
har regeringen startet klimapartnerskaber op med erhvervslivet, så vi i fællesskab kan bidrage til
den grønne omstilling.
Regeringen er samtidig bevidst om, at Danmark kun udgør 0,1 pct. af de globale
drivhusgasudledninger. Derfor er målet også, at Danmarks klimaindsats skal have en global effekt.
Regeringen ønsker, at Danmark går foran og inspirerer andre lande med vores reduktionsmål og
løsninger på klimaudfordringerne. Danmark har derfor påtaget sig lederskabet for
FN’s verdensmål
7 om bæredygtig energi til alle. Da 90 pct. af de nødvendige reduktioner for at nå Parisaftalens 1,5
graders målsætning kan findes i energisektoren, er en grøn omstilling afgørende for at begrænse de
globale temperaturstigninger. Danmark har unikke kompetencer indenfor vedvarende energi, og
den grønne omstilling udgør således også en unik mulighed for dansk erhvervsliv. Regeringen vil
derfor arbejde for at styrke eksporten af dansk klimateknologi og -viden. Regeringen vil også
øremærke flere midler til klimarelevant udviklingsbistand, så klimaudfordringen også kan
adresseres i udviklingslandene.
Rammerne for Klimapolitisk Redegørelse
Det fremgår af Klimaloven fra 2014, at der årligt skal udarbejdes en klimapolitisk redegørelse til Folketinget. Den årlige
klimapolitiske redegørelse til Folketinget skal indeholde et samlet overblik over klimapolitikken og klimaindsatsen
–
herunder dels en status for opfyldelse af de danske klimaforpligtigelser og dels en beskrivelse af de historiske og de
forventede fremtidige drivhusgasudledninger. Som en del af redegørelsen skal klima-, energi- og forsyningsministeren
på vegne af regeringen desuden forholde sig til Klimarådets anbefalinger.
2
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0004.png
2.
Drivhusgasudledninger og seneste klimavidenskab
De globale udledninger af drivhusgasser er steget støt siden 1970. Udviklingen ventes at fortsætte
frem mod 2030. I 2017 blev der globalt udledt ca. 53,6 mia. tons CO
2
-ækv.
1
, hvilket er en stigning
på 49 pct. ift. 1990. De største udledere af drivhusgasser var i 2017 Kina (27 pct.), USA (13 pct.),
EU (9 pct.), Indien (7,1 pct.), Rusland (4,4 pct.) og Japan (2,6 pct.).
Figur 1: Udviklingen i global drivhusgasudledning inklusive bidraget fra arealanvendelse (LULUCF)
Mia. tons CO
2
-ækv.
60
50
40
30
20
10
0
Kilde: Den seneste såkaldte ”manko”-rapport fra FN’s Miljøprogram (UNEP’s Gap Report):
https://www.unenvironment.org/resources/emissions-gap-report-2018
Anm.: De globale udledninger opgøres her inkl. LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry, der dækker kulstofoptag/-
emissioner fra jord og skov).
Danske drivhusgasudledninger
Danske drivhusgasudledninger udgør ca. 0,1 pct. af verdens samlede drivhusgasudledninger. Siden
1990 er de samlede danske drivhusgasudledninger faldet betragteligt. I 1990 udgjorde
udledningerne 75,2 mio. ton CO
2
-ækv.
2
, og i 2017 var udledningerne faldet til 51,0 mio. ton CO
2
-
ækv. Uden yderligere tiltag end de allerede vedtagne forventes de samlede danske udledninger at
blive reduceret yderligere, så de i 2030 udgør 41,5 mio. ton CO
2
-ækv.
Boks 1: Basisfremskrivningen
Energistyrelsen udarbejder årligt en fremskrivning af det danske energisystem og de danske drivhusgasudledninger.
Den seneste fremskrivning blev udgivet i august 2019. Fremskrivningen er baseret på vedtagen politik
kaldet ”frozen-
policy”.
1
De globale udledninger opgøres her inkl. LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry, der dækker
kulstofoptag/-emissioner fra jord og skov).
2
Alle opgørelser af samlede drivhusgasudledninger præsenteret i denne publikation dækker udledninger fra
kvotesektoren (energi- og fremstilling) og ikke-kvotesektoren (transport, boliger, landbrug mv.) samt LULUCF.
3
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0005.png
Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte sektorer udleder, og hvor meget sektorernes
udledninger er reduceret. I figur 2 er udledningerne opdelt i en række relevante sektorer. Det
fremgår, at reduktionen i drivhusgasudledninger i Danmark især er drevet af reduktioner i el- og
fjernvarmesektoren. Udledningerne fra landbrug og jorder faldt frem til ca. 2005, hvorefter de har
ligget stort set stabilt. Udledningerne fra transportsektoren er steget som et resultat af øget
kørselsaktivitet.
Figur 2: Udledninger af drivhusgasser 1990-2030 fordelt på sektorer inkl. LULUCF
Mio. tons CO
2
-ækv.
Mio. tons CO2e
90
<- Statistik
80
70
60
50
40
30
Fremskrivning ->
20
10
0
-10
Skove
Kilde: Basisfremskrivningen 2019 og KEFM’s beregninger.
Note: Tallene er korrigeret for elhandel med udlandet
Særrapporter fra FN’s Klimapanel
FN's klimapanel (IPCC) offentliggjorde i 2019 to særrapporter om henholdsvis klimaforandringer
og landsektoren (SRCCL) og klimaforandringer og hav og is (SROCC). De to særrapporter
understreger, at tidlig og ambitiøs handling for lav-emissions løsninger og økosystem-baseret
klimatilpasning er afgørende for at reducere konsekvenser af klimaforandringerne. Rapporternes
hovedresultater gennemgås i boks 2.
Arbejdet med klimapanelets sjette hovedrapport om klimaforandringer er i gang, og de tre dele om
hhv. fysisk baggrund, bekæmpelse af klimaforandringer samt klimatilpasning og konsekvenser
udkommer alle i løbet af 2021.
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Landbrug og jorde
Transport
Erhverv
Opvarmning i husholdninger og erhverv
El, fjernvarme, affald og spildevand
4
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0006.png
Boks 2: Særrapporter
fra FN’s Klimapanel i 2019
Særrapporten om landsektoren
I særrapporten om landsektoren vises det, at aktiviteter inden for landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse udgør
23 pct. af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Da landsektoren både udleder og optager drivhusgasser
har den et komplekst samspil med atmosfærens indhold af drivhusgasser og klimaforandringer. I rapporten
konstateres det, at klimaforandringerne i sig selv skaber pres på landjorden og påvirker
fødevareforsyningssikkerheden og biodiversiteten negativt. Samtidig udgør fødevaresektoren en væsentlig del af
udledningen fra landsektoren, og i rapporten peges der på, at udledningen kan mindskes i flere led i
produktionskæden. Bæredygtig jordforvaltning, der integreres med klimatilpasning og bekæmpelse af
klimaforandringer, kan skabe større robusthed overfor konsekvenserne af klimaforandringer.
Særrapporten om klimaforandringer og hav og is
I særrapporten om klimaforandringer og hav og is fastslås det, at verdenshavene bliver varmere og undergår forsuring
og ilttab. Samtidig stiger havniveauet hurtigere end tidligere, især på grund af afsmeltning fra iskapperne på Grønland
og Antarktis samt fra gletsjere. Siden 1993 er opvarmningen af verdenshavene mere end fordoblet, og det globale
havniveau stiger i et stadig højere tempo.
I forhold til Klimapanelets 5. hovedrapport fra 2014 er der sket en opjustering af forventninger til de gennemsnitlige
globale havstigninger i år 2100, som i en situation med fortsatte høje drivhusgasudledninger forventes øget med 84
cm i forhold til havniveauet 1986-2005. Opvarmningen og havstigningen betyder, at ekstreme vandstandshændelser
og farlige vejrhændelser kommer til at være hyppigere og voldsommere. Rapporten konkluderer desuden, at havenes
økosystemer og landjordens vandforsyning er under forandring og fortsat vil forandres. Det vil have negative
samfundsmæssige konsekvenser, især for kystnære og lavtliggende områder.
5
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0007.png
3.
Målsætninger og status for opfyldelse
Siden tiltrædelsen af FN’s Klimakonvention i 1994 har
Danmark været forpligtet til at bidrage til
at reducere de globale menneskeskabte klimaforandringer. Siden 2015 har Parisaftalen dannet den
overordnede ramme for dette arbejde. Med aftalen har parterne skrevet under på en målsætning
om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader i forhold
til førindustrielt niveau og at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.
Danmark har desuden en række specifikke forpligtelser som medlem af EU, ligesom regeringen
har sat nationale målsætninger. I tabel 1 nedenfor fremgår de forskellige målsætninger.
