Blåhøj, den 9. december 2019
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Att. Minister Dan Jørgensen og de politiske Energiordførere.
Tak for din fremsendte mail af 27. november 2019 j nr. 2019- 1653, som jeg har læst
med interesse. Jeg har noteret mig, at der ingen bemærkninger er til min mail af 21.
11. 2019:
Når en god miljøpolitik får en stor økonomisk og social slagside,
med det
skyldes måske, at den ikke er modtaget? Jeg burde måske fra starten havde udtrykt
mig mere klart om, hvad vi fra starten var lovet og stillet i udsigt af Energistyrelsen.
Varmeforbrugerne fik oplyst, at vi i en tyveårig periode skulle betale en fast varme
pris for hele perioden kr. 2000 pr. år i abonnement pr. hus og kr. 0,40 pr. kwh. begge
dele plus moms, og at vi skulle optage et lån i Kommunekredit, som skulle afvikles
over tyve år, og at lånet efter tyve år ville være på kr. 0. I sidste regnskabsår pr. 30-6-
2017 var gælden kun nedbragt til kr. 12.890.415. Årsagen hertil skyldes udelukkende
de usandfærdige udregninger, vi af Energistyrelsen var lovet og stillet i udsigt. Der er
tale om store fejlberegninger især i betragtning af, at vi har fået kr. ca. 2.5 mio i
gældssanering, og at varmeforbrugerne har betalt mange millioner i extra
varmeregninger. For at belyse den meget uheldige håndtering, som der er foretaget,
fremsendes hermed afskrift af udsendte pressemeddelelse til landets aviser pr. 4-9-
2002 af tidligere Formand for Folketingets Energiudvalg Aase D. Madsen. Hun skriver
(citat): Jeg vil forlange en uvildig undersøgelse af skandalen om opførelsen af et større
antal barmarksværker, undersøgelsen skal også omfatte kommunernes,
naturgasselskabernes og de rådgivende ingeniørers rolle. Rigsrevisoren har i dag
fremsendt en yderst kritisk beretning til statsrevisorerne om Energistyrelsens
medansvar for, at der siden 1990 er opført mere end 60 nødlidende
kraftvarmeværker. Energistyrelsen kritiseres skarpt for ikke at have gjort opmærksom
på, at projekternes økonomi var baseret på skrøbelige forudsætninger. De manglende
advarsler skal ses i lyset af, at Energistyrelsen fuldt ud var bekendt med, at
projekternes økonomi balancerede på en knivsæg. Alligevel godkendte
Energistyrelsen rask væk projekter, der i dag har efterladt flere tusinde familier på
fallittens rand med usælgelige huse og skyhøje varmeregninger. Vi har kun set toppen
af isbjerget. Jeg anser Rigsrevisionens rapport for et vink med en vognstang om
nødvendighedens af en uvildig undersøgelse af bl.a. naturgasselskabernes og de
rådgivende ingeniørers rolle. Begge disse parter har haft store økonomiske interesser
i at få realiseret projekterne og har derfor næppe været interesseret i at belyse
værkernes bruger- og selskabsøkonomi tilstrækkelig kritisk (citat slut).