Tabel 1: Danmarks klimamålsætninger
2020
o
Samlet reduktion på 20 pct.
ift. 1990
o
heraf via 21 pct. i
kvotesektoren ift. 2005
o
heraf via 10 pct. i ikke-
kvotesektoren ift. 2005
o
Reduktion i ikke-
kvotesektoren på 20 pct. ift.
2005
2030
o
Samlet reduktion på mindst 40
pct. ift. 1990
o
heraf via 43 pct. i kvotesektoren
ift. 2005
o
heraf via 30 pct. i ikke-
kvotesektoren ift. 2005
o
Reduktion i ikke-kvotesektoren på
39 pct. ift. 2005
o
Reduktion af de samlede
drivhusgasudledninger med 70
pct. ift. 1990
o
Klimaneutralitet senest i
2050
2050
o
De samlede drivhus-
gasudledninger fra EU skal
være reduceret med 80-95
pct. ift. 1990
EU's klima og
energirammer
Danmarks
reduktionsforpligtelser
(gennem EU)
Danmarks nationale
målsætninger
EU-målramme
Danmark har sammen med EU’s øvrige medlemsstater indmeldt et klimamål til Parisaftalen
om en
reduktion i drivhusgasudledningerne på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveau. Regeringen
arbejder dog
for, at EU’s
reduktionsmål for 2030 og dermed bidrag til Parisaftalen hæves til mindst
55 pct. Danmark arbejder samtidig for en så omkostningseffektiv indfrielse af et opjusteret 2030-
mål som muligt.
Danmark har som medlem af EU en række klimamål. I 2020 har EU et fælles mål om en reduktion
på 20 pct. i forhold til 1990 med indsatsen fordelt mellem hhv. kvotesektoren (21 pct. ift. 2005) og
ikke-kvotesektoren (10 pct. ift. 2005).
Med EU’s klima-
og energipakke fra 2009, der vedrører
perioden 2013-2020, har Danmark påtaget sig at nedbringe udledningerne fra ikke-kvotesektoren,
med 20 pct. i forhold til 2005.
I 2030 har EU et fælles mål om en reduktion på 40 pct. i forhold til 1990. Ligesom for perioden
op til 2020 er EU’s
reduktionsindsats frem mod 2030 fordelt mellem kvotesektoren, der samlet set
skal reducere med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005, og ikke-kvotesektoren, der skal reducere med
30 pct. i 2030 i forhold til 2005. Danmarks mål for drivhusgasreduktion i ikke-kvotesektoren i 2030
er på 39 pct. ift. 2005. Med målet følger en reduktionsforpligtelse i form af en reduktionssti i
perioden 2021-2030. Det vil sige et loft for, hvor meget Danmark må udlede i hvert år fra 2021 til
2030, opgjort som en akkumuleret manko for hele perioden. Disse årlige tilladte
udledningsmængder ventes fastlagt i løbet af 2020 af Europa-Kommissionen i samarbejde med
medlemsstaterne.
6
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0008.png
Endelig har EU et langsigtet mål om, at de samlede drivhusgasudledninger fra EU skal være
reduceret med 80-95 pct. i 2050 ift. niveauet i 1990. Europa-Kommissionen offentliggjorde den
28. november 2018 en meddelelse om et udspil til en europæisk strategisk langsigtet vision for en
fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi. Regeringen støtter op om
Kommissionens udspil til en langsigtet lavemissionsstrategi, der skaber en vision for, hvordan EU
på langt sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen. Regeringen arbejder i
den forbindelse for, at der i EU hurtigst muligt opnås enighed om et mål om klimaneutralitet senest
i 2050.
Boks 3: Kvotesektoren og ikke-kvotesektoren
Kvotesektoren
Kvotesektoren omfatter udledninger fra energi i el-produktion, hovedparten af fjernvarmen, store industrianlæg, olie-
gasproduktion og flytrafik mellem EU-lande, og fra 2023 også flytrafik ud af EU. På EU-niveau reguleres
udledningerne
via EU’s CO
2
-kvotehandelssystem. Kvotehandelssystemet regulerer udledningen af drivhusgasser ved
at sætte en maksimal samlet udledningsmængde i EU, hvorefter der via markedsmekanismerne skabes en pris på
udledningen af CO
2
. De omfattede anlæg og virksomheder i systemet skal købe sig retten til at udlede CO
2
ved at
købe kvoter.
Ikke-kvotesektoren
Ikke-kvotesektoren omfatter udledninger fra landbrug, landtransport, indenlandsk skibsfart, boliger, handel og service,
F-gasser og affald. I ikke-kvotesektoren er indsatsen fordelt mellem medlemsstaterne som nationale mål.
Nationale målsætninger
Ud over Danmarks internationale reduktionsforpligtelser har Danmark også nationale
klimamålsætninger. Med Energiaftalen fra 2018 blev der af alle Folketingets partier (på daværende
tidspunkt) aftalt et mål om klimaneutralitet i Danmark senest i 2050. Herudover har regeringen et
mål om, at drivhusgasudledningerne skal være reduceret med 70 pct. i 2030 sammenlignet med
1990.
Status for opfyldelse af Danmarks klimaforpligtelser
Danmark har som nævnt kun en national forpligtelse i ikke-kvotesektoren. Her har Danmark
allerede leveret et betydeligt bidrag til klimaindsatsen.
Af Basisfremskrivning 2019 fremgår det, at målet for ikke-kvotesektoren i perioden 2013-2020 vil
blive nået med en betydelig sikkerhedsmargen, idet der forventes en samlet overopfyldelse på
omkring 15 mio. ton CO
2
-ækv. over årene 2013-2020.
7
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0009.png
Figur 3: Udledninger fra ikke-kvotesektoren 2005-2020 samt reduktionsforpligtelsen 2013-2020
Mio. ton CO
2
-ækv.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Udledninger (ikke-kvotesektoren)
Kilde: Basisfremskrivningen 2019
Reduktionssti 2013-2020
Hvad angår målsætningen for 2030 for ikke-kvotesektoren har Danmark - uden yderligere tiltag,
udover de allerede besluttede - et forventet akkumuleret reduktionsbehov på 28 mio. ton CO
2
-ækv.
i perioden 2020-2030 jf. figur 4. Det akkumulerede reduktionsbehov er følsomt over for selv små
justeringer i de årlige udledninger.
Figur 4: Udledninger fra ikke-kvotesektoren 2005-2030 samt reduktionsforpligtelsen 2020-2030
Mio. ton CO
2
-ækv.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
2027
2029
Akkumuleret manko
Udledninger (ikke-kvotesektoren)
Reduktionssti 2021-2030
Kilde: Basisfremskrivningen 2019.
Regeringen vil igangsætte en ambitiøs indsats for at opfylde både de nationale målsætninger og EU-
målsætningerne.
8
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
4.
En ny retning for dansk klimaindsats
Danmarks drivhusgasudledninger er faldet siden 1990. Men langt fra nok. Derfor har regeringen
sat et nationalt mål om 70 pct. reduktion i drivhusgasudledningerne i 2030 ift. 1990. Samtidig har
regeringen et mål om, at Danmark skal være klimaneutral senest i 2050. Det kræver en massiv
indsats i alle dele af samfundet. Derfor har regeringen allerede igangsat en række tiltag, der skal
sikre en klar målramme, en bred forankring af klimaindsatsen i det danske samfund og integration
af klimahensyn på tværs af politikområder. Samtidig har regeringen indgået en klimalovsaftale, en
historisk grøn finanslovsaftale og desuden afsat midler til klimaforskning. Det er forandringer, der
skal danne udgangspunkt for den klimaindsats, regeringen vil gennemføre.
Finanslovsaftalen for 2020
Med finanslovsaftalen for 2020 er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet enige om at gennemføre markante løft på det grønne område, der
bringer Danmark i en grønnere retning.
Finanslovsaftalen indeholder de første skridt mod at indfri Danmarks ambitiøse mål om at reducere
udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990 og opnå
klimaneutralitet senest i 2050. Med aftalen gennemføres en række initiativer, der vil nedbringe CO
2
-
udledningen frem mod 2030. Finanslovsaftalen vil derfor give de første bidrag til den ambitiøse
retning for et grønnere Danmark, som regeringen har sat. Initiativerne i finanslovsaftalen for 2020
forventes samlet at nedbringe drivhusgasudledningen i 2030 med ca. 0,5 mio. ton CO
2
-ækv. på
nationalt plan.
Med finanslovsaftalen for 2020 er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet enige om at oprette
Danmarks Grønne Fremtidsfond
med en samlet
kapacitet på 25 mia. kr. Fonden skal bidrage til en national og global grøn omstilling, herunder
udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi samt
fremme af global eksport af grøn energi, særlig indenfor vind. For at sikre en hurtig igangsættelse
og realisering af klimaeffekter lægges der op til, at fonden etableres på skuldrene af eksisterende og
velafprøvede ordninger. Af den samlede ramme på 25 mia. kr. styrkes Eksportkredit Fonden (EKF)
med 14 mia. kr., Vækstfonden med 4 mia. kr., Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF) med 6
mia. kr. og Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) med 1 mia. kr.
Herudover afsættes der med finanslovsaftalen for 2020 2 mia. kr. frem mod 2030 til at understøtte
natur-, vandmiljø- og klimaformål bl.a. gennem udtag af kulstofrig landbrugsjord med henblik på
at sikre en reduktion af landbrugets drivhusgasudledning. Samtidig etableres der en ny skovfond.
Fonden skal udgøre en legitim og troværdig modtager af frivillig finansiering til grønne aktiviteter,
herunder f.eks. skovrejsning og udtagning af kulstofrig landbrugsjord. Der afsættes 100 mio. kr. i
2020 til fondens aktiviteter.
Med finanslovsaftalen prioriteres der også midler til at understøtte en grøn omstilling af
transportsektoren, idet der afsættes en pulje på 75 mio. kr. i 2020 til grønne busser. Desuden sikres
det, at afgifterne på elbiler ikke stiger fra 2019 til 2020, og der indføres et fradrag i
9
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
beskatningsgrundlaget for grønne firmabiler, der samlet set medfører et mindreprovenu på 125
mio. kr. i 2020.
Klimalov og klimahandlingsplan
For at skabe en klar målramme for klimaindsatsen har regeringen netop indgået en bred aftale om
en klimalov.
Klimaloven gør det ambitiøse klimamål på 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 ift. 1990 til
dansk lov. Samtidig sikrer loven, at Danmark tager lederskab for den grønne omstilling, hæver
ambitionerne for klimaet og inspirerer hele verden til klimahandling. Regeringen ønsker nemlig at
sikre, at Danmark tager lederskab for den grønne omstilling, og at Danmark leverer et fair bidrag
til Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader.
Desuden medfører klimaloven, at Klimarådet bliver styrket og gjort mere uafhængigt. Et skridt i
den retning blev også taget med finanslovsaftalen for 2020, hvor der afsættes 10 mio. kr. i 2020 og
15 mio. kr. i årene fremover til at styrke Klimarådets sekretariats kompetencer inden for
samfundsøkonomiske vurderinger samt analyse.
Som en del af indfrielsen af regeringens ambitiøse reduktionsmål vil regeringen i det nye år
fremlægge en klimahandlingsplan. Klimahandlingsplanen vil bl.a. indeholde tiltag indenfor
transportsektoren og landbrugssektoren.
Tiltag for at sikre klimafokus på tværs af politikområder
Regeringens klimamål kræver også, at klima, miljø og natur tænkes ind på tværs af politiske
områder. På den baggrund er Udvalget for Grøn Omstilling blevet oprettet, og der er blevet
igangsat udvikling af grønne regnemodeller.
Udvalget for Grøn Omstilling
Regeringen nedsatte i august 2019 et stående regeringsudvalg for grøn omstilling, Udvalget for
Grøn Omstilling, med klima-, energi- og forsyningsministeren i spidsen. Udvalget for Grøn
Omstilling behandler initiativer og sager på tværs af politikområder med betydning for den grønne
omstilling, herunder bl.a. større regeringsudspil og lovforslag. Derudover screener udvalget
regeringens lovforslag og følger op på implementeringen af lovforslag. På den måde skal Udvalget
for Grøn Omstilling sikre, at der tages et behørigt hensyn til klima, miljø og natur i den konkrete
udmøntning af regeringens politik.
Grønne regnemodeller
Regeringen vil samtidig styrke de grønne regnemodeller, således at hensynet til klima og den grønne
omstilling integreres i Finansministeriets regnemodeller. Til brug for dette skal der udarbejdes en
ny model, som kan vurdere miljø-, natur- og klimaeffekter af den økonomiske aktivitet samt
vurdere økonomiske effekter af større miljø-, natur- og klimapolitiske tiltag.
Arbejdet skal samtidig styrke regeringens arbejde for åbenhed om regneprincipper, hvilket sikres
ved, at modellen udvikles af modelgruppen DREAM i samarbejde med forskere fra Københavns
Universitet og Aarhus Universitet. Der gives mulighed for, at såvel alle ministerier som den
10
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0012.png
generelle offentlighed kan gøre brug af modellen. Således vil f.eks. organisationer kunne bruge
modellen til at belyse egne forslag på miljø-, natur- og klimaområdet.
Klimapartnerskaber
Regeringen kommer ikke i mål med at indfri det ambitiøse reduktionsmål alene, og der er behov
for nye løsninger og tiltag, som vi ikke kender i dag. Derfor har regeringen valgt at indgå
klimapartnerskaber med erhvervslivet.
Erhvervslivet spiller en vigtig rolle i indsatsen for at realisere regeringens reduktionsmål. Dels
gennem direkte reduktion af virksomhedernes udledning fra produktionsprocesser mv., og dels
gennem de reduktioner, som sker gennem udviklingen af grønnere produkter, services og
forretningsmodeller, som understøtter den grønne omstilling i resten af samfundet nationalt og
globalt. Det danske erhvervsliv viser gang på gang, at de ønsker at indgå som en konstruktiv og
ambitiøs partner i at løse klimaudfordringen. Derfor har regeringen indgået 13 klimapartnerskaber
med erhvervslivet med fokus på, hvordan man i samarbejde kan bidrage til at løse
klimaudfordringerne på en måde, der samtidig understøtter dansk konkurrenceevne, eksport, job,
velfærd og velstand samt ikke skaber øget ulighed. De 13 partnerskaber fremgår af figur 5.
Figur 5: Klimapartnerskaber med erhvervslivet
Hvert af de 13 sektorpartnerskaber er ansvarlige for at udarbejde en sektorkøreplan. Kørerplanen
skal identificere, hvordan sektoren kan reducere udledninger nationalt og internationalt, samt give
forslag til regeringstiltag, som adresserer barrierer i rammevilkår, der sætter begrænsninger for
sektorens reduktioner.
11
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
For at bevare fokus på vedvarende reduktioner i erhvervslivet og implementering af vedtagne
initiativer følges der løbende op på arbejdet i klimapartnerskaberne i regi af et nyoprettet
Grønt
Erhvervsforum.
Forummet vil bestå af både ministre, formænd for de enkelte klimapartnerskaber
samt uafhængige eksperter og repræsentanter fra erhvervslivet og fra fagbevægelsen. Det forventes
på den baggrund, at klimapartnerskaberne i samarbejde med regeringen løbende kan øge
ambitionerne for reduktioner i sektorerne.
Adfærd og borgerinddragelse
Ikke kun erhvervslivet, men også mange danskere og især unge er optagede af klimadagsordenen
og ønsker aktivt at bidrage til at løse klimaudfordringen. Det vil regeringen gerne understøtte.
Derfor har regeringen f.eks. startet et projekt med fokus på klimavenlig adfærd og videreført
Ungeklimarådet.
Mange danskere ønsker at spise mere klimavenligt, men de er i tvivl om, hvordan de skal gøre det.
Derfor er der behov for at kigge på, hvordan man kan gøre det nemmere for danskerne at spise på
en måde, der er både sund, velsmagende og mere klimavenlig. Løsningen skal samtidig være socialt
ansvarlig, for sund og bæredygtig mad skal være for alle, uanset pengepung. Med Finansloven for
2019 blev der igangsat et arbejde, der skal styrke klimavenlig adfærd og dialogen med danskerne
herom. Regeringen vil igangsætte indsatser, der gør det nemmere for alle danskere at spise mere
klimavenlig og sund mad.
Ungeklimarådet har til formål at give ungdommen et talerør til beslutningstagere. Ungeklimarådet
består af 10 unge, hvoraf otte er udvalgt ved en åben ansøgningsrunde. De to sidste pladser er gået
til Dansk Ungdoms Fællesråd og Den Grønne Studenterbevægelse. Ungeklimarådet har i løbet af
2019 afgivet en række anbefalinger til ministeren, bl.a. om klimavenlige fødevarer. De har deltaget
i arrangementer, events og talks rundt om i hele Danmark og også i udlandet, herunder på
Klimatopmødet i New York i september 2019. Og de har engageret sig i klimadebatten bl.a. i form
af indlæg i aviser og på de sociale medier. Ungeklimarådet har desuden arbejdet for, at flere
kommuner i Danmark og andre lande i verden også opretter ungeklimaråd.
Klimaforskning
Hvis reduktionsmålene skal nås, er der behov for at udvikle nye virkemidler og teknologier.
Forskning, udvikling og demonstration af ny teknologi og nye virkemidler er derfor centrale
elementer på vej mod opfyldelsen af regeringens ambitiøse klimamål både på den korte bane og i
forhold til målet om klimaneutralitet i 2050. Udvikling af nye teknologier og virkemidler bidrager
desuden til at holde danske virksomheder i det globale grønne førerfelt på et voksende globalt
marked for bæredygtige løsninger.
Med aftalen om udmøntning af forskningsreserven for 2020 har regeringen sammen med alle
Folketingets partier aftalt at tilføre 1,5 mia. kr. til forskning inden for den grønne omstilling i 2020
for at styrke forskning, udvikling og demonstration på det grønne område, herunder blandt andet
til klima- og energiforskning. Det svarer til 1 mia. kr. mere end 2019-niveauet for øremærkede
midler til grøn forskning og den vækst i grønne midler til energiteknologiske udviklings- og
demonstrationsprogrammer, der er forudsat i energiaftalen i 2020. Størstedelen af midlerne går til
den udfordringsdrevne forskning i Danmarks Innovationsfond (629 mio. kr.), mens der også
12
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
afsættes 340 mio. kr. til Danmarks Frie Forskningsfonds udmøntning til at fremme forskernes egne
idéer, der kan bidrage til den grønne omstilling. Midlerne skal bl.a. understøtte opbygning af
forskningskompetencer og nye løsninger på det grønne område. Derudover målrettes midler til nye
klimaforskningsaktiviteter og forskningsaktiviteter inden for fangst, lagring og anvendelse af CO
2
.
Med aftalen samt finanslovsaftalen for 2020 får Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram (EUDP) desuden en historisk høj bevilling på over 500 mio. kr. i 2020 til
at fremme ny, klimavenlig energiteknologi.
Danmark spiller en aktiv rolle i forhold til at sætte en klar og ambitiøs retning for den grønne
omstilling i Europa. Danske forskere og virksomheder har traditionelt været gode til at udnytte de
muligheder, der findes i EU til at finansiere ny teknologi og nye idéer på det grønne område. Fra
2014-2019 har danske aktører hjemtaget støtte for i alt 923 mio. kr. til at udvikle grønne
energiløsninger. Danmark svinger mellem en første og en anden plads på energiområdet målt i
støtte pr. indbygger. Der laves en løbende proaktiv indsats for at fremme danske aktørers interesser
i EU’s kommende rammeprogram for forskning, Horizon Europe, som har stort klimafokus,
samt
i regi af EU’s Innovation Fund, hvor der er afsat ca. 10 mia. EUR fra 2021-2030
til opskalering af
grønne energiteknologier.
Klimaforskning i landbruget
Landbruget udgør en betydelig del af Danmarks samlede udledninger såvel som de globale
udledninger. For at omstille sektoren er der behov for yderligere forskning og udvikling. Studier
har tidligere dokumenteret, at dansk landbrugsproduktion på flere produktkategorier er blandt de
mest klimaeffektive i EU per produceret enhed, men der vil være behov for at udvikle nye
virkemidler i landbruget, hvis Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser tilstrækkeligt.
I 2019 har Miljø- og Fødevareministeriet godkendt klimaforskningsprojekter på landbrugsområdet
for 90 mio. kr. i perioden 2019-2021. Projekterne er fordelt på tre centrale hovedområder: 1)
jordsystem og arealanvendelse, 2) den klimavenlige gård
–
husdyr, stald og gyllelager samt 3)
fremtidens produktion af fødevarer og bidrag til bioenergiløsninger og biomaterialer. Der er afsat
yderligere 30,5 mio. kr. i 2022 til en indsats inden for klimavenligt landbrug.
For at styrke indsatsen for klimaforskning på landbrugsområdet har regeringen sammen med alle
Folketingets partier aftalt at afsætte yderligere 40 mio. kr. til Grønt Udviklings- og
Demonstrationsprogram i 2020 som led i den grønne forskningsmilliard. Midlerne skal bruges til
at støtte projekter inden for klimavirkemidler og -tilpasning i landbruget.
Forskning i klimaforandringer og klimaatlas
I takt med at klimaet ændrer sig, og vejret bliver mere ekstremt, kan vi forvente flere stormfloder
og flere kraftige skybrud i Danmark. Det skal der tages højde for og forskes yderligere i, så vi
undgår flere voldsomme oversvømmelser, som sætter huse eller hele bydele under vand.
På regeringens initiativ vil klimaforskningen på Danmark Meteorologiske Institut (DMI) derfor
blive styrket med 25 mio. kr. i 2020 gennem aftalen om udmøntning af forskningsreserven for
2020, som er indgået med tilslutning fra alle Folketingets partier for at styrke den grønne forskning.
13
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0015.png
Indsatsen vil bidrage til at opbygge ny viden inden for nationale og globale klimaforhold, som bl.a.
kan få betydning for klimatilpasningsindsatsen i Danmark.
DMI lancerede, som en del af deres forskningsindsats i oktober 2019 et landsdækkende Klimaatlas,
som beskrives i boks 4.
Boks 4:
DMI’s klimaatlas
DMI’s Klimaatlas giver et bud på, hvor der er særlig risiko for stormflod og skybrud og hermed risiko for
oversvømmelser i fremtidens Danmark. Klimaatlasset beskriver det fremtidige danske klima for starten, midten og
slutningen af dette århundrede. Det digitalt baserede atlas indeholder i første omgang information om, hvordan
fremtidens temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og stormflod vil se ud på nationalt, kommunalt og lokalt
niveau. Med denne information kan både staten, kommuner og grundejerne vælge de rette løsninger i
klimatilpasningen og undgå fejlinvesteringer, når der f.eks. skal bygges diger, eller udsatte områder skal
skybrudssikres.
Klimaatlasset videreudvikles frem mod 2021 og tilføres nye data for andre relevante klima- og vejrforhold som f.eks.
vind, fordampning og vækstsæson. Klimaatlasset findes på DMI’s hjemmeside og tilbyder brugerne gratis data.
14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
5.
Grønt foregangsland
En ambitiøs national indsats i Danmark er ikke tilstrækkelig til at undgå en klimakrise.
Udfordringen er global. Derfor vil regeringen bidrage til verdens grønne omstilling ved at påtage
sig globalt lederskab. Regeringen arbejder for en ambitiøs klimapolitik på FN-niveau, i EU og i
Nordisk Ministerråd samt igennem en lang række internationale organisationer. Samtidig
understøtter regeringen med en aktiv bilateral indsats andre lande med grøn omstilling - særligt
inden for energiområdet.
Dansk klimaindsats i FN
Verden er langt fra at udnytte potentialet i den grønne energiomstilling til at bekæmpe klimakrisen
og sikre en bæredygtig fremtid.
Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) bør vedvarende energi udgøre 70-
85 pct. af det totale energiforbrug i 2050, hvis verden skal opfylde 1,5 graders målsætningen. Med
den nuværende udvikling forventes andelen kun at udgøre 22 pct. i 2050.
Danmark har haft særligt fokus på at vise verden, at en grøn energiomstilling både er opnåelig,
økonomisk fordelagtig og har positive effekter på den bredere samfundsudvikling. Vedvarende
energi, energieffektivitet og elektrificering af bl.a. transport og industri kan, ifølge det Internationale
Energiagentur, i kombination levere 90 pct. af de nødvendige globale CO
2
-reduktioner inden for
energisektoren.
På COP24 i Katowice, Polen, i december 2018
blev de 196 parter til FN’s klimakonvention enige
om størstedelen af det regelsæt, der skal gøre Parisaftalen funktionsdygtig. Regelsættet indeholder
bl.a. regler for rapportering af parternes indsats inden for finansiering og klimatilpasning, regler for
fastsættelse, rapportering og evaluering af parternes klimabidrag samt retningslinjer for
udformningen af den globale statusopgørelse.
Danmark har arbejdet for robuste og ambitiøse regler for de tilbageværende elementer i
Parisaftalens regelsæt samt haft fokus på at øge ambitionerne i de nationale klimabidrag
(NDC’er)
i 2020. En af hovedprioriteterne for Danmark i forhandlingerne har været at skabe klare og
ambitiøse retningslinjer for den såkaldte ambitionsmekanisme, som skal sikre, at alle parter over
tid indmelder mere ambitiøse klimabidrag og dermed øger deres klimaindsats. Konkret har
Danmark med succes arbejdet for, at den globale statusopgørelse i 2023 ikke alene skal gøre status
over den globale klimaindsats, men også fokusere på potentialet for at øge indsatsen via konkrete
løsninger, der skal løfte ambitionsniveauet. På COP24 i Katowice lykkedes det ikke at opnå enighed
om regler for markedsmekanismer og handel med CO
2
-kreditter. Dette skal løses på COP25 i
Madrid i december 2019.
Dansk lederskab af energitransitionssporet frem mod FN´s klimatopmøde
Frem mod
FN’s klimatopmøde
i New York 23. september har Danmark sammen med Etiopien
og FN-organisationen
Sustainable Energy for All
ledet arbejdet med initiativer inden for
energiomstilling støttet af en bredere landekoalition. Det var en vellykket dansk-etiopisk proces,
der var med til at synliggøre konkrete virkemidler og finansiering til gennemførelse af grøn
omstilling i energisektoren. Som optakt til topmødet havde regeringens særlige udsending drøftet,
hvordan man konkret kunne mobilisere flere private investeringer i grøn energi. Det udmøntede
15
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0017.png
sig bl.a. i en Klimainvesteringsplatform, et samarbejde mellem den grønne klimafond, UNDP,
IRENA og SEforALL, der skal understøtte øget finansiering i særligt udviklingslandene.
Derudover blev tre dansk-faciliterede initiativer udvalgt til præsentation på topmødescenen ligesom
koalitionen afviklede et vellykket event med deltagelse fra statsoverhoveder fra Danmark, Etiopien,
Colombia og Palau samt ministre og ledere fra internationale organisationer og den private sektor.
Statsministeren afholdte desuden et velbesøgt arrangement med de danske pensionskasser, som
lovede at investere yderligere 350 mia. kroner i den grønne omstilling frem mod 2030. Den brede
tilslutning blandt lande og virksomheder til de dansk-faciliterede initiativer reflekterer Danmarks
kompetencer som multilateral brobygger og evne til at indgå brede partnerskaber med erhvervslivet
om at tackle klimaudfordringen.
De danske kompetencer inden for grøn omstilling afspejledes i en stærk dansk repræsentation på
topmødet, hvor både offentlige- og private repræsentanter var på scenen, herunder statsministeren.
Statsministeren forsikrede på talerstolen i FN’s generalforsamling
om, at Danmark fortsat vil gå i
front for den grønne omstilling, herunder påtage sig et globalt lederskab
på FN’s verdensmål
7 om
bæredygtig energi til alle.
Boks 5: Danske initiativer fra FN’s klimatopmøde
Med afsæt i klimatopmødet vil man fra dansk side blandt andet bidrage til videreudviklingen af fire initiativer, som
demonstrerer, at den globale energiomstilling kræver en bredspektret og inklusiv tilgang.
Mobilisering af investeringer
På klimatopmødet annoncerede statsministeren sammen med Forsikring & Pension, at de danske pensionsselskaber
er parate til at investere yderligere 350 mia. kr. i den grønne omstilling frem mod 2030. Frem mod COP26 i 2020 vil
Danmark, i regi af en klimainvesteringskoalition (Climate Investment Coalition), samarbejde med pensionssektoren
om at bygge videre på dette resultat fra klimatopmødet med det mål at mobilisere pensionsselskaber i resten af verden
til på tilsvarende vis at øge deres grønne og klima-relaterede investeringer. Endvidere tiltrådte finansministeren på
vegne af Danmark det globale initiativ Coalition of Climate Ministers for Climate Action. Et initiativ ledet af Finland og
Chile, som har til formål at styrke bekæmpelse af klimaforandringerne gennem bl.a. finanspolitiske værktøjer.
Shipping
Det industridrevne shipping-initiativ arbejder for at søsætte CO
2
-neutrale skibe i 2030, bl.a. via udvikling af grønt
brændstof, og kan dermed potentielt også bidrage til omstillingen af den bredere transportsektor. Initiativet drives af
bl.a. Mærsk, Global Maritime Forum, World Economic Forum, og dertil har 80 privatsektoraktører og organisationer
tilsluttet sig koalitionen, herunder fra dansk side bl.a. Norden, MAN Energy Solutions, Siemens-Gamesa, Ørsted,
Vestas og Aarhus Havn.
Energieffektivitet
Ud over omstilling til grøn energi er det afgørende at forbedre den globale energieffektivitet, der af det Internationale
Energiagentur vurderes at kunne levere 42 pct. af den nødvendige globale reduktion for at nå Parisaftalens
målsætninger. Det er derfor også særligt kritisk, at der har været et fald i den globale årlige energiintensitetsforbedring
fra 3 pct. i 2015 til 1,3 pct. i 2018. Med initiativet
3 pct. klub for energieffektivitet
tilslutter 15 lande sig et mål om at
forbedre energiintensiteten med 3 pct. årligt, enten i landet selv eller ved at yde finansiel eller teknisk støtte til andre
lande
Køling
Køling vurderes at være blandt de primære årsager til den forventede stigning i det globale energiforbrug frem mod
2050, og med den nuværende udvikling vil efterspørgslen efter køling forbruge det meste af den forventede fremtidige
produktion af grøn energi. Koalitionen bag initiativet Cool Coalition arbejder derfor for at sætte ren og energieffektiv
køling på den internationale dagsorden, herunder at sikre mere ambitiøse mål for køling i de nationale klimaplaner.
Dansk klimaindsats på EU-niveau
Hvis vi skal løse klimaudfordringerne og leve op til Parisaftalen, skal EU vise globalt lederskab.
Derfor arbejder regeringen for, at EU’s
klimamål i 2030 hæves fra mindst 40 pct. til mindst 55 pct.
16
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 i forhold til 1990-niveau. Et EU-mål på 55 pct. i 2030
vil reducere CO2-udledningerne i EU med ca. 20 gange Danmarks totale udledninger i 2018. Med
et så ambitiøst mål vil EU sætte eksemplet for andre store udledere i verden. Danmark arbejder
samtidig for en så omkostningseffektiv indfrielse af et opjusteret 2030-mål som muligt.
Regeringen ønsker desuden, at Danmark i selskab med andre ambitiøse lande skubber på
udbygningen af den vedvarende energi i EU. Regeringen arbejder også for, at der snarest muligt
opnås enighed i EU om et mål om klimaneutralitet senest i 2050. For at opnå klimaneutralitet i EU
senest i 2050 skal der igangsættes en omfattende klimaindsats på tværs af sektorer, herunder også
transportsektoren.
Transportsektoren er den eneste større sektor i EU, hvor udledningerne stadig er stigende.
Regeringen arbejder for en udfasning af benzin- og dieselbiler i EU og har sammen med en række
lande opfordret Europa-Kommissionen til at fremlægge en plan, der kan understøtte grøn
omstilling af bilparken. I 2019 blev et vigtigt skridt i den rigtige retning taget, da der blev vedtaget
EU-lovgivning, der indfører krav til producenter af lette og tunge køretøjer om at nedbringe CO
2
-
udledningerne. Lette køretøjer omfatter personbiler og varevogne, og de nye krav til producenterne
betyder, at nye personbiler skal udlede 37,5 pct. mindre CO
2
i 2030 ift. 2021, mens varebilers
udledninger skal reduceres med 31 pct. i samme periode. Der blev desuden for første gang i EU’s
historie vedtaget CO
2
-krav til tunge køretøjer, der betyder, at nye lastbiler skal udlede 15 pct.
mindre CO
2
i 2025 og 30 pct. mindre i 2030 ift. 2019. Begge aftaler indeholder således et klart
incitament til producenterne om at producere flere klimavenlige køretøjer, hvilket samtidig sender
et tydeligt signal til industrien om behovet for en grøn omstilling af transportsektoren.
Finansiering af klimaindsatsen
På EU-niveau arbejder regeringen også aktivt for at sikre finansiering af klimaindsatsen, og at denne
også understøttes af de finansielle aktører. Danmark er derfor en stærk støtte af Europa-
Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst. Som led i udmøntningen af
planen deltager Danmark i forhandlinger om et fælles klassifikationssystem for bæredygtige
aktiviteter, hvor man sammen med ligesindede medlemsstater trækker forslaget i en ambitiøs
retning.
Bestyrelsen i den Europæiske Investeringsbank (EIB), som Danmark er medejer af, vedtog med
dansk tilslutning i november 2019 en ny investeringsstrategi med større fokus på klima og
miljøbæredygtighed. Dette indebærer bl.a., at bankens årlige udlån til klima og miljømæssig
bæredygtighed væsentligt forøges mhp. mobilisering af investeringer for samlet 1.000 mia. euro i
perioden 2021 til 2030,
at 50 pct. af EIB’s aktiviteter fra 2025 skal understøtte klima-
og
miljømæssig omstilling mod de nuværende 25 pct., samt at alle bankens låne- og
investeringsaktiviteter skal flugte med Parisaftalen ved udgangen af 2020. Beslutningen forventes
at få en markant effekt i forhold til at udvikle markedet for grøn finansiering. Derudover blev der
i november 2019 vedtaget
en ny energiudlånspolitik, der skal sikre, at EIB’s energiinvesteringer får
et betydeligt, konkret aftryk i markedet for grøn finansiering med et klart fokus på at støtte EU’s
klimamål for 2030 og det ønskede langsigtede mål om klimaneutralitet i 2050. Bl.a. indebærer den
nye politik, at EIB ultimo 2021 stopper med at finansiere energiprojekter, der er knyttet op på
fossile brændsler.
17
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0019.png
Nordisk Ministerråd
Regeringen gør også en indsats for den globale omstilling i nordisk regi. I Nordisk Ministerråd er
fokus på klima og grøn omstilling blevet væsentligt styrket i år. Der er bl.a. vedtaget en ny vision
for det nordiske samarbejde, som vil være retningsgivende for samarbejdet i de kommende år, og
hvor et grønt Norden gøres til én af tre strategiske prioriteter. Danmark overtager formandskabet
for Nordisk Ministerråd i 2020, hvor fokus vil være på udmøntningen af den nye vision med
iværksættelse af konkrete indsatser. Det vil bl.a. være en dansk prioritet at igangsætte et projekt om
bæredygtig luftfart i Norden ligesom fokus vil være på mobilisering af grøn finansiering. I nordisk
regi har man endvidere vedtaget en række konkrete erklæringer, der har til hensigt at styrke det
nordiske samarbejde på klimaområdet med henblik på at opnå klimaneutralitet.
Grøn omstilling gennem myndigheds- og eksportsamarbejder
Danmark står kun for cirka 0,1 pct. af den globale drivhusgasudledning, men har
energipartnerskaber med 15 lande, der tilsammen står for i alt 62 pct. af den globale
drivhusgasudledning. Mange af disse lande har ambitioner om at gennemføre en grøn omstilling,
og der er stor efterspørgsel efter dansk viden, løsninger og teknologi. Med høje vækstrater i
energiforbruget står en række af disse lande over for investeringsbeslutninger, der vil være
afgørende for deres CO
2
-udledninger i mange år frem. Danmark har unikke kompetencer inden
for vedvarende energi, og regeringen ønsker, at Danmark bidrager med klimateknologi og
knowhow
i andre lande for at reducere de globale drivhusgasudledninger.
I 2019 har de danske energipartnerskaber med bl.a. Kina, Indien og Vietnam givet en unik mulighed
for at bringe danske erfaringer med energiscenarier, kraftværksfleksibilitet og
fjernvarmeplanlægning, eks. i den kinesiske by Xian, helt ind i maskinrummet.
Boks 6: Energipartnerskab med Kina
Danmarks resultater i Kina er et eksempel på, hvad der kan opnås gennem et tillidsbaseret partnerskab. Her har
danske og kinesiske eksperter samarbejdet om at overføre danske erfaringer med kraftværksfleksibilitet til Kina, så
der bliver skruet ned for kineske kulkraftværker, når der er meget vindenergi i systemet. Det har betydet, at kinesiske
vindmøller i langt mindre grad end tidligere bliver standset. 17 pct. af den kinesiske vindenergi gik til spilde i 2016, i
dag er tallet 7 pct. Dermed kommer en langt større del af den kinesiske vindmøllestrøm frem til de kinesiske
forbrugere. Det mindre spild af vindenergi har medført en reduktion af CO
2
-udledning, der svarer til 63 pct. af
udledningen fra det samlede danske energiforbrug.
Energipartnerskaberne opbygger varig kapacitet hos partnerlandenes myndigheder og bidrager til,
at landene mere omkostningseffektivt kan indfri
–
og hæve
–
de politiske ambitioner på
klimaområdet, herunder i udformningen af deres nationale klimabidrag som en del af Parisaftalen.
Danske virksomheder har i 2019 ligeledes spillet en vigtig rolle i den globale grønne omstilling,
hvor de er verdensførende i at levere efterspurgte energiløsninger inden for bl.a.
energieffektivisering, fjernvarme og vedvarende energi - særligt inden for vindteknologi. Den øgede
globale grønne og bæredygtige omstilling betyder, at der er et voksende marked for grønne
løsninger, men at der også er skærpet konkurrence. Derfor er det centralt, at Danmark har
partnerskaber, der understøtter muligheder for eksport. Det gælder især i de fem partnerlande, som
er finansieret gennem eksportordningen, det såkaldte Energy Governance Partnership, som
Danmark har med Storbritannien, Tyskland, Holland, USA og Sydkorea, men også i de ca. 10 andre
18
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
partnerlande, hvor Energistyrelsen har etableret myndighedssamarbejde på udvalgte
energiområder. Endelig gennemfører Eksportrådet årligt en række eksportfremmeaktiviteter på
energiområdet. I år blev f.eks. afholdt et stort vindteknologiseminar, hvor USA's marked for
havvind var i fokus med deltagelse af danske virksomheder og en række stater på den amerikanske
østkyst.
Det Internationale Energiagentur
Gennem Det Internationale Energiagentur (IEA) arbejder regeringen aktivt for at fremme den
grønne dagsorden. I 2019 har det bl.a. medvirket til, at IEA’s flagskibspublikation World Energy
Outlook indeholder en særskilt rapport om havvind. Rapporten blev lanceret i København den 25.
oktober af IEA’s eksekutivdirektør Fatih Birol for at markere Danmarks mangeårige indsats på
havvindområdet. Nogle af de væsentligste konklusioner fra rapporten viser, at havvind er i rivende
udvikling, og at der er et kæmpe potentiale fremadrettet. Det tekniske potentiale for havvind på
verdensplan udgør således ifølge IEA 36.000 TWh/år for parker på mindre end 60 meters dybde
og inden for 60 km af kysten. Til sammenligning er den globale efterspørgsel efter el for nuværende
23.000 TWh. Samtidig forventes den vægtede gennemsnitlige pris på havvind at falde yderligere
med op mod 60 pct.
i 2040. Derudover fortsætter dansk støtte til IEA’s Clean
Energy Transitions
Programme med at bidrage til omstilling til rene energiteknologier i en række vækstøkonomier.
Udviklingsbistand med fokus på klima
Opfyldelse af Parisaftalen og verdensmålene om bæredygtig udvikling kræver ikke kun global
handling i vækstøkonomier som Kina. Der er også behov for at støtte de fattigste lande, hvor
klimaforandringerne ofte rammer hårdest og risikerer at underminere bæredygtig udvikling.
Regeringen vil derfor indtænke klima på tværs af udviklingsbistanden og har med finanslovsaftalen
for 2020 fordoblet den dedikerede grønne udviklingsbistand til i alt ca. 1,45 milliarder kroner.
Det skal bidrage til, at verdens fattigste lande og transitionsøkonomier kan nå Parisaftalen samt
tilpasse sig klimaforandringerne og øge klimarobustheden. Dette indbefatter bl.a. forslag om at
fordoble bidraget til Den Grønne Klimafond til 800 mio. kr. i alt over en treårig periode. Fonden
blev oprettet under FN’s klimakonvention som en del af bestræbelserne på at mobilisere den
nødvendige støtte til fattige landes klimaindsats. Dertil har regeringen valgt at styrke den energi- og
klimafaglige rådgivning samt at understøtte klimatilpasningen i særligt de mindst udviklede lande.
I finanslovsaftalen for 2020 er der afsat 210 mio. kr. til fonden for de mindst udviklede lande, der
hjælper verdens mest udsatte befolkningsgrupper med at opbygge modstandsdygtighed mod
klimaforandringerne.
Grønt diplomati og klimafrontposter
Danmark skal tænke klima ind som centralt element i både dansk bistand og i eksporthjælpen.
Regeringen har derfor valgt at oprette en ny stilling som klimaambassadør, der skal tænke klima på
tværs af de udenrigspolitiske indsatsområder. En del af klimastrategien er desuden et nyt grønt
kontor i Udenrigsministeriet med fokus på grønt diplomati og eksport, mens 15 ambassader bliver
såkaldte klimafrontposter, der skal understøtte grøn energiomstilling i nogle af de største
udlederlande. Ambassaderne i Abu Dhabi, Beijing, Berlin, Hanoi, Jakarta, Mexico, Nairobi, New
Delhi, Paris, Pretoria, Seoul, Tokyo, Washington, FN-missionen i New York og EU-
repræsentationen i Bruxelles er udpeget som klimafrontposter. Relevante klimafrontposter kan
19
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
desuden bidrage til at skabe og fastholde udenlandske investeringer inden for klima- og
energiområdet og dermed styrke Danmarks konkurrenceevne og understøtte det grønne diplomati.
6.
Klimarådets anbefalinger 2019 og ministerens stillingtagen
Klimarådet, der blev oprettet i 2014, er et uafhængigt rådgivende ekspertorgan, som bl.a. skal afgive
anbefalinger til regeringen ift. den grønne omstilling. I dette afsnit vil Klimarådets rapporter fra
2019, der indeholder anbefalinger til regeringens klimaindsats, kort gennemgås. Ministerens
stillingtagen til anbefalingerne, på vegne af regeringen, vil ligeledes præsenteres.
20
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0022.png
Klimarådets rapport: Store datacentre i Danmark
Samfundsøkonomiske konsekvenser og krav til øget udbygning med vedvarende energi
frem mod 2030
Klimarådets rapport fra april 2019 omhandler de samfundsøkonomiske konsekvenser og krav til
vedvarende energi (VE), såfremt nye, store datacentre bliver etableret i Danmark. Klimarådet
estimerer i deres rapport de samlede forventede omkostninger for samfundet ved, at store
datacentre placeres i Danmark, og hvor andelen af VE udgør 55 pct. af det samlede danske
energiforbrug i 2030. Baggrunden for analysen er, at flere nye store datacentre vil medføre et øget
samlet energiforbrug i Danmark, hvorfor der skal investeres i og udbygges mere VE for at opnå en
andel på 55 pct. VE i 2030.
Det er usikkert, hvor mange og hvor store datacentre, der vil etablere sig i Danmark. Dermed er
det også usikkert, hvad det vil kræve af investeringer for at opnå en VE-andel på 55 pct. I analysen
opstilles fire scenarier, som beregningerne tager udgangspunkt i.
Boks 7: Fire scenarier for Klimarådets anbefaling af store datacentre i Danmark
1. Nulscenarie ved fravær af flere datacentre i Danmark
2. Et lavt scenarie med få nye datacentre
3. Basisscenarie med medium-mange nye datacentre
4. Højt scenarie med mange nye datacentre
Klimarådets omkostningsanalyse fokuserer på markedsprisen på elektricitet, tariffer til Energinet
og elafgift til statskassen. Basisscenariet vil, ifølge analysen, medføre en omkostning for det danske
samfund til ekstra udbygning af VE på omtrent 400 mio. kr. om året i 2030. I det høje scenarie
stiger omkostningerne til 500 mio. kr. årligt i 2030, mens omkostningerne i det lave scenarie er 100
mio. kr. På baggrund heraf anbefaler Klimarådet, at regeringen har de samlede
samfundsøkonomiske omkostninger for øje i afvejningen af den fremtidige indsats for at tiltrække
datacentre. Klimarådet påpeger i den forbindelse, at estimatet af omkostningen er behæftet med
stor usikkerhed, der bunder i prisudviklingen for VE-produktion. Det fremgår således af analysen,
at det er en mulighed, at havvind i 2030 bliver markant billigere end forudsat i analysen, og at en
reduktion af prisen på havvind på 15-20 pct. i forhold til antaget vil medføre, at den
samfundsøkonomiske omkostning går i nul.
Klimarådet anbefaler desuden, at regeringen i indsatsen for at tiltrække datacentre opfordrer
datacentrene til at bidrage til den ekstra udbygning med VE, som deres store strømforbrug
medfører. Klimarådet anbefaler endvidere, at datacentrenes bidrag til udbygningen af VE især bør
ske ved, at datacentrene investerer i eller indgår langsigtede elkøbsaftaler med danske VE-projekter,
der ikke modtager VE-støtte.
I rapporten analyserer Klimarådet også på datacentrenes overskudsvarme. Datacentrenes store
elforbrug vil generere overskudsvarme fra selve driften af servere og it-udstyr samt fra den køling,
som er nødvendig for, at datacentrene fungerer optimalt. Denne overskudsvarme kan anvendes i
nærliggende fjernvarmenet. Klimarådet konkluderer, at Danmark kun vil få optimal gavn af
datacentrene, hvis deres overskudsvarme udnyttes, når det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. På
21
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
den baggrund anbefaler Klimarådet, at certificerede overskudsvarmeprojekter fritages helt fra
afgift.
Ministerens kommentarer til Klimarådets anbefalinger
Klimarådet anfører i rapporten, at analysen udelukkende er baseret på de samfundsøkonomiske
omkostninger ved øget elforbrug og behovet for øget VE-produktion for at opnå en VE-andel på
55 pct. i 2030.
Danmark er et attraktivt sted at placere datacentre, fordi Danmark har en høj VE-andel i
elproduktionen, og forsyningssikkerheden er høj. Regeringen er enig med Klimarådet i, at det er
hensigtsmæssigt, at virksomhederne selv tager ansvar for at bidrage til udbygningen med VE, set i
lyset af deres store elforbrug. Der er igangsat et arbejde, der ser på, hvilke vilkår der skal gælde for
virksomheder med et stort elforbrug, og hvordan de bedst muligt integreres i det danske elsystem.
Det er under en række forudsætninger en fornuftig ide at sikre bedre udnyttelse af overskudsvarme
fra bl.a. datacentre. En række af Folketingets partier har de seneste år indgået flere brede aftaler,
som fremmer udnyttelsen af overskudsvarme, herunder afskaffelsen af PSO-afgiften. Med
Energiaftalen 2018 fremmes tilskyndelsen til at nyttiggøre overskudsvarme ved at lempe
elvarmeafgiften, og det blev besluttet at afsætte 100 mio. kr. fra 2020 til at fremme udnyttelsen af
overskudsvarme yderligere. Det ledte til, at der i marts 2019 blev indgået en aftale om at forenkle
reglerne på området og at gøre det muligt at få reduceret overskudsvarmeafgiften fra 25 kr./GJ til
10 kr./GJ, hvis virksomhederne indgår i en aftaleordning. Der blev med aftalen afsat yderligere 33
mio. kr. til at fremme overskudsvarme, således at der med de afsatte midler i Energiaftalen i alt er
afsat 133 mio. kr. Det fremgår af aftalen, at den konkrete udformning af prisreguleringen skal
opfylde tre hensyn: Økonomisk incitament for virksomhederne til at udnytte overskudsvarmen,
billig varme til forbrugerne og fungere som værn mod falsk overskudsvarme.
Klimarådets rapport: Rammer for dansk klimapolitik
Input til en ny dansk klimalov med globalt udsyn
I rapporten fra oktober 2019 giver Klimarådet deres anbefalinger til rammerne for dansk
klimapolitik. De vurderer, at regeringens klimamålsætninger om 70 pct. reduktion i 2030 ift. 1990
og målet om klimaneutralitet senest i 2050 er i rimelig overensstemmelse med Parisaftalen.
Klimarådet anbefaler overordnet, at en ny dansk klimalov både skal fokusere på at reducere de
nationale udledninger, og at klimaloven samtidig skal angive retningen for en dansk indsats for at
reducere udledningerne uden for landets grænser.
22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
2121769_0024.png
Boks 8: Klimarådets anbefalinger
Til målene i en ny klimalov
Målet om 70 pct. reduktion i 2030-mål i forhold til 1990 og målet om netto-nuludledninger senest i
2050 bør skrives ind i klimaloven.
Loven bør kræve, at der mindst hvert femte år sættes klimamål med en tiårig tidshorisont.
I 2025 bør der, givet den korte tidshorisont, alene være et indikativt mål.
Målene bør være punktmål ift. udledningerne i 1990, som de er defineret af FN.
Målene bør opfyldes via reelle drivhusgasreduktioner i Danmark, og der bør ikke anvendes eksempelvis
kvoteannullering.
Til klimaplaner
Regeringen bør forpligtes til hvert femte år at lave klimaplaner, som sandsynliggør, at det tiårige
klimamål nås.
En klimaplan bør indeholde integrerede sektorstrategier med tiltag inden for hver sektor samt
indikatorer for udviklingen inden for hver sektor.
Sektorstrategier bør laves via bred inddragelse af borgere, organisationer og virksomheder.
Til monitorering af klimaindsatsen
At der hvert år laves en fremskrivning, som viser, om klimaplanen ser ud til at nå målet.
At regeringen, såfremt den årlige fremskrivning viser, at klimaplanen ikke forventes at opfylde det
tiårige delmål, bør lave en opdateret klimaplan med yderligere initiativer, der sandsynliggør, at målet
nås.
At fremskrivningsprocessen valideres af en uafhængig, faglig instans.
At alle relevante lovforslag konsekvensberegnes for klimaeffekter.
International reduktionsindsats:
Klimarådet anbefaler desuden, at de 70 pct. reduktion udelukkende tælles
for udledninger inden for Danmark, men rådet anbefaler samtidig, at klimaloven også skal fokusere på at
reducere udledninger uden for Danmarks grænser. De anbefaler, at klimaloven indeholder rammer for en
strategi, der søger at reducere de globale udledninger af drivhusgasser via indenlandske tiltag, som f.eks.
teknologiudvikling, mindsket import af varer med stort klimaaftryk eller via tiltag i udlandet, som f.eks.
bistand til udviklingslande. Klimarådet anbefaler videre, at der jævnligt følges op på, om strategien har den
tiltænkte effekt.
Ministerens kommentarer til Klimarådets anbefalinger
Regeringen har med stor interesse noteret sig Klimarådets anbefalinger til en ny klimalov, herunder
ift. mål og monitorering. Regeringen har netop indgået en bred aftale om en klimalov, og
Klimarådets anbefalinger indgik som et input til forhandlingerne.
Klimarådets rapport: Regulering af flysektoren
Vurderingsnotat om mulighederne for at nedbringe luftfartens drivhusgasudledninger
Klimarådets vurderingsnotat fra november 2019 omhandler udledninger af drivhusgasser fra
flysektoren. Siden 1990 er CO
2
-udledningerne fra den globale flysektor omtrent fordoblet, og
stigningerne ser ud til at fortsætte fremover. Flyvning stod i 2016 for 3,6 pct. af EU's samlede CO
2
-
udledninger og 13,4 pct. af transportsektorens udledninger. Ud over CO
2
-udledninger medfører
flyvning også en række andre klimaeffekter, herunder kondensstriber og NO
X
-udledninger. Det er
23
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
usikkert, præcist hvor store disse effekter er, men de estimeres til omtrent af samme størrelsesorden
som CO
2
-udledningen.
Klimarådet beskriver i vurderingsnotatet, at flyvning i øjeblikket reguleres markant anderledes end
mange andre sektorer, hvilket bl.a. skyldes, at flyrejser ofte foregår på tværs af grænser. Samtidig er
der en række internationale regler og aftaler, der begrænser Danmarks muligheder for at regulere
luftfarten. Klimarådet vurderer, at de nuværende internationale regler ikke er effektive i forhold til
at reducere klimapåvirkningen fra den internationale flytransport, og at den mangelfulde regulering
gør, at flyvning generelt er økonomisk favoriseret i forhold til anden aktivitet i Danmark. Det
skyldes ifølge Klimarådet, at flyvning ikke betaler moms eller energiafgifter, kun betaler delvist for
CO
2
-udledningen, samt at flyenes samlede klimapåvirkning ikke reguleres. Dertil kommer, at
Danmark er et af få lande i Vesteuropa, der ikke har passagerafgifter på flyvning.
Klimarådet mener, at den økonomiske favorisering af luftfarten er uhensigtsmæssig, da den gør det
for billigt at flyve i forhold til de samfundsøkonomiske omkostninger. Dette fører til øget
efterspørgsel efter flyrejser og dermed højere udledninger af drivhusgasser fra luftfarten.
Klimarådet vurderer på den baggrund, at:
Danmark med fordel kan indføre en afgift på flyrejser i lyset af den nuværende økonomiske
favorisering. Der kan som et første skridt tages udgangspunkt i de passagerafgifter, som f.eks.
Tyskland har indført. Klimarådet estimerer, at et sådan tiltag vil kunne tilvejebringe et provenu
på ca. 1,3 mia. kr. og reducere luftfartens udledninger med 4 pct. uden negativ effekt på det
samlede BNP. Da det kun er indenrigsflyvninger, der tæller med i Danmarks opgørelse, vil det
kun være en mindre del af reduktionerne, der bidrager til Danmarks målopfyldelse.
Danmark bør arbejde for en regulering, der mere direkte adresserer den økonomiske
favorisering af fly, og som tilskynder til grøn omstilling. Klimarådet fremlægger tre modeller,
som bør undersøges nærmere:
o
Afgifter på f.eks. flybrændstof.
o
Krav om iblanding af vedvarende energi.
o
Fremtidig regulering bør også inkludere betaling for
–
og tiltag rettet mod
–
klimaeffekter
ud over CO
2
, dvs. kondensstriber og NOx.
Ministerens kommentarer til Klimarådets anbefalinger
Regeringen har i efteråret 2019 lanceret en række klimapartnerskaber med erhvervslivet, blandt
andet et med luftfartsbranchen. Her skal parterne i fællesskab finde konkrete løsninger på, hvordan
branchen kan bidrage til at nå regeringens mål om 70 pct. i 2030.
Som Klimarådet understreger, er luftfarten i høj grad et globalt erhverv, der går på tværs af grænser.
Regeringen vil derfor arbejde for en styrket regulering af luftfartens udledninger internationalt og
ikke mindst i EU. Regeringen har i 2019 underskrevet en erklæring med opfordring til Europa-
Kommissionen til at arbejde for EU-koordinering for prisfastsættelse af negative eksternaliteter i
luftfarten.
24
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
Klimarådet fremhæver i vurderingsrapporten, at en række internationale regler og aftaler begrænser
Danmarks muligheder for at regulere luftfarten. Det
gælder bl.a. EU’s energibeskatningsdirektiv.
Regeringen arbejder for, at energibeskatning på europæisk niveau adresserer klimaudfordringer.
Klimarådets rapport: Status for Danmarks klimamålsætninger og
–forpligtigelser
2019
Klimarådet udgav d. 29. november rapporten
Status for Danmarks klimamålsætninger og
–
forpligtigelser.
Klimarådet forklarer i rapporten, at den seneste basisfremskrivning viser, at tempoet i
den grønne omstilling skal øges markant, hvis det nye 70-procentsmål i 2030 skal nås.
Klimarådet konkluderer desuden, at Danmark lever op til sine EU-forpligtelser for 2020, mens de
vurderer, at Danmarks EU-forpligtigelse i ikke-kvotesektoren på 39 pct. ikke vil blive opfyldet med
gældende virkemidler. Dog viser analysen, at hvis Danmark når sit nye 70-procentsmål, vil målet
for ikke-kvotesektoren med stor sandsynlighed også samtidig blive opfyldt, da opfyldelse af 70-
procentsmålet vil kræve indsatser i både kvotesektoren og ikke-kvotesektoren.
Anbefalinger ift. at nå forpligtigelse for vedvarende energi i transportsektoren
Klimarådet vurderer, at Danmark ikke vil nå forpligtelsen for vedvarende energi i transportsektoren
i 2030 med den nuværende politik, og at målet ikke automatisk nås som en del af 70-procentsmål.
Det skyldes, at EU stiller et særligt krav til andelen af avancerede biobrændstoffer i energiforbruget
til transport på 3,5 pct., hvor Danmark ser ud til at nå ca. 2-2,5 pct. avancerede biobrændstoffer.
Klimarådet klargør i rapporten, at de finder udformningen af forpligtelsen uhensigtsmæssig, da den
er teknologispecifik. Klimarådet anbefaler, at der laves en strategi for opfyldelsen af 2030-
forpligtelsen om vedvarende energi i transportsektoren, der sikrer synergi med 70-procentsmål. De
anbefaler videre, at strategien med fordel kan indgå i den overordnede sektorstrategi for
transportsektoren, som Klimarådet anbefaler regeringen at lave.
Anbefalinger ift. energispareforpligtigelsen
Klimarådet fokuserer i deres rapport også på Danmarks energispareforpligtelse for perioden 2021-
2030. Forpligtelsen indebærer, at Danmark hvert år skal reducere sit endelige energiforbrug
inklusive energiforbruget i transportsektoren med 0,8 pct. af det gennemsnitlige forbrug i perioden
2016-2018. Klimarådet vurderer, at Danmark ikke vil nå energispareforpligtelsen uden yderligere
tiltag, og at det ikke er garanteret, at Danmark vil opfylde forpligtelsen, hvis 70-procentsmålet om
drivhusgasreduktioner opfyldes. På den baggrund anbefaler Klimarådet følgende:
At der snarest muligt vedtages en strategi for opfyldelse af energispareforpligtelsen for
perioden 2021- 2030, hvor der sikres synergi mellem 70-procentsmålet og implementering
af samfundsøkonomisk lønsomme energibesparelser.
At effekten af eksisterende energiafgifter kan medtages i EU-forpligtelsen, hvis de tiltag,
der skal bidrage til at realisere 70-procentsmålet, samt øvrige samfundsøkonomisk
fornuftige energibesparelser ikke er tilstrækkelige.
Tidligere anbefalinger
Klimarådet vurderer i rapporten, at opfyldelsen af målene kræver konkret handling på kort sigt,
hvorfor de henviser til en række af deres tidligere anbefalinger ift.:
25
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Klimapolitisk redegørelse 2019
Støtte til elbiler
Grøn afgiftsreform
Advarsel mod at bruge kvoteannullering
Bæredygtig brug af biomasse
Udtagning af lavbundsjorde
Passagerafgift for fly
Ministerens kommentarer til Klimarådets anbefalinger
Regeringen værdsætter Klimarådets rapport
Status for Danmarks klimamålsætninger og
–forpligtelser.
Som beskrevet i denne redegørelse er regeringen enig med Klimarådet i, at Danmark vil leve op til
sine EU-forpligtelser i 2020, mens der endnu ikke er igangsat tilstrækkelige tiltag til at leve op til
forpligtelserne for 2030. Regeringen tilslutter sig desuden Klimarådets vurdering af, at der skal
igangsættes yderligere tiltag, hvis 70-procentmålet i 2030 skal nås.
Derfor vil regeringen i det kommende år fremsætte en klimahandlingsplan. Klimahandlingsplanen
skal pege på konkrete reduktionstiltag, der skal bidrage til, at 70-procentmålet nås. Regeringen vil
tage Klimarådets anbefalinger til vedvarende energi og energispareforpligtelse så vel som
Klimarådets tidligere og kommende anbefalinger i betragtning ved tilrettelæggelsen af regeringens
klimaindsats.
26